Dette afsnit beskriver fastlæggelsen af leveringsstedet ved salg af varer her fra landet. Se ML § 14, stk. 1, nr. 2.
Afsnittet indeholder:
ML § 14, stk. 1, nr. 2 fastlægger leveringsstedet for varer, der forsendes eller transporteres. Udgangspunktet er i henhold hertil, at hvis varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes, er leveringsstedet ligeledes her i landet.
Bestemmelsen gennemfører Momssystemdirektivets artikel 32, stk. 1, i dansk ret.
Ved fastlæggelse af leveringsstedet skal der tages udgangspunkt i varens fysiske placering. Herved sikres, at der ved forsendelse ikke kan aftales et leveringssted i et andet land efter købelovens regler med den virkning, at beskatningsretten flyttes, når varen reelt befinder sig i Danmark ved forsendelsens begyndelse.
Der skal dermed som udgangspunkt betales moms her i landet af leverancer til udlandet.
Ved her i landet og ved Danmark forstås det danske momsområde. Se afsnit D.A.2.1. om momsområdet.
Udgangspunktet ved forsendelse af varer til udlandet er, at der skal betales dansk moms.
Der gælder følgende undtagelser hertil:
Det var i en sag ved Landsretten ubestridt, at sælger af de omhandlede mobiltelefoner på tidspunktet for handlerne havde hjemsted i Tyskland, og at sælger ikke var momsregistreret i hverken Danmark eller Sverige. Mobiltelefonerne blev købt af danske leverandører og henlå på et speditionslager i Danmark, inden de blev videresendt til Sverige for sælgers regning. Da mobiltelefonerne befandt sig på et speditionslager i Danmark på tidspunktet for forsendelsen til Sverige, var leveringsstedet, jf. ML § 14, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., som udgangspunkt i Danmark, og der skulle derfor svares dansk moms af handlerne, jf. ML § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt. Leveringsstedet kunne ikke anses for at være i Sverige efter reglerne om fjernsalg. Se SKM2005.161.VLR.
Det er i Momssystemdirektivets artikel 32, stk. 2, præciseret, at leveringsstedet for en levering foretaget af en importør - samt leveringsstedet for eventuelle efterfølgende leveringer - anses for at ligge i indførselsmedlemsstaten. Dette selvom stedet, hvor forsendelsen eller transporten blev påbegyndt, ligger på et tredjelandsområde eller i et tredjeland. Ved en importør forstås en importør, der er udpeget eller godkendt som betalingspligtig for momsen i henhold til Momssystemdirektivets artikel 201, se D.A.13.5.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme | ||
Sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra a, skal fortolkes således, at stedet for leveringen af et gode, der er blevet solgt af et selskab, som er etableret i en medlemsstat, til en erhverver, som er etableret i en anden medlemsstat, og hvorpå sælgeren med henblik på at gøre godet egnet til levering har fået en tjenesteyder, som er etableret i denne anden medlemsstat, til at udføre færdiggørelsesarbejde inden tjenesteyderen forsender godet til erhververen, skal anses for at befinde sig i den medlemsstat, hvori sidstnævnte er etableret. | ||
Hvis to på hinanden følgende leveringer af de samme goder, som foretages mod vederlag mellem afgiftspligtige personer, der optræder i denne egenskab, giver anledning til en og samme forsendelse inden for EU's momsområde eller en og samme transport inden for EU's momsområde af disse goder, kan denne forsendelse eller transport kun omfatte én af disse to leveringer, der som den eneste fritages for moms. Denne fortolkning gælder, uanset hvem af de afgiftspligtige personer - den første sælger, den mellemkommende erhverver eller den anden erhverver - der har retten til at råde over goderne under nævnte forsendelse eller transport. | ||
Landsretsdomme | ||
En leverance med leveringssted i Danmark til en ikke-momsregistreret svensk virksomhed var ikke momsfritaget efter ML § 34, stk. 1, nr. 1. Da den svenske erhverver var momspligtig og registreringspligtig i Sverige, men på trods heraf ikke var momsregistreret, kunne leveringsstedet, jf. ML § 14, stk. 1, nr. 2, 2. punktum, ikke flyttes til Sverige efter reglerne om fjernsalg. | ||
Skatterådet | ||
Skatterådet kan ikke bekræfte, at en tysk dentalvirksomheds salg af dentalprodukter til danske tandlæger vil have momsmæssigt beskatningssted i Danmark. Skatterådet kan ikke bekræfte, at den tyske virksomhed kan anses for at overføre varerne til sig selv i Danmark. Skatterådet finder derfor, at det ikke er virksomheden, men virksomhedens danske kunder, der foretager de momspligtige erhvervelser her i landet. SKAT udtaler vejledende, at den tyske virksomhed ikke kan blive momsregistreret i Danmark. |