Dokumentets metadata

Ansættelse af gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter i virksomhed mellem familiemedlemmer

Ved ansættelse af gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter i et selskab, der ejede en skovejendom, kunne der ikke indrømmes nedslag på 40% efter den nu ophævede § 18 B i ligningsloven.

Klagen vedrører ansættelse af gaveafgiftsgrundlaget i forbindelse med overdragelse af anparter i H1 ApS, fra klagerens mor til klageren, herunder muligheden for 40 % nedslag vedrørende skovejendomme ved opgørelsen af handelsværdien af selskabets kapitalandele i H3 ApS.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har i forhold til anmeldelse forhøjet beregningsgrundlaget for gaveafgiften i forbindelse med overdragelse af anparter og dermed afgiftsbeløbet med 90.997 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

BE overdrog pr. 17. november 2011 ved gave nom. 93.503 kr. anparter i H1 ApS til hvert af sine fire børn, herunder klageren. Endvidere gav BE hvert af børnene en kontant gave på 58.700 kr.

Gaveanmeldelse blev modtaget i skattecenter den 28. november 2011.

Hovedaktiviteten i H1 ApS er at eje anparterne direkte og indirekte i underliggende datterselskaber, herunder H3 ApS. Anpartskapitalen i H1 ApS er 540.155 kr.

H3 ApS blev stiftet af BE ved skattepligtig virksomhedsomdannelse med virkning pr. 1. januar 2010.

BE overdrog pr. 20. december 2010 nominelt 25.000 kr. anparter i H3 ApS ved gave til hvert af sine fire børn. Endvidere gav BE hvert af børnene en kontant gave på 58.700 kr.

Anpartshaverne i H3 ApS har i 2011 foretaget anpartsombytning af anparter i H3 ApS med anparter i H2 ApS, der indtil anpartsombytningen var ejet af BE.

Herefter er foretaget endnu en aktieombytning, således, at anpartshaverne i H2 ApS har indskudt anparterne i H2 ApS i H1 ApS, stiftet pr. 14. november 2011.

H1 ApS ejer således anparter i H2 ApS, der ejer alle anparter i H3 ApS og 40 % af anpartskapitalen i H3 ApS med datterselskaber.

H3 ApS' hovedaktivitet er skovbrugsdrift af ejendommen Y1, og de herunder hørende aktiviteter. Desuden foretager selskabet udlejning af fast ejendom.

Selskabskapitalen i H3 ApS udgør 125.000 kr. Det fremgår af selskabets balance pr. 30. juni 2011, at selskabets egenkapital udgjorde 5.924.983 kr. og selskabets materielle anlægsaktiver udgjorde 34.880.126 kr., hvoraf ejendomme udgjorde 34.352.387 kr. og driftsmidler 527.739 kr. Hertil kommer andre aktiver til en værdi af 653.798 kr.

Ejendomme består i henhold til årsrapporten af ejendommen Y1 og ejendommen Y2. For ejendommen Y1 udgør kontantværdi pr. 1. oktober 2010 32.500.000 kr. Skovværdien udgør 30.000.000 kr. og ejerboligværdien heraf udgør 2.050.000 kr. Kontantværdien for ejendommen Y2 udgør pr. 1. oktober 2010 1.200.000 kr.

Det fremgår af gaveanmeldelsen, at repræsentanten har opgjort værdien af de overdragne anparter til 1.940.187 kr. Der er ved anmeldelsen indbetalt 247.656 kr. i gaveafgift.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet beregningsgrundlaget for gaveafgiften i forbindelse med overdragelse af nominelt 93.503 kr. anparter i H1 ApS til klageren fra dennes mor den 17. november 2011, til 2.692.886 kr., og dermed gaveafgiften til 338.653 kr.

Forhøjelsen er begrundet med, at SKAT ikke finder, at der er hjemmel til at fratrække 40 % for den del af ejendommen, der ejes af H3 ApS og som kan henføres til skovarealet, idet SKAT har henvist til, at ligningslovens §§ 18 B og 18 C nu er ophævet (lov nr. 1219 af 27. december 1996), og at dette princip ikke er videreført i senere bestemmelser.

Når et aktiv bliver overdraget som gave, skal det som udgangspunkt ske til markedsværdien, dvs. værdien i fri handel mellem uafhængige parter.

Kender man ikke denne markedsværdi, kan man benytte en af de beregningsregler, som er godkendt af SKAT til at fastsætte værdien af de aktiver der bliver overdraget som gave. Efter værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelser af aktiver og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning) skal værdien af aktier og anparter i selskaber, som ikke er noteret på børsen, beregnes ud fra den metode som er godkendt af Ligningsrådet, hvis der ikke kan skaffes en mere retvisende kurs på anden vis. Man skal bruge de beregningsregler og de kapitaliseringsfaktorer, som var gældende for det kalenderår, hvor gaven bliver givet.

Da gaven bliver givet i 2011, skal værdien sættes efter de principper, som er beskrevet i SKAT meddelelse SKM2010.849.SKAT .

Det fremgår heraf, at selskabets formue skal opgøres efter de skattemæssige regler på grundlag af selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som er brugt ved den seneste beregning af selskabets skattepligtige indkomst før gaven bliver givet.

Det er herefter SKATs opfattelse, at datterselskabet H3 ApS ikke er berettiget til at foretage et fradrag på 40 % af den del af ejendomsværdien, der kan henføres til skovarealet.

Dette er begrundet med, at ligningslovens § 18 C nu er ophævet, og et særligt nedslag for skovejendomme på 40 % af den seneste vurdering vil være i modstrid med lovgivningens hovedprincip, som fastslår, at overdragelser skal ske til handelsværdien.

Efter Cirkulære om værdiansættelse af aktier og anparter, der overdrages mellem interesseforbundne parter hvor overdragelsen sker udenfor gavekredsen, fremgår det, at fast ejendom sættes til den seneste offentlige vurdering eventuelt med tillæg af ombygningsudgifter (TSS-cirkulære 2000-09). Her er princippet om 40 % nedslag for skovejendomme ikke videreført.

Selskabets regnskabsmæssige egenkapital udgør 5.924.983 kr. Nedslag for 40 % af den del af vurderingssummen, der kan henføres til skovarealet, medfører, at selskabets skattemæssige egenkapital bliver negativ, hvilket forekommer at være i stærk modstrid med de økonomiske realiteter.

Samtidig er det SKATs opfattelse, at et selskab, hvis primære erhvervsområde er skovdrift, skattemæssigt skal anses for at være omfattet af reglerne for ejendomsselskaber på linje med landbrugsejendomme. Dermed kan værdien af et sådant selskab ikke sættes lavere end 90 % af den indre værdi, jf. SKAT Meddelelse SKM2009.804.SKAT .

I et svar fra Told og Skattestyrelsen fremgår det, at den praksis for fastsættelse af skattekursen for unoterede aktier og anparter, som var gældende frem til afskaffelsen af formueskatten, skulle fastholdes frem til den arbejdsgruppe, som var nedsat af Told- og Skattestyrelsen med henblik på at undersøge mulighederne for at finde en ny hjælperegel for beregning af overdragelseskurser, havde afsluttet deres undersøgelser. I den rapport, som dette arbejde resulterede i (Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende unoterede aktier, februar 1999) fremgår det alene, at man finder at fast ejendom skal værdiansættes til den seneste offentlige ejendomsværdi (rapportens side 21). Det er derfor ikke SKATs opfattelse, at man har ønsket at videreføre særreglerne om nedskrivning af ejendomsværdien for skovejendomme.

Modtager man en post anparter som gave, skal man betale en afgift af den del af gavens værdi som overstiger en mindstegrænse, i henhold til boafgiftsloven § 23, stk. 1, jf. § 22, stk. 1. Gavens værdi fastsættes til dets handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Anparter, der overdrages som gave, kan værdiansættes efter en beregningsregel baseret på selskabets formue, udbyttebetaling og indtjening, jf. Cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982), herefter betegnet værdiansættelsescirkulæret.

Principperne for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved gaveoverdragelse, som gælder for 2010 findes i SKAT meddelelse SKM2010.849.SKAT .

Hovedprincippet om, at gavens værdi skal fastsættes til handelsværdien er fastlagt i boafgiftsloven. 40 % fradraget findes at være i modstrid med bestemmelsens hovedsigte, og må anses for ophævet i forbindelse med ophævelsen af ligningsloven, da det ikke er videreført i principperne for den offentlige vurdering af skovejendomme.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at den praksis, der gælder for landbrugsejendomme, hvorefter de i relation til opgørelsen af skattekursen anses for at være ejendomsselskaber, der ikke kan sættes til mindre end 90 % af den indre værdi, også må omfatte skovejendomme. Dette er begrundet med, at værdien af skovejendomme i lighed med landbrugsejendomme er relateret til jordens bonitet og beliggenhed og det økonomiske afkast er direkte afhængig af naturskabte og klimamæssige forhold og derfor må være omfattet af samme praksis.

SKAT har opgjort værdien af anparterne i H3 ApS således:

Da der er tale om et ejendomsselskab kan værdien af anparterne ikke sættes til mindre end 90 % af den indre værdi.

Denne værdi indgår, ligesom værdien af H2 ApS, der særskilt er opgjort, ved beregningen af den skattemæssige værdi af H1 ApS, der af SKAT er beregnet således:

Gavens værdi kan herefter sættes til:

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, idet gaveafgiften for overdragelse af nominelt 93.503 anparter i H1 ApS og 58.700 kr. kontant skal nedsættes til 247.656 kr. i overensstemmelse med gaveanmeldelsen.

Repræsentanten har i den forbindelse gjort gældende, at gaveafgiften skal opgøres i overensstemmelse med det ved gaveanmeldelsen angivne, idet

• klageren har et retskrav på anvendelse af formueskattekursen, og
• at der ved beregning af gaveafgiftsgrundlagets størrelse i forbindelse med overdragelse af anparter i H1 ApS er hjemmel til ved opgørelse af formueværdien af H3 ApS at fratrække 40 % af den del af ejendommens vurderingssum, som kan henføres til skovarealet i H3 ApS.

Uenigheden i denne sag vedrører opgørelsen af formueværdien af H3 ApS.

Det er repræsentantens opfattelse, at personer inden for gaveafgiftskredsen har et retskrav på, at cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 finder anvendelse ved værdiansættelsen af overdragne aktiver mellem gavegiver og gavemodtager, og at værdiansættelsen herefter skal ske i henhold til den fremgangsmåde og praksis, som foreskrives i Ligningsvejledningen af 1996, afsnit A.H.3. m.fl.

På den baggrund skal værdiansættelsen af skovarealet i den konkrete situation ske til ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2010 minus 40 pct. af skovværdien, jf. tidligere ligningslov § 18 B og § 18 C.

Retskrav på anvendelse af formueskattekursen:

Ved overdragelser mellem interesseforbundne parter er udgangspunktet, at aktiver skal overdrages til handelsværdi. I almindelighed fastlægges denne handelsværdi ud fra en konkret vurdering og beror på et skøn med inddragelse af alle relevante faktorer, og der tilkommer skattemyndighederne en adgang til at fastsætte et sådan skøn.

På nogle områder er skattemyndighedernes adgang til at foretage et konkret skøn derimod afskåret eller væsentlig begrænset. Det gælder f.eks. i relation til aktier og fast ejendom, hvor forskellige cirkulærer sætter værdiansættelsen og skønsudøvelsen i faste rammer.

For aktieoverdragelser mellem interesseforbundne parter gælder to uafhængige cirkulærer, TSS-cirkulære 2000-9 (cirkulære nr. 45 af 28. marts 2000) og cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, det såkaldte værdiansættelsescirkulære.

Det fremgår direkte af TSS-cirkulære 2000-9, at dets regler alene finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af værdiansættelsescirkulæret.

Hvor der sker overdragelser til personer inden for gaveafgiftskredsen, skal værdiansættelsen dermed ske efter værdiansættelsescirkulæret, som indeholder objektiverede regler for værdiansættelsen af forskellige typer af aktiver, herunder bl.a. unoterede aktier og anparter. En værdiansættelse kan dermed ikke ske efter et skøn uafhængigt af værdiansættelsescirkulæret, uanset hvad der måtte følge enten af TSS-cirkulæret 2000-9 eller af andre friere betragtninger omkring handelsværdien.

Det er almindelig anerkendt, at der består et klart retskrav på anvendelse af værdiansættelsescirkulæret og formueskattekursen i de overdragelsessituationer, der er omfattet af værdiansættelsescirkulæret. Det er et forhold, der er fastslået såvel i lovgivningen, den skatteretlige litteratur og i praksis.

Værdiansættelsescirkulærets status som fast praksis blev lovfæstet af bo- og afgiftsreglerne ved lov nr. 426 af 14/6 1996. Det fremgår af forarbejderne til bo- og gaveafgiftsloven, at værdiansættelse ved afgiftsberegningen forudsættes at ske i henhold til værdiansættelsescirkulærets regler. Af bemærkningerne til lovforslaget L254, fremsat 4. maj 1995, fremgår således:

"Principper i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17/11 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegningen og den praksis, der er etableret på området, vil fortsat være gældende efter vedtagelsen af lovforslaget."

I overensstemmelse hermed fastslog den daværende Skatteminister ved besvarelse af spørgsmål S 1114, at:

"1982-cirkulæret giver altså skatteyderne et retskrav på i visse situationer at anvende skattekursen dels ved beregning af bo- og gaveafgift, dels ved avancebeskatning ved gave og arveforskud. Ændringer i værdiansættelsen på dette område kan kun ske ved lovændring eller ændring af Departementets cirkulære."

Af Skatteretten 1 fremgår om gaver inden for gaveafgiftskredsen:

"SKD cirk. nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer mv. og ved gaveafgiftsberegning (Værdiansættelsescirkulæret) indeholder retningslinjer for den konkrete værdiansættelse. Indenfor sit gyldighedsområde, dvs. i denne sammenhæng ved gaveafgiftspligtige gaver, må cirkulæret anses for bindende, således at gavemodtager har et egentligt krav på, at den nærmere værdinormering sker i henhold til cirkulærets retningslinjer. I praksis har dette navnlig betydning ved afgørelsen af, om en overdragelse af et formuegode indeholder en blandet gave. Foretages en overdragelse således indenfor gaveafgiftskredsen til en aftalt overdragelsessum, der svarer til den værdi som Værdiansættelsescirkulæret angiver, er myndighederne ikke beføjet til at tilsidesætte overdragelsessummen og statuere en yderligere gave."

Af Generationsskifte og Omstrukturering fremgår om generationsskifte af enkelte aktiver bl.a.:

"Udgangspunktet er i alle tilfælde, at aktiver skal overdrages til den gældende markedsværdi. Værdiansættelse kan ske efter reglerne i Cirk. 1982.185 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v., der indeholder objektiverede regler for værdiansættelsen af forskellige typer af aktiver. Indenfor cirkulærets anvendelsesområde har parterne retskrav på anvendelse af cirkulærets principper for værdiansættelse; foretages således en overdragelse indenfor rammerne af værdiansættelsescirkulæret, har myndighederne ikke adgang til at korrigere værdiansættelsen og statuere yderligere gave."

Ud fra ovenstående fremgår det klart, at inden for cirkulærets anvendelsesområde har parterne et retskrav på anvendelse af cirkulærets principper for værdiansættelsen. Det gælder også for den konkrete situation, hvor der foretages en overdragelse af unoterede anparter indenfor gaveafgiftskredsen.

Den retlige virkning af værdiansættelsescirkulæret er, at skattemyndighederne ikke kan overskride de af cirkulæret fastlagte rammer for en værdiansættelse. Det gælder desuagtet i situationer, hvor cirkulærets rammer kan hævdes at føre til urigtige resultater. Cirkulæret skaber en retsbeskyttelse af borgerne både på det formelle og det materielle plan. Se herom SM i TfS 2005, 51 - Aktieoverdragelse til skattekursen - en gennemgang af reglerne for beregning af skattekurs ved generationsskifte af unoterede aktier og anparter.

Retskravet fastslås i såvel nugældende Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.A.6.2, som i tidligere ligningsvejledninger tilbage til Ligningsvejledning 1997, afsnit A.B.7.1.1, som et udtryk for gældende ret. Ligningsvejledningen for 1997 henviser til de anviste principper og beregninger i Ligningsvejledningen 1996.

Repræsentanten har i øvrigt henvist til SKM2007.430.LSR , nærmere refereret nedenfor, SKM2008.596.LSR og SKM2009.97.ØLR , der alle henviser til, at formueskattekursen finder anvendelse ved overdragelse af unoterede aktier/anparter inden for gaveafgiftskredsen.

Det har således ingen betydning i den konkrete situation, hvorvidt værdiansættelsen synes i modstrid til lovgivningens hovedprincip om overdragelse til handelsværdi, eller hvorvidt princippet om 40 % nedslag for skovejendomme er videreført i TSS-cirkulære 2000-9. Det ligger fast, at en overdragelse af unoterede anparter til personer inden for gaveafgiftskredsen alene skal ske ud fra værdiansættelsescirkulæret og de heri fastsatte rammer.

Det følger endvidere af ovenstående, at ved en overdragelse indenfor gaveafgiftskredsen til en aftalt overdragelsessum inden for rammerne af cirkulæret, har skattemyndighederne ikke adgang til at korrigere parternes værdiansættelse og statuere yderligere gave, når der ikke er et andet sikkert grundlag for at fastslå en handelsværdi i det pågældende selskab i form af en retvisende omsætning af aktier i selskabet.

Værdiansættelse efter principper i Ligningsvejledningen 1996

Når en overdragelse af aktier eller anparter er omfattet af værdiansættelsescirkulærets regler, er der en fast praksis for, at værdiansættelsen skal ske efter de af Ligningsrådets fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen.

Det følger direkte af værdiansættelsescirkulærets punkt 17:

"Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen."

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1997, 599 fastslået, at

"den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave i princippet fortsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet."

Af nyere praksis har repræsentanten henvist til SKM2007.430.LSR , hvor Landsskatteretten direkte udtaler følgende:

"Reglerne om værdiansættelse af unoterede anparter ved gaveafgiftsberegning fremgår af punkt 17 i Cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Heraf følger at værdiansættelsen af anparterne skal ske efter anparternes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overdragelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet (nu SKAT) fastsatte retningslinjer for beregningen af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen.

Det følger af Ligningsvejledningen 2006-1, afsnit S.G.2.6.2, at ovennævnte cirkulære finder anvendelse ved værdiansættelse af unoterede aktier. For så vidt angår selve skattekursberegningen henvises til Ligningsvejledningen 1997 Almindelig del afsnit A.H , som henviser til Ligningsvejledningen 1996 Almindelig del afsnit A.H .3.1.1."

Dette er et forhold, der samtidig bekræftes af Skatterådets (tidligere Ligningsrådets) årlige fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer til brug for beregning af værdien for unoterede aktier og anparter ved beregning af gaveafgift, jf. senest SKM2011.745.SKAT .

Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.1.1.

Formueskatten blev afskaffet med virkning fra og med indkomståret 1997, og retningslinjerne for formueskattekursberegning er derfor senest fastsat i Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.1.1. m.fl.

Afsnittet A.H.3 i Ligningsvejledningen 1996 beskriver, hvorledes de enkelte aktivgrupper skal værdiansættes ved opgørelse af den skattepligtige formue, herunder beskriver afsnit A.H.3.1.1., hvorledes aktier/anparter skal værdiansættes.

Unoterede anparter skal som udgangspunkt værdiansættes efter komponenterne: Indtjeningsevne, det deklarerede udbytte og aktiernes indre værdi.

Der gælder særlige beregningsregler i visse situationer.

For så vidt angår aktiernes indre værdi fremgår det af pkt. 3 i A.H.3.1.1. vedrørende kurskomponenter, at:

"Aktiernes indre værdi. Herved forstås selskabernes samlede formue (egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på grundlag af selskabets statusopgørelse ved udgangen af det regnskabsår, som benyttes ved selskabets seneste skatteansættelse forud for kursberegningen. (Repræsentantens understregning)"

Spørgsmålet er herefter, hvad begrebet "skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse" omfatter. Afsnit A.H.3 i Ligningsvejledningen for 1996 handler om "værdiansættelse af formuen", og det følger således heraf, at skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse er beskrevet i dette afsnit. Herunder følger det af afsnit A.H.3.5.2, at der:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, til værdien opgjort efter LL 18 B med et nedslag i ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2 A, på 40 % af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af den således regulerede ejendomsværdi."

Afsnit A.H.3.5.2 er et underafsnit af afsnit A.H.3, der omhandler "værdiansættelse af formuen". Dermed beskriver afsnittet opgørelse af formuen efter "skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse", jf. pkt. i afsnit A.H.3.1.1.

Repræsentanten har anført, at hans synspunkt kommer tilsvarende til udtryk i SM's artikel, TfS 2005, 51, hvor der i afsnit 5.2 Aktiernes Værdi anføres følgende:

"Fast ejendom medregnes til den ved regnskabsårets udgang ansatte offentlige ejendomsværdi, jf. ligningslovens § 18 B (ophævet). Udsagnet i ligningslovens § 18 B er absolut, og der er derfor næppe hjemmel til at forøge ejendomsværdien som følge af forbedringer m.v., som ikke måtte være slået igennem på ejendomsværdien. Derimod skal der ske tillæg for særlige installationer, som ikke indgår i ejendomsværdien, jf. LSRM 1980, 168. Ejendomme, der omfatter mindst 25 ha skov, medtages til ejendomsværdien med fradrag af 40 pct., jf. ligningslovens § 18 C (ophævet). Det følger af grundbestemmelsen i statsskattelovens § 14, nr. 1 (ophævet), at der skal ske fradrag for byrder, som der ikke er taget hensyn til ved ejendomsvurderingen. Ejendomsværdien skal anvendes, selv om ejendommen er solgt til en herfra afvigende værdi til overtagelse efter regnskabsårets udløb, jf. LSRM 1957, 174. Det er ejendomsværdien ved seneste regnskabsstatus, selv om der efterfølgende ansættes en væsentligt højere eller lavere ejendomsværdi."

Det er dermed uden relevans for den konkrete situation og værdiansættelsen af skovejendommen, at de tidligere bestemmelser i ligningslovens § 18 B og § 18 C er ophævet. Af praksis fremgår det udtrykkeligt, at formueskattekursen og de hidtidige principper for opgørelse af formueskattekursen, herunder også de tidligere bestemmelser i ligningslovens § 18 B og § 18 C, fortsat skal finde anvendelse ved værdiansættelse af gaver mellem personer inden for gaveafgiftskredsen.

De tidligere bestemmelser i ligningslovens § 18 B og § 18 C blev ophævet som en følge af ophævelse af formueskatten, jf. henholdsvis lov nr. 1106 af 20. december 1995 (L88) og lov nr. 1219 af 27. december 1996 (L112).

På den baggrund er det repræsentantens opfattelse, at det er i overensstemmelse med den almindelige fortolkning og praksis på området at anvende en fremgangsmåde som anført i gaveanmeldelsen på vegne af BE, hvorefter skovejendomme værdiansættes med en regulering på 40 % efter de tidligere bestemmelser i ligningslovens § 18 B og § 18 C.

Denne fremgangsmåde har SKAT i øvrigt tidligere været enig i. Repræsentanten har henvist til tidligere sager, hvor SKAT har godkendt en værdiansættelse af skovejendomme med 40 % nedslag, med journal nr. 08-128846/W06367, 08-128852/W06367, 09-147569/W06367 og 09-147621/W06367.

Der henvises i SKATs sagsfremstilling til en rapport fra arbejdsgruppen vedrørende unoterede aktier, hvoraf fremgår, at arbejdsgruppen finder, at fast ejendom skal værdiansættes til den seneste offentlige ejendomsværdi.

Det er korrekt, at Told- og Skattestyrelsen i TfS 1997, 599, henviser til, at der er:

"(...) nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for samt eventuelt komme med forslag til en ny vejledende hjælperegel, som skal anvendes til brug for skønnet over handelsværdien af unoterede aktier/anparter, der handles mellem interesseforbundne parter, herunder i gave- og arvesituationer."

Samme sted fremgår, at:

"Forinden arbejdsgruppen har afsluttet sine undersøgelser og der er draget konklusioner heraf, finder ministeriet, at den hidtil gældende praksis for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved arv og gave i princippet forsat kan finde anvendelse, uanset at kurslisten er afskaffet."

I rapportens indledning står:

"I forbindelse med Folketingets behandling af L88 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.) har daværende Skatteminister Carsten Koch - på baggrund af en henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer - i et svar af 12. december 1996 til Folketingets Skatteudvalg (L 88 - bilag 10), stillet sig positiv overfor et forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle undersøge mulighederne for udarbejdelse af en ny hjælperegel til brug for fastsættelse af unoterede aktiers handelsværdi.

Skatteministeren pointerede, at et nyt værktøj skulle medvirke til at afspejle en realistisk handelsværdi, idet det var hans opfattelse, at skattekursen ikke gav et sandt billede af handelsværdien.

På denne baggrund nedsatte Told- og Skattestyrelsen i maj 1997 en arbejdsgruppe vedrørende en skematisk fastsættelse af handelsværdien for unoterede aktier m.v."

Af arbejdsgruppens egen konklusion fremgår, at:

"Arbejdsgruppen finder, at en ny hjælperegel, som skal afspejle handelsværdien, skal være enkel at benytte, og at den skal bidrage til en øget forudsigelighed for parterne. Det må være i såvel skatteydernes som i skattemyndighedernes interesse at have et enkelt håndterbart redskab, således at en række tvister kan undgås.

På denne baggrund og under hensyn til de foretagne undersøgelser finder arbejdsgruppen, at en ny beregningsmodel bør baseres på den regnskabsmæssige indre værdi, dog korrigeret vedrørende immaterielle aktiver, herunder goodwill, fast ejendom og visse beholdninger af unoterede aktier. Det er i øvrigt arbejdsgruppens opfattelse, at denne beregningsmodel skal kunne fraviges helt eller delvist, når det findes relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.

I overensstemmelse med gældende praksis er det hensigten, at beregningsmodellen skal anvendes for de tilfælde, hvor handelsværdien ikke kendes eller kan dokumenteres. Beregningsreglens hovedanvendelsesområde er herudover primært de ukomplicerede sager om kursfastsættelse. Her overfor står spørgsmålet om, hvornår beregningsreglen bør fraviges. Dette spørgsmål beskrives nedenfor.

Arbejdsgruppen anbefaler herefter, at den foreslåede kursberegningsmodel anvendes i alle skatte- og afgiftsmæssige sammenhænge. Bilag 1 viser arbejdsgruppens endelige forslag til ny kursberegningsmodel."

Ud fra de foreliggende oplysninger har arbejdsgruppens rapport ikke medført konkrete konklusioner eller ændringer i relation til fortolkningen af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982. Arbejdsgruppens kursberegningsmodel anbefaler eksempelvis, at goodwill skal indgå i kursberegningen i alle skatte- og afgiftsmæssige sammenhænge. Det er imidlertid ikke tilfældet i forhold til den gældende praksis vedrørende overdragelser indenfor gaveafgiftskredsen.

Arbejdsgruppens vejledninger mv. er således uden relevans for fortolkningen af værdiansættelsescirkulære og dermed uden relevans for den konkrete situation.

Repræsentanten har i øvrigt henvist til, at princippet i tidligere ligningslovs § 18 B og § 18 C om værdiansættelse af skovejendomme med et nedslag på 40 % er videreført i anden skattemæssig lovgivning. Det gælder selskabsskattelovens § 14, stk. 5, hvor princippet blev videreført i selskabsskatteloven som en følge af en omfattende omskrivning af vurderingsloven ved lov nr. 292 af 15. maj 2002 (L180), hvoraf princippet tidligere fremgik.

Værdiansættelse efter reglerne om ejendomsselskaber

SKAT anfører i sin sagsfremstilling, at et selskab, hvis primære erhvervsområde er skovdrift, skattemæssigt skal anses for at være omfattet af reglerne for ejendomsselskaber på linje med landbrugsejendomme.

Ejendomsselskaber værdiansættes ikke lavere end 90 % af selskabets indre værdi. Dette følger af pkt. D i afsnit A.H.3.1.1 i Ligningsvejledningen for 1996.

En værdiansættelse som ejendomsselskab forudsætter, at selskabet konkret kan klassificeres som et sådan type selskab. Det er repræsentantens opfattelse, at der i den konkrete situation ikke er tale om en entydig klassifikation som ejendomsselskab, idet selskabet samtidig har en omfattende drift og med rette skal klassificeres som et driftsselskab i stedet for et ejendomsselskab.

SM har i TfS 2005, 51 - Aktieoverdragelse til skattekursen - en gennemgang af reglerne for beregning af skattekurs ved generationsskifte af unoterede aktier og anparter - anført følgende:

"Det forhold, at skattekursen for disse selskaber ikke kan blive mindre end 90 % af den indre værdi, er udtryk for, at selskabets værdi skal bestemmes af værdien af selskabets ejendomsbeholdning. Såfremt formålet med denne særlige beregningsregel skal nås, må det antages, at enhver virksomhedsaktivitet ud over besiddelse af fast ejendom vil udelukke kvalifikation som ejendomsselskab.

Ligeledes vil en permanent portefølje af en værdipapirbeholdning (der jo indikerer investeringsvirksomhed) antageligt også udelukke, at selskabet kan anses som et ejendomsselskab.

Et selskab, der har til formål at opføre og sælge ejendomme, anses ikke som ejendomsselskab."

Repræsentanten har henvist til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2010, hvor SKAT har klassificeret den konkrete ejendom (beliggende Y1) som en selvstændig skovejendom.

Hvis en skovejendom skal vurderes på linje med en landbrugsejendom, er det i praksis fastlagt, at et selskab kan kvalificeres som et ejendomsselskab, hvis virksomheden hovedsageligt består i at udleje/bortforpagte fast ejendom. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et ejendomsselskab, ses på størrelsen af lejeindtægter set i forhold til de samlede indtægter, og ejendomsværdier set i forhold til de samlede aktiver i selskabet.

Repræsentanten har henvist til SKM2009.97.ØLR , hvor et selskab med økologisk jordbrug og landbrugsdrift som vedtægtsmæssigt formål blev anset for et ejendomsselskab, fordi såvel størrelsen af lejeindtægter set i forhold til de samlede indtægter samt ejendomsværdier set i forhold til de samlede aktiver i selskabet udgjorde størstedelen af selskabets indtægter og aktiver.

Dette er ikke tilfældet for H3 ApS, hvor langt størstedelen af selskabets indtægter stammer fra vildtbestanden og skov- og markdrift. I perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 udgjorde disse indtægter 91,7 % af nettoomsætningen, mens udlejning af selskabets ejendomme alene udgjorde 8,3 %

Med henvisning til den gældende praksis er det repræsentantens opfattelse, at H3 ApS, selvom selskabet bedømmes på linje med landbrugsejendomme, ikke skal kvalificeres som et ejendomsselskab.

Anparternes indre værdi skal i ejendomsselskaber fortsat fastsættes efter principperne i beskrivelsen af kurskomponenterne, jf. Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.1.1.

I forhold til værdiansættelsen af de konkrete anparter er en beregning af 90 % af den indre værdi dermed ikke relevant, idet den skattemæssige indre værdi udgør 0 kr. Idet selskabets indre værdi skal fastsættes "efter skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse", skal der fortsat gives 40 % nedslag for skovejendomme.

Uanset om anparterne i H3 ApS skal værdiansættes efter reglerne om et driftsselskab eller ejendomsselskab, skal der derfor gives 40 % nedslag for skovejendomme, jf. den dagældende ligningslovs § 18 C, ved fastlæggelse af anparterne indre værdi. Dette følger af A.H.3.5.2.

I den konkrete situation er det derfor uden relevans, hvorvidt H3 ApS betragtes som et driftsselskab eller som et ejendomsselskab, da konsekvensen ved begge beregningsmetoder er, at anparterne skal værdiansættes til kurs 0.

Konsekvens af SKATs afgørelse

Konsekvensen af SKATs afgørelse er, at formueskattekursreglerne for værdiansættelse af unoterede aktier og anparter anvendes vilkårligt af SKAT uden hensyntagen til den beskrivelse, der findes i Ligningsvejledningen 1996 eller praksis i øvrigt.

Således beskriver Ligningsvejledningen, afsnit A.H.3.1.1. alene de overordnede principper for værdiansættelse af aktiver og anparter, hvorimod det tydeligt fremgår, at selskabets indre værdi skal fastlægges på baggrund af "skattelovgivningens almindelige regler for formueopgørelse".

"Skattelovgivningens almindelige principper for formueopgørelse" er beskrevet i afsnit A.H.3 og underafsnit, herunder A.H.3.5.2., hvor det står beskrevet, at der gives 40 % nedslag for skov over 25 ha. Såfremt alene afsnit A.H.3.1.1. kan finde anvendelse ved værdiansættelse af anparter, jf. formueskattereglerne, forligger der ingen retningslinjer for, hvordan et selskabs skattemæssige indre værdi skal opgøres.

Hvis SKATs anskuelser skal følges, finder den ophævede regel i ligningslovens § 18 C angående regulering af skovejendomme ikke anvendelse, mens de ophævede regler i ligningslovens § 18 A om regulering af driftsmidler og ligningslovens § 18 B om regulering af faste ejendomme finder anvendelse. En sådan selektiv fremgangsmåde hænger ikke sammen. Såfremt SKATs afgørelse måtte være korrekt, må konsekvensen heraf være, at der heller ikke er adgang til at regulere for de øvrige ophævede regler i ligningslovens § 18 A og § 18 B. Der er tale om lige rangordnede beregningsregler.

Det ses dog almindeligt anerkendt i praksis, at der i forbindelse med beregning af formueskattekursen og værdiansættelse af et selskabs indre værdi foretages en regulering såvel af driftsmidler fra regnskabsmæssige værdier til skattemæssige saldoværdier som af fast ejendom fra regnskabsmæssige værdier til den seneste offentliggjorte ejendomsvurdering.

Det er en fremgangmåde, som SKAT også anvender i den foreliggende sag med hensyn til både driftsmidler og fast ejendom i H3 ApS. Repræsentanten har henvist til SKATs sagsfremstilling side 2.

Tilsvarende ses det almindeligt anerkendt i praksis, at øvrige ophævede bestemmelser i statsskattelovens § 12 - § 14 og i ligningslovens § 18 A - § 21 A anvendes. Alle disse bestemmelser omhandler værdiansættelse af aktiver og passiver i forbindelse med beregningen af formueskatten.

Det er fast praksis, at et selskabs skattemæssige indre værdi skal beregnes på baggrund af principperne for beregning af formueskat. Eksempelvis:

• Driftsmidler værdiansættes til den skattemæssige saldoværdi ved årets udgang, idet dette fremgår af Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.2.
• Varelager værdiansættes til dagsprisen, indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, idet dette fremgår af Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.3.
• Fast ejendom, der ikke er omfattet af de særlige værdiansættelsesregler, værdiansættes til ejendomsvurderingen, idet dette fremgår af Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.5.

Repræsentanten har anført, at afskaffelse helt eller delvist af formueskattekursreglerne for overdragelse af unoterede aktier og anparter er en politisk beslutning og ikke noget, der bør ske delvist og vilkårligt fra SKATs side. Idet der ikke er sket konkrete lovgivningsmæssige tiltag på området, er det repræsentantens opfattelse, at SKAT ikke har det fornødne grundlag til at afskaffe princippet i tidligere ligningslovs § 18 C, jf. Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.5.2., for værdiansættelse af aktier og anparter efter formueskattekursreglerne.

Dersom styresignalet skal læses således, at reglerne om 40 % nedslag ikke finder anvendelse, da har SKAT ved styresignalet indskrænket lovgivers intention, idet det i henhold til boafgiftsloven gælder, at formueskattekursen skal finde anvendelse på baggrund af den praksis der gjaldt i 1996.

På denne baggrund fastholdes det, at en beregning af formueværdien i H3 ApS medfører en negativ værdi og en indtjeningsevne på 0 kr., således at kursen på anparterne skal fastsættes til kurs 0 efter de gældende beregningsregler for formueskattekursen.

På denne baggrund er det repræsentantens opfattelse, at værdien af gaveanmeldelsen skal ske i overensstemmelse med gaveanmeldelsen.

Repræsentanten har beregnet den skattemæssige værdi af H3 ApS således:

Da formueværdien er negativ, og indtjeningsevnen er 0, er kursen på anparterne fastsat til 0, hvorfor de indgår til 0 i beregning af formueskattekursen for H1 ApS.

Repræsentanten har opgjort formueskattekursen for H1 ApS således:

Repræsentanten har opgjort gaveafgiften således:

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Sagen omhandler gaveoverdragelse af blandt andet unoterede anparter fra mor til børn. Reglerne om betaling af afgift ved modtagelse af gaver fremgår af boafgiftslovens § 23, stk. 1, og § 22, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1159 af 4. november 2007. Det følger af boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at en gaves værdi skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen, i dette tilfælde den 17. november 2011.

Ved overdragelse af unoterede anparter fra forældre til børn skal værdiansættelsen ske i overensstemmelse med cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning (Værdiansættelsescirkulæret), jf. SKM2009.97.ØLR .

I henhold til værdiansættelsescirkulæret værdiansættes de aktiver, der er omfattet af skatte- og afgiftsberegningen, som udgangspunkt til handelsværdien på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen, jf. cirkulærets punkt 2.

Det fremgår endvidere af værdiansættelsescirkulærets punkt 17, at dersom der ikke tidligere har fundet en sådan omsætning af anparterne sted, at der på dette grundlag kan konstateres en handelsværdi for anparterne, vil en kurs udregnet efter de af Ligningsrådet fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen. Kursberegningen foretages på baggrund af selskabets regnskab for seneste indkomstår forud for tidspunktet for gaveoverdragelsen. Endelig fremgår det, at beregningen af kursen sker med anvendelse af de beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. januar i det kalenderår, hvori afgiftspligten indtræder.

De på tidspunktet for gavens modtagelse relevante kapitaliseringsfaktorer til brug for beregning af formueskattekursen fremgår af SKM2010.849.SKAT , der har virkning fra 1. januar 2011. Der henvises for så vidt angår forståelsen af begreberne indtjeningsevne, udbytte og indre værdi og for så vidt angår beregning af anparternes værdi til hidtidig praksis, jf. ligningsvejledningen for 1996, afsnit A.H.3.1.1.

Ved værdiansættelse af de overdragne anparter i H1 ApS indgår ansættelse af værdien af anparterne i H3 ApS. Hverken anparterne i H1 ApS eller H3 ApS har tidligere været omsat, og værdiansættelsen skal herefter ske på grundlag af retningslinierne i værdiansættelsescirkulæret for formue- skattekursberegningen.

Formueskatten blev afskaffet med virkning fra og med indkomståret 1997, og der er derfor senest fastsat nærmere retningslinier for formueskattekursberegningen af unoterede anparter i pkt. A.H.3.1.1. i Ligningsvejledningen for 1996, hvortil der henvises i SKM2010.849.SKAT , jf. ovenfor.

Landsskatteretten finder ikke, at der ved beregningen af formueskattekursen af de overdragne unoterede anparter er hjemmel til at foretage 40 % nedslag i ejendomsværdien for så vidt angår skovarealet under henvisning til tidligere ligningslovs §§ 18 B og 18 C, idet reglerne er ophævet ved lov nr. 1219 af 27/12 1996 (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.), og idet en sådan hjemmel ikke er omfattet af henvisningen til pkt. A.H.3.1.1. i Ligningsvejledningen for 1996, og således ikke kan anses omfattet af beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. januar 2011, jf. værdiansættelsescirkulærets punkt 17, jf. SKM2010.849.SKAT .

Efter retningslinierne for beregningen af formueskattekursen for unoterede anparter i punkt A.H.3.1.1. i Ligningsvejledningen for 1996 afhænger beregningen af, om det selskab, hvis anparter overdrages, kan karakteriseres som et ejendomsselskab.

Det fremgår af selskabets balance pr. 30. juni 2011, at de af H3 ApS ejede ejendommes værdi udgør i alt 34.352.387 kr. ud af en samlet balancesum på 35.534.924 kr. Efter det oplyste består selskabets aktivitet af skovbrugsdrift og herunder hørende aktiviteter og desuden udlejning af fast ejendom.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at selskabet må anses at have drift af fast ejendom som hovedformål, og må herefter karakteriseres som et ejendomsselskab.

Det fremgår af punkt A.H.3.1.1. i Ligningsvejledningen for 1996, at kursen ved kursberegningen for ejendomsselskaber ikke kan blive lavere end 90 % af den indre værdi.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor, idet bemærkes, at den talmæssige opgørelse ikke i øvrigt er bestridt.