C.A.10.4.1.1 Arbejdsløshedsforsikring

Et forsikringsselskab påtænkte at tilbyde deres private skadesforsikringskunder (fx indbo) præmiefritagelse på skadesforsikringen ved ufrivillig ledighed, maksimalt op til 12 måneders præmie.

Forsikringsselskabet spurgte til flere løsningsforslag; enten at præmiefritagelsen var en integreret del af skadesforsikringen eller en selvstændig forsikring samt at de blev finansieret af kunden selv eller forsikringsselskabet.

Ingen af ordningstyperne var en arbejdsløshedsforsikring, jf. PBL § 49.

Ingen fradragsret for præmieindbetalingerne.

SKM2014.643.SR

Et forsikringsselskab ønskede at tilbyde sine kunder et nyt forsikringsprodukt, som skulle sikre, at en person fortsat kunne betale ydelsen på sine lån under ufrivillig ledighed.

Skatterådet kunne bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 1 var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49, og at lånetager havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 2 var tale om en arbejdsløshedsforsikring, der ikke var omfattet af PBL § 49, men Skatterådet kunne bekræfte, at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne.

Skatterådet kunne endelig bekræfte, at der ikke var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49 og at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, hvis låntager tegnede de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med låntager som forsikrede.

SKM2012.123.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et forsikringsprodukt til brug for en skattemæssig vurdering kunne opdeles i flere forsikringer, herunder arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49 og syge- og ulykkesforsikring omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5.

Forsikringsproduktet skulle derimod vurderes som ét produkt og skattemæssigt undergives statsskattelovens regler og praksis.

SKM2012.94.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at der er fradragsret for et medlems betaling af fagforeningskontingent og A-kasse-bidrag uagtet, at betalingerne hidrører fra en forsikringsudbetaling til dækning heraf.

Det var herved forudsat, at den omhandlede forsikring ikke opfylder kriterierne for at være en arbejdsløshedsforsikring efter PBL § 49.

Fradrag.

Udbetalinger fra forsikringen til dækning af medlemmets betaling af omhandlede udgifter vil være skattepligtige.

Løbende udbetalinger fra en individuel forsikring, hvor medlemmet af fagforeningen både er forsikringstager, ejer af forsikringen og forsikret, vil være skattepligtig indkomst for medlemmet, jf. SL § 4.

Da der er tale om en løbende ydelse af enten ubestemt varighed eller tidsbegrænset til 12 måneder, kan den ikke karakteriseres som en forsikringsydelse eller en egentlig erstatning, som omhandlet i SL § 5.

TfS 1992, 495.LR

Afgørelsen omhandlede en forsikring, der gik ud på at yde långiver forsikringsdækning mod tab bl.a. ved låntagers ufrivillige dokumenterede arbejdsløshed i mere end 60 på hinanden følgende dage, så forsikringsselskabet med visse begrænsninger overtog betalingen af den aftalte månedlige ydelse.

Ligningsrådet fandt ikke, at arbejdsløshedsforsikringsdelen var omfattet af PBL § 49, fordi långiver blev anset som ejer af forsikringen, og låntager var den forsikrede person.

Ikke fradrag.

Forsikrede og ejer skal være identiske for at opnå fradrag efter PBL § 49

TfS 1984, 410.LR

Afgørelsen vedrørte en situation, hvor der ikke var identitet mellem ejer og forsikrede.

Ligningsrådet udtalte, at kontokunder i stormagasiner kunne tilslutte sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager og ejer af forsikringen havde fradrag for præmieudgiften efter SL § 6, litra a, og hvor kontokundens refusion heraf skulle medregnes ved opgørelsen af stormagasinets skattepligtige indkomst.

Udbetalte forsikringssummer var indkomstskattepligtige for stormagasinet. Hvis stormagasinet eftergav gæld i samme omfang, som det fik udbetalt forsikringssummer fra de tegnede forsikringer, berørtes kontokundens skattepligtige indkomst ikke heraf.

Kontokunden kunne ikke fratrække præmieudgiften.

Ikke fradrag.

Se også afsnit C.A.10.4.3.11 om ikke fradragsberettiget kontokundeforsikring