Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - kioskvirksomhed - udeholdte indtægter - ekstraordinær ansættelse - grov uagtsomhed - begrundelse - skønsudøvelse

Sagen angik prøvelse af en af SKAT gennemført skønsmæssig forhøjelse af appellantens indkomst for indkomstårene 2000-2004.Landsretten fastslog i lighed med byretten, at SKAT havde været berettiget til at tilsidesætte appellantens regnskaber for de pågældende indkomstår med henvisning til, at det for så vidt angår en række nærmere angivne indtægter var ubestridt, at disse var udeholdt fra regnskaberne, og at SKAT på baggrund af bilag fundet i forbindelse med en ransagning på appellantens bopæl havde opgjort et betydeligt negativt privatforbrug.Videre fastslog landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort et grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn. Landsretten henviste herved til, at appellanten ikke havde godtgjort, at det opgjorte privatforbrug var finansieret ved privat lånoptagelse, når der ikke var objektive kendsgerninger, der støttede dette, at udgifter til køb af byggematerialer ikke skulle vedrører appellanten, når det var ubestridt, at appellanten på det pågældende tidspunkt gennemførte en ombygning af sin ejendom, hvortil materialerne var leveret, og når dette tillige var i overensstemmelse med appellantens første forklaring over for byretten, og at appellanten ikke i øvrigt havde godtgjort, at SKAT skulle have indregnet udgifter i privatopgørelsen flere gange.Endelig fastslog landsretten tillige i lighed med byretten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig med henvisning til mangelfuld begrundelse, idet appellanten ikke kunne være i tvivl om, hvad afgørelsen støttedes på, og at SKAT, idet appellantens udeholdelse af indtægter måtte tilregnes appellanten som groft uagtsom, var berettiget til at genoptage indkomstansættelse for indkomstårene 2000 og 2001, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, dog således at Skatteministeriet i overensstemmelse med den for landsretten nedlagte påstand skulle anerkende en nedsættelse af appellantens indkomst for indkomståret 2002 med kr. 877.692,-, som Skatteministeriet over for Landsretten således havde taget bekræftende til genmæle overfor.

Parter

A
(advokat Mads Kjær Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lotte Lindeloff)

Afsagt af landsdommerne

Hans-Jørgen Nymark Beck, Henrik Bjørnager Nielsen og Heidi Lambert (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 23. december 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 150-1077/2010).

Påstande mv.

For landsretten har appellanten, A, vedrørende indkomstårene 2000, 2001, 2003 og 2004 gentaget sine påstande for byretten, dog således at der for indkomståret 2004 alene sker nedsættelse med 145.937 kr. og ikke 147.937 kr. som anført i påstanden for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet, dog således at Skatteministeriet anerkender, at As skatteansættelse for indkomståret 2002 nedsættes med i alt 877.692 kr.

Der har i øvrigt mellem parterne været enighed om indkomstansættelsen for 2002, ligesom indkomstansættelsen for 2005 ikke har været omfattet af anken.

Supplerende sagsfremstilling

Der har for landsretten været fremlagt kontoudskrifter fra Danske Bank, hvorefter der den 4. november 2004 er udbetalt 10.000 kr. og den 15. december 2004 hævet 40.000 kr. fra TTs konto.

Forklaringer

A og TS har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af TT og LN.

A har supplerende forklaret, at hendes økonomi var god i 2000, mens den var lidt stram i årene 2001-2004. Det skyldtes dels et lidt for højt privatforbrug, dels at forretningerne ikke gav så store overskud som forventet. Hun lånte i den forbindelse løbende penge af sin mor. Hun skylder i dag moderen omkring 970.000 kr.

Byggematerialerne er ikke brugt på hendes ejendom. Som forklaret for byretten var det LNs materialer, som han opbevarede i maskinhallen. Hun har aldrig set, hvilke materialer der var tale om. Det har således ikke været sådan, at materialerne er blevet brugt på hendes ejendom. Det var noget med, at LN kunne købe byggematerialer billigere end personen, som LN arbejdede for. Hun har aldrig set nogen af fakturaerne, der er udstedt til LN. Hun ved ikke, hvorfor hun står som reference på fakturaerne. De havde en håndværker til at stå for ombygningen. Det var ikke LN. Det var BA, der stod for betalingen til den pågældende håndværker. Hun husker ikke, om hun har talt med sin advokat for byretten om byggematerialerne.

Hun har ikke set fakturaer på byggematerialer fra den pågældende håndværker. Hun er sikker på, at alle byggematerialer ifølge de fakturaer mv., som politiet og SKAT har gennemgået, vedrører LN, og at materialerne ikke er brugt på hendes ejendom.

Hun betalte køkkenfirmaet af 4 gange med henholdsvis 105.000 kr., 90.000 kr., 20.000 kr. og sidste gang omkring 13.000 kr. Hun var hver gang, hun betalte, sammen med sin søster. Hun kan ikke forklare, hvorfor personalet fra køkkenfirmaet har forklaret, at hun var sammen en mand, da hun var i butikken for at betale. Hun var været i køkkenbutikken både sammen med sin far og sammen med BA, men det var ikke i forbindelse med, at hun betalte. Datoen den 20. december 2000 var den dag, som gældsbrevet til søsteren blev skrevet under. Gælden til søsteren var på det tidspunkt 310.000 kr. Alt vedrørende køkkenet må være med i det beløb.

Pengene, som hun har lånt af forældrene, er bl.a. blevet brugt til at dække kassekreditten og til løbende dagligdags udgifter.

Det var navnlig byggeriet, der var dyrere end forventet, som gjorde, at hun var nødsaget til at optage lån. Vedrørende de 160.000 kr., som hun lånte af forældrene, fik hun som forklaret udbetalt de 100.000 kr. Revisoren fortalte hende efterfølgende, at lånet af dokumentationsmæssige grunde burde være sket ved bankoverførsler. De løbende afdrag til søsteren har hun også betalt kontant.

Hun blev syg i 2010 og har efterfølgende solgt sine forretninger. Hun har ikke fået noget økonomisk overskud ved salget, men hun har heller ikke fået noget tab. Hun har stadig en gæld på 250.000 kr. til søsteren samt gælden til forældrene.

De materialer, som den tidligere ejer havde købt til ombygning af ejendommen, fulgte med i handlen. Hun ved ikke, om det fremgår af salgsdokumenterne, men det går hun ud fra. Hun er ikke klar over, om de herudover købte materialer til ejendommen.

Hun er sikker på, at hævningen den 8. januar 2004 på 18.715 kr. vedrører gulvet i H4 Vinhus. Det er rigtigt, at fakturabeløbet var lidt større, men der var nogle ekstra udgifter. Hun skulle betale omkring 60.000 kr. for den store softicemaskine. Hun hævede ofte lidt mere, så hun havde kontanter på sig. Dette er baggrunden for, at hun i alt hævede 68.455 kr. Hun kiggede altid på, hvor meget der stod tilbage på kontoen.

TS har supplerende forklaret, at A oplyste, at hun skulle bruge lånebeløbet til betaling for køkkenet. Hun stillede ikke som sådan nogen betingelse for lånet. Hun tror, at det oprindelig blev aftalt, at hun skulle have pengene tilbagebetalt, når H1 Nærbutik blev solgt. Det var efter, at lånet var givet, at revisoren spurgte, om der var lavet bankoverførsler. Revisoren blev gal og sagde, at lånebeløb af denne størrelse skulle ske ved bankoverførsler, så man kunne følge pengestrømmen. Herefter lavede de lånedokumentet. På det tidspunkt var lånet på de 310.000 kr. således allerede ydet. Hun husker, at hun og A lavede lånedokumentet, mens de sad i H1 Nærbutik. Vidnet betalte pengene direkte til køkkenfirmaet. Der blev betalt til køkkenfirmaet af i alt fire gange. Hun var hver gang med A i køkkenbutikken for at betale. De var ikke sammen med andre, da de betalte.

Hun blev som følge af trafikulykken konstateret uarbejdsdygtig, og hun har senere fået tilkendt pension.

TT har forklaret, at hun er folkepensionist. Hun og hendes mand har i alt gennem årene lånt A 985.000 kr. A har lånt pengene over mange gange. Det er typisk foregået på den måde, at A har manglet penge og har bedt om et lån. Lånebeløbene er ofte udbetalt i runde beløb. Hun har holdt regnskab med, hvor meget A har lånt. I 2004 lånte A vist nok omkring 60.000 kr., men det kan have været mere. Fra 2000 og frem lånte A 160.000 kr. Hun husker ikke præcist, hvilke år beløbene vedrører. Foreholdt kontoudtog for vidnets konto i Danske Bank vedrørende en udbetaling på 10.000 kr. den 4. november 2004 har vidnet forklaret, at hun husker, at beløbet er lånt til A. Beløbet på 40.000 kr., der er hævet den 15. december 2004, er også lånt til A. Det er hun sikker på. Hun husker ikke, hvad pengene skulle bruges til, men hun ville aldrig hæve så store beløb til sig selv. Det foregik normalt på den måde, at vidnet hævede pengene i banken, og at hun så gav A pengene kontant. Det er også sket, at hun har ladet banken overføre pengene.

Knap 500.000 kr. af det beløb, som A har fået, er fremskaffet af vidnet og hendes mand ved optagelse af lån i deres hus. Hun vil tro, at A har lånt penge af dem gennem ca. 14 år. A har også lånt penge af dem efter 2004.

LN har forklaret, at han har kendt A i omkring 20 år. Han har på et tidspunkt boet til leje hos As mor. Han er i dag førtidspensionist, men arbejder dog nogle timer ved siden af som håndværker. Han har aldrig arbejdet som selvstændig. Han hjalp på et tidspunkt en, der hedder NN, med noget byggeri. Han købte i den forbindelse nogle byggematerialer for NN, idet vidnet kunne få gode procenter hos trælasthandlen. Han ved egentlig ikke, hvorfor NN ikke selv købte materialerne. Han tror, at NN havde været gået konkurs, og at det måske var derfor, at NN ikke kunne købe hos trælasthandlen. Han tror ikke, at materialerne er brugt på As ejendom. Vidnet bekendt arbejdede NN ikke på As ejendom. Han fik ikke selv noget ud af det økonomisk. Han havde en aftale med A om, at han kunne opbevare materialerne på hendes ejendom. Han havde det i en periode dårligt psykisk bl.a. som en følge af, at han i 2000 var blevet overfaldet, og A hjalp ham i den forbindelse bl.a. med hans økonomiske forhold og med almindelige dagligdags ting.

Han husker ikke, hvordan det foregik, når materialerne blev leveret. Han mener, at han var der de fleste gange. Han ved ikke, om A nogle gange kan havde taget imod de leverede byggematerialer. A og BA har ikke købt materialer gennem ham.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A for indkomstårene 2003 og 2004 har udeholdt indtægter fra bl.a. spilleautomater fra sin skattepligtige indkomst, og de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser, der er sket på grundlag af bl.a. de bilag, der blev fundet hos A, viser for alle årene et betydeligt negativt eller usandsynligt lavt privatforbrug. As regnskaber har herefter ikke kunnet danne et betryggende grundlag for skatteansættelsen, og skattemyndighederne har derfor været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at det af skattemyndighederne uøvede skøn hviler på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

As forklaring om, at en del af det opgjorte privatforbrug har været finansieret ved optagelse af familielån hos henholdsvis søsteren og forældrene, er trods beløbenes betydelige størrelse ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, og det er herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, ikke godtgjort, at der ud over beløbet på 60.000 kr., som skattemyndighederne har anerkendt, i perioden har været ydet A lån fra familien.

Det er ubestridt, at As ejendom på ...1 var under ombygning og renovering i 2000, og A har også under skriftvekslingen for byretten først gjort gældende, at det bilagsmateriale vedrørende køb af byggematerialer, som blev fundet i forbindelse med ransagningen, angik byggematerialer, som blev anvendt på ejendommen i forbindelse med ombygningen, men at materialerne var betalt af LN. Der er herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering, hvorefter byggematerialerne blev indkøbt til As ejendom og blev betalt af hende.

Vedrørende udgiften til gulvbelægning i H4 Vinhus har A ikke kunnet fremlægge fakturabilag eller anden dokumentation for udgiften i regnskabet på 18.649 kr. til vedligeholdelse, og det er heller ikke efter bevisførelsen for landsretten grundlag for at fastslå, beløbet allerede indgår i årsregnskabet for 2004, og at beløbet således skulle indgå to gange i privatforbrugsopgørelsen.

Der er ved de udarbejdede privatforbrugsopgørelser og efterfølgende korrektioner bl.a. i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen taget højde for, at nogle af de fundne udgiftsbilag vedrører indkøb, som må anses for omfattet af de fastsatte satser for rådighedsbeløb. Der er efter bevisførelsen og af de grunde, der er anført af byretten, ikke grundlag for at fastslå, at der i indkomstansættelsen skal ske yderligere nedsættelse herfor.

As ægtefælle, BA, var i de omhandlede indkomstår almindelig lønmodtager, mens A som anført var indehaver af flere butikker, ligesom hun var ejer af ejendommen på ...1, som byggematerialerne blev indkøbt til. Det er som anført endvidere ubestridt, at A for indkomstårene 2003 og 2004 udeholdt indtægter fra bl.a. spilleautomater fra sin skattepligtige indkomst. Der er på denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering, hvorefter de foretagne forhøjede indkomstansættelser i det hele er henført til A.

Da det heller ikke efter bevisførelsen i øvrigt er godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, er der ikke grundlag for at til-sidesætte de foretagne skønsmæssige ansættelser.

A kan efter indholdet af SKATs afgørelse af 27. februar 2007 sammenholdt med den vedlagte sagsfremstilling og de vedlagte opgørelser, herunder opgørelsen over private udgifter, ikke antages at have været i tvivl om, at genoptagelsen vedrørende indkomstårene 2000-2002 skyldtes, at der efter SKATs opfattelse var udeholdt indtægter, at SKAT anså dette for i hvert fald groft uagtsomt, ligesom SKAT anså regnskaberne for mangelfulde og dermed anså sig berettiget til i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig.

A har efter det anførte for indkomstårene 2000-2001 løbende udeholdt indtægter fra sin selvangivne indkomst, og det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at A herved i hvert fald har handlet groft uagtsomt. Det tiltrædes derfor, at betingelserne for genoptagelse af indkomstansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har været opfyldt.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom, dog således at Skatteministeriet i overensstemmelse med sin påstand skal anerkende, at As indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med i alt 877.692 kr.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 180.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.

Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens forløb og omfang. Der er endvidere taget hensyn til, at Skatteministeriet har anerkendt, at der for indkomståret 2002 skal ske nedsættelse af skatteansættelsen med 877.692 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

As skatteansættelse for indkomståret 2002 nedsættes med i alt 877.692 kr.

Skatteministeriet frifindes for de øvrige af A nedlagte påstande.

A skal betale sagens omkostninger for begge retter til Skatteministeriet med 180.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.