Dokumentets metadata

Genoptagelse - afgiftstilsvar - CO2 afgiftsgodtgørelse

En virksomhed, der fremstillede emballage af glas, blev nægtet godtgørelse af afgift efter reglerne om tung proces ved anvendelse af el til trykluft og maskinkøleluft til formningsmaskiner.

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning fra H1 A/S, herefter benævnt selskabet, om at ændre selskabets afgiftstilsvar og CO2-afgiftsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabets repræsentant har ved en anmodning om genoptagelse over for SKAT anmodet om afgiftsgodtgørelse af elforbrug til forskellige ventilationsformål i forbindelse med selskabets glasfremstilling for perioden 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010, og frem over.

Selskabet fremstiller emballage i glas til drikkevarer, levnedsmidler mv. Virksomheden har i den omhandlede periode anvendt el til ventilation i forbindelse med tung proces i form af glasfremstilling, som er omfattet af punkt 30 på proceslisten til kuldioxidafgiftsloven.

Der er anmodet om godtgørelse efter kuldioxidafgiftslovens regler om godtgørelse af afgift for el til tung proces for el anvendt til følgende formål:

1. 1) Drift af 2 eldrevne blæsere til almindelig ventilation
2. 2) Drift af 7 blæsere til udskiftning af luft omkring formningsmaskiner
3. 3) Kompressors luftudskiftning omkring formningsmaskiner
4. 4) Drift af dødpladeblæsere
5. 5) Drift af lavtryksblæser.

SKAT har ved afgørelse af 14. september 2009, jf. journalnr. 09-047828, ikke godkendt genoptagelse af tidligere afgørelse af 16. november 2004, jf. journalnr. 63/04-5523-01331, hvor selskabet blev nægtet godtgørelse af afgift efter reglerne for tung proces ved anvendelse af el til trykluft og maskinkøleluft til formningsmaskiner.

Ved SKATs afgørelse af 16. november 2004 blev lagt til grund, at selskabets elforbrug til maskinkøling og trykluft i formningsmaskinerne (IS-maskiner) ikke er omfattet af bilaget til kuldioxidafgiftsloven og dermed ikke tung proces, eftersom det ikke anvendes til smeltning eller varmholdelse.

SKAT har forud for afgørelsen af 14. september 2009, den 30. april 2009, med deltagelse af SKATs ingeniør, besigtiget selskabets lokaler og produktionsproces. Forud for besigtigelsen blev det af selskabet oplyst, at der ikke er sket tekniske ændringer i produktionsprocessen i forhold til afgørelsen fra 2004.

Ved efterfølgende rundgang i produktionen blev det teknisk bekræftet af SKATs ingeniør, at ventilationen er installeret som maskinventilation.

I sagsfremstillingen til SKATs afgørelse af den 16. november 2004 er selskabets produktionsproces beskrevet således:

"Glasset fremstilles ud fra råvarerne sand, soda, kalk og skår. Sandet modtages pr. skib og opbevares i havnen i Y1. Inden sandet kan transporteres til H2 gennemgår det en tørreproces i en tromleovn, som opvarmes ved hjælp af naturgas.

Råvarerne tilføres smelteovnene, som fyres med naturgas, der suppleres med elektrisk strøm (Boosting) for at fremme smelteprocessen. Glasset opnår en temperatur på ca. 1500 grader.

Fra smelteovnene føres den smeltede glasmasse til en mindre arbejdsovn (refiner) og videre til en foreheath, som er en kanal der leder glasset frem til formningsmaskinen. I foreheathen justeres glastemperaturen til præcis den temperatur, der kræves af det emne der skal produceres (typisk ca. 1200 grader).

I formningsmaskinerne (IS-maskiner) klippes glasdråber ud af glasmassen. Disse føres via render til en forform, der danner mundstykke og den første del af emnets krop. Herefter føres emnet til en færdigform, hvor krop og bund blæses op. En meget væsentlig parameter for en kontrolleret proces er evnen til at styre temperaturen i forform og færdigform. Til dette anvendes køleluft og trykluft, der afkøler selve formen og IS-maskinen. Glassets temperatur er nu ca. 4-500 grader. Emnerne føres herefter videre til varmcoating, hvorefter der foregår en yderligere kontrolleret nedkøling og afspænding i en afspændingsovn (kølerør)."

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse, i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, af selskabets afgiftstilsvar og CO2-afgiftsgodtgørelse for afgiftsperioden 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010.

Anvendelse af el til ventilation og køling af formningsmaskinerne er ikke omfattet af kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2, 3. pkt., eller pkt. 30 på proceslisten.

SKAT har ved afgørelse af 14. september 2009, jf. journalnr. 09-047828, ikke godkendt genoptagelse af tidligere afgørelse af 16. november 2004, jf. journalnr. 63/04-5523-01331, hvor virksomheden blev nægtet godtgørelse af afgift efter reglerne for tung proces ved anvendelse af el til trykluft og maskinkøleluft til formningsmaskiner.

SKAT godkender fortsat ikke, at anvendelsen af el til trykluft, ventilation og køling af formningsmaskinerne, jf. punkt 1-5 ovenfor, er omfattet af kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2, 3 pkt., eller pkt. 30 på proceslisten.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre afgiftstilsvaret for perioden i henhold til skatteforvaltningslovens § 31.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, at en afgiftspligtig kan få ændret afgiftstilsvaret, såfremt der senest 3 år efter afgiftsperiodens udløb fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det er oplyst, at der ikke er sket ændringer i den tekniske produktionsproces i forhold til SKATs afgørelser af 16. november 2004 og 14. september 2009.

Selskabets repræsentant har anført, at den foretagne maskinventilation er nødvendig af hensyn til ventilation af lokalerne, hvor smeltet glas forarbejdes.

Repræsentanten har henvist til dom afsagt af Vestre Landsret, jf. SKM2002.66.VLR , vedrørende glasuld og Arbejdstilsynets vejledning om krav til procesventilation.

I Vestre Landsrets dom fremgår det af begrundelsen, at den omhandlede elektricitet alene var anvendt til ventilation af maskiner og dermed ikke godtgørelsesberettiget.

Repræsentanten anfører modsætningsvis, at arbejdsmiljøbetinget ventilation herefter må være godtgørelsesberettiget i henhold til kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2, 3. pkt., jf. pkt. 30 på proceslisten.

Det bemærkes hertil, at ventilationen efter det oplyste ikke er arbejdsmiljøbetinget, men derimod alene installeret som maskinventilation.

Det er utvivlsomt, at maskinventilationen også er med til at køle/ventilere rummene, hvor processen foregår, men det er uden betydning for hvortil elforbruget henføres. Maskinernes opvarmning af rummene henføres heller ikke til rumvarme.

SKAT finder derfor ikke, at betingelserne for genoptagelse af afgiftstilsvaret er opfyldt i henhold til skatteforvaltningslovens § 31.

For yderligere begrundelse henvises til afgørelserne af 16. november 2004 og 14. september 2009.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes godtgørelse efter kuldioxidafgiftsloven regler om godtgørelse af afgift for el til tung proces for el anvendt til følgende formål:

1. 1) Drift af 2 eldrevne blæsere til almindelig ventilation
2. 2) Drift af 7 blæsere til udskiftning af luft omkring formningsmaskiner
3. 3) Kompressors luftudskiftning omkring formningsmaskiner
4. 4) Drift af dødpladeblæsere
5. 5) Drift af lavtryksblæser.
6. Selskabets repræsentant har anført følgende i klagen til Landsskatteretten:

CO2-afgiftsgodtgørelse af ventilation

Der findes to bestemmelser i CO2-afgiftsloven, hvorefter glasproducenters elforbrug til ventilation er at betragte som en del af den tunge proces, og derved giver ret til CO2-afgiftsgodtgørelse.

Det fremgår objektivt af CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt., at:

"For de i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilag 1."

Derudover fremgår det af punkt 30 på proceslisten, at:

"Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas (...) og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af glas"

Bestemmelsen i CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt., betyder, at glasproducenter kan opnå CO2-afgiftsgodtgørelse af energiforbrug til ventilation i forbindelse med smeltning og varmholdelse af glas.

Definition af ventilation efter CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt.

Der fremgår ingen nærmere definition af ventilation af bestemmelsens ordlyd eller andre fortolkningsbidrag, ligesom der heller ikke fremgår nogen betingelser i forhold til denne ventilation.

Vi er derfor af den opfattelse, at ventilation skal forstås bredt og i sin gængse form, også i CO2- afgiftsmæssig forstand. Ventilation skal derfor forstås som enhver form for ventilation, dvs. både af arbejdsmiljøbetinget luftudskiftning i lokaler og/eller omkring produktionsprocesser i lokaler og procesventilation.

Denne definition på ventilation underbygges af en vestrelandsretsdom (SKM2002.66.VLR ) vedrørende glasuld, og af Arbejdstilsynets vejledning om krav til procesventilation.

Vi henviser til vores anmodning til SKAT, hvori dommen og Arbejdstilsynets vejledning om krav til procesventilation er uddybet.

Maskinventilation

I forbindelse med SKATs sagsbehandling er der gennemført en besigtigelse af H1 A/S' lokaler og produktionsproces.

Det er ved besigtigelsen konstateret - og teknisk bekræftet - at ventilationen er installeret som maskinventilation.

Herudover anfører SKAT, at maskinventilationen tilhører maskiner, som ikke er omfattet af tung proces, jf. proceslistens punkt 30.

Som begrundelse for, at ventilationen ikke kan henføres til tung proces, nævner SKAT, at:

"Det er utvivlsomt at maskinventilation også er med til at køle/ventilere rummene, hvor processen foregår, men det er uden betydning for hvortil elforbruget henføres. Maskinernes opvarmning af rummene henføres heller ikke rumvarme."

Særlige regler omkring rumvarme

Det fremgår eksplicit af afgiftslovgivningen, at energiforbrug til rumvarme og varmt vand ikke er godtgørelsesberettiget.

Derudover fremgår det direkte af de enkelte afgiftslove, f.eks. gasafgiftslovens § 10, stk. 4, sidste pkt., at såfremt energiforbruget er anvendt til fremstilling af varme, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og denne varme også indirekte bidrager til rumopvarmningen, er energiforbruget godtgørelsesberettiget. Afgiftsgodtgørelsen er dog betinget af, at højst 10 % af energiforbruget til det lukkede anlæg bidrager til rumopvarmningen.

Denne regel anvendes, når den anvendte varme i produktionsmaskiner også bidrager til opvarmning af rummene, hvori produktionsmaskinerne er placeret.

I afgiftslovgivningen findes der ikke en lignende regel i forhold til ventilation og køling, hvorfor det er det faktiske formål med og de konkrete omstændigheder i forbindelse med ventilationen og kølingen, som er afgørende for den afgiftsmæssige vurdering heraf.

H1 A/S' anvendelse af el til ventilation

H1 A/S anvender el til følgende ventilationsformål:

• Drift af eldrevne blæsere til almindelig ventilation.
• Blæserne anvendes til kontinuerlig udskiftning af luften i ovnhallen og maskinhallen for at undgå, at temperaturen bliver for høj.
• Drift af blæsere til udskiftning af luft omkring formningsmaskiner.
• Blæserne anvendes til kontinuerlig udskiftning af luften for at styre temperaturen i forform og færdigform m.v. fjerne skadelige røggasser og opretholdelse af en komforttemperatur i rummet.
• Kompressorers luftudskiftning omkring formningsmaskiner.
• Der er tale om ventilation i og omkring formningsmaskiner og i rummet.
• Drift af dødpladeblæsere.
• Dødpladeblæserne anvendes dels til styring af temperaturen i dødpladerne og dels til luftudskiftning omkring anlægget og i rummet.
• Drift af lavtryksblæsere.
• Lavtryksblæserne bidrager til luftudskiftningen omkring maskinerne i formnings- og varmecoatningsprocessen, og dermed i rummet.

Som det ses af ovenstående formålsbeskrivelser i forhold til ventilationen i H1 A/S' produktionsproces anvendes ventilationen til flere formål, herunder også til almindelig ventilation omkring produktionsmaskinerne og i rummene, hvor der sker en håndtering og forarbejdning af smeltet og varmholdt glas.

Ventilationen er installeret som maskinventilation, hvilket er nødvendigt af hensyn til processen, idet ventilationen skal placeres ved kilden for at kunne bortskaffe varmen.

Det er vores klare opfattelse, at energiforbruget til de beskrevne formål er anvendt til ventilationsformål, som efter ordlyden i CO2-afgiftslovens 9, stk. 2, 3. pkt., kan medregnes som en del at det energiforbrug, der er anvendt til tung proces efter punkt 30 på proceslisten, og derved er berettiget til CO2-afgiftsgodtgørelse."

Selskabets repræsentant har udarbejdet en beskrivelse af selskabets produktionsproces mv.

Af beskrivelsen fremgår:

"Beskrivelse af produktionsprocessen

Fremstillingen af glasprodukter sker i fem faser, som vi grafisk har beskrevet på vedlagte procesdiagram. Af procesdiagrammet ses det også, hvilke energiformer H1 A/S anvender til de enkelte processer, samt i hvilke processer der sker ventilation i forbindelse med tung proces.

Fase1

I fase 1 af produktionsprocessen sker der en blanding af råvarer og tørring af sand, hvilket foregår i et mengekammer.

Fase 2

I fase 2 bliver råvarerne tilført smelteovnene. Der anvendes naturgas til smelteovnene, og der suppleres med el til boosting for at fremme processen. I smelteovnene smeltes glasset og opnår en temperatur på ca. 1.500 grader.

Fase 3

Den smeltede glasmasse passerer forskellige ovne og videre til en foreheath, hvor glasmassen ledes frem til formningsmaskinerne - også kaldet IS-maskiner (Individual Section).

I formningsmaskinerne bliver glasdråber klippet af glasmassen. Disse føres til en forform, hvori mundstykket og den første del af emnets krop dannes. Efterfølgende føres emnet til en færdigform, hvor krop og bund blæses op til det endelige udseende. Der anvendes trykluft til denne opblæsningsproces.

Det varme emne føres herefter til varmecoatning, hvor emnet udvendigt påsprøjtes et tyndt lag tin.

For at undgå at glasset klæber til formene, skal formene under produktionen smøres med smøreolie flere gange i timen. Smøreolien brændes af på de varme forme, og i den forbindelse opstår der skadelige røgtåger, som skal fjernes af hensyn til arbejdsmiljøet.

Fase 4 og 5

De færdige emner stilles til afkøling på såkaldte "dødplader", og efter endt afkøling bliver emnerne sorteret og pakket.

Drift af eldrevne trækforstærkere og røggasfilter

I fase 2, hvor råvarerne bliver smeltet til glasmasse med en temperatur på ca. 1.500 grader, anvendes der trækforstærkere, som skaber et træk i ovnene. Formålet med dette er, at røggasserne skal transporteres ud i det fri via skorstene, sådan at de skadelige røggasser ikke kommer ud i lokalerne. Røggasserne passerer et røggasfilter, hvorved forurenende stoffer frafiltres.

Drift af to eldrevne blæsere til almindelig ventilation

Forarbejdningen af smeltet glas foregår i henholdsvis ovnhallen og maskinhallen. I disse lokaler er det nødvendigt med en kontinuerlig udskiftning af luften for at undgå, at temperaturen bliver for høj.

Denne luftudskiftning sker ved hjælp af to eldrevne blæsere, der er placeret i kælderniveau. Luften blæses direkte op i lokalerne gennem flere hætter (søjler) placeret på gulvet, hvorved der skabes et overtryk, og den varme luft i lokalerne presses ud gennem loftsåbninger.

Drift af syv blæsere til udskiftning af luft omkring formningsmaskiner

I selve produktionsprocessen er der behov for styring af temperaturen i forform og færdigform mv., fjernelse af skadelige røgtåger og opretholdelse af en komforttemperatur, hvorfor der sker en kontinuerlig luftudskiftning.

Denne luftudskiftning sker ved hjælp af syv eldrevne blæsere, der er placeret i kælderniveau. Luften blæses op gennem og langs med de varme formningsmaskiner, hvorved der skabes et overtryk, og den varme luft omkring maskinerne og de skadelige røgtåger presses ud gennem loftsåbninger.

Kompressorers luftudskiftning omkring formningsmaskiner

H1 A/S anvender trykluft dels til opblæsning af emnerne og dels til ventilation i og omkring formningsmaskiner. Det er alene en mindre del af trykluften, der anvendes til opblæsning af emner.

Den primære del af trykluften bidrager til luftudskiftning i og omkring formningsmaskinerne, hvorved det producerede overtryk bevirker, at varmen og røgtåger stiger til vejrs og ud gennem loftsåbninger.

Drift af dødpladeblæsere

Dødpladeblæserne, der er placeret i kælderniveau, blæser luft direkte på de plader, hvor de færdige emner stilles til afkøling. Luften blæses gennem et rørsystem, der munder ud i de pågældende lokaler.

Luften bidrager dels til styring af temperaturen i dødpladerne og dels til luftudskiftning. På samme måde som de øvrige blæsere mv. skaber luften overtryk, hvorved den opvarmede luft omkring maskinerne og pladerne bringes i bevægelse, så varmen og røgtågerne stiger til vejrs og ud gennem loftsåbninger.

Drift af lavtryksblæser

I forbindelse med formnings- og varmecoatningsprocessen bliver der blæst luft ud omkring maskinerne. Denne luft produceres af en lavtryksblæser placeret i kælderniveau, hvorfra luften blæses ud i lokalerne via et rørsystem.

Lavtryksblæseren bidrager til luftudskiftningen, idet det resulterende overtryk og luftstrømmen bringer den opvarmede luft omkring maskinerne i bevægelse, hvorved varmen og røgtåger stiger til vejrs og ud gennem loftsåbninger."

Selskabets repræsentant har anført, at det er hele processen der må anses for tung proces og der må derfor være godtgørelse for al den energi, der anvendes processuelt.

Der er henvist til afgørelsen offentliggjort i SKM2002.66.VLR , herunder produktionsprocessen.

Der er foretaget en sammenligning af selskabets produktionsproces med produktionsprocessen hos G1 og produktionsprocessen hos G2. Disse procesbeskrivelser er fremsendt skriftligt til Landsskatteretten, herunder de anførte sammenlignelige forhold mv. og deres betydning, jf. nedenfor.

Det er anført, at der skal ses på, hvad formålet er med ventilationen og ikke fremgangsmåden. Ventilationen tjener flere formål. Der må foretages en saglig vurdering af, hvilke anlæg der er tale om og hvilke formål de tjener. Hertil er anført, at det ikke er sagligt at lave en sammenligning omkring rumvarme mv. i nærværende sag. Godtgørelsen beror på proceslistens pkt. 30 og ikke kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2.

Det er præciseret, at det er formålet med ventilationen, som er afgørende i forhold til den afgiftsmæssige håndtering heraf. Lovgivningsmæssigt er der mulighed for tung proces godtgørelse af ventilation af lokaler, hvori smeltet glas forarbejdes, og at der ikke stilles krav om en direkte tilknytning til smeltningen/varmholdelsen, samt at der ikke stilles krav til typen af ventilationen. Når formålet med ventilationen er ventilation af lokaler, hvori der sker en forarbejdning af smeltet glas, er selskabet berettiget til tung proces godtgørelse af energiforbruget til denne ventilation.

Sammenligningen omkring rumvarme mv. i nærværende sag er ikke i overensstemmelse med lovgivningen, idet der i forhold til procesvarme og rumvarme er en særlig bestemmelse i lovgivningen, men at der i forhold til ventilation/kulde ikke er en lignende bestemmelse. Derfor er det ikke muligt at lave en sådan sammenligning, som SKAT lægger op til.

Den særlige bestemmelse omkring varme fremgår bl.a. af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2:

"Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, (...)samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog stk. 8."

Det bemærkes i øvrigt, at i forhold til udnyttelse af varme fra anlæg til rumvarme, fremgår det af bl.a. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, at i denne situation vil der skulle foretages en reduktion af godtgørelsen for procesenergi anvendt i lukkede anlæg, såfremt mere end 10 % af procesvarmen bidrager til rumvarme. Denne regel går således den modsatte vej, og underbygger derfor tydeligt, at der ikke kan sluttes fra en konkret regel om rumvarme/procesvarme til regelsættet om tung proces for ventilation.

Selskabets repræsentant har til Landsskatteretten fremsendt procesbeskrivelse af produktionsprocesserne og ventilationen hos G1 og G2, hvoraf der kan opnås tung proces godtgørelse som følge af SKM2002.66.VLR , samt anført sammenlignelige forhold mv. og deres betydning.

Af det fremsendte fremgår:

"G1-afgørelsen (SKM2002.66.VLR )

G1-afgørelsen omhandler 3 forskellige elforbrug, hvoraf kun det ene er relevant for sagen omkring H1 A/S' elforbrug til ventilation.

Det drejer sig om elforbrug i hærdeovnens 8 zoner:

• i de 6 midterste zoner bliver der blæst varm luft gennem glasulden ved hjælp af elektriske ventilatorer i forbindelse med hærdningen af det påførte bindemiddel
• i de yderste zoner sker der en udsugning for at undgå udslip af røggas og dampe fra bindemidlet til produktionshallen"

(...)

"Følgende fremgår af afgørelsen i forhold til elforbruget til de 8 zoner i hærdeovnen:

• Landsskatteretten fastslår, at elforbruget i de 6 midterste zoner i hærdeovnen er at betragte som indirekte opvarmning ved hjælp af elektricitet, og dette er ikke omfattet af punkt 11 på proceslisten.
• Landsskatteretten fastslår omvendt, at elforbruget til udsugningen i hærdeovnens ender er anvendt både til procesformål og til punktudsugning. Landsskatteretten bemærker, at udsugningen i det konkrete tilfælde må anses for at have en sådan altovervejende ventilationsmæssig funktion, at elforbruget i udsugningsventilationen efter omstændighederne er omfattet af den tunge proces og derved omfattet af proceslisten.

Som følge af dette opnår G1 CO2 -afgiftsgodtgørelse af elforbruget til udsugning i den første og sidste zone i hærdeovnen.

G2's produktionsproces

Produktionsprocessen ved G1 og G2 er reelt set den samme. Eneste forskel er, at G1 producerer glasuld, dvs. isoleringsmateriale på basis af glas, mens G2 producerer stenuld, dvs. isoleringsmateriale på basis af sten.

Som følge af dette er processen i hærdeovnen ved G2 den samme som ovenfor beskrevet. Der henvises også til vedlagte bilag, hvor udsugningen i hærdeovnen er markeret med lilla.

Hertil skal det bemærkes, at G2's elforbrug til udsugningen i den første og sidste zone i hærdeovnen afgiftsmæssigt bliver behandlet som tung proces, i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse, hvorfor G2 opnår CO2-afgiftsgodtgørelse af elforbruget hertil.

Sammenlignelige forhold

Nedenfor er det oplistet, hvilke formål der er med H1 A/S' installerede ventilation, samt sammenligningen over til produktionsprocesserne ved G1 og G2:

• Drift af eldrevne blæsere til almindelig ventilation
  • Blæserne anvendes til kontinuerlig udskiftning af luften i ovnhallen og maskinhallen for at undgå, at temperaturen bliver for høj.
• Drift af blæsere til udskiftning af luft omkring formningsmaskiner
  • Blæserne anvendes til kontinuerlig udskiftning af luften for at styre temperaturen i forform og færdigform mv., samt til at fjerne skadelige røggasser og opretholdelse af en komforttemperatur i rummet ved en fjernelse af varme.
• Kompressorers luftudskiftning omkring formningsmaskiner
  • Der er tale om ventilation i og omkring formningsmaskiner og i rummet, på samme måde som ved driften af blæserne i formningsmaskinerne ovenfor.
• Drift af dødpladeblæsere
  • Dødpladeblæserne anvendes dels til styring af temperaturen i dødpladerne og dels til luftudskiftning omkring anlægget og i rummet. Her fjernes ikke skadelige røggasser direkte, men alene som en del af det samlede luftflow ud af rummet.
• Drift af lavtryksblæsere
  • Lavtryksblæserne bidrager til luftudskiftningen omkring maskinerne i formnings- og varmecoatingsprocessen, og dermed i rummet. Her fjernes heller ikke skadelige røggasser direkte, men alene som en del af det samlede luftflow ud af rummet.

Som det ses af ovenstående, (...), bliver ventilationen ved H1 A/S bl.a. anvendt til kontinuerlig udskiftning af luften omkring maskinerne og i produktionslokalerne samt til at fjerne skadelige røggasser.

Den kontinuerlige udskiftning af luften omkring maskinerne og i produktionslokalerne der bidrager til at fjerne skadelige røggasser sikrer derfor dels en udsugning fra processerne, som er nødvendig af hensyn til processen, men er mindst ligeså vigtigt af hensyn til medarbejderne.

Formålet med punktudsugningen i den første og sidste zone i hærdeovnen ved G1 og G2 tjener nøjagtigt samme formål som ventilationen ved H1 A/S, dvs. både af hensyn til ventilation internt i anlægget og fjernelse af varme fra varerne og den kontinuerlige fjernelse af røggasser fra produktionen til omgivelserne.

En sådan ventilation er direkte sammenlignelig med den nævnte punktudsugning i den første og sidste zone af hærdeovnen ved henholdsvis G1 og G2, hvorfor elforbruget hertil afgiftsmæssigt skal håndteres på samme måde, som det er tilfældet ved G1 og G2, dvs. som tung proces.

Som tidligere nævnt er vi af den klare opfattelse, at det er formålet med ventilationen, som er afgørende for den afgiftsmæssige håndtering af energiforbruget hertil."

Det er anført, at det væsentlige i denne sag er rækkevidden af proceslistens pkt. 30. Repræsentanten har undersøgt praksis herom, men har alene fundet afgørelsen refereret i SKM2002.66.VLR , der må anses for at være præjudiciel. I sagen tog Styrelsen bekræftende til genmæle vedrørende elforbruget til udsugningen i hærdeovnens ender. Elforbruget til udsugningen i hærdeovnens ender blev anset for at være anvendt til procesformål, punktudsugning, og dermed lokaleventilation.

Der gør sig samme forhold gældende i nærværende sag som i sagen SKM2002.66.VLR . Hos selskabet er der ligeledes tale om et åbent anlæg. Ventilationen sker derfor i/omkring det åbne anlæg og er derfor samtidig lokaleventilation.

Der er tale om procesventilation, hvor ventilationen foregår omkring eksempelvis en forureningskilde. Der er derfor tale om arbejdsmiljøbetinget procesventilation. Der er i denne forbindelse henvist til AT-vejledning, afsnit 1 Procesventilation.

Selskabets procesventilation bidrager således både til processen og til lokaleventilation, idet det skal fremhæves, at der er tale om et åbent anlæg. Der er eksempelvis tale om kontinuerlig luftudskiftning.

Det er anført, at der ikke er noget der hedder maskinventilation, således som anført af SKAT.

Der er henvist til Skatteministeriets svar på henvendelse fra G3 til Folketingets Skatteudvalg af 2. maj 1995, side 4, nederst, - side 5 øverst, vedrørende arbejdsmiljøbetinget rumventilation.

Der er endvidere henvist til Skatteministeriets yderligere kommentarer til henvendelsen fra G4 af 24. april 1995 til Folketingets Skatteudvalg, side 4, pkt. 3., vedrørende ventilation og proces. Ventilation i videst muligt omfang.

Påstanden er, at procesventilation der bidrager til ventilation af rum vil være lokaleventilation i afgiftsmæssig sammenhæng.

Det er således afgørende, at der i sagen fokuseres på afgørelsen refereret i SKM2002.66.VLR og processen omkring procesventilation, der bidrager til lokaleventilation.

Der er henvist til Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 30. marts 1999 i sagen vedrørende G1 (SKM2002.66.VLR ).

Der er i denne forbindelse særlig henvist til punkt F, side 7, der beskriver elforbruget til "Hoodventilator". Styrelsen omkvalificerer SKATs oprindelige afgørelse og kvalificerer dette elforbrug som tung proces.

Styrelsen skriver følgende:

"Som det fremgår af energisynsrapportens p. 30-31 justeres hoodventilationernes omdrejningstal efter hvilken type produktion der køres og efter en visuel bedømmelse af glasuldens tæthed. Der er således en klar sammenhæng med produktionen.

Modsat er det en klar fordel at fjerne fibre og giftige dampe så tæt på kilden som muligt. Hoodventilatorerne kan derfor også anses for en form for punktudsugning, som efter det oplyste formentligt tillige er en forudsætning for, at der må opholde sig mennesker i området omkring fibreringsprocessen.

Efter en samlet vurdering af hoodventilatorernes funktion er det derfor styrelsens opfattelse, at denne proces i det konkrete tilfælde kan anses for at have en altovervejende ventilerende funktion. Da ventilation er omfattet af den tunge proces for så videt angår elektricitet, kan elektricitet anvendt til drift af hoodventilatorerne anses for omfattet af den tunge proces.

Styrelsen ændrer således regionens afgørelse på dette punkt."

Styrelsens hovedhensyn for at kvalificere ventilationen som tung proces er således, (1.) når ventilationen sker af hensyn til at fjerne luftforureningen ved kilden, og (2.) dette er en (arbejdsmiljøbetinget) forudsætning for at der må opholde sig mennesker i området omkring processen, uanset om ventilationen også sker af andre hensyn.

Styrelsens synspunkt er således af afgørende vigtighed for at få fortolket rækkevidden af definitionen på begrebet "ventilation af lokaler" i den foreliggende sag, idet der er begrebsmæssigt sammenfald mellem bestemmelsen i punkt 11 og punkt 30.

I den refererede sag sker ventilationen inde i et anlæg med henblik på at bortfjerne fibre og røggasser, og her anerkender Styrelsen, at selvom der sker såvel en produktionsbetinget ventilation (med henblik på at oplægge glasulden i den rigtige tæthed), så vægtes hensynet til den arbejdsmiljømæssige ventilation så højt, at elforbruget i sin helhed til ventilationen anses for tung proces efter bestemmelsen.

Det samme er tilfældet for selskabet, hvor ventilationen dels sker af hensyn til køling af processen og dels af hensyn til arbejdsmiljøet både i forhold til luftforurening og varme, hvor det er uomtvistet, at det vil være umuligt at arbejde på stedet, hvis der ikke sker den fornødne ventilation.

Ud fra en "det mindre i det mere" betragtning vil elforbruget til ventilationen hos selskabet derfor skulle kvalificeres som tung proces, idet ventilationen sker i selve rummet, hvor mandskabet og maskinen står.

Der er pr. mail til Landsskatteretten fremsendt et link til en hjemmeside X1, hvor der er mulighed for at åbne en filmsekvens optaget af det omhandlede produktionsanlæg. Det fremgår heraf, hvordan anlægget fungerer, herunder ventilationen. Der er særligt henvist til røgen, der går ovenud af anlægget op i en "emhætte" i taget, når der sker smøring.

Der er endvidere fremlagt diverse tegninger, fotos mv.

I forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten har der været fremsendt en kopi af kontorindstillingen til selskabets repræsentant. I kontorindstillingen blev der henvist til en udtalelse fra Skatteministeriet til G6 fra 1995, der omhandler en del af elforbruget hos selskabet.

Selskabets repræsentant har fremsendt bemærkninger til kontorindstillingen. Heraf fremgår:

"(...)

Trykluft

Landsskatteretten begrunder blandt andet kontorindstillingen med en udtalelse fra Skatteministeriet til G6 fra 1995, der omhandler en del af elektricitetsforbruget på glasværket.

I den konkrete udtalelse tager Skatteministeriet alene stilling til glasværkets anvendelse af trykluft til formningsprocessen i glasmaskiner og afviser, at der kan gives tung proces-fradrag hertil, med den begrundelse at der i modsat fald ville ske en konkurrenceforvridning over for plastindustrien.

Svaret bygger således på den præmis, at det var Skatteministeriets opfattelse, at denne del af glasværkernes elforbrug ikke adskiller sig væsentligt fra elforbruget i de fleste produktionsvirksomheder, heriblandt plastindustrien.

Det er, som anført af ministeriet korrekt, at der stort set ikke er forskel mellem den trykluft, der anvendes i et emballageanlæg i plastindustrien og glasindustrien, når der er tale om anvendelse af trykluft til opblæsning/formning af smeltet materiale i emballageformen, sådan at emballagen tager den korrekte form.

Det er omvendt entydigt forkert, at hele det i sagen omfattede elektricitetsforbrug kan siges at være på niveau med niveauet i plastindustrien.

På H1 A/S relaterer trykluftforbruget sig kun til opblæsning af det smeltede materiale og luftudskiftning inde i selve formningsmaskinen, og er omfattet af det ene punkt i vores klage vedrørende "Kompressorers luftudskiftning omkring formningsmaskiner".

Den aktuelle sag omfatter elektricitetsforbrug til langt flere anlæg end blot selskabets trykluftanlæg, og at dette øvrige elforbrug i væsentlighed adskiller sig fra produktionsprocessen i plastindustrien grundet de meget høje temperaturer i og omkring et glasformningsanlæg. Den langt højere temperaturafgivelse fra anlægget begrunder dermed et behov for bortventilation af varme og miljøemissioner fra produktionsprocessen.

Alt andet elektricitetsforbrug anvendes ikke til trykluft men til almindelige ventilationsanlæg

En stor del af elektricitetsforbruget relaterer sig til drift af almindelige ventilationsanlæg, som drives via meget store luftpumper, der er placeret i kælderen. Denne ventilation sker derfor ikke via trykluft (fra kompressoranlæg) og var ikke beskrevet i G6's henvendelse til ministeriet.

G6's henvendelse omhandlede alene elektricitetsforbrug til driften af formningsmaskinen, nærmere bestemt elektricitetsforbruget til formningsprocessen. Det øvrige elektricitetsforbrug til ventilationen omkring anlægget og af selve rummet, hvori anlægget er placeret, er der ikke taget stilling til.

Landsskatteretten kan derfor heller ikke med henvisning til ministerens svar anvende dette som fortolkningsgrundlag for dette øvrige elektricitetsforbrug.

Alle disse øvrige elektricitetsforbrug omfattet af selskabets krav relaterer sig således i meget høj grad til ventilation af lokalerne, hvori processen sker.

Denne lokaleventilation er omfattet af lokaleventilationsbegrebet i punkt 30.

Vi skal således gentage den daværende Told- og Skattestyrelses afgørelse fra 1999 i glasuldsagen, jf. vores tidligere bemærkninger til sagen, som blev fremsat ved e-mail af d. 20. januar 2012.

Ventilationsbegrebet

Afgørelsen fra 1999 omhandler bortfjernelse af glasfibre og giftige dampe fra en glasuldsproduktionsproces. Dette sker via et ventilationsanlæg tilkoblet et procesanlæg, hvori glasfibrene spindes, og de giftige dampe opstår.

Styrelsen skriver i afgørelsen fra 1999, at det er en klar fordel at fjerne fibre og giftige dampe så tæt på kilden som muligt, og formodentlig en forudsætning for at der må opholde sig mennesker i området omkring processen. I et sådant tilfælde vil ventilationen efter en konkret vurdering anses for at have en altovervejende ventilerende funktion, og dermed være tung proces.

Styrelsens hovedhensyn for at kvalificere ventilationen som tung proces er, at (1.) når ventilationen sker af hensyn til at fjerne luftforureningen ved kilden, og at dette (2.) er en (arbejdsmiljøbetinget) forudsætning for, at der må opholde sig mennesker i området omkring processen, uanset om ventilationen også sker af andre hensyn.

Styrelsens synspunkt er således af afgørende vigtighed for at få fortolket rækkevidden af definitionen på begrebet "ventilation af lokaler" i den foreliggende sag, idet der er begrebsmæssigt sammenfald mellem bestemmelsen i punkt 11 og punkt 30.

I den refererede sag vedrørende glasuld sker ventilationen inde i et anlæg med henblik på at bortfjerne fibre og røggasser, og her anerkender Styrelsen, at selv om der sker såvel en produktionsbetinget ventilation inde i anlægget (med henblik på at oplægge glasulden i den rigtige tæthed) som en arbejdsmiljøbetinget ventilation, så vægtes hensynet til den arbejdsmiljømæssige ventilation så højt, at elforbruget til ventilationen, i sin helhed, anses for tung proces efter bestemmelsen.

Det samme er tilfældet for H1 A/S, hvor ventilationen dels sker af hensyn til køling af processen og dels af hensyn til arbejdsmiljøet både i forhold til luftforurening og varme, hvor det er uomtvistet, at det vil være umuligt at arbejde på stedet, hvis der ikke sker den fornødne ventilation.

Ud fra en "det mindre i det mere"-betragtning vil elforbruget til ventilationen på H1 A/S derfor skulle kvalificeres som tung proces, idet ventilationen sker i selve rummet, hvor mandskabet og maskinen står.

(...)."

I forbindelse med det afholdte retsmøde i sagen anførte selskabets repræsentant, at ventilationen har to sideordnede hensyn. Den produktionsmæssige og den arbejdsmiljøbetingede.

Det er ikke påstanden, at der ikke er tale om procesventilation, men der er tillige tale om lokaleventilation. Der blev i denne forbindelse henvist til Told- og Skattestyrelsens afgørelse fra 1999 i glasuldsagen.

Hjemlen til godtgørelse for lokaleventilation er i punkt 30 (i bilag 1 til kuldioxidafgiftslovens), der har samme rækkevidde som punkt 11 (vedrørende glasuldsagen).

Det blev anerkendt, at kompressors luftudskiftning omkring formningsmaskiner foregår af hensyn til produktionsanlægget, men det sker ligeledes af hensyn til lokaleventilationen. Der er tale om et sammenblandet hensyn, og praksis viser, at der er tale om en bred fortolkning, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse fra 1999 i glasuldsagen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Selskabet har anmodet om genoptagelse og ændring af selskabets afgiftstilsvar og CO2-afgiftsgodtgørelse.

Af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1 og 2, fremgår (dagældende):

"Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 2.25)

Stk. 2.25)26) Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilag 1 til denne lov, og af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13, der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften. For de i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilag 1.27) (...)"

Af bilag 1 til kuldioxidafgiftsloven (liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling), nr. 30, fremgår:

"Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas."

Nr. 30 er indsat i bilaget i forbindelse med dets oprindelige vedtagelse ved lov nr. 417 af 14. juni 1995.

Af henvendelse af 30. juni 1995 fra G6 A/S til Skatteministeriet vedrørende H1 A/S' placering på proceslisten vedrørende trykluft til formningsprocessen (ét punkt i selskabets klage) fremgår:

"(...)

På elområdet gør især tre anvendelser H1 A/S til en meget energiintensiv virksomhed. Det er smeltning og varmholdelse, som nu er omfattet af proceslempelse ved placering under punkt 30, medens el til trykluft fortsat belægges med fuld afgift.

Glasproduktionen er imidlertid enestående på den måde, at hele formningsprocessen af den glødende glasmasse er baseret på trykluft, og der eksisterer ikke alternative produktionsmetoder.

Vi finder det derfor fortsat naturligt at placere glasfremstilling under punkt 15, men det vil dog være en væsentlig forbedring af det nuværende forslag, såfremt trykluft til drift af glasmaskiner, der omfatter 1/3 af H1 A/S' el-forbrug, sidestilles med smeltning og varmholdelse under punkt 30.

(...)"

Af skatteministeriets besvarelse af 16. august 1995 fremgår:

"(...) Den del af glasværkernes energiforbrug, som kan anses for særlig energiintensiv i forhold til andre processer, er anset for tung proces medens den del som er sammenlignelig med procesforbruget i andre virksomheder, som ikke er på proceslisten, er blevet anset for let proces. Anvendelse af trykluft til glasmaskiner kan ikke anses for at være mere energiintensiv end anvendelsen af trykluft i andre produktionsprocesser, bl.a. plastindustrien.

For glasværkernes vedkommende har det i særlig grad været vigtigt at undgå at lempelserne blev så omfattende, at de ville medføre konkurrenceforvridning overfor plastindustrien, hvor kun fremstillingen af regenereret plastic har opnået lempelser på proceslisten.

I forbindelse med udarbejdelsen af proceslisten har der været møder med repræsentanter for forskellige brancher, og det er indtrykket, at den del af glasværkernes elforbrug, som ikke har opnået lempelse, ikke adskiller sig væsentligt fra elforbruget i de fleste produktionsvirksomheder heriblandt plastindustrien.

Det må også nævnes, at man ikke ved udarbejdelsen af lempelserne på proceslisten har taget hensyn til produkternes samlede "miljøregnskab", men kun energiforbruget under selve produktionsprocessen.

Det er således opfattelsen, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, som kan begrunde en justering af glasværkernes placering på proceslisten."

I dommen vedrørende fremstilling af glasuld, SKM2002.66.VLR , er der taget stilling til elforbrug til køleluft og i kompressorer. Det fremgår af sagen, at der ikke kan anlægges en helhedsvurdering af anvendelsen af elektricitet i produktionsprocessen ved glasuldsfremstillingen, men at der skal foretages en specifik bedømmelse af elektricitetsanvendelsen i de enkelte led i produktionsprocessen. Landsretten lagde til grund for sin afgørelse, at elektriciteten alene blev anvendt til drift af ventilatorer eller kompressorer, der indgik som et led i eller et hjælpemiddel til opvarmningsprocessen og at elektriciteten ikke var selve varmekilden i nogen af de omhandlede produktionsprocesser, hvorfor den anvendte elektricitet ikke kunne give ret til refusion af CO2-afgift i henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker, at der skal foretages en vurdering af, om der er tale om maskinventilation eller lokaleventilation. Det bemærkes videre, at kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, er en undtagelse til hovedreglen i lovens § 9, stk. 1, og at undtagelsen skal fortolkes indskrænkende. Henset hertil samt til udformningen af proceslisten, herunder formuleringen af proceslistens nr. 30, kan de i sagen omhandlede ventilationer mv. ikke anses for omfattet heraf. De omhandlede ventilationer mv. er ikke anvendt direkte til lokaleventilation eller den direkte behandling som forudsat i nr. 30. Da ingen del af de omhandlede ventilationer mv. således er omfattet af den forhøjede godtgørelsesadgang i kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, stemmer disse to retsmedlemmer for at stadfæste SKATs afgørelse.

Et retsmedlem finder, at de omhandlede ventilationer mv. tillige må anses for lokaleventilation, henset til Told- og Skattestyrelses afgørelse fra 1999 i glasuldsagen (G1), i overensstemmelse med det af selskabets repræsentant anførte i sagen. Dette retsmedlem stemmer således for at give selskabet medhold.

Idet der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, stadfæstes SKATs afgørelse.