Dokumentets metadata

Gave - bror - svigerinde - veksling - skiftende forklaringer

Sagsøgeren foretog den 20. november 2008 en veksling i F1-Bank af DKK 90.848 til € 12.000. Sagsøgeren legitimerede sig i den forbindelse overfor vekselbanken og kvitterede for vekslingen. Det var uomtvistelig, at pengene stammede fra sagsøgerens broder og svigerinde.Sagsøgeren gjorde gældende, at han foretog vekslingen på vegne af sin broder og svigerinde, og at sagsøgeren straks efter vekslingen tilbagegav pengene til broderen.Sagsøgeren, broderen og svigerinden havde under sagen, navnlig over for skattemyndighederne, afgivet skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer om hændelsesforløbet og baggrunden for vekslingen.Med henvisning hertil og til, at sagsøgerens forklaring om baggrunden for hævningerne ikke var bestyrket af objektive omstændigheder, fandt retten, at sagsøgeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for eller sandsynliggjort, at pengene, som hans broder ubestridt havde overladt til ham, ikke var en gave til sagsøgeren.Derfor blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

A
(Advokat Per Elander Rasmussen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mads Boesen)

Afsagt af byretsdommer

B. Thorsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 21. november 2011, har sagsøger, A, krævet, at sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at anerkende, at sagsøger ikke har modtaget en gave på 90.848 kr., hvilket medfører, at sagsøgers skattepligtige indtægt for 2008 nedsættes med 90.848 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 20. november 2008, kl. 15.52, udstedte F1-Bank en kvittering for, at sagsøger havde vekslet 90.848 kr. til 12.000 €.

Af "sagsnotat" udarbejdet af SKAT fremgår for den 8. marts 2010, at man havde sendt en opgørelse af privatforbrug på 78.285 kr. til sagsøger i anledning af denne veksling og bedt sagsøger redegøre for og dokumentere indtægtskilden til det vekslede beløb. Sagsøger havde da ringet og oplyst, at det ikke var hans penge, men nogen, som han havde vekslet for sin bror og svigerinde, som han bor sammen med. I notatet for den 17. maj 2010 fremgår, at SKAT havde indkaldt yderligere materiale hos sagsøger, og det anføres

"...

Da det er ham, der har vekslet pengene, er det ham, der skal sandsynliggøre og dokumentere, hvor pengene kommer fra.

..."

I notatet for den 27. maj 2010 fremgår, at sagsøgers bror BA har ringet og oplyst, at pengene faktisk tilhørte hans ægtefælle CA.

Af kontoudtog fra F2-Bank fremgår, at der på en konto tilhørende CA den 4. november 2008 er hævet 154.427 kr., og at der den 19. november 2008 er hævet 147.201 kr.

Af mødereferat for den 5. juli 2010 hos SKAT med deltagelse af sagsøger, dennes bror, BA, og hans ægtefælle, CA, og 2 sagsbehandlere, fremgår blandt andet, at BA og CA fortæller,

"...

at A har vekslet pengene for dem, fordi de selv arbejdede og ikke kunne nå i banken - mens A gik i skole lige ved siden af banken. De forklarer, at det var planen, at CA skulle have købt en bil i udlandet, hvorfor de skulle bruge Euro. Købet blev imidlertid ikke til noget, hvorfor pengene blev vekslet tilbage til Dkr. Senere oplyser CA, at det kun er nogle af pengene, der er vekslet tilbage, og at de er vekslet drypvis. Hun fortæller, at en af gangene, hvor hun vekslede Euro tilbage til Dkr. var det 24.000 Dkr., som hendes søn skulle have ...... Efter ca. 15 min. forlader BA mødet - og er tæt på grænsen til at være truende. CA og A er ligeledes på vej ud af lokalet, men ender alligevel med at blive, og vi får uddybet nogle ting - og tidligere forklaringer ændres, jf. følgende: .... Da vi igen spørger ind til veksling fra Euro til Dkr. samt hvorfor hun ikke bare vekslede de 90.848 Dkr. til Euro samme dag og i samme bank, som hun hævede de kr. 147.201, kan CA pludselig ikke huske mere, fordi hun har en depression - og forstår i øvrigt ikke så godt dansk (selvom hun har boet her i 30 år!) ..... Da vi præciserer, at de 24.000 Dkr. er vekslet tilbage fra Euro for at give dem kontant til sønnen ændres forklaringen til, at de 24.000 Dkr. skulle bruges til køb af en bil (Fiat Punto) til sønnen. Ifølge R75 er Fiat´en købt d. 10/11-08 og pengene er vekslet d. 20/11-08!! Senere igen bliver de også i tvivl om, hvorvidt de penge, der blev brugt til køb af Fiat til sønnen stammede fra de penge, der oprindeligt var vekslet til Euro€!!! I forhold til redegørelsen for, hvad de mange penge er brugt til, kommer de med en lang forklaring om, at de i deres kultur hjælper hinanden. Eksempelvis har A i flere år boet hos BA og CA - gratis - og tilmed fået lommepenge af dem! Ligeledes har CA hjulpet begge hendes sønner økonomisk med bl.a. indskud, da de flyttede i lejlighed. Intet kan dog dokumenteres. Til sidst spørger vi igen ind til den dag, hvor A veksler fra Dkr. til Euro. Han fortæller, at han var i skole og havde medbragt de Dkr. 90.848 i kontanter!!. Efter skoledagens afslutning (ved 15-16-tiden) går han over i F1-Bank. Han fortæller, at han veksler pengene af 2 gange - først ca. 45.000 Dkr. til 6.000 Euro - og samme beløb igen et øjeblik efter. Han når ikke at forlade banken imellem de to vekslinger, og på forespørgsel af, hvorfor han ikke veksler hele beløbet samtidig oplyser han, at han skulle være sikker på, at han havde penge nok?! Vi fortæller ham, at det er et problem, at han og familien ikke kan fremlægge beviser på, at han har givet pengene - de 12.000 Euro - tilbage til BA og CA, idet der så kan være tale om en gave til ham. Han bliver sur og siger, at vi bare kan få fat i overvågningsfilmen fra F1-Bank - her kan vi nemlig se, at han giver BA pengene!! I øvrigt oplyser han, at de drikker kaffe og spiser rundstykker sammen bagefter. Da vi stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor han så skulle veksle pengene, når BA alligevel godt kunne nå i banken, fastholder han, at det var lige omkring bankens lukketid??!! Mødet afsluttes med, at de opfordres til at fremskaffe dokumentation på, at de 12.000 Euro er vekslet tilbage til Dkr.

..."

Sagsøger ønskede et nyt møde med SKAT, der blev afholdt den 22. juli 2010. Af mødereferatet fremgår, at sagsøger ændrede forklaring om, hvorfor han havde vekslet pengene for sin bror:

"...

A oplyste, at den sande historie var, at BA selv havde forsøgt (samme dag eller dagen før) at veksle de 90.000 kr. i F1-Bank, men at han ikke kunne gøre det, da han ikke havde noget legitimation på sig. BA var blevet vred og bedt A om at gøre det.

..."

Den 5. august 2010 meddelte SKAT sagsøgeren, at hans skattepligtige indtægt var forhøjet med 90.848 kr., som måtte anses som en gave fra hans bror.

Den 3. november 2010 sender sagsøger en klage til Skatteankenævnet, heraf fremgår blandt andet

"...

Da BA skulle veksle pengene opdager han, at han mangler legitimation, da han står ved F1-Bank, hvorfor han kontaktede undertegnede A, som kvitterede vekseltransaktionen. Umiddelbart efter veksel transaktionen overdrager A beløbet til BA.

..."

Skatteankenævnet traf den 26. april 2011 afgørelse i sagen, hvorefter sagsøger ikke fik medhold i sin klage.

Sagsøgers advokat indbragte ved brev af 29. juli 2010 sagen for Landsskatteretten. Det anføres heri:

"...

Klagerens broder havde tidligere selv forsøgt at veksle beløbet, men transaktionen kunne ikke gennemføres, da han ikke var i besiddelse af nødvendig legitimation i form af pas eller kørekort.... Klageren oplyser, at han var i skole den dag, hvor vekslingen foretoges, og at han havde medbragt danske 90.848 kr. i kontanter for at veksle dem for broderen.

..."

BA og CA godkender og tiltræder med deres underskrifter denne redegørelse.

Landsskatteretten afsagde den 28. september 2011 kendelse. Det fremgår heraf blandt andet:

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, at som skattepligtig indkomst betragtes bl.a. modtagne gaver.

Landsskatteretten finder, at der er usikkerhed om det faktiske hændelsesforløb med hensyn til klagerens veksling af 90.848 kr. Det lægges imidlertid til grund - som forklaret af klageren - at han har modtaget beløbet fra sin broder.

Landsskatteretten finder, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har vekslet beløbet for sin broder, ligesom det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren efterfølgende har overdraget det til euro vekslede beløb til sin broder.

Landsskatteretten finder herefter, at det beløb på 90.848 kr., som klageren har vekslet til euro, må anses for en skattepligtig gave fra klagerens broder, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at han i 2008 gik i 10. klasse på VUC. Han arbejdede sideløbende hele året, hvor han fik sin løn udbetalt i kontanter. Den 20. november 2008 var han i skole, han ringede tilfældigt til sin bror, BA, der tilfældigvis var på banegårdscenteret ved F1-bank. Broderen fortalte, at han ikke havde legitimation med, så han kunne ikke veksle penge. Derfor tog sagsøger til F1-Bank og vekslede pengene for sin bror. Det er en misforståelse, at han skulle have sagt, at han havde haft pengene med i skole. Han fik pengene på stedet af sin bror og vekslede dem, hvorefter broderen fik dem tilbage. Broderen var vred over, at han ikke kunne veksle penge, men sagsøger havde sin pung med, hvor han havde egen legitimation. Broderen gav ham ca. 91.000 kr., han vekslede først til 6.000 €, da han ville være sikker på at have penge nok, og herefter vekslede han til yderligere 6.000 €. Han fik dog kun en kvittering. Bagefter gik han ind til bageren ved siden af, hvor han gav pengene til sin bror. SKAT indkaldte dem til et møde den 5. juli 2010, det udviklede sig til en afhøring af dem, hvor sagsbehandlerne skrev alt ned og brugte det imod dem bagefter. Hans bror blev sur over, at de spurgte ham, hvad han havde brugt pengene til, og forlod mødet. CA forstår og taler kun lidt dansk, hun gik i panik, da BA forlod mødet, og sagsbehandlerne spurgte hele tiden. Sagsøger ved ikke, hvad broderen brugte pengene til. Han har boet hos sin bror og svigerinde, fået kost og af og til lidt lommepenge. Hans bror er meget nærig, så han og broderens børn har ikke fået gaver af ham. Sagsøger har aldrig tidligere haft så mange kontanter i hånden, han var nervøs og ville ikke gå rundt med så stort et beløb. Familien hjælper altid hinanden. Efter denne sag er sagsøgers forhold til sin bror ikke godt, han skylder ham penge, som han ikke har. Sagsøger rejser to gange om året til udlandet for at besøge sin mor.

Vidnet, sagsøgers bror, BA, har forklaret, at han ville veksle de omhandlede penge med henblik på at købe en bil i udlandet, men han havde ingen legitimation. Han opgav senere at købe en bil der. Sagsøger boede hos ham. Vidnet og hans ægtefælle talte med sagsøger om, at han skulle veksle pengene for dem. F1-Bank ville have oplysninger om hans personlige forhold, såsom hans cpr.nr., og de spurgte, hvor han havde pengene fra, selv om han havde en kvittering fra banken om hævningen der samme dag. Han og hans ægtefælle blev sure og gik hjem, det var muligvis dagen før, sagsøger vekslede pengene. De mødtes med sagsøger på banegårdscenteret ved F1-bank. Han og hans ægtefælle satte sig ved bageren og fik en kop kaffe. De gav sagsøgeren pengene, der skulle veksles til €. Det tog kun et par minutter for sagsøger at veksle dem. De har ofte mange penge liggende hjemme i kontanter, det er almindeligt inden for familien, at man låner penge og hjælper hinanden. Vidnet vil hellere hjælpe sine egne børn end sagsøger på denne måde, og han har ikke givet sagsøger nogen gave. Ved mødet hos SKAT den 5. juli 2010 sammen med hans ægtefælle, sagsøger og 2 sagsbehandlere, blev vidnet forvirret og ville ikke svare på sagsbehandlernes spørgsmål. Han gik derfor. Han sagde til sin ægtefælle, "kom, nu går vi". Pengene skulle bruges til en bil, børnene og ferier, han bruger altid kontanter. Almindelige banker veksler ikke sådanne beløb, det skal være i store banker. Han kan ikke give præcise oplysninger om, hvad pengene er brugt til. Foreholdt at bilen er indregistreret før beløbet er hævet, har vidnet forklaret, at så har han lånt pengene af sin bror og bagefter hævet beløbet af hensyn til renter. Han tager tit til udlandet for at handle. Han kan bekræfte, at der i november 2008 i løbet af kort tid blev hævet ca. 300.000 kr. på hans ægtefælles konto, han vil ikke svare på, hvorfor det skete. De har dog købt ejendom for ca. 200.000 kr. Han ville tage til udlandet på et tilfældigt tidspunkt for at købe en almindelig bil, han kan ikke oplyse nærmere. Han ville ikke veksle pengene i ægtefællens egen bank, da det ville tage et par dage.

Parternes synspunkter

Sagsøgers advokat har anført, at sagsøger ikke har modtaget en gave, men alene vekslet et beløb for sin bror. Beløbet blev tilbagebetalt umiddelbart efter. Sagsøger havde på dette tidspunkt ingen anledning til at sikre sig bevis for beløbets tilbagebetaling til broderen. Den lange tid, der går fra vekslingen fandt sted og til kravet rejses mod sagsøger har medført, at det ikke er muligt at fremskaffe videoer fra F1-Banks overvågningskameraer som bevis. Broderen benyttede pengene til blandt andet udlandsrejser. Årsagen til uklarhederne i de afgivne forklaringer er dels den lange tid, der er gået siden vekslingerne fandt sted, dels det forhold, at sagsøger og hans bror inden afhøringen hos SKAT havde fået opfattelsen af, at mødet var en ren formalitet, hvor de tidligere afgivne oplysninger skulle bekræftes. Da det viste sig, at sagsøger og hans familie blev udsat for et egentligt forhør, opstod der vrede, frustrationer og usikkerhed, som medførte uklare forklaringer. Der har ikke på noget tidspunkt været modstridende eller uklare forklaringer om det for sagen væsentlige og afgørende spørgsmål, nemlig at pengene ikke tilhørte sagsøger, og at der ikke var givet nogen gave. Hvis sagsøger havde fået en gave, ville han, der bor i Danmark og ikke har været ude at rejse, ikke haft anledning til at veksle pengene til €. Pengene er vekslet af to gange, selv om der alene er udstedt en kvittering. Sagsøgers økonomiske forhold og beskedne livsførelse indikerer ikke, at sagsøger skulle have modtaget så stor en gave. Sagsøgte har ikke sandsynliggjort eller løftet bevisbyrden for, at sagsøger har fået den påståede gave.

Sagsøgtes advokat har anført, at sagsøger med rette er anset for skattepligtig af en gave på 90.848 kr. modtaget fra hans bror og svigerinde, jf. statsskattelovens § 4, litra c, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Det er ubestridt, at gaven ikke er omfattet af gaveafgiftsreglerne i boafgiftslovens § 22. Sagsøger fik senest på dagen for vekslingen overført beløbet til sig og havde rådighed over dette. Sagsøger modtog beløbet fra sin bror og svigerinde. Det påhviler sagsøger, at godtgøre, at beløbet ikke tilhørte ham. I et tilfælde som det foreliggende, hvor beløbet er modtaget i et gavemiljø, er denne bevisbyrde skærpet, og denne har sagsøger ikke løftet. Sagsøgers forklaring om, at han foretog vekslingen på vegne af sin bror, og at det udbetalte beløb i € straks blev videregivet til ham er ikke bestyrket af objektiv dokumentation og bestrides som udokumenteret. De af sagsøger, broderen og svigerinden afgivne forklaringer er både indbyrdes uoverensstemmende og udokumenterede, samt på visse punkter modstridende. De skiftende forklaringer svækker troværdigheden af sagsøgers oplysninger om det faktuelle forløb i sagen. Hertil kommer, at sagsøger i flere år har boet hos sin bror og svigerinde, og at han yderligere har modtaget "lommepenge" fra dem. Disse forhold tydeliggør det gavemiljø, hvori beløbet er modtaget. Sammenholdt med sagsøgers lave privat forbrug, beregnet af SKAT til 78.285, understøtter disse forhold også, at beløbet er modtaget af sagsøger som en gave fra broderen og svigerinden. Samtidig er forklaringerne om broderen og svigerindens behov for det større beløb i € ikke nærmere bestyrket og har formodningen imod sig.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøger, dennes bror, vidnet BA og hans ægtefælle har afgivet skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer om, hvorledes hævningerne fandt sted. Først under hovedforhandlingen har sagsøger bestridt, at han har forklaret som anført af SKAT. Sagsøgers forklaring om baggrunden for hævningerne er ikke bestyrket af objektive omstændigheder. Sagsøger har herefter ikke løftet bevisbyrden for eller sandsynliggjort, at pengene, som hans bror ubestridt overlod til ham, ikke var en gave til sagsøger fra dennes bror og hans ægtefælle. På denne baggrund frifindes sagsøgte.

Omkostninger

Sagens omkostninger er fastsat således, at 25.000 kr. dækker udgiften til advokatbistand inklusiv moms, idet sagsøgte ikke er momsregistreret. Forrentning af sagsomkostninger sker i henhold til § 8 a i lov om renter ved forsinket betaling m. v.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøger, A, til sagsøgte betale sagens omkostninger med 25.000 kr.