I dette afsnit omtales reglen om fradrag for renter på lån i fast ejendom.
Afsnittet indeholder
Ejere af fast ejendom kan ved indkomstopgørelsen fratrække renter på indestående prioriteter og anden pantegæld i ejendommen. Se SL § 6, litra e.
Fradragsretten er generel og gælder derfor for ejere af fast ejendom, uanset om ejendommen anvendes erhvervsmæssigt eller ej. Se LL § 15 J, stk. 1.
For ejere, der ikke anvender virksomhedsordningen på ejendommen, foretages fradraget ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 1.
Se afsnit (C.C.5) om anvendelse af kapital- eller virksomhedsordningen.
Morarenter af for sent betalte ydelser til kreditforeninger mv. kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen i opkrævningsåret eller eventuelt i det indkomstår, de vedrører.
Løbende bidrag til reservefonds og administration til realkreditinstitutioner er fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen. Der er derimod ikke fradrag for eventuelt indskud til reservefonds, der skal betales ved stiftelse af nye lån.
Forfaldstidspunktet er som hovedregel afgørende for fradragsretten for renteudgifter. Se LL § 5, stk. 1.
Renter af lån, der er ydet efter lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder renter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord. Se LL § 17 A, stk. 2.
Renter af boligydelseslån, der er ydet efter lov om boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se LL § 17 A, stk. 3.