Dokumentets metadata

Registreringsafgift - begrebet "eldrevet motorkøretøj"

Sagen omhandlede spørgsmålet, om fire specifikke modeller af en konkret personbil af typen "xxx" som påstået af sagsøgeren, der var importør af den pågældende bil, var fritaget for registreringsafgift i medfør af den dagældende registreringsafgiftslov § 2, stk. 1, nr. 13 (nu nr. 14), om elbiler ("eldrevet motorkøretøj").Den i sagen omhandlede bil blev for alle fire modellers vedkommende drevet af elmotorer, der var forbundet til batterier. Batterierne kunne oplades enten via el-nettet eller via en generator, der blev drevet af en konventionel forbrændingsmotor. Der var ikke fra generatoren forbindelse til bilens transmission eller drivlinie, og generatoren skulle igangsættes manuelt af føreren.Henset til, at den ene af bilens energikilder var drevet af en forbrændingsmotor, fandt retten ikke, at den i sagen omhandlede bil var et eldrevet motorkøretøj (en elbil) i registreringsafgiftslovens forstand. Det var uden betydning for bedømmelsen, at ladegeneratoren ikke havde direkte forbindelse til bilens transmission, og at generatoren alene kun igangsættes manuelt af førerne.Retten fandt, at den i sagen omhandlede bil var en såkaldt "plug-in hybridbil", idet bilen havde mindst to forskellige kilder til at danne fremdrift. Retten bemærkede med henvisning til forarbejderne til registreringsafgiftsloven, at det fra lovgivers side har været forudsat, at sådanne hybridbiler ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen for elbiler. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

Foreningen De Danske Bilimportører, DBI, som mandatar for H1 A/S
(Advokat Artur Bugsgang)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)

Afsagt af byretsdommer

Lone Molsted

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 18. marts 2013, har sagsøger, H1 A/S, nedlagt sålydende

Påstande:

SKAT skal anerkende, at personbil af mærket xxx som el-drevet motorkøretøj er afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, i de udgaver, som benævnes xxx-C, xxx-D, xxx-E og xxx-F.

Subsidiært

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Sagsøger har i påstandsdokumentet præciseret påstandene således:

"...

xxx markedsfører i dag en udgave med en ladegenerator, der igangsættes automatisk. Denne udgave påstås der ikke afgiftsfritagelse for.

I bilag 3, kolonne C, D, E og F er beskrevet forskellige udgaver af xxx, alle for hvilke det gælder, at ladegeneratoren alene kan igangsættes manuelt, når batterikapaciteten er opbrugt. Disse udgaver opfylder dermed betingelserne i SKATs juridiske vejledning.

Der påstås principalt afgiftsfritagelse for alle fire udgaver i kolonne C, D, E og F, og som det mindre i det mere - for det tilfælde, at retten ikke mener, at alle udgaver kan afgiftsfritages - for de udgaver, som retten måtte finde opfylder kravene, subsidiært, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Bilerne i kolonne D er udstyret med en brændstoftank på 5 liter.

..."

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 20. december 2012 følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke anset bilen for omfattet af fritagelsesbestemmelsen for el-drevne køretøjer i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Sagen har været drøftet på et møde med selskabets ejer og advokat, der ligeledes har fremlagt sagen for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Selskabet har rettet henvendelse til SKAT den 3. januar 2012 for at få det dansk designede køretøj, xxx, klassificeret som el-bil i afgiftsmæssig forstand.

Det er oplyst, at bilen er produceret af IH, og at bilen teknisk er opbygget omkring to el-motorer, som driver bilen fremad ved hjælp af elektricitet fra en akkumulator. Akkumulatoren får strøm fra ekstern strømkilde (el-nettet) men vil i nødstilfælde, hvor akkumulatoren er i fare for at løbe tør for strøm, kunne få strøm fra en ladegenerator placeret i køretøjet, som dog ikke står direkte i forbindelse med bilens drivlinje. Ladegeneratoren kan således ikke drive bilen fremad, da der ingen mekanisk forbindelse er og ej heller kan etableres mellem ladegeneratoren og køretøjets hjul. Køretøjet kan dog ikke umiddelbart fungere uden ladegeneratoren, da denne bruges til blandt andet opvarmning og nedkøling af køretøjets kabine.

Specifikt om køretøjets funktion er det angivet, at:

1. Ladegeneratoren kun kan benyttes til at tilføre strøm til akkumulatorerne, når føreren bevidst aktiverer ladegeneratoren via et håndtag i bilen. En advarsel lyser for at informere føreren, når denne mulighed eksisterer.

2. Der er taget stort hensyn til køretøjets sikkerhed i funktion i dagligdagen i den applikation, som er produceret til det danske marked. Især er der lagt vægt på at føreren skal være i stand til at aktivere rækkeviddeforlængeren, mens bilen kører, af sikkerhedsmæssige årsager. Det betyder, at håndtaget er placeret på køretøjets indvendige indretning, inden for rækkevidde af føreren. Eksterne kontakter eller kontakter i motorrummet vil udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for føreren, passageren og andre bilister på vejen, da det at skulle forlade bilen for at aktivere rækkeviddeforlængeren kan medføre at køretøjet bringes til standsning på uhensigtsmæssige steder. Især vil der være sikkerhedsproblemer ved nedbremsning og standsning samt viderebefordring af køretøjet på:

a. Motorveje eller på andre tilkørselsveje med begrænset adgang

b. Hvor der kører tung trafik

c. Barske vejrforhold (sne, frost 0.1.)

d. Snoede veje med og veje med begrænset synlighed.

3. Føreren kan kun aktivere ladegeneratoren, efter at køretøjet har opbrugt sin elektriske rækkevidde (den strøm der var tilgængelig på akkumulatoren efter opladning gennem el-nettet). Denne aktivering kan kun ske manuelt og denne mulighed eksisterer kun indtil bilen igen har fået adgang til ekstern strømkilde (stikkontakt).

4. Køretøjet opfylder alle EU cyklus krav og kan køre mindst 3 New European Drive Cycies (NEDC) på el og uden brug af ladegenerator.

5. Køretøjets specifikationer er som følger:

[udeladt.red.SKAT]

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anset bilen for omfattet af fritagelsesbestemmelsen for el-drevne køretøjer i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13.

I henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13 er eldrevne motorkøretøjer fritaget for afgift, hvis køretøjet er anmeldt til registrering inden udgangen af 2012.

De eldrevne køretøjer er ikke nærmere beskrevet i lovens tekst, men det fremgår af den juridiske vejledning, afsnit E.A.8.1.3.6 , at:

Eldrevne motorkøretøjer er fritaget for afgift.

Fritagelsesordningen omfatter kun egentlige eldrevne køretøjer, dvs. køretøjer med drivkraftsystem, som udelukkende består af elmotorer. Fritagelsesordningen omfatter fx ikke køretøjer, der er forsynet med en benzindrevet ladegenerator, som starter og stopper automatisk, når akkumulatorerne har behov herfor.

Der er ikke påsat andre betingelser om konstruktionen eller for benyttelsen af køretøjerne. El-drevne varebiler vil dog ved registrering med gule nummerplader være omfattet af bestemmelsen i VÆGTAL § 4, stk. 5. Det vil sige, at køretøjerne ikke må benyttes til personbefordring i videre omfang end andre varebiler på gule nummerplader.

Der kan dog ikke stilles krav om, at en varebil fuldt ud skal opfylde de almindelige, gældende regler om konstruktion af sådanne køretøjer.

Køretøjerne skal afgiftsberigtiges hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan ske. El-drevne varebiler forsynes med gule nummerplader. Se REGAL § 2, stk. I, nr. 13 om afgiftsfritagelse for el-drevne køretøjer.

Et el-drevet køretøj skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, hvis køretøjet bliver ændret til at benytte anden drivkraft end elektricitet.

Afgiftsfritagelsen for el-drevne køretøjer blev indført i 1982, for så vidt angår motorvogne med en tilladt totalvægt under 2 tons, utvivlsomt konstrueret og indrettet til godstransport. Fra 1. januar 1984 blev fritagelsen udvidet til at omfatte alle motorkøretøjer under 2 tons.

Baggrunden for indførelsen af fritagelsen var at støtte udviklingen af el-drevne køretøjer. Fritagelsen var tidsbegrænset til 3 år og er efterfølgende blevet fornyet til at gælde indtil udgangen af 2012.

Fritagelserne for registreringsafgift, som fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, skal fortolkes indskrænkende. Det betyder, at det kun er de køretøjer, som opfylder betingelserne for fritagelsen, som reelt kan fritages.

Ifølge fast administrativ praksis, som beskrevet i den juridiske vejledning, omfatter afgiftsfritagelsen kun egentlige el-biler og ikke hybridbiler forsynet med ladegeneratorer. Her skelnes der ikke mellem, om ladegeneratoren er tilsluttet hele tiden under kørsel, om den tilsluttes automatisk eller manuelt efter behov i forbindelse med at oplade batteriet.

Afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13 gælder dermed udelukkende eldrevne motorkøretøjer, som ikke indeholder ladegeneratorer, der benytter andre former for brændstof.

Når SKAT i forslaget til afgørelsen har skrevet, at registreringsafgiftslovens fritagelser skal fortolkes indskrænkende, er det ikke et udtryk for, at SKAT har foretaget et valg. Det følger af de almindelige fortolkningsprincipper, at undtagelser til en hovedregel skal fortolkes indskrænkende.

Lovbestemmelsen giver fritagelse for el-drevne motorkøretøjer. El-drevne køretøjer er ikke nærmere defineret i loven, hvilket ikke er unormalt sammenlignet med andre bestemmelser i registreringsafgiftsloven og bestemmelser i andre love.

På baggrund af bestemmelsens ordlyd, er det SKATs opfattelse, at denne fritagelse alene omfatter egentlige eldrevne motorkøretøjer, dvs. køretøjer med drivkraftsystem, som udelukkende består af elmotorer og ikke hybridbiler forsynet med ladegenerator. Det er i denne henseende uden betydning, om ladegeneratoren er fastmonteret eller til tilkobling eller om ladegeneratoren tilkobles automatisk eller generelt.

Afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13, omfatter herefter udelukkende el-drevne motorkøretøjer, som ikke indeholder ladegeneratorer, der benytter andre former for brændstof end el.

Heraf følger, at en hybridbil eller en xxx bil, som har andre anordninger monteret, der kan fremdrive køretøjet ved hjælp af andre drivmidler, ikke kan anses som afgiftsfritagne el-drevne køretøjer.

SKATs opfattelse i sagen er i overensstemmelse med fast administrativ praksis på området.

SKATs udtalelse af 23. maj 2012 til Landsskatteretten

SKAT har anført, at det fremgår tydeligt af de specifikationer, der er på køretøjet, at der er to forskellige køreprogrammer:

1. Stealth-mode, køres der primært på ren el-drift i alt rækkevidde på 83 km

2. Sport-mode søger en 2,0-liters, 4-cylindret benzinmotor med turbo og ladeluftkøling i alt 260 hk, der producerer strøm via en generator, der fungerer samlet som et "kraftværk", som føder elmotorerne direkte, når batteridriften på "Stealth-mode" er brugt op.

SKAT mener ikke, at den ovenstående motor på 260 hk, som har en samlet rækkevidde på ca. 400 km, på nogen måde kan betragtes som en anordning til brug i "nødstilfælde" for at nå til nærmeste lademulighed.

SKAT mener derimod, at motoren er en anordning, der bruges som en væsentlig energikilde, når man vil køre mere almindelig kørsel, som denne bil er konstrueret til.

SKAT fastholder derfor, at der er tale om en "hybridbil".

SKAT har fremsendt en række artikler vedrørende test og beskrivelse af xxx.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at xxx skal afgiftsfritages efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13.

Repræsentanten har gjort opmærksom på, at Foreningen De Danske Bilimportører (DBI) er indtrådt i sagen som mandatar for H1 A/S.

SKAT traf afgørelse om, at xxx ikke kan blive afgiftsfritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13.

Efter bestemmelsen er et eldrevet motorkøretøj fritaget for registreringsafgift, hvis det er anmeldt til registrering inden udgangen af 2012.

Bestemmelsen daterer sig tilbage til 1982, hvor afgiftsfritagelsen omfattede eldrevne motorvogne til godstransport.

Efter de almindelige bemærkninger til lovforslaget skulle mindre eldrevne varevogne fritages for afgift midlertidigt for en periode af to år. Efter de særlige bemærkninger skulle køretøjerne fritages for registreringsafgift "som en støtte til udviklingen af mindre eldrevne varevogne". Afgiftsfritagelsen blev i 1984 udvidet til også at omfatte biler til personbefordring.

Hverken lovtekst eller bemærkninger definerer nærmere, hvad der forstås ved el-drevne motorvogne, eldrevne varevogne eller eldrevne motorkøretøjer.

SKAT har anført, at SKAT, fordi lovgiver ikke har defineret elbil, har adgang til at definere, hvad SKAT mener en elbil er. I SKATs juridiske vejledning, afsnit E.A.8.1.3.6 , er el-drevne motorkøretøjer defineret således:

Fritagelsesordningen omfatter kun egentlige eldrevne køretøjer, dvs. køretøjer med drivkraftsystem, som udelukkende består af elmotorer. Fritagelsesordningen omfatter fx ikke køretøjer, der er forsynet med en benzindrevet ladegenerator, som starter og stopper automatisk, når akkumulatorerne har behov herfor.

SKAT har herefter begrundet sin fortolkning og afgørelse med, at bestemmelsen om afgiftsfritagelse for eldrevne motorkøretøjer skal forstås indskrænkende, fordi der er tale om en undtagelse til hovedreglen om, at der skal betales registreringsafgift ved indregistrering af motorkøretøjer. Det er derfor SKATs opfattelse, at kun udelukkende batteridrevne elkøretøjer kan afgiftsfritages.

Den af SKAT påberåbte fortolkningsstil er imidlertid ikke i overensstemmelse med sædvanlig fortolkningsstil. Indføjelsen af en undtagelse er netop lovgivers ønske om at fritage visse biltyper for registreringsafgift. Undtagelser skal derfor ikke læses indskrænkende men præciserende i forhold til ordlyden og de formål, som undtagelsen er tænkt at skulle opfylde.

Afgørende må være, at motorkøretøjet drives frem af el, dvs. at køretøjets fremdriftssystem udgøres af en elmotor.

Det kan derfor ikke være afgørende for afgiftsfritagelsen, om en elbil er udstyret med en ladegenerator eller ikke. Afgørende må være generatorens funktionelle del af køretøjet, herunder især om generatoren udgør en del af bilens fremdriftssystem eller har karakter af en sikkerheds- og back up-funktion.

Efter bemærkningerne er formålet med undtagelsen at støtte en dansk produktion af elbiler. Den nationale angivelse af, at det er en dansk produktion, der skal støttes, er efter nutidig opfattelse klart ulovlig i forhold til gældende EU-ret. Formålet må derfor forstås som værende et formål om at støtte udviklingen af elbiler. xxx produceres i øvrigt i Europa.

På dette grundlag har repræsentanten gjort gældende, at afgiftsfritagelsen skal medvirke til at støtte udviklingen af tekniske løsninger, der medvirker til fremme af produktion og udbredelse af den bedste teknologi til eldrevne motorkøretøjer. SKATs definition af elbiler er ikke i overensstemmelse med lovgivers ønske om, at afgiftsfritagelsen skal støtte udvikling af elbiler, men udgør tværtimod en konservativ og udynamisk fastlåsen af batteribiler.

Repræsentanten har yderligere gjort gældende, at afgiftsfritagelsen skal forstås og anvendes formålsbestemt, således at udviklingen af teknologien skal tillægges afgørende vægt, herunder at formålet med den tekniske opbygning af et køretøj er at fremme udbredelsen af biler baseret på el drift.

Ønsket med afgiftsfritagelsen har været at fremme udviklingen af den bedste teknologi til eldrevne køretøjer, og SKATs indskrænkende fortolkning giver ikke mulighed for at støtte og styrke den tekniske udvikling, men er nærmere med til at konservere det tekniske stade.

Det er endvidere gjort gældende, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs indskrænkende fortolkning til fordel for en mere tidssvarende fortolkning med behørig hensyntagen til den tekniske udvikling, således at afgiftsfritagelsen også kun anvendes på moderne el- drevne motorkøretøjer og ikke blot på batteridrevne køretøjer.

xxx er en fuldt ud eldrevet elbil, hvis batterikapacitet er så stor, at kapaciteten lever op til de bedste biler i kategorien af batteridrevne biler. Batterierne oplades fra el- nettet fra en sædvanlig stikkontakt.

Batterikapaciteten og elmotorernes effekt er tilpasset bilens størrelse og vægt, og xxx opfylder alle EU-cykluskrav til eldrevne køretøjer og kan køre mere end 80 km på batterikapaciteten.

Bilen fremdrives udelukkende af elmotoren, der er drevet af strøm fra batterierne.

xxx er udstyret med en generator, som drives af en brændstofmotor. Herved kan der genereres strøm til bilens aktive og passive sikkerheds- og nødvendige back up systemer, ligesom der også kan generes strøm til opvarmning og køling af kabinen. Det er anerkendt, at det er uforholdsmæssigt tungt for batterierne at levere strøm til disse systemer, og at det er mere energiøkonomisk løbende at producere den nødvendige strøm til disse systemer ved hjælp af generatoren. Brændstofsystemer til opvarmning mv. er anvendt i andre el-biler med afgiftsfritagelse.

Som en del af bilens aktive sikkerhedssystem giver generatoren herudover mulighed for, at bilen i nødstilfælde, hvis batteriernes spændingsniveau falder, og batterieffekten ikke er tilstrækkelig til at bringe bilen til en stikkontakt til genopladning, kan bringes til at køre videre med tilstrækkelig hastighed og tilstrækkelig afstand til at returnere til en lade mulighed. I et sådant tilfælde vil brændstofmotoren manuelt kunne igangsættes til at generere strøm på generatoren til batterierne, således at bilen kan køre det nødvendige stykke vej til en stikkontakt og genopladning. Generatoren kan kun generere strøm til batterierne, hvis spændingsniveauet og batterieffekten er utilstrækkelig.

Generering af strøm til batterierne kan kun igangsættes manuelt af føreren ved aktivering af et håndtag/greb i kabinen, og først når batteriernes kapacitet er tæt på at være brugt op. Strømgenereringen til batterierne kan ikke igangsættes, før bilen selv oplyser føreren her om.

Hverken brændstofmotoren eller generatoren har forbindelse med bilens transmission eller drivline, og brændstofmotoren kan således ikke på noget tidspunkt tilføre selvstændig eller forøget kraft til bilens fremdrift ud over elmotorens kraft.

xxx er dermed en egentlig elbil, som kun fremdrives af elmotorer og kun med strøm fra batterierne. Herved adskiller xxx sig teknisk grundlæggende fra andre elbiler på markedet, der ud over elmotor er udstyret med mekaniske, direkte eller indirekte kraftoverførselssystemer til støtte af elmotoren. Noget sådant er xxx ikke udstyret med.

Da xxx kun kan fremdrives af elmotorerne og kun med strøm fra batterierne, opfylder xxx utvivlsomt lovens krav om at være et eldrevet motorkøretøj som betingelse for at være fritaget for registreringsafgift.

For så vidt angår bilens tekniske specifikationer, har repræsentanten henvist til en kopi af brev af 3. januar 2012 fra H1 til SKAT.

Repræsentantens indlæg af 27. juni 2012

Repræsentanten har i forlængelse af SKATs høringssvar skrevet et indlæg til sagen.

Repræsentanten gør her gældende. at SKAT ikke har hjemmel til at afvise afgiftsfritagelsen, blot fordi en bil kan betegnes som en hybridbil. Hverken lovens bestemmelse, lovens bemærkninger eller lovens formål fører til en fortolkning, hvorefter hybridbiler er afskåret fra at opnå afgiftsfritagelse.

Repræsentanten har anført, at SKATs beskrivelse af bilens teknik i udtalelsen af 23. maj 2012 ikke er korrekt. Repræsentanten har herefter understreget, at bilen alene drives af elmotorerne, og at der ikke er nogen kontakt mellem bilens brændstofmotor, generator og el-motor.

Det er herefter gjort gældende, at det ikke er en betingelse for at være en elbil, at bilen alene er udstyret med batterier. En sådan definition har ikke støtte i loven og er heller ikke i overensstemmelse med de gængse, internationale definitioner af eldrevne motorkøretøjer. Begrebet elbil omfatter både batteribiler og hybridbiler.

Loven giver ikke støtte for, at det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at bilen alene er udstyret med batteriet.

Afgiftsfritagelsen har til formål at støtte udviklingen af elbiler. Batteribiler er i den sammenhæng ikke længere udtryk for nogen udvikling. Forskning og udvikling af elbiler finder i dag sted inden for hybridteknologien, herunder ikke mindst plug-in hybridteknikken, som det væsentligste udviklingsområde.

Repræsentanten har herefter forklaret, at alle xxx biler har eksternt opladeligt batteri (plug-in) og at bilen leveres i en række forskellige udgaver med forskellig tankkapacitet.

Repræsentanten har yderligere forklaret, at det uden videre vil være muligt, at fremstille en model af xxx alene med batterikapacitet uden adgang til at benytte brændstof. Trafikstyrelsen har i e-mail af 17. april 2012 i overensstemmelse med hidtidig praksis udtalt, at et sådant ombygget køretøj efter Trafikstyrelsens opfattelse vil kunne indregistreres som elbil. I så tilfælde vil SKAT uden videre skulle afgiftsfritage køretøjet.

Det forekommer repræsentanten at være uforståeligt, hvis sådanne ændringer skulle være påkrævet for at opnå afgiftsfritagelse, når xxx i de foreliggende udgaver demonstrerer de grundige og innovative forsknings- og udviklingsarbejder, der også fremover skal bringe produktionen og anvendelsen af eldrevne motorkøretøjer frem til nye og forbedrede resultater.

SKAT har tidligere afgiftsfritaget biler, som er udstyret med brændstofbrændere til bl.a. opvarmning af bilernes kabine.

Brændstofbrændere sikrer, at batterikapaciteten anvendes til kørsel og ikke til opvarmning, hvorved kørerækkevidden forlænges. Der er ingen praktisk eller principiel forskel på, om man sparer batterikapacitet til opvarmning ved hjælp af en brændstofbrænder, eller om en brændstofmotor generer strøm til batterierne, og strømmen derefter anvendes til opvarmning.

Repræsentanten har fastholdt, at bilen er et eldrevet motorkøretøj, som alene fremdrives af elmotorer, og at den derfor opfylder lovens krav til afgiftsfritagelse. Det er endvidere fastholdt, at loven ikke giver hjemmel til, at kun batteribiler er afgiftsfritaget.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13, at et eldrevet motorkøretøj er fritaget for afgift, hvis det anmeldes til registrering inden udgangen af 2012.

Den oprindelige bestemmelse blev indført i loven i 1982, hvor afgiftsfritagelsen omfattede eldrevne motorvogne til godstransport.

Efter de almindelige bemærkninger til lovforslaget skulle mindre eldrevne varevogne fritages for afgift midlertidigt for en periode af to år. Efter de særlige bemærkninger skulle køretøjerne fritages for registreringsafgift "som en støtte til udviklingen af mindre eldrevne varevogne".

Afgiftsfritagelsen blev i 1984 udvidet til også at omfatte biler til personbefordring.

Hverken lovtekst eller bemærkninger definerer nærmere, hvad der forstås ved el-drevne motorvogne, eldrevne varevogne eller eldrevne motorkøretøjer.

Det bemærkes, at afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, herunder stk. 1, nr. 13, er en undtagelse fra den almindelige registreringsafgiftspligt efter registreringsafgiftslovens § 1 om registreringspligtige køretøjer.

Som undtagelse til den almindelige registreringsafgiftspligt er der ikke, uden støtte i andre retskilder, grundlag for en udvidende fortolkning af begrebet, således at bestemmelsen omfatter køretøjer, hvor en del af el-driften understøttes af konventionelt brændstof.

xxx-bilen drives udelukkende af en el-motor, der er forbundet til batterier. Disse batterier kan oplades enten via el-nettet eller via en benzindrevet generator. Idet det ene af bilens to uafhængige energikilder, der bruges til bilens fremdrift, alene indirekte er el, kan Landsskatteretten ikke anse bilen for eldrevet. Den juridiske vejledning, afsnit E.A.8.1.3.6 , giver ikke grundlag for en anden fortolkning.

SKATs afgørelse skal derfor stadfæstes.

Et retsmedlem udtaler:

Idet bilens fremdriftssystem udelukkende er drevet af en elmotor, er xxx omfattet af ordlyden i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13. SKAT har ikke, hverken i loven eller i SKATs juridiske vejledning, grundlag for ikke at anse køretøjet for omfattet af afgiftsfriheden.

Klageren skal på denne baggrund gives medhold.

Landsskatterettens afgørelse

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af direktør NJ.

NJ har forklaret, at han er administrerende direktør i H1 A/S, der importerer og videresælger biler fra bl. a. G1.

Den bil, der er søgt afgiftsfritagelse for, er det seneste teknologiske fremskridt. Det er en 4 personers bil, designet af IH. Den produceres i Europa og markedsføres af et udenlandsk selskab. Man ønskede at skabe en bil, der tilgodeser miljøet uden at gå på kompromis med øvrige krav. Det er en elbil med rækkeviddeforlænger. Batteriet leverer strøm til 2 elmotorer. Strømmen til batteriet kommer fra en stikkontakt. Hvis batteriet løber tør for strøm, har man mulighed for at hente strøm fra en generator, der er ombord i bilen. Generatoren sættes igang - for biler til det danske marked - når batteriet i bilen er tømt for strøm. Føreren aktiverer den manuelt ved et håndtag i kabinen. Generatoren går så igang med at producere strøm til batteriet. Der er ingen mekanisk forbindelse til hjulene. Det er en forbrændingsmotor, der driver generatoren. Motoren får energi fra brændstof i en tank i bilen. Den kører på benzin - 95 blyfri. Der er således brændstof i køretøjet. Tanken i bilerne rummer fra 5 - 36 liter. De markedsfører også andre elbiler, der har brændstof ombord til at varme bilen op. Disse biler er afgiftsfritaget. Dette brændstof bliver også forbrændt.

Stealth-mode er fra fabrikkens sides indrettet således, at bilen kun kører på strøm - altså uden at få tilført strøm fra generatoren. Sport-mode kan tilkobles manuelt fra førerens side, så generatoren leverer ekstra strøm til de to motorer, der driver bilen frem. I den model, de gerne vil sælge, har man ikke mulighed for at køre bilen i Sport-mode. Man har altså en begrænset version, der blandt andet giver længere accelerationstid. I Sport-mode får man tilført ekstra kilowatt, men der er som sagt ikke Sport-mode i den model, de ønsker at markedsføre i Danmark. Det er for at tilpasse bilen til det danske registreringssystem. Man kan f. eks. også omdanne en almindelig personbil til en bil på gule plader for at opnå en afgiftsreduktion. Det har man gjort i mange år.

Forevist hjælpebilag - støttebilag 1 - forklarede NJ, at der er tale om afgiftsberegning af en bil fra et leasingselskab. Afgiftstillægget på 5.500 kr. stemmer ikke overens med deres beregninger. Det må være forkert. De opnår en afgiftsnedsættelse på 130.000 kr. på bilen af typen B. De kan sælge bilerne andre steder. I Danmark har de kun solgt 4.

Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede NJ, at 3 af modellerne har en tankkapacitet på 36 liter. Det svarer til det, som man finder på en VW UP. Når man aktiverer generatoren, kan man køre 400 km længere. Derefter kan man godt fylde 36 liter mere på og igen køre 400 km. Der er således ikke nogen begrænsninger for, hvor ofte man kan fylde benzin på og fortsætte kørslen. Det oplyser de kunderne om, og det lægger kunderne formentlig vægt på. Det samme gælder for bilen med en tankkapacitet på 5 liter. For hver opfyldning kan man køre yderligere 37 km. Det er rigtigt, at man ikke kan læse det nogen steder, men det oplyser de. Det er således rigtigt, at der ikke er nogen begrænsninger på, hvor langt bilerne kan køre ved opfyldning af brændstoftanken.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 13. november 2013 anført følgende:

"...

Anbringender

Det gøres gældende,

at xxx er et el-drevet køretøj,

at xxx er et el-drevet køretøj i registreringsafgiftslovens forstand,

at xxx skal fritages for registreringsafgift,

at det er uhjemlet at indskrænke fritagelsen for registreringsafgift til kun at omfatte batteribiler,

at xxx opfylder alle krav, der kan stilles til batteribiler, og at xxx allerede derfor skal fritages for registreringsafgift,

at xxx fungerer og er indrettet til at fungere uden hjælp fra ladegeneratoren, og at ladegeneratoren ikke er nødvendig for sædvanlig anvendelse af bilen,

at ladegeneratoren er en sikkerhedsforanstaltning, som sikrer, at xxx kan køre til opladning, selv om batterierne er tømt,

at fritagelsesbestemmelsen skal forstås og anvendes formålsbestemt,

at formålet med fritagelsesbestemmelsen er at støtte udviklingen af eldrevne køretøjer,

at udvikling af el-drevne køretøjer ikke kan indskrænkes til kun at omfatte batteribiler,

at Skatteministeriets indskrænkende fortolkning ikke opfylder lovens formål om, at afgiftsfritagelsen skal støtte udviklingen af el-drevne køretøjer,

at Skatteministeriets indskrænkende fortolkning af fritagelsesbestemmelsen cementerer en forældet teknologi,

at Skatteministeriet derved hindrer opfyldelsen af lovens udtrykkeligt angivne formål og derved modarbejder lovgivers ønsker og hensigter,

at sagsøgers fortolkning ikke er en udvidende fortolkning af lovens bestemmelse eller formål, men en præciserende fortolkning af dens ordlyd sammenholdt,

at den juridiske vejlednings afsnit E.A.8.1.3.6 ikke er overensstemmende med lovens formål eller bemærkningerne til L86, hvis afsnit E.A.8.1.3.6 er tænkt at skulle begrænse afgiftsfritagelsen til kun at gælde batteribiler.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 13. november 2013 anført følgende:

"...

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at de i sagen omhandlede modeller af personbilen "xxx" ikke er eldrevne motorkøretøjer i registreringsafgiftslovens forstand, da deres drivkraftsystem understøttes af en konventionel forbrændingsmotor. Denne konstruktion udelukker, at der er tale om et eldrevet køretøj i lovens forstand. SKAT har derfor med rette nægtet sagsøgeren afgiftsfritagelse for køretøjerne i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 13. Der skal svares registreringsafgift af køretøjerne efter registreringsafgiftslovens § 1 opgjort efter de almindelige regler i lovens § 4.

Det fremgår af den dagældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 13, at et eldrevet motorkøretøj er fritaget for afgift, hvis det anmeldes til registrering inden udgangen af 2012.

Den oprindelige bestemmelse (om fritagelse for mindre eldrevne motorvogne ikke under 2 tons, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, dvs. varevogne) blev indsat i registreringsafgiftsloven ved lov nr. 84 af 17. marts 1982. Ved ændringslov nr. 564 af 7. december 1983 blev afgiftsfritagelsen udvidet til at omfatte eldrevne personmotorkøretøj er med virkning fra 1. januar 1984.

Afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftsloven for eldrevne motorkøretøjer er midlertidig, men er flere gange blevet forlænget af lovgiver ved lov, senest til udgangen af 2015, jf. lov nr. 924 af 18. september 2012.

Det fremgår ikke direkte af registreringsafgiftslovens ordlyd eller forarbejder, hvad der forstås ved "eldrevet motorkøretøj". Det gøres dog gældende, at det følger af en naturlig og sædvanlig sproglig forståelse af begrebet "eldrevet motorkøretøj" (en "elbil" i daglig tale), at der er tale om et køretøj, som udelukkende drives af el, og ikke på nogen måde er monteret med og er drevet af, eller helt eller til dels kan drives eller understøttes af en konventionel forbrændingsmotor. Det gøres endvidere gældende, at denne fortolkning støttes af formålet med afgiftsfritagelsen, som er at begunstige elbiler afgiftsmæssigt, hvis anvendelse indebærer en mindre miljøbelastning end traditionelle biler, der drives af en konventionel forbrændingsmotor. Lovgivningsmagten har endvidere flere gange ved forlængelser af afgiftsfritagelsen for elbiler i registreringsafgiftsloven lagt til grund, at fritagelsen alene omfatter egentlige eldrevne køretøjer og ikke hybridbiler som de i nærværende sag omfattede, jf. nedenfor.

Af forarbejderne til registreringsafgiftsloven er det i forbindelse med forlængelse af fritagelsesordningen for eldrevne køretøjer endvidere flere gange fremhævet, at eldrevne biler bl.a. har den fordel, at der ikke er direkte udstødning til gaderummet (jf. Folketingstidende, 1999/2000, Tillæg A, side 6436, Folketingstidende 2003/2004, Tillæg side 3877, Folketingstidende 2006/2007, Tillæg A, side 2939, og Folketingstidende 2007/2008, Tillæg side 1904). Det er således en forudsætning for at kunne anse et køretøj for at være eldrevet i registreringsafgiftslovens forstand, at dette ikke har direkte udstødning til gaderummet. xxx-bilernes ladegenerator er drevet af en forbrændingsmotor, hvilket betyder, at denne betingelse ikke er opfyldt, hvorfor xxx heller ikke af denne grund kan anses for at være et eldrevet køretøj i registreringsafgiftslovens forstand.

Det bemærkes endelig, at afgiftsfritagelsen efter den dagældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 13, er en undtagelse fra den almindelige registreringsafgiftspligt efter registreringsafgiftslovens § 1 for motorkøretøjer. Som undtagelse til den almindelige registreringsafgiftspligt er der ikke grundlag for en udvidende fortolkning af begrebet "eldrevet motorkøretøj", således at bestemmelsen også skulle omfatte køretøjer, hvor eldriften understøttes af konventionelt brændstof.

Fast administrativ praksis er i overensstemmelse hermed.

Af Den Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit E.A.8.1.3.6 , fremgår således:

"...

Eldrevne motorkøretøjer er fritaget for afgift.

Fritagelsesordningen omfatter kun egentlige eldrevne køretøjer, dvs. køretøjer med drivkraftsystem, som udelukkende består af elmotorer. Fritagelsesordningen omfatter fx ikke køretøjer, der er forsynet med en benzindrevet ladegenerator, som starter og stopper automatisk, når akkumulatorerne har behov herfor.

Der er ikke fastsat andre betingelser om konstruktionen eller for benyttelsen af køretøjerne. El-drevne varebiler vil dog ved registrering med gule nummerplader være omfattet af bestemmelsen i VÆGTAL 4, stk. 5. Det vil sige, at køretøjerne ikke må benyttes til personbefordring i videre omfang end andre varebiler på gule nummerplader.

Der kan dog ikke stilles krav om, at en varebil fuldt ud skal opfylde de almindelige, gældende regler om konstruktion af sådanne køretøjer.

Køretøjerne skal afgiftsberigtiges hos SKAT, inden registrering efter færdselsloven kan ske. Eldrevne varebiler forsynes med gule nummerplader.

Se REGAL § 2, stk. 1, nr. 13 om afgiftsfritagelse for el-drevne køretøjer.

Et el-drevet køretøj skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, hvis køretøjet bliver ændret til at benytte anden drivkraft end elektricitet.

..."

Det fremgår ligeledes af den bilafgiftsretlige teori, at afgiftsfritagelsen for eldrevne motorkøretøjer alene omfatter egentlige eldrevne køretøjer, dvs. køretøjer med drivkraftsystem, som udelukkende består af elmotorer, jf. Randi Christiansen & Peter K. Svendsen, Bilafgifter og bilbeskatning, (2009), s. 44-45.

Sagsøgeren har påstået afgiftsfritagelse for modellerne i sagens bilag 3, kolonne C, D, E og F.

Fælles for disse modeller af xxx-bilen er, at de har to el-motorer, der driver bilen fremad ved hjælp af elektricitet fra en akkumulator. Denne akkumulator får enten elektricitet fra en ekstern strømkilde eller fra en ladegenerator, jf. sagens bilag 2. Denne ladegenerator er drevet af en forbrændingsmotor.

Batterierne i xxx kan oplades enten via el-nettet eller via den brændstofdrevne generator i bilen. Den brændstofdrevne ladegenerator i xxx er forbundet direkte til bilens kørebatterier.

Alle de modeller af xxx-bilen, som sagsøgeren påstår fritaget for registreringsafgift, vil således kunne anvendes til kørsel udelukkende ved hjælp af den brændstofdrevne ladegenerator, der er monteret i køretøjet.

Det bemærkes desuden i relation til de modeller, der er beskrevet i kolonne C, E og F, at de alle har en tankkapacitet på 36 liter, jf. bilag 3, side 4. Sagsøgeren anfører selv i replikken, side 3, at dette medfører en forlænget kørerækkevidde på ca. 400 km. Særligt for så vidt angår disse modeller af xxx vil kørsel udelukkende via den brændstofdrevne ladegenerator således være en relevant mulighed, henset til, at kørerækkevidden for disse modeller er ca. 400 km.

Sagsøgeren har under sagens behandling ved Landsskatteretten anført, at muligheden for tilkobling af bilens brændstofdrevne generator alene er til stede for, at bilen i nødstilfælde kan nå til den nærmeste ladestation. Særligt for modellerne i bilag 3, kolonne C, E og F, er dette ikke korrekt. En forlænget kørerækkevidde på ca. 400 km kan ikke anses for at være en foranstaltning til nødstilfælde.

Det gøres på denne baggrund gældende, at de i sagen omhandlede modeller af "xxx" er ikke eldrevne køretøjer, da den ene af bilernes energikilder, der producerer elektricitet til kørebatterierne drives af en forbrændingsmotor. xxx-bilerne kan således indirekte drives af konventionelt brændstof. Det er uden betydning for vurderingen af, hvorvidt der er tale om et eldrevet køretøj, om den brændstofdrevne ladegenerator er tilsluttet under kørslen. Det er endvidere uden betydning for den afgiftsretlige vurdering, om den brændstofdrevne ladegenerator tilsluttes automatisk eller manuelt i forbindelse med opladning af kørebatteriet i bilen. Selve den omstændighed, at køretøjerne er påmonteret en forbrændingsmotor, udelukker, at de anses for eldrevne i registreringsafgiftslovens forstand.

Afgiftsfritagelsen i registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 13, omfatter efter sin ordlyd udelukkende eldrevne køretøjer. Der er ikke støtte for en fortolkning af bestemmelsen, således at den skulle omfatte andre køretøjer, der indeholder en ladegenerator, der er konstrueret, så den kan benytte andre energikilder end el.

Uanset at xxxs brændstofdrevne generator ikke har direkte forbindelse til bilens drivakse, er den ene af bilens to uafhængige energikilder, der kan bruges til bilens fremdrift, en traditionel forbrændingsmotor. xxx kan således ikke anses for at være et eldrevet køretøj med den virkning, at køretøjet kan fritages for registreringsafgift.

xxx må derimod anses for at være en såkaldt "hybridbil" (plug-in hybridbil). Ved en hybridbil forstås en bil, som har mindst to forskellige kilder til at danne fremdrift. Der kan f.eks. være tale om en bil med både en elektrisk motor, der benytter elektricitet, og en forbrændingsmotor, der bruger benzin. Begge motorer kan give bilen fremdrift hver for sig eller i nogle tilfælde også i kombination. Der kan også være tale om, at forbrændingsmotoren driver en generator, der leverer strøm til elektromotoren, som tilfældet er i nærværende sag. Afgiftsfritagelsen i den dagældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 13, omfatter ikke sådanne motorkøretøjer.

Registreringsafgiftsloven blev ændret ved lov nr. 127 af 27. februar 2004 om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove (Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af afgiftsfritagelserne for eldrevne køretøjer), hvorefter fritagelsen for eldrevne køretøjer blev forlænget fra udgangen 2003 til udgangen af 2006. I forbindelse med ændringsforslagets behandling i Folketinget blev en eventuel fritagelse for hybridbiler drøftet. Det fremgår således direkte af forarbejderne (Folketingstidende 2003/2004, Tillæg A, side 3884), at hybridbiler ikke skulle omfattes af afgiftsfritagelsen:

"...

Lovforslaget er ikke udbygget med en afgiftsfritagelse for hybridbiler, det skyldes dels, at regeringens rapport fra i foråret vedrørende en mulig omlægning af registreringsafgiften viste, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved en generel omlægning af registreringsafgiften var for høje i forhold til de miljømæssige gevinster, og dels at det vil kræve en nærmere udredning at finde den rette balance i en eventuel afgiftsnedsættelse for hybridbiler. Videre bemærkes, at brændstofforbrugsafgiften og registreringsafgiften allerede har stærke incitamenter til fremme af biler, der har usædvanlig god brændstoføkonomi, hvortil kommer, at selve brændstofprisen også indeholder et stærkt incitament til al vælge biler med god brændstoføkonomi.

..."

Der er således fra lovgivers side taget positivt stilling til spørgsmålet om, hvorvidt hybridbiler som de i sagen omhandlede bilmodeller er fritaget for registreringsafgift, i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt afgiftsfritagelsen skulle udvides, og lovgiver har lagt til grund, at sådanne køretøjer ikke er omfattet af den gældende afgiftsfritagelse for eldrevne motorkøretøjer.

Samme retsstilling har lovgiver igen lagt til grund i Folketingets Skatteudvalgs betænkning af 27. februar 2008 over lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007 om lov om ændring af registreringsafgiftsloven m.fl. love (Justering af afgiftsberegningen for brugte biler m.v., afgiftsfritagelse af brint- og elbiler og udvidelse af ordningen med registrerede virksomheder, jf. Folketingstidende 2007/2008 (2. samling), Tillæg B, side 188, der blev endeligt vedtaget som lov nr. 265 af 23. april 2008). Et mindretal i Folketinget foreslog en rabat i registreringsafgiften på kr. 50.000 for hybridbiler, hvilket dog blev afvist af Folketingets flertal. Det lå forudsætningsvis til grund for ændringsforslaget, at sådanne hybridbiler ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen for elbiler, idet en rabat på afgiften ikke ville være relevant, hvis sådanne køretøjer var helt fritaget for afgift.

På denne baggrund gøres det gældende, at hybridbiler som de i sagen omhandlede modeller af bilen af mærket xxx er registreringsafgiftspligtige efter registreringsafgiftslovens § 1, og at denne afgiftsmæssige stilling stedse har været forudsat af lovgivningsmagten. En afgiftsfritagelse af et hybrid-køretøj som de i nærende sag omhandlede biler som påstået af sagsøgeren ville således klart være i strid med registreringsafgiftsloven og lovgivers forudsætninger vedrørende fritagelsesordningen for elbiler.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter § 2, stk. 1, nr. 13 (nu § 2, stk. 1, nr. 14) i registreringsafgiftsloven er "et eldrevent motorkøretøj" fritaget for afgift.

Bestemmelsen om afgiftsfritagelse er en undtagelse til lovens § 1, hvorefter der skal svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregistret.

Retten lægger efter det oplyste til grund, at personbilerne af mærket xxx i alle 4 udgaver, som omfattet af sagsøgers påstand, drives af el motorer, der er forbundet til batterier. Batterierne oplades via elnettet eller via en benzindreven generator. Der er ikke fra generatoren forbindelse til bilens transmission eller drivline, og generatoren skal igangsættes manuelt af føreren. Genereres der strøm fra ladegeneratoren til bilens batterier, giver det en forlænget kørerækkevidde på ca. 400 km - for model D på ca. 30 km.

Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt xxx personbilen i alle eller nogle udgaver er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13 (nu nr. 14). Undtagelsesbestemmelsen, der stedse har været midlertidig, har for varevogne - og senere tillige for personvogne - været gældende siden 1982, og afgiftsfritagelsen er efterfølgende forlænget, senest til udgangen af 2015.

Af forarbejderne til registreringsafgiftsloven er det i forbindelse med forlængelse af fritagelsesordningen flere gange anført, at eldrevne biler bl. a. har den fordel, at der ikke er direkte udstødning til gaderummet, (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, side 6436, Folketingstidende 2003/ 2004, Tillæg side 3877, Folketingstidende 2006/2007, Tillæg A, side 2939, og Folketingstidende 2007/2008, Tillæg A, side 1904).

Af Skats juridiske vejledning 2011-2, afsnit E.A.8.1.3.6 , fremgår, at fritagelsesordningen for eldrevne motorkøretøjer kun omfatter

"...

egentlige eldrevne køretøjer, dvs. køretøjer med drivkraftsystem, som udelukkende består af el-motorer. Fritagelsesordningen omfatter fx ikke køretøjer, der er forsynet med en benzindrevet ladegenerator, som starter og stopper automatisk, når akkumulatorerne har behov herfor.

...

Et el-drevet køretøj skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, hvis køretøjet bliver ændret til at benytte anden drivkraft end elektricitet.

..."

Henset til at bilerne af mærket xxx - som den ene af bilernes energikilder, der producerer elektricitet til batterierne - er forsynet med en ladegenerator, der er drevet af en forbrændingsmotor og med bemærkning, at det følger af almindelige fortolkningsprincipper, at undtagelsesbestemmelser fortolkes indskrænkende, finder retten ikke, at disse biler er eldrevne køretøjer i registreringsafgiftslovens forstand. Det forhold, at ladegeneratoren tilsluttes manuelt i forbindelse med opladning af batterierne under kørslen, kan heroverfor - og med bemærkning af vejledningen alene nævner "en benzindrevet ladegenerator, som starter og stopper automatisk" som et eksempel - ikke føre til andet resultat.

Retten finder således, at xxx bilerne er såkaldte hybridbiler (plugin hybridbil), der har mindst to forskellige kilder til at danne fremdrift.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 127 af 27. februar 2004 om ændring af pvc-afgiftsloven og andre afgiftslove, at

"...

Lovforslaget er ikke udbygget med en afgiftsfritagelse for hybridbiler, det skyldes dels, at regeringens rapport fra i foråret vedrørende en mulig omlægning af registreringsafgiften viste, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved en generel omlægning af registreringsafgiften var for høje i forhold til de miljømæssige gevinster, og dels at det vil kræve en nærmere udredning at finde den rette balance i en eventuel afgiftsnedsættelse for hybridbiler. Videre bemærkes, at brændstofforbrugsafgiften og registreringsafgiften allerede har stærke incitamenter til fremme af biler, der har usædvanlig god brændstoføkonomi, hvortil kommer, at selve brændstofprisen også indeholder et stærkt incitament til at vælge biler med god brændstoføkonomi.

..."

(Folketingstidende 2003/2004, Tillæg A, side 3884). Det fremgår endvidere af betænkning over forslag til ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, at et mindretal foreslog at nedsætte afgiften for hybridbiler med 50.000 kr. (Folketingstidende 2. samling, Tillæg B, side 188 ff.). Det fremgår af forhandlingerne i Folketinget, at forslaget blev afvist af et flertal.

Retten finder herefter, at det må anses for forudsat, at hybridbiler, som de omhandlede xxx biler, ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 13 (nu 14). Det bemærkes herved, at en afgiftsnedsættelse ville være irrelevant, såfremt sådanne biler var fritaget for afgift.

Sagsøgte frifindes derfor for de nedlagte påstande.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 20.000 kr. og til dækning af øvrige omkostninger 1.005 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, De Danske Bilimportører som mandatar for H1 A/S, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 21.005 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.