Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 30 og den tilhørende protokol.
Ved gennemgangen er kun anført de dele af artiklen, som afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2014. Se DBO'en om den præcise ordlyd og det nærmere indhold af afvigelsesbestemmelsen.
Om en artikel eller dele af den svarer til OECD's modeloverenskomst, se afsnit C.F.8.2.2.1-31, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.
Aftalen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
DBO'en omfatter ikke formueskatter.
Se også afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
"Danmark" betyder Kongeriget Danmark og omfatter også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter international ret og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til
Færøerne og Grønland er ikke omfattet af DBO'en.
DBO'en finder kun anvendelse på den del af Cypern, som er kontrolleret af regeringen i Republikken Cypern, det vil sige den græsk-cypriotiske del (sydøen).
"International trafik" anvendes på foretagender, der er hjemmehørende i et af landene, uanset hvor den virkelige ledelse har sæde.
Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om efterforskning af naturforekomster. Se artikel 5, stk. 4.
Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.
Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.
Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.
Fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, skal ske efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde til en anden fremgangsmetode. Se artikel 7, stk. 6.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om sekundær justering.
Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved driften af skibe og luftfartøjer i international trafik kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 1.
Artiklen omfatter også fortjeneste ved udlejning af skibe og fly med eller uden besætning, hvis det anvendes i international trafik af lejeren, eller hvis lejeindtægten udgør en del af anden fortjeneste, som beskattes efter artikel 8. Se artikel 8, stk. 2.
Fortjeneste ved brug, anvendelse eller udlejning af containere, herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til brug ved transport af containere, der anvendes til transport i international trafik af varer, kan kun beskattes i det land hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 3.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes i indre farvande beskattes derfor efter de regler, som gælder for erhvervsindkomst. Se artikel 7.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 3. Hvis den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sæde ombord på et skib eller en båd beskattes fortjenesten derfor efter reglerne om anden indkomst. Se artikel 20.
Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Kildelandet kan ikke beskatte udbytte i moder-/selskabsforhold, hvis moderselskabet ejer mindst 10 pct. af kapitalen i datterselskabet, og moderselskabet har ejet denne andel i en uafbrudt periode på mindst et år. Se artikel 10, stk. 2, litra a.
Kildelandet kan ikke beskatte udbytte, hvis modtageren er en stat eller denne stats centralbank eller nogen offentlig myndighed/institution, som ejes eller kontrolleres af regeringen. Se artikel 10, stk. 2, litra b.
Kildelandet kan ikke beskatte udbytte, hvis modtageren er en kontrolleret pensionskasse eller en anden lignende institution. Se artikel 10, stk. 2, litra c.
Se afsnit A.B.4.1-4-2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.
Se også afsnit C.F.8.2.2.10 om OECD's modeloverenskomst artikel 10.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1.
Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 11, stk. 5, om renters oprindelse
Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Fortjeneste ved salg af skibe eller fly, der anvendes i international trafik eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af disse skibe eller fly, kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 13, stk. 3. Bestemmelsen omfatter ikke skibe, der anvendes til transport i indre farvande. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 5 (opsamlingsbestemmelse).
Fortjeneste ved salg af containere, herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere, der anvendes til transport af varer i international trafik, kan kun beskattes i det land hvor foretagendet er hjemmehørende. Se artikel 13, stk. 4.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 5 (opsamlingsbestemmelse).
Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
183-dages-reglen finder anvendelse, når vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i bopælslandet. Se artikel 14, stk. 2, litra b.
Artikel 14, stk. 3, medtager ikke vederlag for arbejde på skibe, der benyttes til transport i indre farvande. Dette vederlag beskattes efter artikel 14, stk. 1 og 2.
xVederlag, efter artikel 14, stk. 3, for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller fly, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. x
Se også
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16 om bestyrelseshonorarer.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Hvis besøget i kildelandet i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra kildelandet eller bopælslandet, kan vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 16, stk.3.
Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Private pensioner og andre lignende vederlag kan kun beskattes i bopælslandet, hvad enten de stammer fra tidligere tjenesteforhold eller ikke. Se artikel 17, stk. 2.
Kildelandet kan beskatte private pensioner og andre lignende vederlag, hvis
Kildelandet kan i disse tilfælde beskatte pension, der udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig for at sikre sig pensionsydelser. Pensionskassen eller institutionen skal være oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret efter landets lovgivning. Se artikel 17, stk. 3.
Kildelandet kan beskatte betalinger efter den sociale sikringslovgivning i kildelandet eller efter enhver anden ordning, der stammer fra offentlige midler i kildelandet. Se artikel 17, stk. 1.
Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21 om andre indkomster.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Begge lande giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, der kan beskattes i kildelandet efter DBO'en.
Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i kildelandet, lempes skatten i bopælslandet efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der kun kan beskattes i kildelandet.
Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.
Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.
Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.
Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.
DBO'en trådte i kraft 12. maj 2011 og har virkning fra 1. januar 2012.
Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.
Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.