Dokumentets metadata

Registreringsafgift - parallelimport - hæftelse

Sagsøgeren, der var en registreret virksomhed efter registreringsafgiftsloven, hæftede på objektivt grundlag i henhold til registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1, for afgiften af 10 parallelimporterede køretøjer, som sagsøgeren havde anmeldt til SKAT til afgiftsberigtigelse.Sagsøgeren hæftede således for et af SKAT rejst efterbetalingskrav som følge af, at der var blevet betalt for lidt i afgift af køretøjerne, idet der var sket overflytning af afgiftspligtig avance på køretøjerne til ikke-afgiftspligtigt ekstraudstyr. Det var således uden betydning for hæftelsen, at sagsøgeren efter det foreliggende var i god tro om de avanceoverflytningstransaktioner, som var sket i tidligere omsætningsled i forbindelse med parallelimporten af køretøjerne.

Parter

H1 A/S
(advokat Anders Hedetoft)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af byretsdommerne

Niels Petersen, Lisbeth Christensen, Peter Roesen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, som er anlagt den 30. juni 2011, handler om, hvorvidt sagsøgeren, H1 A/S, som i medfør af registreringsafgiftslovens bestemmelser om registrerede virksomheder i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2008 anmeldte 10 nye parallelimporterede biler til registrering efter færdselsloven, hæfter for yderligere registreringsafgift i tilfælde, hvor importøren enten selv eller via udenlandske samhandelspartnere ifølge SKAT har nedskrevet bilernes pris i forhold til den oprindelige fabrikspris og flyttet beløbet over på ikke afgiftspligtige elementer herunder udstyrspakker.

H1 A/S har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende principalt, at selskabet ikke hæfter for den i sagen omhandlede registreringsafgift på 335.057,00 kr. opkrævet for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008, jf. SKATs afgørelse af 8. marts 2010, j.nr. ... og subsidiært, at selskabet - for tiden indtil der foreligger en endelig upåanket dom eller afgørelse i nævnssagen vedrørende selskabet jf. Landsskatterettens j.nr. 10-01636, der fastslår, at der er grundlag for opkrævning af yderligere registreringsafgift - ikke hæfter for den nævnte registreringsafgift.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Ved afgørelse af 8. marts 2010 efteropkrævede SKAT 335.057,00 kr. i yderligere registreringsafgift hos H1 A/S. SKAT henviste til, at det var konstateret, at selskabet havde foretaget forkert afgiftsberigtigelse af i alt 10 nye parallelimporterede biler, idet der ved importøren, G1 A/S´ nedskrivning af bilernes købspris og en tilsvarende aftalt højere pris for samtidig indkøbt og leveret ekstraudstyr til bilerne, var sket en overflytning af en del af bilernes afgiftspligtige værdi til elementer (udstyr mv.), der ikke var omfattet af den afgiftspligtige værdi jf. registreringsafgiftsloven.

Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der den 25. januar 2011 bestemte, at spørgsmålet om hæftelse skulle udskilles og afgøres som kontorsag, mens spørgsmålet om beregningen af afgiftsgrundlaget skulle afgøres som nævnssag.

Landsskatteretten traf herefter den 1. april 2011 afgørelse vedrørende spørgsmålet om hæftelse. I afgørelsen hedder det:

"...

Klagen vedrører en registreret autoforhandlers hæftelse for yderligere registreringsafgift efter konstatering af, at importøren eller dennes samhandelspartnere har foranlediget den afgiftspligtige værdi for 10 nye parallelimporterede køretøjer nedskrevet ved overflytning af en del af køretøjernes købspris til ekstraudstyr m.v., der ikke omfattes af den afgiftspligtige værdi.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har anset selskabet at hæfte for yderligere registreringsafgift fastsat til i alt 335.057 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår hæftelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Sagens oplysninger

A er hovedaktionær i H1 A/S (herefter selskabet).

Selskabet har videresolgt 10 biler, som selskabet har købt af G1 A/S til en fakturapris, som ifølge SKAT er nedskrevet enten af G1 A/S eller af dette selskabs samhandelspartnere.

G1 A/S blev stiftet i 2006 af 10 medlemmer fra bilkæden Mesterbiler. Ahar fra stiftelsen været aktionær i G1 A/S.

G1 A/S har parallelimporteret en hel række nye SEAT biler i 2007 af modellerne ... og .... Bilerne er af G1 A/S solgt videre til forhandlerne i Mesterbiler til mindstebeskatningsprisen (indkøbsprisen + 9 % importøravance).

Alle SEAT ... biler er indkøbt via G2 eller deres to datterselskaber G2.1 og G2.2. G2´s indkøbspris af bilerne fra SEAT-fabrikken er enten af G2 eller datterselskaber bevidst og efter aftale nedskrevet i værdi, og den manglende pris på bilerne har G2 hentet hjem via enten opskrivning af en leveret udstyrspakke til bilerne eller en fiktiv udstyrspakke på brugt udstyr til bilerne.

Sammen med SEAT ... bilerne har G1 A/S indkøbt udstyrspakker fra det polske firma G3. Disse udstyrspakker er af G1 A/S solgt videre til forhandlerne i Mesterbiler sammen med bilerne til en udstyrspris på 13.300 kr. + moms. Forhandlerne har ikke haft noget valg, men har været tvunget til at aftage udstyrspakkerne fra G1 A/S i forbindelse med købet af bilerne.

G1 A/S har i formidlingshonorar til KJ og OH betalt G4 A/S og G5 9 % af bilernes pris, svarende til et beløb fra ca. 6.200 kr. til ca. 8.200 kr. pr. bil.

Ved at flytte en del af bilernes pris over på udstyrspakken og at skjule betalte provisioner på bilerne, er der sket afgiftsberigtigelse af bilerne på et for lavt afgiftsgrundlag, idet disse beløb skulle have indgået i afgiftsgrundlaget ved beregning af registreringsafgiften.

Selskabet har købt 10 af disse SEAT .... Der er mellem selskabet og SKAT enighed om, at selskabet ikke har været vidende om den overflytning af bilernes købspriser, der har fundet sted.

SKATs afgørelse

Selskabet hæfter for den manglende registreringsafgift af de pågældende køretøjer.

Beløbet afkræves selskabet, jf. opkrævningslovens § 5 (lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 om opkrævning af skatter og afgifter).

Selskabet har ved anmeldelse til afgiftsberigtigelse anvendt sin tolddataplade, hvorefter den beregnede registreringsafgift angives og afregnes månedsvis til SKAT.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 17, at en registreret virksomhed hæfter for afgiften af de køretøjer, virksomheden angiver afgiften af efter § 16.

Vedrørende den påberåbte administrative praksis om godtroende erhververe, kan denne praksis ikke anvendes analogt i denne sag, idet erhververen ikke er en privatperson (slutbruger), men en erhvervsdrivende autoforhandler.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke hæfter for manglende registreringsafgift, og at den opkrævede yderligere afgift på 335.057 kr. nedsættes til 0 kr.

Det følger af registreringsafgiftsloven § 1, at der skal svares afgift af biler, som skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer efter færdselsloven.

Af færdselsloven § 72 fremgår:

"...

Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader jf. dog 74-76.

..."

Selskabet er registreret i henhold til registreringsafgiftsloven § 16, hvilket indebærer, at selskabet meddeles kredit med betalingen af registreringsafgiften på de biler, som selskabet angiver til indregistrering. Selskabet hæfter i henhold til registreringsafgiftsloven § 17 for afgiften på de biler, som selskabet bistår med indregistreringen af.

Registreringsafgiftsloven § 17, stk. 2 lyder:

"...

En registreret virksomhed hæfter for afgiften af de køretøjer, virksomheden angiver afgiften af efter § 16.

..."

Hæftelsen for registreringsafgiften følger af registreringsloven [registreringsafgiftsloven.red.SKAT] § 20, der lyder:

"...

Stk. 1: For betaling af afgiften hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret.

Stk. 2: Hvis køretøjet i strid med færdselsloven ikke er registreret, påhviler afgiften den, der har pligt til at lade køretøjet registrere.

..."

Hæftelsen efter § 20

Selskabet købte bilerne af G1 A/S i uindregistreret stand. Bilerne var således ikke indregistreret forud for klagerens salg til kunderne, idet bilerne forud for dette salg ikke var taget i brug i Danmark.

Den begivenhed, der udløser kravet om betaling af registreringsafgift er bilens første registrering i Danmark, jf. blandt andet EF-domstolens afgørelse i C-98/05 - en indregistrering, som fandt sted efter, at selskabet havde solgt bilen til selskabets kunder.

I C-98/05, præmis 29 er anført:

"...

Det må derfor under hensyn til bestemmelserne i sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c), anerkendes, at en medlemsstat kan indføre en afgift på nye motorkøretøjer, hvis afgiftsudløsende omstændighed er den første registrering i medlemsstaten, og med hensyn til hvilken den betalingspligtige er køberen af køretøjet, og som, når den betales af forhandleren på grund af en aftalemæssig forpligtelse til at levere køretøjet indregistreret i køberens navn, svarer til et beløb udlagt af denne forhandler i køberens navn og for dennes regning.

..."

Selskabet indgik aftale om køb af bilerne med G1 A/S. Bilerne blev af selskabet videresolgt med henblik på købernes brug af bilerne i Danmark. Selskabet bistod i denne sammenhæng kunderne med at få bilerne indregistreret i Centralregistret for Motorkøretøjer, jf. færdselsloven § 72.

Registreringsafgiften blev afregnet med SKAT via selskabets tolddatapladeordning. Selskabet har således foretaget afgiftsberigtigelsen efter § 17, stk. 2, på vegne af selskabets kunde i dennes navn og for dennes regning, jf. således EF-domstolens afgørelse i sag C-98/05.

Ved anmeldelsen af bilerne til Centralregistreret for Motorkøretøjer blev selskabets kunde angivet som ejer og bruger af bilerne, hvilket var helt i overensstemmelse med de retlige og faktiske forhold.

Det fremgår således af anmeldelsen, at bilen med stelnr. ... blev indregistreret i Centralregistret for Motorkøretøjer første gang den 16. marts 2007. Ved indregistreringen blev selskabets kunde - SH - angivet som ejer og bruger af bilen. SH købte bilen den 12. marts 2007, jf. købeaftale af 12. marts 2007.

Selskabet har således på intet tidspunkt været registreret som ejer eller bruger af bilen. Selskabet hverken er eller var ejer af bilen på det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling - nemlig på tidspunktet for indregistrering. Tilsvarende gælder i relation til de øvrige biler.

Selskabet har alene bistået med indregistreringen af bilerne på vegne af og for regning af sine kunder og i forbindelse hermed rent administrativt gjort brug af tolddatapladeordningen og den heraf følgende kredit.

Selskabet hæfter derfor ikke for afgiften efter registreringsafgiftsloven § 20.

Hæftelsen efter § 17, stk. 2

Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1, og § 17, stk. 2, er formuleret ensartet, hvorfor praksis i relation til fortolkningen af hæftelsen efter ordlyden af § 20 finder anvendelse ved fortolkningen af hæftelsen efter ordlyden af § 17, stk. 2.

Landsskatteretten har ved sin kendelse af 18. juni 2009, SKM2009.464.LSR , fastslået, at en godtroende omsætningserhverver ikke hæfter for registreringsafgiften. Landsskatteretten anfører således følgende i sine præmisser:

"...

Efter fast administrativ praksis opkræves der ikke efterbetaling af registreringsafgift hos en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Denne praksis er ikke offentliggjort i punktafgiftsvejledningen, men er blandt andet meddelt til FDM, og praksis følges uanset om køretøjet er erhvervet hos en forhandler, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, jf. 14, eller en ikke-registreret forhandler. Afgørende for, om erhververen anses for at hæfte for den manglende registreringsafgift er alene, om erhververen efter en helhedsvurdering i den konkrete sag kan anses for at have været i god tro ved købet. Ved denne vurdering lægges der blandt andet vægt på, om der er betalt markedspris for køretøjet. Såfremt erhververen anses for at have været i god tro, indtræder der således efter praksis ikke afgiftshæftelse for vedkommende.

..."

Selskabet har erhvervet de af sagen omfattede biler af Danmarks største uafhængige nybilsforhandler, G1 A/S, jf. profiloplysning fra forhandlerselskabet. Selskabet og SKAT er enige om, at selskabet ikke har været vidende om, at selskabets indkøbspris, som oplyst af SKAT, var kunstig lav.

Selskabet bestrider som anført ovenfor, at selskabet hæfter for registreringsafgiften på de omfattede biler efter registreringsafgiftsloven § 17, stk. 2, idet selskabet på indregistreringstidspunktet var i god tro om bilens indkøbspris - og hermed bilens mindstebeskatningsværdi. Selskabet havde som omsætningserhverver således eksakt samme kendskab - eller mangel på samme - som selskabets kunde og de efterfølgende købere af bilerne til de forhold, som begrunder, at SKAT har truffet afgørelse om efteropkrævning af registreringsafgift ved selskabet.

Selskabet gør derfor gældende, at selskabet i henhold til fast praksis, jf. ovennævnte kendelse fra Landsskatteretten, ikke hæfter for afgiften i den konkrete situation grundet selskabets gode tro.

Det skal noteres, at en hæftelse for selskabet på objektivt grundlag vil indebære en generel hæftelse på objektivt grundlag efter såvel § 17, stk. 2 som § 20, stk. 1. Hermed vil enhver sælger - privat, som erhvervsdrivende - og enhver retmæssigt såvel som fejlagtigt registreret ejer og/eller bruger af en bil hæfte for afgiften på bilen uagtet manglende viden om de forhold, som begrunder en efterfølgende afgiftskorrektion eller opkrævning. En sådan retsstilling har ikke været intentionen bag registreringsafgiftslovens hæftelsesbestemmelser.

Det gøres gældende, at ejer i registreringsafgiftslovens § 20´s forstand er den, der ejer køretøjet på det tidspunkt SKAT første gang fremsætter krav om betaling af registreringsafgift, altså i forbindelse med fremsættelse at forslag til afgørelse vedrørende opkrævning af afgift. Det gøres i den forbindelse gældende, at der hverken ifølge lovens ordlyd eller dennes forarbejder er hjemmel til at pålægge tidligere registrerede ejere en hæftelse for afgiften.

Det anførte støttes af en nyere kendelse fra Landsskatteretten refereret SKM2010.541.LSR . Sagen omhandlede import af en brugt bil fra Tyskland. Bilen blev i forbindelse med indregistreringen i Danmark afgiftsberigtiget efter en falsk faktura angivende for lav en værdi af det omhandlede køretøj. Indregistreringen blev foretaget på vegne af første ejer, der ikke havde kendskab til den omtalte afgiftssvig. Efter videresalg af bilen blev første ejer af bilen mødt med krav om betaling af den manglende registreringsafgift fra SKAT. Landsskatteretten fandt, at første ejer at bilen ikke hæftede for betalingen af registreringsafgiften. Landsskatteretten fandt, at der hverken efter lovens ordlyd eller forarbejder er hjemmel til at pålægge tidligere registrerede ejere en hæftelse for afgiften. Landsskatteretten lagde vægt på, at den første ejer havde videresolgt bilen, inden SKAT fremsendte forslag om betaling af registreringsafgiften.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Med virkning fra 27. april 2008 fremgår af registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1:

"...

§ 16. En registreret virksomhed skal til told- og skatteforvaltningen angive afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder til registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer mod forevisning af bevis for virksomhedens registrering, jf. § 15, stk. 4.

[...]

§ 17. En registreret virksomhed hæfter for afgiften af de køretøjer, virksomheden angiver afgiften af efter § 16.

[...]

..."

Forud for 27. april 2008 fremgik hæftelsen alene af opkrævningsloven. Af denne lovs § 1, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 10 fremgår:

"...

§ 1. Loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til de statslige told- og skattemyndigheder, i det omfang, der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordninger.

[...]

§ 5. Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v., eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

[...]

§ 10. For betaling efter denne lov hæfter selskabet, fonden foreningen m.v., eller den, der som ejer, forpagter eller lignende drifter virksomheden for egen regning.

..."

En registreret forhandlers hæftelse efter registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1, og efter opkrævningslovens § 10, er en objektiv hæftelse.

At forhandleren har været i god tro, er således uden betydning. Den administrative praksis, hvorefter en godtroende forbruger i forbindelse med køb af et køretøj fra en forhandler ikke anses at hæfte for yderligere registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 20, kan ikke udstrækkes til at omfatte en registreret forhandlers hæftelse efter § 17 (tidligere opkrævningslovens § 10).

Selskabet anses herefter at hæfte for den manglende registreringsafgift. SKATs afgørelse stadfæstes.

..."

Denne sag omhandler tilsvarende alene spørgsmålet om hæftelse.

Det er oplyst, at H1 A/S har betalt det opkrævede beløb den 6. april 2010.

Forklaringer

A har forklaret, at han er direktør og eneaktionær i H1 A/S, som sælger nye og brugte biler. Selskabet var aktionær i G1 A/S i en periode på tre til fire måneder; fra slutningen af 2006, hvor selskabet blev stiftet, til februar 2007. Selskabet var endvidere i ca. 1/2 år i 2006 medlem af kæden Mesterbiler.

Da selskabet aftog de ti ... biler, var selskabet ikke længere med i G1 A/S og var ikke længere medlem af Mesterbiler, men han havde før udmeldelsen tilkendegivet, at selskabet ville købe 10 biler og blev efterfølgende kontaktet, om han fortsat var interesseret. Han havde fået oplyst en pris, som var baseret på den pris, G1 A/S havde givet. Ved værdifastsættelsen i forbindelse med indregistreringen tillagde han 9 % i importøravance og derudover omkring 2.000 kr. pr. bil. Den pågældende bilmodel var på daværende tidspunkt på vej ud af markedet. Modellen havde fået kraftig kritik, og han havde fået oplyst, at G1 A/S havde fået et fornuftigt tilbud.

Han vurderer, at han inklusiv leveringsomkostninger og udstyrspakken har haft en avance på 7 - 10.000 kr. pr. bil. Heri er det afgiftskrav, som SKAT har efteropkrævet på ca. 35.000 kr. pr. bil, ikke medregnet.

Selskabet blev registreret i henhold til registreringsafgiftsloven i 2004 og har hovedsagelig importeret brugte biler fra Tyskland. SKAT beregnede afgiften af disse biler. Han fik tolddatapladen for at få kredit med betalingen af afgiften. Tolddatapladen er et kort, som udleveres af SKAT og benyttes i forbindelse med indregistreringen af den enkelte bil. Selskabet har afgiftsberigtiget nogle hundrede biler gennem årene. Udover de 10 omhandlede biler anmeldte selskabet også på et tidligere tidspunkt nogle fabriksnye parallelimporterede biler.

SKAT har fået forevist kopi af fakturaen fra G1 A/S og fra G2. Han har ikke forevist fakturaen fra fabrikken, og SKAT har ikke krævet at se fakturaen.

Parternes synspunkter

H1 A/S har gjort gældende, at der ikke i en situation som den foreliggende er hjemmel i registreringsafgiftsloven til overfor selskabet at gennemføre en afgiftsmæssige korrektion. Det fremgår af lovens § 8, stk. 1, sammenholdt med § 1, at den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj opgøres på tidspunktet for køretøjets første indregistrering og fastsættes efter køretøjets almindelige pris. Denne pris er ifølge lovens § 9, stk. 1, den almindelige pris ved salg til en bruger. Efter A´s forklaring om, at han anvendte den pris, han havde betalt til G1 A/S med tillæg af almindelig importøravance og en yderligere mindre avance, må det lægges til grund, at selskabet ved indregistreringen af de 10 biler anvendte og betalte registreringsafgift af den korrekte værdi.

Ifølge lovens § 8, stk. 1, 5 pkt., kan SKAT alene korrigere den afgiftspligtige værdi for så vidt angår de transaktioner, hvor der er konstateret f.eks. overflytning til ikke afgiftspligtige elementer. Bestemmelsen er ifølge forarbejderne en værnsregel, som har til formål at hindre afgiftssvig. Det er ubestridt, at H1 A/S ikke har deltaget i eller haft viden om de transaktioner i forudgående handelsled, hvor der eventuelt er sket over flytning. Der er derfor ikke hjemmel til at afgiftskorrigere overfor selskabet. Såfremt selskabet som godtroende forhandler skulle hæfte for yderligere afgift i et sådant tilfælde baseret på tidligere handelsleds eventuelle svig, vil korrektionsadgangen blive udvidet væsentligt i forhold til ordlyden af og formålet med bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, 5. pkt.

Det fremgår ikke af hæftelsesbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 17 eller af den for en del af perioden gældende bestemmelse i opkrævningslovens § 10, hvad en registreret forhandler hæfter for. Hæftelsesbestemmelsen, som blev indført af ekspeditionsmæssige hensyn, giver ikke grundlag for at udvide korrektionsadgangen i lovens § 8.

Det gøres endvidere gældende, at selskabet som registreret virksomhed jf. registreringsafgiftsloven alene hæfter for den kredit, selskabet har opnået i medfør af ordningen. Det fremgår således tydeligt af den oprindelige bestemmelse i 1957-lovens § 14, stk. 3, at hæftelsen var knyttet op på den kredit, som virksomhederne opnåede ved at overtage afgiftsforpligtelsen. Ved lovændringen i 1971, hvor registreringsordningen blev indført, blev hæftelsesbestemmelsen flyttet til § 15, stk. 3. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen var udtryk for en kreditadgang og en tilsvarende hæftelse. Hverken i forbindelse med lovændringen i 2000, hvor selve hæftelsesbestemmelsen blev flyttet til opkrævningslovens § 10, eller ved lovændringen i 2008, hvor bestemmelsen blev genindsat i registreringsloven, skete der ændringer i forhold til den tidligere retstilstand. Grundlaget for en registreret forhandlers hæftelse er således fortsat den afgift, som vedkommende forhandler har angivet og opnået kredit med hensyn til betaling af.

Skatteministeriet har gjort gældende, at H1 A/S hæfter på objektivt grundlag for den ikke betalte registreringsafgift. Hæftelsen fulgte af den indtil 27. april 2008 gældende bestemmelse i opkrævningslovens § 10 og herefter af registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1. Efter ordlyden af bestemmelserne er hæftelsen objektiv, hvorfor det er irrelevant, om selskabet var i god tro.

Bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og § 9, som vedrører henholdsvis fastsættelsen af et køretøjs afgiftspligtige værdi som dets almindelig pris ved salg og anmeldelse af en standardpris, tolkes, som det fremgår af SKATs juridiske vejledning 2012-1 pkt. E.A.8.1.5.2 ., således at der ved parallelimport kan afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte standardpris, såfremt betingelserne i lovens § 8 i øvrigt er opfyldt. Den værdi, som i givet fald skal lægges til grund, er parallelimportørens faktiske, reelle indkøbspris, hvilket i denne sag er prisen efter, at der er sket tilbageflytning af overflyttet avance, det vil sige fabriksprisen. Det bestrides således, at H1 A/S har foretaget en korrekt anmeldelse eller fremlagt den nødvendige dokumentation i form af fakturaen fra bilfabrikken.

I lovens § 8, stk. 1, er der hjemmel til at tilsidesætte overflytningstransaktioner. Bestemmelsen angår alene dette og vedrører ikke spørgsmålet om, hvem afgiftskravet kan rettes imod.

Det bestrides, at hæftelsen for registrerede virksomheder alene angår den afgift, som følger af virksomhedens egen anmeldelse. Hæftelsen omfatter den afgift, der skulle have været betalt. Det fremgik allerede af 1957-loven, at forhandleren kunne overtage afgiftsforpligtelsen for den registrerede slutbruger og samtidig opnå en kreditperiode. Og det fremgår klart af 1971-lovens § 15, som ikke omtaler kreditfordelen, at den registrerede virksomhed ved selv at foretage anmeldelsen af køretøjet hæfter for den afgift, der skal betales. Den afgift, som den registrerede forhandler overtager, er den afgift, som ellers ville have påhvilet den registrerede ejer eller bruger efter lovens § 20. Også efter denne bestemmelse er der tale om objektiv hæftelse.

Vedrørende selskabets subsidiære påstand bemærkes, at selskabet har betalt den yderligere opkrævede afgift, hvorfor påstanden allerede af denne grund ikke giver mening. Selskabet har betalt, fordi klage over SKATs afgørelser ikke har opsættende virkning. Der er endvidere ikke søgt henstand.

Rettens begrundelse og afgørelse

H1 A/S anmeldte de 10 køretøjer til indregistrering efter bestemmelserne i registreringsafgiftsloven om registrerede virksomheder.

Det fremgår både af den forud for 27. april 2008 gældende bestemmelser i opkrævningslovens § 10 og af den herefter gældende bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1, at selskabet derved hæftede for registreringsafgiften.

Der er hverken efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder grundlag for at tolke hæftelsen indskrænkede, således at selskabet alene skulle hæfte for den afgift, som følger af selskabets egen anmeldelse. Allerede af § 14, stk. 3 i lov om omsætningsafgift af motorkøretøjer m.v. (lov nr. 184 af 6. juli 1957) fremgik, at autoforhandleren kunne overtage afgiftsforpligtelsen. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at statskassen i de tilfælde, hvor en forhandler havde overtaget afgiftsforpligtelsen ikke kunne have panteret i køretøjet for skyldig afgift. Muligheden for at virksomheder kunne blive registreret med henblik på egen anmeldelse af køretøjer til indregistrering blev indført i 1971. Systematikken i registreringsafgiftsloven har siden da været således, at virksomheden hæftede for afgiften af de køretøjer, der var anmeldt efter bestemmelserne om registrerede virksomheder. I andre tilfælde hæftede den i hvis navn, køretøjet blev indregistreret.

Efter ordlyden af henholdsvis opkrævningslovens § 10 og registreringsafgiftslovens § 17, stk. 1, er hæftelsen objektiv. Det er således uden betydning, at H1 A/S var i god tro med hensyn til tidligere salgsleds eventuelle overflytning af en del af prisen på køretøjerne til f.eks. ikke afgiftspligtige udstyrspakker.

Registreringsafgiftslovens § 8 og § 9 vedrører opgørelsen af et køretøjs afgiftspligtige værdi. Bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, 5. pkt., om SKATs mulighed for i relation til afgiften at tilsidesætte transaktioner, hvorved der er sket overflytning til ikke afgiftspligtige elementer, begrænser ikke hæftelsen for afgiftens betaling, idet denne hæftelse som ovenfor anført er objektiv.

Vedrørende H1 A/S´ subsidiære påstand bemærkes, at påstanden, såfremt den blev taget til følge, ville medføre, at selskabets klage over SKATs afgørelse blev tillagt opsættende virkning. Allerede fordi selskabet har betalt den yderligere afgift på de omhandlede biler tages heller ikke denne påstand til følge.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal H1 A/S betale sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af ministeriets advokatomkostninger med 31.250 kr. inklusiv moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 A/S, skal inden 14 dage betale 31.250 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.