Dokumentets metadata

Godtgørelse af elafgift af elektricitet anvendt til drift af serverfaciliteter

Skatterådet bekræfter, at afgiften af elektricitet anvendt til spørgers produkt "databehandlingsplatform", er godtgørelsesberettiget efter praksis om edb-bureauer.Det bindende svar får virkning såvel bagudrettet som fremadrettet.

Spørgsmål

1. Er afgiften af elektricitet anvendt til produktet "databehandlingsplatform" godtgørelsesberettiget efter reglerne om edb-bureau, jf. Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit E.A.4.6.3.2 ?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver virksomhed inden for internetbranchen. Spørgers hovedaktivitet består af salg af en databehandlingsplatform, hvorfra kunderne får oplysning om, hvor ofte internetbrugere benytter deres onlinereklamer, eller søger på deres navn via søgemaskiner så som Google.

Oplysningerne om internetbrugernes brug af de pågældende reklamer og antallet af online-søgninger indsamles maskinelt via databehandlingsplatformen, og videresendes maskinelt via spørgers databehandlingsplatform. Det vil sige, at dataindsamlingen, den efterfølgende rapportering til kunderne om brugen af onlinereklamer og søgninger, sker automatisk.

Konkret får spørgers kunder adgang til at logge på spørgers databehandlingsplatform og oprette tags, dvs. såkaldte links til annoncer, websider, søgeord etc., som de gerne vil følge. Kunderne og de medier, de samarbejder med, indsætter dernæst disse tags på deres kundens annoncer, websider, e-mails, osv.

Når en internetbruger klikker på en onlinereklame med det pågældende tag, registreres det på spørgers servere. Spørgers servere modtager, og registrerer hver eneste visning, klik og besøg.

For visse typer data som eksempelvis søgeord på Google, Bing og Yahoo kan kunderne benytte spørgers API (Application Programming Interface) til automatisk at lede disse data over på spørgers servere, uden at skulle logge ind i systemet og oprette nye "tags".

Spørger modtager løbende kundernes internettrafik. Dataene fra internettrafikken bearbejdes løbende elektronisk og ledes herefter elektronisk tilbage til kunderne, som modtager dataene aggregeret i mange dimensioner. Data genereres enten automatisk fra serverne til kunderne, eller når kunderne logger ind i systemet, og anmoder om eksekvering af rapporter.

Der anvendes ikke menneskelige ressourcer til bearbejdning af data, og de data, som kunden modtager, er dannet elektronisk i systemet.

Data-output benyttes primært af kunderne til løbende at give indsigt i, hvordan internetrelaterede aktiviteter forløber, især onlineannoncering, websitebesøg og tilknyttet salg. De anvendes således til at føre kontrol af og afregning over for deres partnere, samt til at styre og optimere deres online-aktiviteter.

Kunderne er primært bureauer, som benytter systemet som en del af deres service til deres kunder, og derved løbende kan levere data på disse aktiviteter.

Størstedelen af spørgers indtægter kommer fra dette trafikbaserede produkt. Kunderne faktureres ud fra belastningen af platformen.

Al databehandling i forbindelse med dette produkt foregår fra to datacentre i hovedstadsområdet, som er fysisk placeret i store hosting-centre. I datacentrene er det månedlige forbrug på denne ekstreme mængde databehandling meget høj, og under fuld belastning forbruges et større antal kWh per måned. Elforbruget til produktet faktureres selvstændigt.

Den resterende del af spørgers indtægt kommer fra hosting af videofiler, kreativ design, og individuelle rammeaftaler omkring teknisk hjælp. Elforbruget til denne del af virksomheden belaster ikke de to datacentre, og er utvivlsomt omfattet af reglerne om liberalt erhverv, jf. reglerne om bureauvirksomhed.

Der er 14 ansatte på kontoret i Danmark, som ligger i København K.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med "ja", under henvisning til, at spørgers elforbrug til produktet "databehandlingsplatform" er omfattet af reglerne om edb-bureau og dermed godtgørelsesberettiget procesenergi, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1.

Ifølge elafgiftslovens § 11, stk. 1 kan momsregistrerede virksomheder få godtgjort afgiften af elektricitet, i samme omfang som der er fradrag for momsen bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde.

Af lovens § 11, stk. 2 følger, at godtgørelse ikke kan finde sted for så vidt angår de i bilag 1 til loven nævnte ydelser. Listen omfatter i gængs tale det liberale erhverv, herunder er blandt andet nævnt bureauer.

Af den juridiske vejlednings afsnit E.A.4.6.3.2 fremgår dog, at Edb-bureauer er undtaget fra bilag 1 om bureauvirksomhed;

"...Edb bureauer kan dog få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om virksomheder, der udfører periodiske edbmæssige produktionsopgaver for andre. Derimod kan fx en bureauvirksomheds anvendelse af edb - som en integreret del af udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau..."

Edb-bureauer kan således få godtgjort afgiften af elforbruget til drift af edb-materiel, under forudsætning af at der er tale om periodiske edbmæssige produktionsopgaver for andre, og forbruget alene omfatter elektricitet i forbindelse med disse produktionsopgaver.

I sagen SKM 2008.670LSR var et selskab, der drev forretning inden for internetsikkerhed, berettiget til godtgørelse af afgiften af el anvendt til drift af edb-materiel og andet materiel med direkte betydning for edb-driften.

Selskabets løsning gik ud på, at kundernes trafik på Internettet blev ledt gennem selskabets servere, hvor trafikken blev scannet. Landskatteretten fandt, at:

• kunderne leverede alle de nødvendige grunddata i den form, at kundernes internettrafik blev ledet gennem selskabets servere.
• selskabet bearbejdede de modtagne data, i den form at dataene blev renset.
• de rensede data blev returneret til kunden.

Og at selskabet derfor afsatte edb-ydelser, og derfor måtte anses som et egentligt edb-servicebureau.

I sagen udtaler Landsskatteretten endvidere, at "Sondringen mellem et egentligt edb-bureau og en virksomhed, der i større eller mindre grad anvender edb i forbindelse med driften, synes herefter at skulle drages således, at edb-bureauer er virksomheder, der afsætter egentlige edb-serviceydelser, hvorimod andre bureauvirksomheder er virksomheder, der alene anvender edb som et naturligt hjælpemiddel ved udførelsen af de ydelser, som virksomheden i øvrigt afsætter."

Videre udtaler Landsskatteretten "Det synes ikke i sig selv at kunne være afgørende, om selskabets edbmæssige produktionsopgaver er ugentlige eller daglige, da den mangeårige praksis vedrørende edb-bureauer - således som denne har været formuleret i al fald siden 1984 - må fortolkes under hensyntagen til den generelle teknologiske udvikling, og da de særlige hensyn, som ligger bag denne praksis, må antages fortsat i dag at være gældende."

Spørgers hovedaktivitet er indsamling og elektronisk behandling af data om brugen af udvalgte onlinereklamer og internetsøgninger, og aktiviteten udgør ca. 90 procent af selskabets indtægter.

Databehandlingsplatformen fungerer på den måde, at;

1. Spørger modtager kundernes internettrafik på serverne placeret på de to datacentre
2. Trafikken registreres og bearbejdes løbende
3. De behandlede data returneres til kunden i en elektronisk dannet rapport, som viser trafikken i mange dimensioner.

Processen foregår elektronisk, og der anvendes ikke menneskelige ressourcer til analyse af dataene.

På den baggrund er det spørgers opfattelse, at spørger i elafgiftslovens forstand er en databehandlingsvirksomhed, som leverer edbmæssige produktionsopgaver for sine kunder.

Der henvises i øvrigt til SKM2008.670LSR, som kan sammenlignes med nærværende tilfælde, idet;

• kunden leverer data (internettrafik)
• dataene bearbejdes elektronisk
• de bearbejdede data returneres til kunden

Spørgers elforbrug til produktet "databehandlingsplatform" er derfor omfattet af reglerne om edb-bureau og dermed godtgørelsesberettiget procesenergi efter elafgiftslovens § 11, stk. 1.

Anmodning om at det bindende svar omfatter de afgiftsmæssige konsekvenser bagudrettet

Der er tale om en allerede foretagen løbende disposition. Spørger anmoder derfor om, at det bindende svar får virkning såvel fremadrettet, som bagud i tid, således at der efterfølgende er mulighed for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at afgiften af elektricitet anvendt til produktet "databehandlingsplatform" er godtgørelsesberettiget efter reglerne om edb-bureau, jf. den juridiske vejlednings afsnit E.A.4.6.3.2 .

Lovgrundlag

Da spørger i sin anmodning om bindende svar af x. september 2013 har anmodet om, at det bindende svar får såvel fremadrettet, som bagudrettet virkning, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, gengives nedenfor det lovgrundlag, der har været gældende i perioden x. september 2010 og til nu.

Ændringer i lovgrundlaget er understreget/gennemstreget.

Elafgiftsloven, lovbekendtgørelse 2006-05-03 nr. 421 § 11, stk.1 og 2 (ikrafttrædelse 27. juni 2010).

Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

1. af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,
2. af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og
3. af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk.2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til nærværende lov nævnte ydelser.

Elafgiftsloven, lovbekendtgørelse 2011-04-01 nr. 310 § 11, stk.1 og 2 (ikrafttrædelse 1. november 2011).

Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

• af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,
• af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og
• af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk.2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til nærværende lov nævnte ydelser, jf. dog stk. 3.

Elafgiftsloven, lovbekendtgørelse 2011-04-01 nr. 310 § 11, stk.1 og 2 (ikrafttrædelse 1. januar 2014).

Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov (med undtagelse af 1 øre pr. kWh er ophævet)

1. af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belysningen,
2. af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og
3. af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk.2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til nærværende lov nævnte ydelser, jf. dog stk. 3.

Elafgiftslovens bilag 1(uændret )

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift, jf. § 11, stk. 2.

Advokater.
Arkitekter.
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).
Forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger mv.
Landinspektører.
Mæglere.
Reklame.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører.

Forarbejder

Det fremgår af lovforarbejderne (L 230) til lov nr. 292 af 29. juni 1979 om ændring af lov om afgift af elektricitet, at tjenesteydelsesvirksomheder med visse undtagelse fremover ikke kan få tilbagebetaling af elafgiften.

Under lovforslagets behandling (bilag 3) blev der stillet ændringsforslag, således at alle momsregistrerede virksomheder herefter kan få tilbagebetaling af elafgift, bortset fra visse virksomheder, som udtrykkeligt er nævnt i et særskilt bilag til loven nemlig:

Advokater
Arkitekter
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer)
Forlystelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger mv.
Landinspektører
Mæglere
Revisorer
Reklame
Rådgivende ingeniører.

Et udførligt fortolkningsbidrag vedrørende "bureau" fremgår af lovforslagets bilag 17:

Ved bureauvirksomheder forstås virksomheder, der udøver selvstændige servicefunktioner. Som eksempler på sådanne virksomheder kan udover de i listen nævnte eksempler (vagtbureauer og ægteskabsbureauer) nævnes: Detektivbureauer, patentbureauer, oplysningsbureauer og vikarbureauer.

Ved behandlingen af L 303, forslag til lov om afgift af ledningsført vand, fremsat den 19. maj 1993 er der i bilag 13 et bidrag til fortolkningen af bilagsvirksomhed.

"Afgørelse af, hvorvidt en virksomhed er omfattet af listen, beror imidlertid ikke på virksomhedens evt. branchenummer, men på den konkrete aktivitet i virksomheden. (...)"

Praksis

SKM2008.670.LSR

Et selskab, der drev virksomhed inden for internetsikkerhed, var berettiget til godtgørelse af el- og CO2-afgift af el anvendt til drift af edb-materiel og andet materiel med direkte betydning for edb-driften. Selskabets løsning gik ud på, at kundernes trafik på internettet blev ledt gennem selskabets servere, hvor trafikken blev scannet. Landsskatteretten udtalte om fortolkningen af begrebet "bureauer", at Højesteret i dommene SKM2001.488.HR og SKM2004.386.HR havde fastslået, at et væsentligt moment ved vurderingen af, om der kan ske tilbagebetaling af el- og CO2-afgift, var, om den udøvede virksomhed består i produktion eller afsætning af varer eller i afsætning af service- og tjenesteydelser.

Dommene synes at tale for en relativ bred fortolkning af begrebet "bureauvirksomhed"; en fortolkning, som også finder støtte i Skatteministerens besvarelse af 25. juni 1979 på spørgsmål 17 fra Folketingets Skatteudvalg i forbindelse med vedtagelsen af bilaget til elafgiftsloven. Det er i praksis lagt til grund, at såkaldte "edb-bureauer" ikke er bureauvirksomhed i bilagets forstand. Undtagelsen vedrørende edb-bureauer fremgår fortsat af punktafgiftsvejledningen, 2007, afsnit F.6.6.: "Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes ved drift af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om virksomheder, der udfører ugentlige edbmæssige produktionsopgaver for andre. Derimod kan fx en bureauvirksomheds anvendelse af edb - som en integreret del af udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau". Sondringen mellem et egentligt edb-bureau og en virksomhed, der i større eller mindre grad anvender edb i forbindelse med driften, synes herefter at skulle drages således, at edb-bureauer er virksomheder, der afsætter egentlige edb-serviceydelser, hvorimod andre bureauvirksomheder er virksomheder, der alene anvender edb som et naturligt hjælpemiddel ved udførelsen af de ydelser, som virksomheden i øvrigt afsætter.

Selskabets IT-sikkerhedsløsning går ud på, at kundernes trafik på internettet ledes gennem selskabets servere (X), hvor trafikken scannes. Selskabet modtager kundernes internettrafik og bearbejder de modtagne data, således at uønskede data fjernes. Derefter sendes de rensede data videre til kunden. På grundlag af denne ydelsesbeskrivelse er det herefter Landsskatterettens opfattelse, at selskabet godtgørelsesmæssigt skal behandles på samme måde som andre edb-bureauer.

A A/S må beskrives som et egentligt edb-servicebureau, idet selskabet afsætter edb-ydelser som selvstændige ydelser, og idet selskabets kunder leverer alle de nødvendige grunddata til brug for den videre behandling. Selskabet kan således opnå godtgørelse for afgiften af el, der anvendes ved drift af edb-materiel, og herunder også godtgørelse for afgiften af el, der anvendes ved drift af andet materiel med direkte betydning for edb-driften (nedkøling, aircondition m.v.).

SKM2013.753.SR

Et selskab forestod afviklingen af virtueller server, virtuelle firewalls, infrastruktur til fjernovervågning og en sikkerhedsscreening af kundernes internettrafik.

Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet kunne opnå godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til driften af serverfaciliteterne, idet der var tale om edbmæssige produktionsopgaver.

Begrundelse

Nedenstående begrundelse er gældende såvel bagudrettet som fremadrettet, idet vurderingsgrundlaget lovmæssige og i forhold til praksis, har været ens i hele perioden.

Spørger udfører via deres databehandlingsplatform edbmæssige produktionsopgaver for andre, idet kunderne ved hjælp af bl.a. tags sender data til spørges servere, og efterfølgende modtager dataene retur aggregeret i mange dimensioner.

Ifølge foreliggende praksis kan edb-bureauer få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes til drift af edb-materiel under forudsætning af, at der er tale om virksomheder, der udfører periodiske edbmæssige produktionsopgaver for andre.

Det SKATs indstilling, at det ikke kan være afgørende, om de edbmæssige produktionsopgaver udføres periodisk eller kontinuerligt, som det er tilfældet i denne sag. Spørger kan dermed opnå godtgørelse for afgiften af elektricitet, der er anvendt til driften af "databehandlingsplatformen"

Der er med indstillingen tillige lagt vægt på, at der ifølge sagens oplysninger er en tydelig adskillelse mellem spørgers forskellige aktiviteter, hvoraf nogle ikke berettiger til tilbagebetaling af elafgift.

Spørgers "databehandlingsplatform" er et edb-bureau som beskrevet i den juridiske vejlednings afsnit E.A.4.6.3.2 , og afgift betalt af den elektricitet der er anvendt, er godtgørelsesberettiget efter reglerne i elafgiftslovens § 11.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under det bindende svars bindingsperiode.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Spørger har oplyst, at anmodningen om bindende svar vedrører en allerede foretagen disposition, der foretages løbende. Spørger har derfor anmodet om, at det bindende svar har virkning såvel bagudrettet som fremadrettet.

For så vidt angår den tidsmæssige afgrænsning bagudrettet har spørger oplyst, at spørger ønsker at begære genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 (ordinær genoptagelse). Det er derfor lagt til grund, at spørger ønsker at det bindende svar skal være gældende for krav på godtgørelse af elafgift, der kan gøres gældende 3 år tilbage fra den x. september 2013 (tidspunktet for registreringen af gebyret betalt i forbindelse med indgivelse af anmodning om bindende svar).

Muligheden for at anmode om bindende svar omfatter også de skatte- og afgiftsmæssige virkninger af allerede foretagne dispositioner.

Under forudsætning af, at spørgers dispositioner bagud i tid, indenfor den ovenfor nævnte periode, svarer til omstændighederne beskrevet i anmodningen om bindende svar, omfatter dette bindende svar også disse allerede foretagne dispositioner.

Herudover er det bindende svar bindende for skattemyndighederne i 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.