Dette afsnit beskriver reglerne om den skattemæssige behandling af gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger og institutioner mv.
Afsnittet indeholder:
Der er i et vist omfang fradrag for gaver ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler bruges i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Se LL § 8 A.
Der er følgende betingelser for fradrag for gaver efter LL § 8 A:
Ensidigt påtagne løbende ydelser er udtømmende reguleret i LL § 12, hvilket betyder, at der ikke også er fradragsret efter LL § 8 A for disse. Se SKM2004.299.VLR.
Den skattepligtige kan i x2016 fradrage det samlede ydede gavebeløb fordelt på én eller flere foreninger, der ikke overstiger 15.200 kr.x xFor 2017 kan kan den skattepligtige fradrage indtil 15.600 kr.x Samlevende ægtefæller kan hver fradrage deres gaver. Beløbsgrænsen i LL § 8 A gælder for hver ægtefælles gaver. Fradragsbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Hvis gavegiveren har underskrevet et gældsbrev, hvorefter gaven skal gives over en kortere periode, må gavegiveren kun fradrage gældsbrevets pålydende i det år, hvor forpligtelsen bliver stiftet.
Det er ikke nødvendigt, at gaven ydes i kontanter. Også værdien af fx et kunstværk, der er givet som gave, kan fradrages. SKAT har dog ret til at afprøve værdiansættelsen af godet.
En skatteyder, der havde indbetalt et gavebeløb til en landsforening, der var godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver, med den udtrykkelige betingelse, at gaven skulle videregives til en lokalforening, der ikke var godkendt som gavemodtager, kunne ikke opnå fradrag efter LL § 8 A. Se LSRM 1969.108. En giver mister dog ikke fradragsretten, selvom han eller hun i forbindelse med gaveindbetalingen fremsætter ønske om, at gaven kommer en bestemt lokalforening til gode.
Skatteministeren godkender foreninger, stiftelser, institutioner mv., som bruger deres midler til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 282 af 26. marts 2014, xsom ændret ved bekendtgørelse nr. 1634 af 15. december 2016x, fastsat regler om godkendelse efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3. For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet skal derfor komme en vis videre personkreds til gode. xGodkendelsen af almennyttige foreninger mv. forudsætter, at de ved deres formål eller adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.x
Foreninger skal have over 300 kontingentbetalende medlemmer, hvor kontingentet har en sådan størrelse, at det dækker foreningens normalt forekommende administrationsudgifter.
Det er et krav, at en forening mv. i overvejende grad bruger sine midler i almennyttigt eller almenvelgørende øjemed. Se TfS 1998, 773, hvor SKAT tilbagekaldte en hjælpeorganisations godkendelse, fordi der var et misforhold mellem den andel af midlerne, som blev brugt til almenvelgørende og almennyttige formål, og den andel af midlerne, der gik til administration.
For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske kår. I begrebet almenvelgørende ligger, at en større kreds af befolkningen ifølge vedtægterne kan komme i betragtning. Som eksempler på almenvelgørende foreninger, der er godkendt, kan nævnes Boligfonden for enlige mødre og fædre og KFUK's Sociale Arbejde.
Formålet anses for almennyttigt, når det
En forening kan dog godkendes som almennyttig, selv om kun en enkelt person eller en enkelt institution bliver tilgodeset ved en uddeling fra foreningen mv., når blot den pågældende modtager er valgt som en blandt mange mulige. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige og sygdomsbekæmpende -, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer kan anses for almennyttige. Som eksempel på foreninger, der er godkendt som almennyttige, kan nævnes Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Derimod kan organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke anses for almennyttige.
Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet, om et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om aktiviteten udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog et ufravigeligt krav, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet eller i et andet EU/EØS-land.
Hvis der er tale om en underafdeling af en international organisation eller et verdensomspændende religiøst samfund, der har sæde uden for EU/EØS-lande, er det en betingelse for godkendelse, at hovedparten af afdelingens styrelsesorganer samt hovedkontoret har sæde her i landet eller i et andet EU/EØS-land.
SKAT er bemyndiget til at godkende de pågældende foreninger mv.
Anmodning om godkendelse skal indsendes senest den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have virkning.
Godkendelsen kan for nystiftede foreninger mv. tidligst få virkning fra stiftelsestidspunktet.
Godkendelsen har virkning indtil den konkret bringes til ophør og skal ikke fornys hvert år.
SKAT xoffentliggør hvert år en oversigt over de godkendte foreninger mv. Se afsnit C.A.4.3.5.9.x
SKAT kontrollerer, at godkendelsesbetingelserne fortsat er opfyldt. Derfor skal institutionen indsende sine regnskaber, hvis SKAT beder om det. SKAT kan konkret kræve mere specificerede oplysninger til regnskabet, specielt hvis foreningen mv. bruger sine midler til aktiviteter uden for EU/EØS-lande.
Til dokumentation af det almenvelgørende eller almennyttige formål kan SKAT derfor forlange, at en ansøgende forening mv. eller en allerede godkendt forening mv. fremkommer med oplysninger om projekter i lande uden for EU/EØS-lande, herunder formålet med projektet, den ansvarlige for projektet, budgetrammer, navne på modtageren af midlerne mv.
Foreninger, der er godkendt efter LL § 8 A, skal til SKAT (Skattecenter Bornholm) indsende oplysning om
Religiøse samfund xskal ved anvendelse af gaveskema (03.012)x indsende oplysning om de samlede indkomne bidrag og deres anvendelse.
Er de ovenfor beskrevne betingelser ikke længere opfyldt, kan SKAT tilbagekalde godkendelsen .Tilbagekaldelse vil som udgangspunkt ske med virkning for det efterfølgende kvartal.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren, H1, er omfattet af ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3, hvorefter der kan foretages fradrag for ydelser, der gives til religiøse samfund m.v. Hverken loven eller den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse indeholdt krav om medlemsantal som betingelse for godkendelse. Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund har imidlertid udarbejdet vejledende retningslinjer for godkendelse af trossamfund og menigheder i kirkelig sammenhæng, og heraf fremgår det, at en menighed kan godkendes, når den har 50 medlemmer. Med henvisning hertil havde SKAT truffet afgørelse om, at H1 ikke kunne godkendes efter ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3, da menigheden alene havde 20 medlemmer. Landsretten udtalte, at formålet med bestemmelserne i ligningsloven om fradragsret for gaver tilsiger, at gavemodtageren er en organisation af en vis størrelse og med en fast struktur, og ikke blot en uformel kreds af enkeltpersoner. Landsretten fandt, at det er sagligt og lovligt, at SKAT ved vurderingen af, om en ansøger kan godkendes, kan inddrage og lægge vægt på de retningslinjer udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund. På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet. | ||
Landsretten fandt, at bemyndigelsesbestemmelsen i ligningslovens § 8 A, stk. 3, indeholdt tilstrækkelig hjemmel til i en bekendtgørelse at stille som krav for godkendelse af almennyttige organisationer til modtagelse af gaver med fradragsret, at en forening skal have et vist antal kontingentbetalende medlemmer, og at en forenings bestyrelse ikke må være selvsupplerende. Landsretten lagde i den forbindelse til grund, at formålet med bestemmelserne er at skabe en vis garanti for, at foreningens midler forvaltes i overensstemmelse med det almenvelgørende og almennyttige formål. Efter de foreliggende oplysninger, herunder om H1.1´s organisatoriske forhold, og under hensyntagen bl.a. til den omstændighed, at H1.1 efter de foreliggende oplysninger ikke er undergivet tilsyn med midlerne gennem fondslovgivningen eller anden lovgivning, fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering, hvorefter H1.1 i relation til ligningslovens § 8 A og § 12 må behandles efter de regler, der gælder for foreninger. Da H1.1 ikke opfylder bekendtgørelsens betingelser for godkendelse af foreninger, blev Skatteministeriet frifundet. | ||
Det sagsøgende selskab havde ved forskellige gavebreve påtaget sig at betale løbende ydelser, men for et beløb der var større end fradragsmaksimeringen i LL § 12. Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren kunne fratrække det overskydende beløb efter LL § 8A. Det sagsøgende selskab gjorde gældende, at der intet var til hinder for, at der kunne opnås fradragsret efter begge bestemmelser, og at der hverken efter LL § 8A eller forarbejderne kunne stilles krav om, at gaver, der kunne fratrækkes efter LL § 8A, skulle være "spontane" eller enkeltstående. Landsretten fandt, at efter ordlyden af LL §§ 8A og 12, sammenholdt med forarbejderne til LL § 12, at fradragsret for udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, udtømmende er reguleret i LL § 12, således at der ikke også er fradragsret for sådanne ydelser efter LL § 8A. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
SKM.2012.577.LSR | Et religiøst samfund havde alene 20 myndige medlemmer. Der blev givet afslag på ansøgning om godkendelse efter LL § 8A og § 12 stk. 3, da medlemstallet var under 50. | |
SKM.1969.108 | Fabrikant A havde i 1967 ydet en gave til roforeningen B på 2.000 kr. Dette gavebeløb - reduceret med 1.000 kr. - havde han fradraget ved indkomstopgørelsen under henvisning til bestemmelsen i ligningsloven af 19. december 1967, § 8A. Skatterådet havde ikke godkendt dette fradrag. Gaven til roforeningen var indbetalt til Dansk Forening for Rosport med den klausul, at beløbet skulle videregives til den nævnte roforening. Dansk Forening for Rosport var medtaget i skattedepartementets cirkulere i henhold til nævnte lovbestemmelse om de foreninger mv., som for året 1967 var godkendt til at modtage gaver med den virkning, at disse var fradragsberettigede for giveren. Roforeningen B var derimod ikke anført i cirkulæret. Da B var en selvstændig forening, der ikke var underlagt Dansk Forening for Rosports direkte ledelse, og da det pågældende beløb var indbetalt til Dansk Forening for Rosport med den udtrykkelige betingelse, at beløbet skulle videregives til Roforeningen B, var landsskatteretten enig med skatterådet i, at det omhandlede beløb ikke opfyldte betingelserne for fradrag for ydede gaver, og den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet. Ikke fradrag hvis der er klausul om, at ydelsen skal gives videre til en ikke-godkendt forening. | |
SKAT | ||
SKM2016.556.SR | xGaver til en organisation, der var godkendt som velgørende institution i adskillige EU-lande, var ikke fradragsberettigede i Danmark. Organisationen havde ikke ansøgt om godkendelse som almenvelgørende forening i henhold til LL § 8 A.x | |
SKM2013.223.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle ske beskatning af spørgeren, der alene stod for den praktiske formidling af donationer til en velgørende institution, som var den reelle indkomstmodtager. | |
TfS 1998, 773 | SKAT tilbagekaldte en godkendelse af en forening efter LL § 8 A fra og med 1999. Fra dette tidspunkt var der ikke længere fradragsret for gaver til foreningen. Begrundelsen for tilbagekaldelsen var, at hjælpeorganisationen ikke løbende havde brugt de modtagne midler til almenvelgørende og almennyttige formål i et sådant omfang, at godkendelsen kunne opretholdes. Der blev især lagt vægt på, at organisationens donationer i 1996 og 1997 havde udgjort henholdsvis 16,28 pct. og 11,98 pct. af bruttoindtægterne, mens administrationsudgifterne i disse år udgjorde henholdsvis 83,15 pct. og 35,54 pct. Godkendelse tilbagekaldt fordi midlerne ikke i overvejende grad blev brugt til almennyttige eller almenvelgørende formål. |