Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt tilskud og kompensationer beskattes.
Afsnittet indeholder:
Tilskud beskattes som udgangspunkt på det tidspunkt, hvor modtageren får meddelelse om tilskuddet. Dette sker uafhængigt af, om tilskuddet udgør en løbende indtægt eller en engangsindtægt.
Retningslinjer for behandling af sager om anmodning om ændring af beskatningstidspunkt for støtte efter enkeltbetalingsordningen er offentliggjort som SKM2007.110.SKAT.
Retningslinjerne tager udgangspunkt i Skatterådets afgørelse SKM2006.803.SR, hvor rådet fandt, at modtagere af støtte efter enkeltbetalingsordningen, der først har fået meddelelse om afgørelsen efter den 31. december 2005, efter anmodning bør kunne vælge at blive beskattet af støtten i ansøgningsåret 2005.
Skatterådet lagde afgørende vægt på følgende forhold:
Se også
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
Et markedsføringstilskud fra en købmandskæde til en nystartet købmand, var betinget af 5 års samhandel, og tilskudsbeløbet var i denne periode deponeret. Købmandskæden stillede dog samtidig en varekredit af samme størrelse som tilskuddet til rådighed for købmanden. Betingelsen blev i det konkrete tilfælde ikke opfyldt, men landsretten fandt, at tilskuddet og kreditten måtte ses i sammenhæng, og at resultatet af den samlede aftale var, at tilskuddet reelt blev stillet til rådighed ved samarbejdsforholdets begyndelse og skulle beskattes på dette tidspunkt. | Resolutiv betingelse. | |
Landsskatteretskendelser | ||
Byretten havde fastslået, at en kunstners virksomhed var hobbyvirksomhed. Kunstnerens salg af egne frembragte kunstværker kunne ikke betragtes som salg af private aktiver. Vederlaget var derfor ikke skattefrit jf. SL § 5. Indtægterne skulle derimod beskattes efter SL § 4, og beskatningen skulle ske i salgsåret. Dette gjaldt uanset, om der var tale om kunstværker, der var fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år, og uanset, om der var tale om bestillingsarbejde eller ej, idet indtægten skulle beskattes ved retserhvervelsen. Heller ikke salg fra eget lager af bøger, som var udgivet med tilskud fra Undervisningsministeriet, var skattefrit som salg af privat indbo. Indkomsten skulle derfor ske løbende i takt med salget af bøgerne. Projektstøtte skulle anses for endeligt retserhvervet i det indkomstår, hvor der var opnået tilsagn om støtte, uanset om tilsagnet var betinget af krav om, at der skulle forelægges regnskab til godkendelse. Kunstneren kunne ikke aktivere/passivere projektudgifter/projektstøtte og først medregne et eventuelt nettoresultat af projektet ved opgørelsen af hobbyindkomsten i det indkomstår, hvor projektet var afsluttet, og regnskabet kunne udarbejdes og godkendes. | (Tidligere instans SKM2013.39.SR). | |
Tilskud fra EU´s EFRU-midler og fra staten, der blev udbetalt til et selskab i rater i takt med et anlægsprojekts færdiggørelse, var indkomstskattepligtigt og skulle indtægtsføres på udbetalingstidspunkterne, dvs. i indkomstårene 1999 og 2000. Nogle vilkår for tildelingen af tilskuddene udskød ikke beskatningstidspunktet til indkomståret 2000. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på,
| ||
En skatteyder, der drev virksomhed med produktion og salg af planteprodukter, skulle først indtægtsføre modtaget fragtstøtte i det indkomstår, hvor fragtstøtten beløbsmæssigt kunne gøres endeligt op. Landsskatteretten lagde vægt på, at skatteyderen først ved meddelelsen om den konkrete fragtstøtte kunne anses for at have et retskrav på et nærmere angivet støttebeløb. | ||
Et olieselskab gav tilskud til ombygning af servicestation. Det var aftalt, at ejeren skulle modtage et lån/tilskud til modernisering. Beløbet, der var rentefrit, skulle tilbagebetales over en 10-års-periode med lige store beløb pr. år. Olieselskabet eftergav løbende de årlige afdrag, hvis ejeren stadig aftog hele sit forbrug af motorbrændstoffer hos olieselskabet. Hvis ejeren derimod opsagde kontrakten med olieselskabet, gik konkurs eller døde, forfaldt restgælden til betaling. Det blev lagt til grund, at låneaftalen indebar sådanne retlige forpligtelser for ejeren, at der ikke var grundlag for at behandle lånet anderledes end andre lån. De eftergivne beløb var derfor først skattepligtige for ejeren, når de blev eftergivet. Suspensiv betingelse. | Retsformanden, der dissentierede, mente derimod, at betingelserne var resolutive. | |
TfS 1999, 114 LSR | Resolutiv betingelse. En leverandør havde i 1995 ydet et tilskud i forbindelse med etablering af en varekredit til indehaverne af en nyerhvervet købmandsforretning. Tilskuddet blev anset for skattepligtigt på tildelingstidspunktet, selvom retten til tilskuddet ville bortfalde, hvis samhandlen ophørte inden 1. december 1998. Landsskatteretten anførte, at det ved betingede aftaler var udgangspunktet, at betingelserne blev anset for at være resolutive, så aftalen skatteretligt fik virkning fra aftalens indgåelse. Landsskatteretten fandt ikke, at aftalens betingelser udskød beskatningstidspunktet. | |
TfS 1998, 401 LSR | Landsskatteretten fandt, at et selskab først kunne anses for at have erhvervet endelig ret til kompensation for en affaldsafgift for året 1995 i 1996, hvor selskabet på baggrund af en ansøgning havde fået endeligt bindende tilsagn om udbetaling af kompensation. | |
TfS 1995, 904 LSR | En fisker havde modtaget meddelelse om udbetaling af tilskud til ophugning af et fiskerfartøj under nærmere angivne betingelser. Landsskatteretten anførte, at det ved betingede retserhvervelser måtte afgøres ud fra en konkret vurdering, om opfyldelsen af betingelsen var forbundet med en sådan usikkerhed, at beskatningstidspunktet blev udskudt til det tidspunkt, hvor betingelsen var opfyldt. I det konkrete tilfælde, hvor opfyldelsen kun havde beroet på klagerens egne forhold og i øvrigt ikke kunne anses for usikker, blev retserhvervelsestidspunktet fastlagt til det tidspunkt, hvor fiskeren havde modtaget meddelelse om tildeling af tilskuddet. Resolutiv betingelse. | |
SKAT | ||
A betalte kompensation til de med A koncernforbundne selskaber B og C for ophævelse af en leveringsaftale. Kompensationen, som var baseret på en aftale indgået mellem parterne ultimo 2006, var skattepligtig i 2006 for B og C og fradragsberettiget samme år for A. | ||
Skatterådet fandt, at modtagere af støtte efter enkeltbetalingsordningen, der først havde fået meddelelse om afgørelsen efter 31. december 2005, efter anmodning burde kunne vælge at blive beskattet af støtten i ansøgningsåret. | Se SKM2007.110.SKAT |