Dokumentets metadata

Særskilt lønindeholdelse for licensrestance

En iværksat løntilbageholdelse blev efter en konkret bedømmelse ophævet.

Klagen vedrører særskilt lønindeholdelse for licensrestance.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT Inddrivelsescentret har iværksat særskilt lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 5.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at den iværksatte lønindeholdelse ophæves, og klageren bevilges henstand.

Sagens oplysninger

Klagerens licensrestance er pr. 2. januar 2013 opgjort til 33.921,93 kr.

Klageren er enlig og modtager førtidspension.

SKAT Inddrivelsescentret varslede den 18. november 2011 lønindeholdelse med 5 % af klagerens indkomst, svarende til ca. 400 kr., til dækning af licensgælden. Lønindeholdelsen blev fastsat efter reglerne i inddrivelseslovens § 4 a og inddrivelsesbekendtgørelsens § 9 (reglerne om særskilt lønindeholdelse). Beregningen blev foretaget på baggrund af oplysninger om klagerens indkomst for september 2011 på 11.318 kr.

Klageren skrev den 22. november 2011 til SKAT, at han er i økonomisk ruin og ingen muligheder har for at afdrage. Fogedretten har forståelse og har derfor desværre erklæret ham insolvent. Hans møbler er fra Røde Kors. Hvis muligheden for at afdrage forekommer, er han velvillig. Boligselskabet X har ødelagt ham økonomisk. Han må låne sig frem fra uge til måned. Han befinder sig påY1 14 dage ad gangen for at pleje sin mor på 86 år.

SKAT iværksatte den 14. december 2011 lønindeholdelse i overensstemmelse med varslet.

Klageren indsendte den 11. december 2011 diverse dokumenter vedrørende sine udgifter og henviste samtidig til, at SKAT igennem de foregående år havde modregnet hans restskat, hvilket også var rimeligt. Han vedlagde bl.a. et budget, hvoraf fremgår følgende udgifter:

Klageren fremsendte bl.a. kopi af et brev af 12. april 2011, hvor der varsles huslejestigning, således at den nye månedlige leje fra 1. august 2011 blev 4.758,21 kr. Der var endvidere vedlagt en betalingsoversigt fra Betalingsservice af 1. juli 2011, hvoraf fremgik, at der blev betalt 635,58 kr. til Seas-NVE for perioden 1. marts - 31. maj 2011, husleje på 5.862,56 kr. inkl. a conto varme og vand og 445,55 kr. til indboforsikring for perioden 1. juli - 31. december 2011. Af en faktura for november 2010 fra YouSee fremgår et samlet beløb på 1.073,94 kr. Det fremgår af en meddelelse af 1. januar 2011 fra kommunen, at klageren modtog en boligydelse på 1.547 kr. pr. måned.

Der er fremlagt et betalingspåkrav fra Boligselskabet X, som har opgjort et krav mod klageren på 15.211,26 kr. i forbindelse med et flytteregnskab. Af udskrift fra fogedretten af 9. maj 2008 fremgår, at dette krav inkl. sagsomkostninger mv. er opgjort til i alt 17.871,26 kr. Klageren fremsendte endvidere kopi af en tilkendegivelse af 5. december 2006 fra Politimesteren om, at klagerens bohave var udsat af en ejendom og ville blive tilbageleveret mod betaling af omkostninger forbundet med transport og opbevaring. Der er ligeledes fremlagt en faktura af 7. december 2006 fra dyrehospital på 420 kr. for opbevaring af klagerens katte, og en faktura af 26. januar 2007 fra politiet for transport af kattene.

Derudover fremsendte klageren kopi af en tilsigelse til udlægsforretning af 3. februar 2011 fra SKAT vedrørende gæld på i alt 27.728,24 kr.

I forbindelse med klagen over den særskilte lønindeholdelse fremsendte klageren 20 billetter fra Movia a 24 kr. fra perioden 16. januar - 13. marts 2012 samt to billetter fra Movia a 84 kr. fra hhv. 16. januar og 12. marts 2012.

Da den særskilte lønindeholdelse også vedrørte en gæld til DSB, blev denne del indbragt for fogedretten. I forbindelse med fogedretssagen beregnede SKAT klagerens rådighedsbeløb således:

Af udskrift fra fogedretten af 17. oktober 2012 fremgår, at sagen blev drøftet, og at klageren i fogedens påsyn betalte 143 kr. til SKAT, hvorefter sagen var afsluttet for så vidt angår restancen til DSB og særskilt lønindeholdelse i den anledning.

Af skattemappen fremgår følgende oplysninger om klagerens indkomst for september og oktober 2011:

Ifølge klagerens forskudsopgørelse for 2011 var hans månedlige skattefrie fradrag 3.941 kr.

SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse

SKAT Inddrivelsescentret har fastholdt lønindeholdelsen på 5 %.

SKAT har set på de oplysninger, klageren har sendt ind, og vurderet, at klageren kan opretholde en beskeden levefod og ikke vil blive velfærdstruet, hvis SKAT trækker 400 kr. i særskilt lønindeholdelse.

Ifølge de indsendte oplysninger får klageren udbetalt en førtidspension på ca. 8.368 kr. Hans husleje er på 5.900 kr. inkl. vand og varme, og el udgør ca. 700 kr. Han modtager boligsikring på ca. 1.550 kr. pr. måned. Han har derfor til rest ca. 3.400 kr. pr. måned.

SKAT Inddrivelsescentret har vurderet sagen igen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten og fastholdt afgørelsen. Da klagerens sag blev behandlet i fogedretten for lønindeholdelse vedrørende gæld til DSB, blev klagerens rådighedsbeløb beregnet til 3.247 kr. på baggrund af indtægter og udgifter fra 2012. Fogedretten anså dette beløb for værende tilstrækkeligt til, at klageren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod.

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at lønindeholdelsen ophæves.

Klageren har måttet låne af private venner, og han afdrager på deres godvillighed med forskellige beløb. Han skifter mellem de forskellige venner, når han låner 1.000 kr. den sidste uge. Det var dyrt at få møblerne tilbage og leje en flyttevogn fra Y4.

De sidste 4-5 år er alt steget, men pensionen er ikke fulgt med. Det glemmer SKAT.

Klageren har udarbejdet en liste over sine udgifter:

Klageren har ingen muligheder for et forlig om en afdragsordning. Så var det sket tidligere.

Retten kender klagerens økonomi, herunder alle lån fra venner og familie. Boligselskabet X ødelagde ham, da de satte ham på gaden.

Klageren skulle betale 6 måneders leje som indskud til ny lejlighed. Han fik hjælp fra alle. Det kostede også en formue at skaffe alle hans ejendele tilbage fra Y4 i en stor flyttebil. Katte ligeså.

SKAT forbinder ham med en familie på fire. Det kan man ganske enkelt ikke. De har ikke det dilemma, som klageren har været udsat for.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Reglerne om særskilt lønindeholdelse fremgår af inddrivelsesloven (lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som ændret ved § 2 i lov nr. 252 af 30. marts 2011) og af bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

SKAT har mulighed for at inddrive krav mod en skyldner vedrørende licens ved særskilt lønindeholdelse. Det fremgår af inddrivelseslovens §§ 4 a og 10, stk. 1, jf. nr. 19 i bilag 1 til loven.

Ifølge inddrivelseslovens § 4 a er det Skatteministeren, der fastsætter de nærmere regler om særskilt lønindeholdelse. Der fremgår følgende af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2010-2011, 1. samling, L 95, Tillæg A, pkt. 3.2.2. - www.ft.dk):

"Der stilles forslag om, at der gives skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggør særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af kontrolafgifter m.v., og at dækningsrækkefølgen for denne allerede fastlægges på nuværende tidspunkt.

(...)

Modellen tænkes udarbejdet således, at denne lønindeholdelse ikke som den almindelige lønindeholdelse skal gradueres efter skyldners indkomststørrelse, men forventes fastsat med et særskilt regelsæt, hvorefter der kan lønindeholdes til dækning af disse særlige restancetyper med et fast mindre beløb uanset skyldners indkomsttype og størrelse. Regelsættet vil dog skulle udformes således, at det sikres, at skyldner fortsat vil kunne opretholde en beskeden levefod efter retsplejelovens § 509."

Der skal ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2, levnes skyldneren tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod ved afgørelse om særskilt lønindeholdelse. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fører til indeholdelse af et beløb på 400 kr. månedligt.

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, fastsættes den maksimale særskilte lønindeholdelsesprocent som 400 kr. ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet. Hvis den således beregnede særskilte lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent, dog mindst 1 procent.

Oplysninger fra indkomstregisteret lægges til grund ved beregningen af A-indkomsten. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4. Hvis seneste måneds A-indkomst før skat i indkomstregisteret inden for samme indkomsttype afviger fra den forudgående måneds A-indkomst før skat, anvendes den måneds indkomst før skat, hvor indkomsten er lavest.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvad seneste og forudgående måned er. Det fremgår imidlertid i en meddelelse fra SKAT, der er offentliggjort i SKM2009.20.SKAT , at ved udtræk fra eIndkomst er seneste måneds indkomst udtrækningsmåneden minus to måneder, og forudgående måneds indkomst er udtrækningsmåneden minus tre måneder. Det fremgår af meddelelsen, at det er nødvendigt at have denne regel, da der skal være stor sikkerhed for, at alle indberetninger er på plads, inden en måneds data systemmæssigt udtrækkes til beregningen.

Meddelelsen fra SKAT finder ikke direkte anvendelse ved beregningen af A-indkomsten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 4, men henset til baggrunden for reglen vedrørende udtræk fra eIndkomst finder Landsskatteretten, at princippet alligevel bør anvendes her.

Den påklagede afgørelse er truffet i december måned 2011. Den seneste måned er oktober 2011, og den forudgående måned er september 2011. Klagerens indkomst var ens de to måneder, og indkomsten for oktober 2011 anvendes derfor.

Klagerens månedlige A-indkomst er den indkomst, som klageren skal betale skat af. Klagerens månedlige A-indkomst i oktober 2011 var 11.318 kr.

Lønindeholdelsesprocenten kan herefter opgøres til følgende:

400 x 100 / (11.318 - 3.941) = 5,4 % (nedrundes til 5)

SKAT Inddrivelsescentret var således berettiget til at træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse med en lønindeholdelsesprocent på 5.

Fremkommer skyldneren med indsigelser, skal restanceinddrivelsesmyndigheden efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 9, vurdere, om skyldneren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes. Viser vurderingen, at skyldneren bliver velfærdstruet, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes, kan der bevilliges henstand efter § 6, stk. 2.

Klageren modtager førtidspension og fik udbetalt 8.368 kr. pr. måned. Klagerens månedlige udgifter til husleje, el og varme kan fastsættes som nettohusleje inkl. varme og vand på (6.200 kr. - 1.500 kr. i boligydelse) 4.700 kr. og eludgifter på 300 kr., i alt 5.000 kr.

Det resterende beløb på 3.368 kr. før særskilt lønindeholdelse kan ud fra en samlet vurdering af klagerens forhold ikke anses for at være tilstrækkeligt til, at klageren kan opretholde en beskeden husførelse og levefod.

SKATs afgørelse ændres derfor, således at den iværksatte særskilte lønindeholdelse ophæves, og klageren bevilges henstand, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2.