Dokumentets metadata

Beskatning af frit logi

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at værdien af frit værelse kunne ansættes ud fra satsen for frit logi.Skatterådet lægger vægt på, at medarbejderne disponerer over et fritliggende parcelhus med badeværelse og køkken, der - på trods dets beskedne møblement - kvalitetsmæssigt må anses for at ligge over et almindeligt frit logi. Dernæst er der tale om et hus, der er placeret 200 meter fra arbejdsstedet.Værdien af værelserne skal derfor fastsættes til markedsprisen, inkl. udgifter til varme, el m.m. såfremt der ikke betales særskilt af de ansatte.

Spørgsmål

1. Skal værdien af frit værelse ansættes ud fra satsen for frit logi - 891 kr. pr. måned i 2013?
2. Skal værdien af frit værelse ansættes ud fra satsen for frit logi, hvis en ansat i en periode bor alene i huset?
3. Indgår værdi af fri varme, el og vand/vandafledning og renovation i logisatsen?
4. Hvis spørgsmål 1, 2 og/eller 3 besvares benægtende bedes oplyst hvordan beskatningen skal ske.

Svar

1. Nej.
2. Nej.
3. Ja.
4. Avises.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A driver en landbrugsejendom med ansatte og stiller i den forbindelse et værelse til fri rådighed til de ansatte i et hus, han ikke selv bebor.

A ejer huset beliggende B. Der er tale om et fritliggende parcelhus, der ligger ca. 200 meter fra ansættelsesstedet.

I henhold til oplysninger hentet af SKAT på www.ois.dk ligger arbejdsstedets bygninger, herunder det hus A bebor, på matrikelnumre xxx. Huset beboet af de ansatte ligger på B, matrikelnummer yyy. Denne parcel er adskilt fra arbejdsstedet af matriklerne zzz, som tilhører en tredjemand.

Det stykke vej, der forbinder B med C ligger hovedsagligt på matrikelnummer zzz.

Repræsentanten har oplyst følgende om huset, beliggende B.

Huset har et samlet areal på 95 kvm, heraf udgør stue, der er beliggende på loftetagen, 45 kvm. Der er to værelser på ca. 15 kvm hver i stueplan ud over et badeværelse, køkken og gang.

Værelserne er sparsom møbleret med seng og klædeskab.

I huset bor pt. D i et værelse på 1. salen og E bor i et værelse i stueetagen. Begge mænd er ansat i Landbrugsvirksomheden. De to ansatte deler køkken og huset eneste badeværelse.

I perioder bor der alene en ansat i huset B. Dette kan skyldes, at en ansat siger op eller bliver afskediget og der ikke straks sker ny ansættelse af en medarbejder. I øvrigt kan der være perioder med mindre behov for arbejdskraft i virksomheden.

I perioder, hvor der alene bor en person i huset aftales med den enkelte, hvorvidt der også er adgang til værelse nr. to.

For så vidt angår spørgsmål 3, har repræsentanten anført, at Skatterådet hvert år fastsætter en sats for fri kost og logi. I 2013 er satsen 3.141,67 pr. måned.

Landsskatteretten har ved kendelse 09-03160 af 26. april 2010 tilkendegivet, at værdien af frit logi for en landbrugsmedhjælper kunne ansættes til satsen for kost og logi, fratrukket satsen for fuld kost.

Landskatteretten har i 1991-1-476 af 28. maj 1991 tilkendegivet, at værdi af fri kost og logi kunne anvendes i en situation, hvor en ansat beboede en bolig sammen med andre ansatte.

I tilfælde med frit logi, herunder fri el, varme og vand, hvor der ved beskatningen tages udgangspunkt i standardsatsen for kost og logi fratrukket satsen for fuld kost ønsket svar på, om denne beskatning dækker såvel fri logi som el, varme og vand.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Repræsentanten har anført, at der er behov for en retningsgivende afgørelse fra Skatterådet på området, idet der efter repræsentantens erfaring hersker usikkerhed på området og idet situationen er almindelig forekommende.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2

Det ønskes bekræftet, at værdien af frit værelse skal ansættes ud fra satsen for frit logi - 891 kr. i 2013. (spørgsmål 1).

Det ønskes bekræftet, at værdien af frit værelse skal ansættes ud fra satsen for frit logi, hvis en ansat i en periode bor alene i huset. (spørgsmål 2).

Lovgrundlag

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Den skattepligtige værdi af disse goder fastsættes i henholdt til ligningslovens § 16, stk. 3 til den værdi, som de måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver mv.

Det fremgår af pkt. 12.4.3 i cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 vedrørende værdiansættelsen.

Foreligger der et personalegode, skatteansættes den ansatte med udgangspunkt i den værdi, som det må antages at koste den pågældende at erhverve godet i almindelig fri handel (markedsværdien).

Har godet karakter af overdragelse af et formuegode til eje, er den skattemæssige værdi af godet det beløb, som godet kan købes for på overdragelsestidspunktet på det frie marked.

Har godet karakter af lån af et formuegode i en periode, er den skattemæssige værdi af godet den leje, som godet kan lejes til for låneperioden på det frie marked.

Har godet karakter af sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi af forbruget det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til det sparede privatforbrug.

Værdiansættelsen af aktiver, der overdrages til eje eller til lån, foretages således med udgangspunkt i adgangen til at råde over aktivet, mens værdiansættelsen af forbrug foretages med udgangspunkt i det faktiske forbrug.

Skatterådet har fastsat den skattemæssige værdi, den såkaldte normalværdi, af fri kost og logi på ansættelsesstedet for en række lønmodtagergrupper. Generelt er kost og logi en naturlig del af lønnen for disse lønmodtagergrupper, jf. bekendtgørelse nr. 1076 af 20. november 2012.

§ 1. For medhjælpere ved landbrug m.v., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 37.700 kr. for hele året (3.141,67 kr. pr. måned).

Stk. 2. For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 75 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 65 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 40 kr. pr. dag.

[...]

Skatterådet har ikke ansat værdien af frit logi alene.

Praksis

I SKM2009.641.SR fandt Skatterådet i en sag, hvor en landbrugsmedhjælper kun ville få tilbudt frit logi, at værdien af frit logi kunne værdiansættes til 1.429 kr. pr. måned. Skatterådets afgørelse blev efterfølgende ændret af Landsskatteretten (J.nr. 09-03160), således at satsen for kost og logi kunne reduceres med 30 gange satsen for fri kost, når der kun blev stillet frit logi til rådighed.

I denne sag blev der oplyst, at spørger overvejede at ansætte en landbrugsmedhjælper på deltid og i den forbindelse tilbyde fri logi i form af et værelse i stuehuset. Der ville også være adgang til husstandens køkken og bad.

I sin indstilling har SKAT anført, at værdien af frit logi kunne værdiansættes til 729 kr. pr måned i 2009, da der var tale om et værelse på landet ved en arbejdsgiver, da køkken og bad deles med husstanden, da frit logi var en naturlig del af lønnen og idet medhjælpere ved landbruget er omfattet af Skatterådets anvisninger.

Skatterådet var uenig i SKATs indstilling og har ansat værdien af frit logi til 1.429 kr. pr. måned i 2009.

Landsskatteren har efterfølgende ændret Skatterådets svar, således at værdien af logi blev fastsat til 729 kr.

Landsskatterettens kendelse LSRM 1972.114 vedrørende værdiansættelse. Værdien af kost og logi blev ansat skønsmæssigt i stedet for de af ligningsrådet fastsatte vejledninger. Skatteyderen levede sammen med indehaveren af den kro, han arbejde på, og derfor mente Landsskatteretten, at skatteyderen havde fået større naturalydelser end almindeligt for fremmede medhjælpere.

Landsskatterettens kendelse LSRM 1967.104 vedrørende værdiansættelse. En forstander for en ungdomsskole havde modtaget fri kost og fri bolig. Forstanderen havde medregnet værdien af fri kost til sig selv og sin hustru, der var lærerinde ved ungdomsskolen, til 360 kr. pr. måned samt værdi af fri bolig med 4 pct. af værdiansættelsen af forstanderboligen, i alt 6.229 kr. Skatterådet anslog værdien af fri kost og bolig til 10.000 kr. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at fravige dette skøn.

Begrundelse

Indledningsvis bemærker SKAT, at D og E, der er ansat hos A som landbrugsmedhjælpere, som udgangspunkt er omfattet af Skatterådets bekendtgørelse nr. 1076 af 20. november 2012, hvorefter værdien af det frie logi på ansættelsesstedet kan ansættes i overensstemmelse med de af Skattrådet anviste satser.

Det er dog en forudsætning, at der er tale om "frit logi" "på ansættelsestedet".

Besvarelse af de stillede spørgsmål forudsætter således, at der forholdes sig til begreberne: "frit logi" og "på ansættelsesstedet".

• "frit logi"

Ifølge det oplyste stilles til D's disposition et værelse på 1. sal og til E's disposition et værelse i stueetagen, i et hus ejet af A. Der er tale om et fritliggende parcelhus, beliggende B, dvs. ca. 200 meter fra ansættelsesstedet.

Det er oplyst, at værelserne er sparsom møbleret med seng og klædeskab.

SKAT bemærker, at Skatterådet i SKM2009.641.SR har lagt til grund, at et værelse i stuehuset kan betragtes som frit logi, hvorefter det centrale i sagen var værdiansættelse af logi.

I sin indstilling anførte SKAT, at værdien af frit logi kunne værdiansættes til 729 kr. pr måned i 2009, da der var tale om et værelse på landet ved en arbejdsgiver, da køkken og bad deles med husstanden, da frit logi var en naturlig del af lønnen og idet medhjælpere ved landbruget er omfattet af Skatterådets anvisninger.

SKAT konstaterer således, at et værelse som udgangspunkt er omfattet af begrebet "logi", hvilket indebærer, at et sådant værelse kan være omfattet af Skatterådets satser.

Dernæst er det oplyst, at der i perioder alene bor en ansat i huset B. Dette kan skyldes, at en ansat siger op eller bliver afskediget og der ikke straks sker ny ansættelse af en medarbejder. I øvrigt kan der være perioder med mindre behov for arbejdskraft i virksomheden.

SKAT konstaterer således, at der kan opstå situationer, hvor den ansatte bor alene i huset. SKAT er af den opfattelse, at der stadig kan være tale om situationer omfattet af Skatterådets satser, hvis den ansatte ikke har adgang til husets øvrige værelser på de tidspunkter, hvor huset bebos af en enkel medarbejder.

I de tilfælde, hvor den ansatte ikke er afskåret fra at anvende andre værelser/rum, hvor den ansatte får disponeringsretten over hele huset, indebærer dette, at Skatterådets satser ikke vil afspejle værdien af bolig.

• "på ansættelsesstedet"

Der er oplyst, at A ejer huset beliggende B. Der er tale om et fritliggende parcelhus, der ligger ca. 200 meter fra ansættelsesstedet, beliggende C.

Arbejdsstedet er placeret på bl.a. matrikelnumre xxx. Huset beboet af de ansatte ligger imidlertid på B (en parcel matrikelnummer yyy). Denne parcel er adskilt fra arbejdsstedet af parcellerne - matrikelnumrene zzz - som tilhører en tredjemand.

Det stykke vej, der forbinder B med C ligger hovedsagligt på matrikelnummer zzz.

SKAT kan således konstatere, at huset beliggende B ikke har nogen fysisk forbindelse til parcellerne, hvor arbejdsstedet er placeret.

SKAT skal dernæst fremhæve, at medarbejderne disponerer over et fritliggende parcelhus med badeværelse og køkken, der - på trods dets beskedne møblement - kvalitetsmæssigt må anses for at ligge over et almindeligt frit logi.

Det forhold, at der er tale om et selvstændigt hus, der ikke er placeret på arbejdsstedet indebærer således, at Skatterådets satser ikke kan anvendes ved fastsættelse af logiets værdi.

I konsekvens heraf skal værdien af værelserne fastsættes til markedsprisen, inkl. udgifter til varme, el m.m. såfremt der ikke betales særskilt af de ansatte.

Indstilling

SKAT indstiller, at begge spørgsmål 1 og 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det spørges, hvorvidt værdi af fri varme, el og vand/vandafledning og renovation indgår i logisatsen.

Begrundelse

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 2 fastsætter Skatterådet den skattemæssige værdi, den såkaldte normalværdi, af fri kost og logi for en række lønmodtagergrupper.

SKAT er af den opfattelse, at fastsættelse af værdien af kost og logi implicit forudsætter, at satsen omfatter udgifter til el, varme og vand.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Ja".

Spørgsmål 4

Skatterådet bedes oplyst hvordan beskatningen skal ske, hvis spørgsmål 1, 2 og/eller 3 besvares benægtende.

Lovgrundlag

Det fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2:

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Det fremgår dernæst af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 3:

En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Begrundelse

Bindende svar gives kun om de skattemæssige virkninger af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten den fører til skattepligt eller til skattefritagelse.

Anmodningen kan således afvises i de tilfælde, hvor det stillede spørgsmål hverken kan besvares med "ja" eller "nej".

SKAT bemærker dernæst, at besvarelse af spørgsmål: "hvordan beskatningen skal ske, hvis spørgsmål 1,2 og eller 3 besvares benægtende" indebærer, at spørger ønsker en besvarelse, der kan ligestilles med generel rådgivning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.