Dokumentets metadata

Syn og skøn - indhentning yderligere oplysninger - syn- og skønmands kvalifikationer

Advokaten for rekvirenten ønskede at indhente yderligere oplysninger til belysning af den foreslåede syns- og skønsmands kompetencer på det særlige felt, som syns- og skønstemaet drejede sig om. Rekvisitus protesterede mod rekvirentens anmodning.Vestre Landsrets afgjorde ved kendelse af 17. oktober 2011, at Universitet skulle anmodes om at bringe en skønsmand i forslag. Universitetet foreslog efterfølgende GM som skønsmand.I Universitetets forslag var nærmere anført, at GM har stor erfaring med driftsøkonomi, praktisk landbrug og gennemførelse af syn og skøn i relation til hestestutterier. Brevet var vedlagt CV for GM.Advokaten for rekvirenten har ønsket at spørge Universitetet, om, GM dels i sit daglige virke og dels i forskningsmæssig sammenhæng beskæftiger sig med de særlige problemstillinger, herunder særligt opdræt og uddannelse af samt omsætning med heste af racen ..., specielt dressurlinjen.Advokaten er af den opfattelse, at instituttet kun bringer syns- og skønsmænd i forslag fra en sluttet personkreds på 3-5 personer blandt instituttets medarbejderkreds, uanset genstanden for syns- og skønsforretningen. Advokaten finder, at dette giver en særlig anledning til at undersøge den foreslåede syns- og skønsmands kompetencer.Rekvisitus har gjort gældende, at Universitetet, har peget på GM som skønsmand på grundlag af rekvirentens lange og udførlige redegørelse om sagens forhold og formålet med at få foretaget syn og skøn, herunder at skønsmanden skal kunne svare på spørgsmål om markedsføring og afsætning af heste af racen ..., vurdering af besætning, herunder besætningens uddannelsesniveau og prissætning, samt spørgsmål om staldforhold, veterinære forhold, avl, fordring og driftsøkonomi.Det må derfor lægges til grund, at Universitetet har vurderet, at GM opfylder de faglige kvalifikationer for at kunne virke som skønsmand og for at kunne besvare skønstemaet. Der er ikke grundlag for at antage, at Universitetet har peget på en skønsmand, der ikke er kvalificeret. Det savner derfor mening igen at rette henvendelse til Universitetet for at spørge, om GM nu også er kvalificeret til at besvare skønstemaet.Byretten afsagde kendelse den 21. februar 2013. Retten konkluderer, at Vestre Landsret i kendelsen af 17. oktober 2011 (SKM2011.700.VLR) vurderede, at Universitetet var bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag. Universitetet har herefter på grundlag af skønstemaet samt en udførlig redegørelse fra rekvirenten om sagens forhold og formålet med at få foretaget syn og skøn peget på GM, som oplyses at have en relevant faglig uddannelse samt stor erfaring med driftsøkonomi, praktisk landbrug og syn og skøn i relation til hestestutterier.Der er herefter ikke grundlag for at antage, at GM ikke besidder de nødvendige faglige kvalifikationer til at udføre hvervet som syns- og skønsmand i sagen. En forespørgsel til Universitetet om GM´s kvalifikationer findes derfor overflødig, hvorfor rekvirentens påstand ikke blev taget til følge.Da der ikke var fremsat konkrete indsigelser mod udmeldelse af GM, blev rekvisitus påstand taget til følge.Rekvirenten fik således ikke tilladelse til at sende en forespørgsel til Universitetet om GM´s kvalifikationer. GM blev udmeldt som syns- og skønsmand.Advokaten for rekvirenten kærede kendelsen til Vestre Landsret. Vestre Landsret fandt, at udmeldelsen, ved den anvendte fremgangsmåde, hvor udmeldelsen er sket på baggrund af en henvendelse til Universitetet og med frist for parterne til at fremkomme med bemærkninger til instituttets forslag til skønsmand, var sket i overensstemmelse med retsplejelovens § 200, stk. 1, 2. punktum. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der var anført i byrettens kendelse, stadfæstede Vestre Landsret byrettens kendelse.Advokaten søgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære Vestre Landsrets kendelse til Højesteret. Nævnet imødekom ikke ansøgningen.

Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2013, 15. afdeling, B-0717-13

Parter

A
(advokat Bodil Christiansen)

mod

SKAT

Afsagt af landsdommer

Hans-Jørgen Nymark Beck, Kirsten Thorup og Heidi Lambert (kst.)

........................................

Byrettens kendelse af 21. februar 2013, BS 3-2110/2010

Ingen indkaldt eller mødt.

Sagens baggrund og parternes påstande

Der blev fremlagt

Sagens øvrige dokumenter var til stede.

Dommeren bemærkede, at Vestre Landsret ved kendelse af 17. oktober 2011 (SKM2011.700.VLR ) har truffet afgørelse om, at Universitetet skal anmodes om at bringe en skønsmand i forslag.

Af de fremlagte dokumenter fremgår, at parterne i sagen er enige om rekvirentens syns- og skønstema af 23. marts 2011.

Rekvirenten har anmodet om tilladelse til at stille spørgsmål til Universitetet om GM, som instituttet har foreslået som skønsmand.

Indstævnte har protesteret mod rekvirentens anmodning.

Rekvirenten har anmodet om mundtlig forhandling af tvisten.

Indstævnte har anmodet om, at tvisten afgøres på grundlag af de fremsendte processkrifter

Retten besluttede, at tvisten mellem parterne skal afgøres på skriftligt grundlag.

Retten afsagde

K e n d e l s e

Rekvirenten har nedlagt påstand om, at rekvirenten tillades at fremsende det som bilag 3 fremlagte udkast til skrivelse til Universitetet.

Indstævnte har nedlagt påstand om, at den af Universitetet, foreslåede skønsmand, GM, udmeldes som skønsmand.

I brev af 17. januar 2012 fra Universitetet med forslaget om GM som syns- og skønsmand i sagen er nærmere anført, at GM har stor erfaring med driftsøkonomi, praktisk landbrug og gennemførelse af syn og skøn i relation til hestestutterier. Brevet er endvidere vedlagt et CV for GM.

Rekvirenten har i sit udkast til forespørgsel til Universitetet, der er fremlagt som bilag 3, stillet spørgsmål om, hvorvidt GM dels i sit daglige virke og dels i forskningsmæssig sammenhæng beskæftiger sig med de særlige problemstillinger, herunder særligt opdræt og uddannelse af samt omsætning med heste af racen ..., specielt dressurlinjen, som den foreliggende sag frembyder.

Rekvirenten har til støtte for sin anmodning navnlig gjort gældende, at anmodningen om yderligere oplysninger til belysning af den foreslåede syns-og skønsmands kompetencer på det særlige felt, som syns- og skønstemaet drejer sig om, må anses som såvel relevant som sagligt begrundet på det foreliggende grundlag. De kompetencer, som GM profileres med på Universitetets hjemmeside, forekommer umiddelbart som meget fjerne fra syns- og skønstemaets kerneområde, jf. bilag 2. En sagkyndig vurdering til brug for sagens afgørelse vil ikke kunne tilvejebringes ved udpegning af en syns- og skønsmand, om hvem det kan lægges til grund, at han hverken i sit daglige virke eller i forskningsmæssig sammenhæng beskæftiger sig med det pågældende fagområde. Fakultetets oplysninger om GM i skrivelsen af 17. januar 2012 besvarer ikke det spørgsmål om GM´s kompetencer, som rekvirenten ønsker besvaret. Grundlaget for vurdering af en syns- og skønsmands kompetence udgøres af dennes livserhverv, jf. retsplejelovens § 119, stk. 2, og ikke af sporadiske erfaringer fra tidligere gennemførte, enkeltstående syn og skønsforretninger. Den oplyste praksis hos Universitetet om at udpege syns-og skønsmænd blandt fakultetets medarbejderstab giver en særlig anledning til at undersøge den foreslåede syns- og skønsmands kompetencer. Af hensyn til den store økonomiske betydning af skattesagen har skønsrekvirenten en væsentlig, konkret interesse i at få belyst syns- og skønsmandens kvalifikationer fuldt ud.

Rekvirenten har endvidere gjort gældende, at der til skønsforretninger, ved hvilke der kræves særegen indsigt eller færdighed, i reglen kun bør udmeldes mænd, der ifølge offentlig stilling eller livserhverv eller dog ifølge offentlig aflagte prøver må anses for duelige hertil, jf. retsplejelovens § 119, stk. 2. I den juridiske teori tillægges sagkundskab og faglighed den allerstørste betydning, og praksis er i overensstemmelse hermed. Princippet om størst mulig sagkundskab fører entydigt frem til udpegelse af en syns- og skønsmand med specialistviden på feltet. Anmodningen om yderligere oplysninger til belysning af GM´s kompetencer på det særlige felt, som syns- og skønstemaet drejer sig om, må anses som såvel relevant som sagligt begrundet.

Indstævnte har navnlig gjort gældende, at Universitetet har peget på GM som skønsmand på grundlag af rekvirentens ti sider lange syns- og skønsrekvisition til Byretten med tilhørende syns- og skønstema samt oplysninger om, at skønsmanden skal kunne svare på spørgsmål om markedsføring og afsætning af heste af racen ..., vurdering af besætning, herunder besætningens uddannelsesniveau og prissætning, samt spørgsmål om staldforhold, veterinære forhold, avl, fordring og driftsøkonomi. Det må derfor lægges til grund, at Universitetet vurderer, at GM opfylder de faglige kvalifikationer for at kunne virke som skønsmand og for at kunne besvare skønstemaet. Det savner derfor mening igen at rette henvendelse til Universitetet for at spørge, om GM nu også er kvalificeret til at besvare skønstemaet. Vestre Landsret har i sin kendelse af 17. oktober 2011 truffet afgørelse om, at Universitetet er bedst egnet til at finde en egnet skønsmand til opgaven. Det bør ikke stilles som et krav, at den foreslåede skønsmand i forskningsmæssig sammenhæng og dagligt skal beskæftige sig med heste af racen .... Universitetets medarbejdere har Danmarks højeste faglige ekspertise med hensyn til driftsforhold og økonomi i danske landbrugsvirksomheder og stutterivirksomheder både med hensyn til teoretisk viden og praktisk erfaring. De har tillige oparbejdet en betydelig rutine i sager om syn og skøn i sager om erhvervsmæssig drift af diverse former for landbrugs- og stutterivirksomhed. De to kriterier, som skal tillægges vægt ved vurderingen af, hvem der er bedst egnet som syns- og skønsmand, er et uvildighedskriterium og et kvalifikationskriterium. Det er ikke nødvendigt for at virke som skønsmand i denne sag, at skønsmanden i sit daglige virke specifikt skal beskæftige sig med stutteridrift med avl og tilridning af dressurheste. Der er ikke grundlag for at antage, at Universitetet har peget på en skønsmand, der ikke er kvalificeret til at besvare skønstemaet.

Retten begrundelse og konklusion

Vestre Landsret har i kendelsen af 17. oktober 2011 vurderet, at Universitetet er bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag. Universitetet har herefter på grundlag af skønstemaet samt en udførlig redegørelse fra rekvirenten om sagens forhold og formålet med at få foretaget syn og skøn peget på GM, som oplyses at have en relevant faglig uddannelse samt stor erfaring med driftsøkonomi, praktisk landbrug og syn og skøn i relation til hestestutterier. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at GM ikke besidder de nødvendige faglige kvalifikationer til at udføre hvervet som syns- og skønsmand i sagen. En forespørgsel til Universitetet om GM´s kvalifikationer findes derfor overflødig, hvorfor rekvirentens påstand ikke tages til følge.

Da der ikke er fremsat konkrete indsigelser mod udmeldelse af GM, som Universitetet har bragt i forslag som syns- og skønsmand, tages indstævntes påstand til følge.

D e r f o r b e s t e m m e s

Det tillades ikke rekvirenten at sende forespørgsel til Universitetet om GM´s kvalifikationer.

Seniorrådgiver GM udmeldes som syns- og skønsmand.

Retten sender udmeldelsesdekret til skønsmanden. Skønsrekvirenten sender syns- og skønstemaet af 23. marts 2011 samt kopi af de bilag, som parterne er enige om skal fremlægges, til skønsmanden.

Skønsmandens honorar anses for godkendt, hvis retten ikke inden 14 dage efter advokaternes modtagelse af honorarforslaget har modtaget indsigelser imod dette.

........................................

Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2013, 15. afdeling, B-0717-13

Vestre Landsret holdt den 10. maj 2013 kl. 9.00 møde på tingstedet i Viborg.

Fremlagte bilag:

- Brev af 6. maj 2013 fra advokat Bodil Christiansen.

Sagens øvrige bilag var til stede.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved den anvendte fremgangsmåde, hvor udmeldelsen er sket på baggrund af en henvendelse til Universitetet, og med frist for parterne til at fremkomme med bemærkninger til Universitetets forslag til skønsmand, er udmeldelsen sket i overensstemmelse med retsplejelovens § 200, stk. 1, 2. pkt. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført i byrettens kendelse,

T h i b e s t e m m e s

Byrettens kendelse stadsfæstes.