Dette afsnit handler om, hvilke oplysninger og specifikationer der skal selvangives.
Afsnittet indeholder:
De arter af formue, som er nævnt i SKL § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 10, § 10 A, § 10 B eller § 10 E skal selvangives, tillige med oplysning om formueværdien af fast ejendom, der er beliggende i udlandet, medmindre oplysningerne er indberettet til SKAT efter de nævnte bestemmelser. Se SKL § 1, stk. 1, 2. pkt., og afsnit A.B.1.1.1.
Selvangivelsespligten omfatter også underskud og tab, som kun kan modregnes i en skattepligtig positiv indkomst fra samme kilde, som fx
Et kildeartsbegrænset tab, som ikke selvangives, fortabes til fremførelse, medmindre der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter SFL §§ 26 eller 27.
Se SKL § 1, stk. 1, 4. pkt., indført ved lov nr. 528 af 28. maj 2014, og som efter denne ændringslovs § 4, stk. 1 og 4, træder i kraft den 1. juni 2014, men først har virkning for tab, der opstår i indkomståret 2015 eller senere.
Det gælder generelt, at indkomst skal selvangives, uanset om den er positiv eller negativ.
Endvidere skal selvangivelsen indeholde de specifikationer, der fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet. Specifikationskravene fremgår af selvangivelsen. Se SKL § 1, stk. 1 og 2.
Skatteministeren kan efter indstilling fra Skatterådet fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det skattemæssige årsregnskab for erhvervsdrivende.
Bemyndigelsen er udmøntet i
Der gælder følgende skærpede krav til at oplyse om aktionærer, ejere og andre deltagere i forskellige slags selskabskonstruktioner mv.:
Ovennævnte identitetsoplysninger skal omfatte fuldt navn, adresse, hjemland og personnummer (cpr-nr.)
Har den person, hvorom der skal foreligge identitetsoplysninger, ikke cpr-nr., men virksomhedsnummer (cvr-nr.), oplyses cvr-nr.
Har personen heller ikke cvr-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette.
Har personen hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når den pågældende er en fysisk person, og et eventuelt skatteidentifikationsnummer (TIN-nr.) i hjemlandet.
Ovennævnte oplysninger skal opbevares i mindst 5 år fra udgangen af det indkomstår, oplysningerne vedrører.
Selskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, skal vedlægge selvangivelsen de ovennævnte identitetsoplysninger om dem, der i indkomståret har besiddet mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller har rådet over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet.
SKAT kan pålægge alle fysiske personer, herunder lønmodtagere og personer på overførselsindkomst m.fl., at oplyse om formuen for ét eller flere indkomstår. Formueforklaringen skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug.
Formueforklaringen skal også omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved indkomståret udløb. Se SKL § 6 B, stk. 1.
For hovedaktionærer skal formueforklaringen også indeholde oplysninger om væsentlige økonomiske aftaler, som hovedaktionæren eller dennes samlevende ægtefælle ved indkomstårets udløb, har indgået med selskabet i indkomstårets løb. Se SKL § 3 A og SKL § 6 B, stk. 2.
Formueforklaringen kan gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder og indsendes formueforklaringen ikke inden indsendelsesfristens udløb, kan den skattepligtige indkomst foretages skønsmæssigt. Se SKL § 5, stk. 2 og 3.