Dokumentets metadata

Registreringsafgift - bopæl - midtpunkt for livsinteresser

Sagsøgeren, der var udenlandsk statsborger, blev den 22. april 2009 standset i et udenlandsk indregistreret køretøj. Ved standsningen kunne det konstateres, at sagsøgeren den 11. november 2007 havde registreret sig selv og sin nyfødte datter som boende på en adresse i ...1, hvor barnets far, der var dansk statsborger, i forvejen havde bopæl. Sagsøgeren havde derudover i februar 2008 indgået ægteskab med barnets fader, og det var under sagen ikke bestridt, at sagsøgeren havde opholdt sig en del på adressen under sin toårige barselsorlov.Retten lagde som følge heraf til grund, at sagsøgeren siden den 11. november 2007 havde haft bopæl i Danmark. Det måtte dog derudover lægges til grund, at sagsøgeren i den omtvistede periode tillige rådede over en beboelseslejlighed i udlandet.Henset til fællesbarnets fødsel og det kort tid derefter indgåede ægteskab samt det formodede samliv på ægtefællernes fælles adresse under barselsorloven fandt retten, at sagsøgeren måtte anses for hjemmehørende i Danmark, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser.Da det derudover var ubestridt, at sagsøgeren var bruger af køretøjet, skulle der betales registreringsafgift af køretøjet.Retten tog som følge heraf Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Parter

A
(Advokat Morten Knoth Knudsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Eline Thorup Ringgaard)

Afsagt af byretsdommer

Torben Østergreen-Johansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 27. december 2011, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A, har haft bopæl eller hjemsted i Danmark i perioden 11. november 2007 - 22. april 2009, og om hun i givet fald er forpligtet til at betale dansk registreringsafgift af et udenlandsk indregistreret motorkøretøj, som hun har benyttet til kørsel på offentlig vej i Danmark.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at køretøjet af mærket Renault, stel nr. ..., ikke er registreringspligtigt i Danmark.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf ved kendelse af 27. september 2009 følgende afgørelse:

"...

Landsskatteretten har genoptaget sin afgørelse af 29. november 2009, hvor Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende afkrævning af registreringsafgift.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens bil er omfattet af registreringspligten i Danmark, og at den forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget. Klageren er afkrævet 97.095 kr. i registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Landsskatteretten har truffet afgørelse den 29. november 2009, hvor retten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klagerens bil er omfattet af registreringspligt i Danmark.

Der blev ved afgørelsen givet klagevejledning.

Klagerens mand sendte den 29. januar 2010 et brev, hvor han var uforstående overfor afgørelsen. Han fremsendte bl.a. dokumentation for sin kones folkeregisteradresse i Litauen mv.

Han henvendte sig igen pr. mail den 1. marts 2010.

Den 29. marts 2010 sendte Landsskatteretten et brev til klageren om, at Landsskatteretten opretholdt sin afgørelse.

Klagerens advokat har 5. januar 2011 anmodet om genoptagelse, med henvisning til at Landsskatteretten i sit brev af 29. marts 2010 ikke har givet klagevejledning.

SKATs afgørelse

Motorkøretøjet er omfattet af registreringspligten i Danmark. Der er henvist til bekendtgørelse om registrering af køretøjer m.v. nr. 673 af 26. juni 2008 § 7, stk. 1, stk. 3 og stk. 4, jfr. lov nr. 631 af 25. juni 2008 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer § 1, stk. 1, § 4, stk. 1,2. pkt., § 20 stk. 2 samt § 27, stk. 1, nr. 3.

Der afkræves 97.095 kr. i registreringsafgift for perioden 11.11.2007 - 22.04.2009, jfr. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 om opkrævning af skatter og afgifter m.v., (opkrævningsloven) § 5.

Der er henvist til TfS 1998.427.

Klageren har anvendt en litauisk Renault til kørsel på offentlig vej i Danmark, mens den var registreret på udenlandske nummerplader, hvorfor hun skal betale registreringsafgift af køretøjet. Bilen er anvendt til daglig transport i Danmark.

Klageren er født i Litauen, men hun anses for at have sit centrum for livsinteresser i Danmark, hvor hun opholder sig, er dansk gift, har fælles barn med sin mand og hvor hun er tilmeldt folkeregistret.

Hun har taget ophold i Danmark den 11.11.2007 på adressen ...1, som er et helårshus på 154 m2. Huset ejes af klagerens svigermor. Klageren har ikke bevaret sin bopæl i Litauen, men hendes øvrige familie bor der. SKAT har ved kontrol i hendes ægtefælles virksomhed i efteråret 2008 indskærpet reglerne for anvendelse af udenlandske biler i Danmark. Kopi af gældende love og regler er udleveret til ægtefællen umiddelbart efter kontrollen.

Det er uden betydning, at bilen står registreret til en virksomhed i Litauen, når brugeren af bilen har bopæl i Danmark.

Klagerens påstand og argumenter

Til brug for behandling af sagen under genoptagelsen er fremsendt følgende materiale:

1.	Udskrift af klagerens forklaring for Byretten
2.	Udskrift af klagerens forklaring til Politiet
3.	Bopælsattest fra Kommune
4.	Bevis for sociale udbetalinger til klageren fra Litauen i anledning af barsel
5.	Dokumentation for lønudbetalinger til klageren fra G1
6.	Dokumentationer for ophold i Litauen i form af bankudskrifter og indkøbsnotaer. Sammenfattende forholder det sig således, at klageren den 22/4 2009, hvor hun blev standset af det danske politi, stadig var ansat i G1

Klageren var på barselsorlov og modtog dagpenge fra Litauen.

Hun benyttede barselsorloven til i perioder at være sammen med sin mand i Danmark.

Hun tog hele tiden tilbage til Litauen, hvor hun havde bevaret sin bopæl i en lejlighed, som hun også vedvarende betalte husleje for. Dette fremgår af bankudskrifterne og indkøbsnotaer og kvitteringer.

Efter endt barselsorlov rejste klageren tilbage til Litauen og genoptog sit arbejde i 4 måneder.

Klageren har således ikke haft en sådan tilknytning til Danmark, at hun ikke var berettiget til at benytte sin udenlandske indregistrerede bil i Danmark. Hun faldt således ikke ind under reglen i registreringsbekendtgørelsens § 8 om ophold her i landet i 365 dage inden for 24 måneder.

Når klageren blev tilmeldt Folkeregistret, skete det alene efter ønske fra hendes mand, som var stærkt interesseret i at få deres fælles datter registreret her i landet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af lovbekendtgørelse nr. 1058 af 4. november 2008 § 72, stk. 1, 1. og 2. pkt. (færdselsloven), bl.a. følgende

"...

Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog § 74-76.

..."

Det fremgår af § 76 i samme lov, at skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i landet, herunder om, hvornår der indtræder dansk registreringspligt.

Det følger af § 3, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer, at motorkøretøjet skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer og forsynes med nummerplader, før de tages i brug på færdselslovens område.

Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer:

"...

Et køretøj af en type, der skal registreres efter kapitel 2, registreres kun i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jfr. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Selvom en ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ikke ske registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, jfr. § 13.

Stk. 3. Selvom ingen ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ske registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.

..."

Det fremgår af § 8, stk. i samme bekendtgørelse

"...

Med bopæl for en fysisk person sidestilles, at den pågældende har opholdt sig her i landet i 1 år eller, hvis den pågældende har opholdt sig her i afbrudte perioder, at vedkommende indenfor de sidste 24 måneder har været her i landet i tilsammen 365 dage.

..."

Det følger endvidere af § 13 i bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008, at en person med bopæl her i landet ikke må føre et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i §§ 14 - 21. §§ 14 - 21 vedrører visse former for godstransport, erhvervsmæssig personbefordring m.v.

Landsskatteretten er fortsat enig med skattecentret i, at køretøjet skulle have været registreret i Danmark.

Det er rettens opfattelse, at klageren af de af skattecentret angivne grunde har en sådan tilknytning til Danmark, at køretøjet er registreringspligtigt her i landet, og at der skal betales registreringsafgift som angivet af SKAT.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har taget ophold i Danmark den 11. november 2007, at hun er dansk gift med faderen til sit barn, og at såvel hun som barnet er tilmeldt det danske folkeregister. Klageren ses ikke at have bevaret bopæl i Litauen.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

..."

Af en udateret lejekontrakt fremgår det bl.a., at A for perioden 12. november 2007 - 12. november 2010 har lejet en etværelses lejlighed på adressen ...2 i Litauen. Udlejeren er JE. Lejen udgør 100 Litas om måneden. Der er fremlagt kvitteringer for betalinger til JE i lejeperioden.

Af en udskrift fra G1 fremgår det, at A har modtaget løn for december 2009, januar 2010 og februar 2010.

Forklaringer

A har forklaret, at hun i begyndelsen af 2007 mødte BA. Hun blev gravid med ham, inden de var blevet rigtige kærester. Det var ikke en planlagt graviditet. Hun besluttede at beholde barnet efter at have drøftet det med BA. Hun fødte barnet i Litauen, hvor hun boede sammen med sin mor. I Litauen er det almindeligt, at familier bor sammen i små lejligheder. Hendes søsters husstand, der omfatter seks personer, bor således i en toværelses lejlighed. Hendes bror bor sammen med sin kone og søn i en etværelses lejlighed. Med virkning fra den 12. november 2007 lejede sagsøgeren en etværelses lejlighed i Litauen. Der var eget bad, køkken og toilet i lejligheden. Hun fandt lejligheden via en annonce og kendte ikke udlejeren JE. Under sin graviditet besøgte hun et par gange BA i Danmark. De blev i februar 2008 gift i Danmark. Hun opholdt sig i Danmark ca. en uge ad gangen. På et tidspunkt var hun til lægeundersøgelse i Litauen på grund af graviditetsproblemer.

Hun og BA var stadig ikke rigtige kærester, da hun fødte barnet. Hun tog barnet med til Danmark ca. 14 dage efter fødslen for at tale med BA om, hvad de skulle gøre. Hun havde således ikke besluttet sig for, hvad hun ville. De talte om, at løsningen måske var, at hun skulle besøge BA af og til. BA´s mor og hans familie ville også gerne se CA. Hun ville ikke flytte til Danmark under sin barselsorlov, idet hun havde arbejde i Litauen. Hun var ansat som sekretær i G1, hvorfra hun efter eget ønske fik to års barselsorlov. I Litauen er det muligt at få op til tre års barselsorlov. Hun husker ikke, hvornår hun blev ansat i G1, men det var længe før, barselsorloven begyndte. Hendes mor har været ansat i samme virksomhed med kontorarbejde. Det var hendes plan at genoptage sit arbejde, når orloven var slut. Desuden havde hun ingen venner i Danmark, og BA boede ude på landet. BA sagde, at han gerne ville deltage i barnets liv, og de besluttede derfor at registrere barnet på hans adresse. Det var BA, der talte med kommunen, idet sagsøgeren dengang ikke kunne ret meget dansk. BA fortalte, at kommunen oplyste, at også sagsøgeren skulle registrere sig på adressen. Hun talte ikke selv med kommunen. Hun ved ikke, om hendes udbetalinger fra Litauen kom fra G1 eller fra den udenlandske stat.

Under barselsorloven var hun i Danmark 1-2 uger om måneden i gennemsnit. BA var på arbejde hver dag. Hun havde kun en kuffert med til Danmark, og alle hendes møbler forblev på hendes bopæl i Litauen. BA besøgte hende og CA i Litauen, så ofte det kunne lade sig gøre. Når hun besøget BA i Danmark, kørte hun ofte i den i sagen omhandlede bil, der tilhørte hendes arbejdsgiver, men det hændte også, at hun kørte med bus. Da hun arbejdede i G1, benyttede hun hele tiden den nævnte bil. Da hun gik på barselsorlov, gav arbejdsgiveren hende lov til at benytte bilen i forbindelse med hendes besøg i Danmark. I Litauen bor hendes mor, to brødre og en søster. Hun har en stor familie, der er tæt knyttet til hinanden. BA overvejede at flytte til Litauen. Hun er katolik, og i de kredse er det ikke velset med børn udenfor ægteskab. Hendes familie lagde pres på hende, og dette var baggrunden for, at hun og BA giftede sig. Det var en formalitet, der kun tog nogle få minutter. Hun var ikke på kommunekontoret i Danmark den 11. november 2007. Det er hun sikker på, idet hun tydeligt husker, at de kom til Danmark netop denne dag. Hun opholdt sig derefter i Danmark i ca. 1-2 uger.

Da hun i 2009 blev standset af politiet i Danmark, forstod hun ikke rigtig politimandens spørgsmål. Hun oplyste BA´s telefonnummer, men politiet fik ikke kontakt til BA. Hun var ikke i stand til at afgive forklaring på dansk til politiet. Det passer ikke, at hun fortalte politiet, at hun var på vej til sprogskole. Hun har lært dansk ved hjælp af ordbøger, ligesom hun gik i sprogskole 1-2 måneder i Danmark. Undervisningen foregik efter fødslen, men hun husker ikke længere det nærmere tidspunkt. Hun var på sprogskole 1-2 gange om ugen. Da barselsorloven var slut, genoptog hun sit arbejde i Litauen. På grund af den internationale finanskrise var firmaet imidlertid nødt til at lukke, og hun mistede sit arbejde. Hun søgte ikke barselspenge i Danmark, idet hun ikke boede i Danmark. Hun anser sig stadig den dag i dag for ikke at have varig bopæl i Danmark, idet hun gerne vil tilbage til Litauen, når finanskrisen er overstået. BA´s bopæl er en stor, gammel gård med mange værelser, køkken og bad.

BA har forklaret, at han og A ikke var kærester, da A blev gravid. Han var med til fødslen i Litauen, hvor han havde opholdt sig en måneds tid forud for fødslen. Et par uger efter fødslen tog de alle til Danmark. Indtil da havde de opholdt sig i A´s lejlighed i Litauen. Tidligere havde A boet hos sin mor. Han kender ikke nærmere til baggrunden for A´s lejeaftale og dennes begyndelses- og sluttidspunkt.

Han havde et ønske om, at hans datter blev dansk statsborger, og efter vejledning fra kommunen blev datteren derfor tilmeldt hans adresse i Danmark. Da kommunen oplyste, at også barnets mor skulle tilmeldes samme adresse, blev også A tilmeldt hans adresse. Han talte med Kommunen herom. A kunne ikke tale dansk dengang. Det var derfor kun ham, der talte med kommunen, og han videregav kommunens oplysninger til A. Hun boede i sin lejlighed i Litauen, når hun var i Litauen. Når hans arbejde muliggjorde det, besøgte han hende i Litauen og boede så i hendes lejlighed. Hans arbejdsmæssige forpligtelser tillod kun korterevarende besøg.

Når A besøgte ham i Danmark, opholdt hun sig som regel hos ham i 1-3 uger ad gangen. Hun medbragte en kuffert med tøj, men intet indbo. Hun betalte ikke nogen af hans boligudgifter, og han betalte heller ikke nogen af hendes boligudgifter. I 2008 kom SKAT på et varslet kontrolbesøg på hans virksomhed på hjemmeadressen. Han er selvstændig erhvervsdrivende. Da SKAT påtalte brugen af A´s litauisk indregistrerede bil i Danmark, bad han om at få tilsendt oplysninger om regelgrundlaget. Han fik imidlertid blot tilsendt en standardbrochure, og han kunne ikke se noget om, at A ikke måtte køre i bilen i Danmark, når hun stadig havde bopæl i Litauen. Når A besøgte ham, kørte hun nogle gange i den omhandlede bil, og andre gange tog hun bussen.

Han forsøgte forgæves at få lov til at afholde noget af barselsorloven. Han og A var i tvivl om, hvad de skulle gøre. A er katolik. De overvejede at flytte sammen i Litauen. Han ville gerne have lov at afholde en del af barselsorloven og i den forbindelse undersøge mulighederne for at bosætte sig i Litauen, men kommunen sagde nej. Ordningen blev så, at han og A besøgte hinanden i henholdsvis Litauen og Danmark. Hverken han eller A modtog børnepenge eller andre sociale ydelser til barnet.

Da A i 2009 blev stoppet i bilen i Danmark, kunne hun endnu ikke tale dansk. Hun var ikke ejer af bilen. Han husker ikke, om hun var på vej til sprogskole, da hun blev stoppet, eller om hun allerede havde afsluttet sprogskolen eller endnu ikke var startet på den. A tog på sprogskole, når hun var i Danmark, men han husker ikke, om det var en eller to gange om ugen. Han ved ikke, om sprogskolen blev afholdt i kommunalt eller privat regi. Han husker ikke at have talt med den betjent, der stoppede A.

Parternes synspunkter

A har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder således:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøger har været bosiddende i Litauen i perioden fra den 11. november 2007 til den 22. april 2009, herunder at dette bekræftes af,

at	sagsøger ikke har været ejer af den i sagen omhandlede bil,
at	bilen har været ejet af sagsøgers litauiske arbejdsgiver G1,
at	sagsøger under sin barsel har beholdt sit arbejde hos G1,
at	sagsøger efter afslutning af barsel genoptog sit arbejde hos G1 efter afslutning af barsel (løn for perioden december 2009 til og med februar 2010),
at	sagsøger i hele perioden har beholdt sin bopæl på adressen ...2,
at	sagsøgers tilmelding til det danske folkeregister alene skete på baggrund af kommunens oplysninger om, at dette ville lette sagsbehandlingen vedrørende tildeling af dansk statsborgerskab til barnet,
at	sagsøger ikke har været indkomstskattepligtig af sin indtægt i perioden fra den 11. november 2007 til den 22. april 2009,
at	sagsøger ikke har modtaget børnepenge (børne- og ungeydelse) fra Danmark i perioden fra den 11. november 2007 til den 22. april 2009,
at	sagsøgers ophold i Danmark i perioden har været af kortere varighed, herunder at opholdene alene skal betragtes som (midlertidige) besøg,

... (frafaldet)

..."

Skatteministeriet har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der lyder således:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at det omhandlede motorkøretøj af mærket Renault, stel nr. ..., er registreringspligtigt her i landet i medfør af færdselslovens § 72, stk. 1, jf. § 76, og skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM), jf. § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 3, i den dagældende bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer mv. (registreringsbekendtgørelsen).

Det følger heraf, at der skal svares registreringsafgift af motorkøretøjet i medfør af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, beregnet af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 4.

Det gøres gældende, at køretøjet er taget i brug her i landet ved sagsøgers indførsel af køretøjet til Danmark på et ikke nærmere dokumenteret tidspunkt, formentlig i november 2007. Køretøjet skal derfor registreres her i landet, jf. færdselslovens § 72, stk. 1. Det må lægges til grund, at køretøjet vedvarende har været anvendt her i landet i perioden november 2007 - april 2009, hvilket er dokumenteret dels ved skattemyndighedernes observation på sagsøgerens folkeregisteradresse, dels ved standsningen den 22. april 2009, dels ved det af sagsøgeren i stævningen, s. 2, 7. afsnit, anførte.

Det gøres gældende, at sagsøgeren var og er bruger af køretøjet, eftersom det må lægges til grund, at sagsøgeren havde en varig rådighed over køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens § 38, stk. 1 og 2. Sagsøgeren har således i hvert fald siden november 2007 haft rådighed over køretøjet.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren har haft fast bopæl i Danmark siden 11. november 2007, idet hun siden denne dato har været tilmeldt folkeregisteradresse her i landet. Ud fra folkeregisteroplysningerne i sagen må det endvidere lægges til grund, at sagsøgeren på tidspunktet for kontrollen i april 2009 havde opholdt sig her i landet i (mindst) et år, eller i hvert fald i 365 dage inden for de foregående 24 måneder, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Også af denne grund må sagsøgeren anses for at have bopæl her i landet.

Den omstændighed, at sagsøgeren eventuelt ikke er blevet indkomstbeskattet her i landet i denne periode, har ikke betydning for vurderingen af sagsøgerens tilknytningsforhold til Danmark, ligesom den omstændighed, at sagsøgeren ikke har søgt om (eller ikke har opfyldt betingelserne for at modtage) børnepenge, ikke kan tillægges vægt. Det bemærkes i forlængelse heraf, at det i øvrigt påhviler den skattepligtige selv at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Det bestrides endvidere (...), at sagsøgeren (også) har haft bopæl i Litauen. Den omstændighed, at sagsøgeren har modtaget barsels dagpenge fra den litauiske stat, kan ikke føre til et andet resultat.

Såfremt sagsøgeren måtte kunne dokumentere, at sagsøgeren (også) har haft bopæl i Litauen, gøres det gældende, at sagsøgeren skal anses for i relation til registreringsbekendtgørelsen at have bopæl i Danmark, da sagsøgeren må anses for hjemmehørende her i landet, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 4. Dette støttes på, at det varige centrum for sagsøgerens livsinteresser utvivlsomt er Danmark.

Sagsøgte fremhæver herved, at sagsøgeren siden 2007 har været registreret i det danske folkeregister med bopæl her i landet, at sagsøgeren siden 2007 har været fast samlevende med en dansk mand, med hvem hun har et mindreårigt fællesbarn, der er boende på samme adresse, og at sagsøgeren siden 2008 har været dansk gift. Tilsvarende private tilknytningsmomenter til Danmark er blevet tillagt afgørende betydning i fast dansk retspraksis om registreringspligt af udenlandske køretøjer, jf. UfR1995, s. 288/2 H og SKM2011.456.BR (stadfæstet af østre Landsret ved dom af 12. april 2012).

Sagsøgte har under sagens forberedelse opfordret sagsøgeren til at fremlægge sin ansættelseskontrakt og dokumentation for, at ansættelsesforholdet med G1 bestod i perioden 11. november 2007 til 22. april 2009. Denne opfordring har sagsøgeren ikke efterkommet, og sagsøgte gør som følge heraf gældende, at dette skal tillægges processuel skadesvirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at retten må lægge til grund, at sagsøger ikke har bevaret et ansættelsesforhold i Litauen i den pågældende periode.

Såfremt retten desuagtet måtte finde, at sagsøgeren har bevaret et ansættelsesforhold i Litauen, gøres det gældende, at dette ikke kan tillægges betydning, idet sagsøgeren i hele den i sagen omhandlede periode har været på barsel.

... (frafaldet)

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af sagen, at A, der er litauisk statsborger, den 11. november 2007 på kommunekontoret registrerede sig selv og sin nyfødte datter på adressen ...1, hvor barnets far, der er dansk statsborger, i forvejen havde bopæl. Hun og barnets far indgik ægteskab i Danmark den 9. februar 2008, dvs. knap tre måneder senere. A har ikke bestridt, at hun under sin 2-årige barselsorlov opholdt sig en del på adressen sammen med fællesbarnet og ægtefællen.

Retten lægger som følge heraf til grund, at A siden den 11. november 2007 har haft bopæl i Danmark.

Efter bevisførelsen, herunder lejekontrakten indgået med JE og kvitteringerne for betaling til udlejeren, har A sandsynliggjort, at hun i den omtvistede periode tillige rådede over en beboelseslejlighed i Litauen.

Henset til fællesbarnets fødsel og det kort tid derefter indgåede ægteskab samt det formodede samliv på ægtefællernes fælles adresse under barselsorloven finder retten, at A i relation til registreringsbekendtgørelsen må anses for hjemmehørende i Danmark, hvor hun har midtpunkt for sine livsinteresser.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at hun i den omtvistede periode ikke har registreret sig som indkomstskattepligtig i Danmark, og at hun ikke har modtaget børnepenge fra den danske stat, eller at hun efter udløbet af barselsorloven i 2009 arbejdede i nogle få måneder hos G1, der var ejer af det i sagen omhandlede motorkøretøj.

På denne baggrund, og idet A ubestridt var bruger af motorkøretøjet, herunder da hun den 22. april 2009 blev standset under kørsel i Danmark, er motorkøretøjet registreringspligtigt her i landet i medfør af færdselslovens § 72, stk. 1, jf. § 76, og skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, jf. § 3, stk. 1, og § 7, stk. 3 og 4, i den dagældende bekendtgørelse nr. 673 af 26. juni 2008 om registrering af køretøjer mv. Efter registreringsafgiftslovens 1, stk. 1, og § 4, skal der betales registreringsafgift af køretøjets beregnede værdi efter nærmere anførte satser.

Herefter, og da der ikke er tvist om den beløbsmæssige opgørelse af registreringsafgiften, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Der forholdes med sagsomkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at 20.000 kr. dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms, herunder udgifter til ekstrakt og materialesamling. Der er herved lagt vægt på sagens værdi, omfang, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostninger skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.