A.B.4.3.4 Angivelse ved blandede afgiftspligtige aktiviteter

Dette afsnit handler om angivelse ved blandede afgiftspligtige aktiviteter.

En virksomhed har blandede afgiftspligtige aktiviteter, hvis virksomheden skal anvende forskellige metoder til at beregne lønsumsafgiften for virksomhedens aktiviteter.

For virksomheder, der både skal opgøre afgiftsgrundlaget efter metode 4 og 1 eller 2, gælder reglerne i LAL §§ 6 a og 6 b for afgift, der beregnes efter metode 4. Se LAL § 6 c, 1. pkt. Reglerne i LAL §§ 6 a og 6 b er beskrevet i afsnit A.B.4.3.2.1.

LAL § 6 gælder for afgift, der beregnes efter metode 1 og 2. Bestemmelsen i LAL § 6 er beskrevet i afsnit A.B.4.3.3.