Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-01-2012
Offentliggjort:24-01-2012
SKM-nr:SKM2012.38.SR
Journalnr.:11-123362
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar


Værdiansættelse af elbiler

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved opgørelse af den skattepligtige værdi af fri bil alene skal tages udgangspunkt i den anskaffelsespris, sombetales til forhandleren, idet Skatterådet vurderer, at bilens anskaffelsespris skal inkludere prisen, der betales for batteriet.Skatterådet kunne bekræfte, at der ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, alene skal skebeskatning på baggrund af den skattepligtige værdi af den dyreste bil, hvis der i en periode i stedet for stilles en almindelig bil med forbrændingsmotor til rådighed i desituationer, hvor en medarbejder med fri bil ønsker at køre i udlandet.Dette gælder også de tilfælde, hvis medarbejderen selv, der indgår lejeaftalen med en biludlejningsvirksomhed, og medarbejderen derefter mod originaldokumentation lader arbejdsgiveren refundere den betalte lejeudgift.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ved opgørelse af den skattepligtige værdi af fri bil C. alene skal tages udgangspunkt i den anskaffelsespris, som betales til forhandleren, dvs. at udgiften til serviceaftalen med A ikke skal indgå i beskatningsgrundlaget jf. ligningslovens § 16, stk. 4?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at der ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, alene skal ske beskatning på baggrund af den skattepligtige værdi af den dyreste bil, hvis der i en periode i stedet for stilles en almindelig bil med forbrændingsmotor til rådighed i de situationer, hvor en medarbejder med fri bil ønsker at køre i udlandet?
  3. Hvis Skatterådet svarer bekræftende på spørgsmål 2, kan Skatterådet da bekræfte, at det ikke ændrer ved svaret, hvis det i stedet for arbejdsgiveren er medarbejderen selv, der indgår lejeaftalen med en biludlejningsvirksomhed, og medarbejderen derefter mod original dokumentation lader arbejdsgiveren refundere den betalte lejeudgift?

Svar

  1. Nej.
  2. Ja.
  3. Ja. Se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A blev stiftet i 2007 og har hovedsæde i B. I Danmark etablerede A sig 1. februar 2009 og beskæftiger i dag 88 medarbejdere.

A' s mission er at være Danmarks førende udbyder af services til elbiler og dermed bidrage til at accelerere et skift til bæredygtig transport. A udbyder en infrastruktur og en række services med det formål at gøre en elbil økonomisk attraktiv at købe, let at bruge og fantastisk at eje.

Virksomheden lægger i den forbindelse også vægt på, at:

Produktet

Virksomheden tilbyder serviceløsninger til elbiler i Danmark. Serviceaftalerne omfatter en række forskellige ydelser, der nærmere kan opdeles på følgende under-ydelser:

Bilerne kan ikke oplades ved forbindelse til det almindelige lysnet, idet opladeforholdene kræver, at der anvendes særlige stik og sikre kabelforbindelser.

Virksomheden etablerer en særlig ladestander på kundens hjemadresse (eller anden adresse valgt af kunden), dvs. sørger for nedgravning af elkabler, etablering af forbindelse til elnettet, opsætning af selve standeren samt den efterfølgende løbende drift og vedligeholdelse af standeren.

Virksomheden leverer elektricitet til drift af elbiler, dvs. den elektricitet, som løbende bliver opladet og forbrugt gennem elbilers kørsel.

Biler med en serviceaftale vil fortrinsvis lade bilen ved den faste ladestander, men vil også kunne blive opladet ved andre ladestandere end den faste ladestander. Selve opladningen sker ved at der placeres et ladekabel mellem bilen og ladestanderen. Opladningen varer sædvanligvis 6 - 8 timer.

Bilerne vil sædvanligvis blive opladet på de tidspunkter, hvor bilen ikke anvendes og hvor elektricitet er billigst, dvs. ofte i nattetimerne.

Da bilens rækkevidde på ét batteri for de fleste biler p.t. er begrænset ti ca. 185 km, etablerer virksomheden en række fuldautomatiske batteriskiftestationer i de større danske byer og langs landets hovedfærdselsårer. Batteriskiftestationerne fungerer på den vis, at bilen køres ind i stationen på et transportbånd (lidt som en traditionel vaskehal), hvor bilen placeres i korrekt position, undervognen vaskes, robot-arme skruer batteriet løs fra holderne og batteriet afmonteres fra bilen.

Fra ladestationens underjordiske batteri-lager hentes et andet, opladet batteri, der passer til bilen, og dette sættes ind i bilen og fastgøres af robot-armene. Bilen kan derefter køre videre i nyopladet stand, mens det brugte batteri sættes til opladning (eller udskiftes, hvis det er for slidt - batterier vil sædvanligvis udgå af anvendelse, når energi kapaciteten når ned på ca. 80 % af et nyt batteri, idet rækkevidden for et opladet batteri derefter ikke vil være tilfredsstilende). Dette batteriskift tager mindre end fem minutter, dvs. ikke længere end tankning af benzin til bilen.

A tilbyder fuldautomatisk, elektronisk styring af bilens energi behov via en kraftig, trådløs intemetforbindelse. Som abonnent hos A får kunden via virksomhedens softwareoperativsystem til elbiler adgang til en række muligheder som elbilist - herunder bl.a.:

Pris og vilkår

Prisen for en serviceaftale vil variere, afhængigt af: hvor mange kilometer bilen kører per år. En aftale med en maksimal årlig kørsel på XX kilometer er prissat til XX kr./md, mens en aftale om XX km. kørsel om året koster XX kr./md. Hertil kommer et oprettelsesgebyr på XX kr., og de lokale elselskaber kan desuden opkræve en tilslutningsafgift. Herudover vil kunden skulle betale for omkostninger udover en standardinstallation af ladestanderen - f.eks. hvis kunden har en meget lang indkørsel.

Betalingen til A gælder de samlede services og er uafhængig af, hvor i Damnark standeren skal sættes op, hvordan kørsels- eller lademønstret fordeler sig, eller hvor hyppigt kunden benytter sig af batteriskiftestationerne. Prisen per måned reguleres ikke i forhold til bilens alder, men kan dog ændres, hvis der viser sig en ændring i forbrugsmønstret (færre eller flere kilometers kørsel) eller hvis A ændrer produkterne eller priserne på produkterne.

Med hensyn til de enkelte dele af servicepakerne må det tilføjes, at det fortsat vil være virksomheden, der har det fulde ejerskab til ladestandere og stikledninger, ligesom virksomheden også har ejerskabet til software, batterier og batteriskiftestationer. Ved indgåelse af serviceaftalerne har kunderne således alene adgang de ovennævnte services, mens kunderne på intet tidspunkt får ejerskab til nogen del af de faciliteter, der stilles til rådighed.

Virksomhedens omkostning til at anskaffe batterierne med en kapacitet til en rækkevidde på 160 km forventes pt. at være ca. XX kr. per styk, idet de købes direkte fra producenten.

Hvilke biler kan serviceres?

A tilbyder sin service til alle potentielle kunder, dvs. både privatpersoner, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, men A's service er ikke begrænset til en enkelt bilmodel.

De biler, som A i første omgang tilbyder serviceordninger til, er C, der lanceres i 2011, og D, som lanceres i 2012. Senere vil der også blive tilbudt service til varebilen E (med fastmonteret batteri.) Ved bilmodeller som F eller G er batteriet heller ikke en del af bilkøbet - også her leases batteriet.

Når andre bilmærker kommer på markedet med tilsvarende biler, vil også disse kunne blive omfattet af A's serviceordninger, idet batteriskiftestationerne er indrettet på den måde, at de kan håndtere flere forskellige batterityper. [...]

Ligeledes vil andre bilmærker/-typer, der eventuelt ville kunne anvende batteriet konstrueret til C, også kunne få en serviceaftale med A. Det må dog bemærkes, at der p.t. ikke er kendskab til bilmodeller, der direkte vil kunne anvende H batterier.

A's netværk af ladestandere vil ikke blot levere strøm til egne kunder, men også give ejere af alle elbiler, der overholder internatonale standarder, mulighed for at oplade ved en A ladestander gennem såkaldt "http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1810697"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1720346"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=152345"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1810697"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=1720346"http://www.taxcon.dk/showDoc.asp?oID=152345">SKM2002.255.LR godkendt, at en direktør for et pengeinstitut, der havde fri bil til rådighed, kunne vælge en ledig bil fra pengeinstituttets bilpark med den konsekvens at han alene skulle beskattes af den dyreste bil. Det var forudsat, at direktørens almindelige firmabil var udlånt til brug for pengeinstituttets erhvervsmæssige formål, og at han kun havde adgang til at bruge én bil ad gangen.

Ifølge det oplyste ønsker virksomheden at tilbyde de af deres medarbejdere, som har fri elbil stilet til rådighed for privat brug, at de kan få stillet en udlejningsbil til rådighed, hvis de skal køre til udlandet på ferie og lignende.

I den forbindelse vil virksomheden sikre sig, at den berørte medarbejder kun har én bil til sin rådighed, ved at:

Spørger har i den forbindelse oplyst, at der på nuværende tidspunkt eksisterer objektive hindringer i at anvende elbiler i udlandet, som følge af et manglende et paneuropæisk ladesystem.

Skatteministeriet vurderer, at der med deponeringen af elbilen hos virksomheden samt virksomhedens fulde dispositionsret over bilen i deponeringsperioden sker en effektiv afskæring af dispositionsretten for den pågældende medarbejder.

Dette indebærer, at den pågældende medarbejder kun vil have rådighed over én betalt bil ad gangen.

Skatteministeriet er dernæst at den opfattelse, at medarbejderen i de måneder, hvor der disponeres over elbilen, beskattes af elbilens værdi. I de måneder, hvor den ansatte benytter sig af en anden, eller andre biler, skal den ansatte beskattes heraf. Rådes der over flere biler inden for en given 30-dags periode, beskattes den ansatte af den dyreste bil.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 besvares bekræftende.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at det ikke ændrer ved svaret, hvis det i stedet for arbejdsgiveren er medarbejderen selv, der indgår lejeaftalen med en biludlejningsvirksomhed, og medarbejderen derefter mod original dokumentation lader arbejdsgiveren refundere den betalte lejeudgift.

Det ovennævnte spørgsmål stilles under forudsætning af, at Skatterådet svarer bekræftende på spørgsmål 2.

Lovgrundlag

De samme regler, som er citeret under besvarelse af spørgsmål 1 og 2.

Begrundelse

Skatteministeriet skal fremhæve, at der er tale om en situation, hvor en medarbejder indgår lejeaftale, hvorefter virksomheden refundere alle lejeudgifter.

Den pågældende medarbejder kan kun indgå lejeaftale under følgende forudsætninger:

Skatteministeriet vurderer, at der i realiteten er tale om en situation, hvor virksomheden refunderer medarbejders udgifter efter regning, dvs. at det er virksomheden, der bærer udgiften forbundet med at leje bilen.

Skatteministeriet bemærker samtidig, at den ansatte i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 4 vil blive beskattet på baggrund af den skattepligtige værdi af den dyreste bil, hvis der inden for en given 30-dags periode stiles en almindelig bil med forbrændingsmotor til rådighed i de situationer, hvor en medarbejder med fri elbil ønsker at køre i udlandet, og hvor den ansatte afskæres fra at køre i elbilen.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 3 besvares bekræftende med tilføjelse: "se sagsfremstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriet indstilling og begrundelse.

Personligt fremmøde

Spørger og spørgers repræsentant har givet personligt møde for Skatterådet og er mundtligt fremkommet med sine kommentarer overfor medlemmerne af Skatterådet.

Spørgers og spørgers repræsentants indlæg er, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, i Skatterådets forretningsorden, refereret i den protokol der føres over forhandlingerne i Skatterådets møder. Indlægget er derfor ikke indarbejdet i nærværende sagsfremstilling.