Dokumentets metadata

Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven

Skatterådet kan tilslutte sig SKATs opfattelse, hvorefter forholdene i den foreliggende sag kan sidestilles med de forhold, der forelå i Skatterådets afgørelser i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR.Skatterådet har imidlertid nu revurderet spørgsmålet om den skattemæssige behandling af godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7 således, at den omhandlede godtgørelse skattemæssigt skal behandles som en godtgørelse i forbindelse med fratræden af stilling, der er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U, jf. bl.a. bemærkningerne til lovforslag L 88, lov nr. 955 af 20. december 1999 samt i øvrigt SKATs indstilling og begrundelse i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR.Det er derfor også Skatterådets opfattelse, at afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR ikke kan anses for udtryk for den korrekte retstilstand i forhold til den skattemæssige behandling af tilsvarende godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7.

Spørgsmål:

1. Er tidligere arbejdsgivers udbetaling af godtgørelse på 370.293 kr. jf. lov om forbud mod forskelsbehandling §§ 2 og 7 skattefri?

Svar:

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger blev ansat hos daværende arbejdsgiver i 1974, men blev afskediget i december 2011 til fratrædelse ultimo juni 2012.

Af overenskomsten fremgår det, at der var en pligtmæssig fratrædelsesalder ved det 65. fyldte år.

I forbindelse med opsigelsen af spørger blev det gjort gældende, at afskedigelsen af spørger var i strid med loven om forbud mod forskelsbehandling.

Begrundelsen herfor var, at spørger blev afskediget på grund af hans alder.

Sagen blev efterfølgende forhandlet, og der blev som følge heraf indgået en forligsaftale i august 2012, hvoraf fremgår, at parterne har indgået forlig om en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven på 370.293 kr. som skulle betales inden månedens udgang.

I forbindelse med udbetalingen af godtgørelsen trak tidligere arbejdsgiver skat af forligsbeløbet.

Feriegodtgørelsen og fratrædelsesgodtgørelsen blev afregnet i forbindelse med spørgers fratrædelse.

Det er yderligere oplyst, at forligsaftalen mellem parterne blev aftalt til 7 måneders løn á 52.899,00 kr. i alt 370.293,00 kr. i godtgørelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter spørgers opfattelse skal spørgsmålet besvares bekræftende.

Begrundelsen herfor er:

• At godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens betales som følge af krænkelse af ideel karakter
• At godtgørelsen ikke træder i stedet for en løbende indtægt
• At godtgørelsen må sidestilles med erstatning for formuetab, hvorfor godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven omfattes af reglerne i statsskattelovens § 5, litra a.

Der henvises i øvrigt til tidligere afgørelse fra et Skatteankenævn, hvor en tilsvarende godtgørelse blev anerkendt skattefri i medfør af statsskattelovens § 5 a.

Repræsentanten har derudover indsendt følgende bemærkninger:

"Til støtte for skattefrihed anfører repræsentanten, at

• Godtgørelsen kompenserer for forskelsbehandling pga. alder og dækker altså ikke en økonomisk skade,
• Godtgørelsen bliver efter en skatteretlig praksis ikke en "fratrædelsesgodtgørelse" alene på grund af udbetalingstidspunktet,
• Spørger havde allerede ved sin fratrædelse pr. 30. juni 2012 fået udbetalt en skattepligtig fratrædelsesgodtgørelse på 144.270 kr. Godtgørelsen på 370.293 kr. blev netop ikke udbetalt som led i en fratrædelsesordning.

Spørger blev ansat hos daværende arbejdsgiver i juni 1974. Han blev afskediget i december 2011 til fratrædelse ultimo juni 2012 i overensstemmelse med hans ansættelsesaftale, hvoraf fremgik, at han skulle fratræde ved det fyldte 65. år."

Som det fremgår af den lønseddel, som spørger modtog for perioden 1. juni til 30. juni 2012 modtog han udover løn m.m. en fratrædelsesgodtgørelse på 144.270 kr.

"... Herefter påpegede spørgers fagforbund på, at virksomheden havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven ved at opsige spørger på grund af alder.

Sagen blev forhandlet, og der blev indgået forlig, idet daværende arbejdsgiver accepterede at betale spørger en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven på 370.293 kr. "

Spørgers fagforbund har på vegne af spørger herefter bedt om et bindende svar på om forligsbeløbet er skattefrit.

Forskelsbehandlingsloven

"§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation."

Forskelsbehandlingsloven fastslår, at det kun er kvalifikationerne, der afgør, om en person fx skal tilbydes en ledig stilling eller forfremmes.

Forskelsbehandlingsloven blev vedtaget i 1996. Kriteriet "alder" blev tilføjet i 2004.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder ved ansættelse, under ansættelsen og ved afskedigelse.

En lønmodtager, der bliver udsat for forskelsbehandling, har krav på en godtgørelse efter lovens § 7.

Den skattemæssige behandling af godtgørelser på det ansættelsesretlige område reguleres efter følgende regler i skattelovgivningen:

Statsskatteloven

Statsskatteloven § 4 bestemmer, at løbende indtægter er skattepligtige.

Udbetales erstatningen derimod som et engangsbeløb som i denne sag, afhænger den skatteretlige behandling af, hvilke tab eller hvilken skade erstatningen er kompensation for, jf.§ SL 5 a.

SL § 5 a omfatter efter praksis også nogle godtgørelser på det ansættelsesretlige område, fx godtgørelse for sexchikane, der således er skattefri. Det gælder også andre ydelser efter forskelsbehandlingsloven.

Ligningsloven

Ligningsloven § 7 U er en specialregel, der bestemmer følgende vedrørende beskatning af fratrædelsesgodtgørelser på det ansættelsesretlige område:

Stk. 1. Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31.

Juridisk vejledning 2013, afsnit C.A.3 handler om beskatning af såkaldte særlige indtægter.

Afsnit C.A.3.5 omhandler beskatning af fratrædelsesgodtgørelser efter ligningslovens § 7 U.

Afsnit C.A.3.7. omhandler den skattemæssige behandling af erstatninger mv. i øvrigt, og siger således:

Godtgørelse for arbejdsgivers overtrædelses af arbejdstidsdirektivet:

Hvis en arbejdsgiver ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til arbejdstidsdirektivet, se lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004, har den ansatte ret til en godtgørelse.

Godtgørelsen beskattes som udgangspunkt efter de samme principper som nævnt ovenfor, dvs. ud fra en konkret vurdering af hvilken type ydelse, der er tale om, herunder hvad godtgørelsen træder i stedet for (repræsentantens understregning)..."

Repræsentantens supplerende bemærkninger

1) Godtgørelsen kompenserer for forskelsbehandling pga. alder og dækker altså en ikke økonomisk skade

Godtgørelsen til spørger er en erstatning efter forskelsbehandlingsloven. Loven skal værne medarbejderen mod forskelsbehandling, og i denne sag forskelsbehandling pga. alder, og dermed mod at blive dårligere stillet end andre medarbejdere på arbejdspladsen på grund af alder.

Arbejdsgiveren har anerkendt at have forskelsbehandlet spørger, og der blev indgået forlig mellem arbejdsgiveren og medarbejderen/fagforbund i et miljø af klart modstående interesser.

Det må herefter lægges til grund ved den skatteretlige vurdering, at ydelsen er en erstatning for forskelsbehandling. Godtgørelsen er altså ikke kompensation for en økonomisk skade.

2) Spørger havde allerede ved sin fratrædelse pr. 30. juni 2012 fået udbetalt en skattepligtig fratrædelsesgodtgørelse på 144.270 kr.

Som det fremgår af sagens faktiske forhold, havde spørger allerede i forbindelse med sin fratrædelse fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse. Alle udbetalinger i den anledning tilgik ham ved lønudbetalingen ultimo juni 2012.

Godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven blev netop ikke udbetalt som led i spørgers fratrædelsesordning. Men derimod som led i en helt særskilt forhandling.

Repræsentanten henviser i øvrigt til afgørelser truffet som såkaldte almindelige bindende svar samt en afgørelse fra et Skatteankenævn.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at daværende arbejdsgivers udbetaling af godtgørelse på 370.293 kr. jf. lov om forbud mod forskelsbehandling §§ 2 og 7 er skattefri.

Lovgrundlag

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen, hvis der ikke i lovgivningen i øvrigt er gjort positive undtagelser herfra.

Efter statsskattelovens § 5, litra a betragtes:

..."Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;

I SKATs juridiske vejledning, 2014-1, afsnit C.A.3.7 fremgår bl.a. følgende om erstatninger:

"... Der er ikke specifikke skatteretlige regler, der generelt regulerer beskatning af erstatninger eller kompensationer. Udgangspunktet for, hvordan erstatninger er beskattet, følger derfor af de grundlæggende principper i statsskatteloven.

For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem, om erstatningen er

a) En løbende ydelse eller
b) Et engangsbeløb.

Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse, hvilket er skattepligtigt efter SL § 4.

Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Hvis erstatningen er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri.

Hvis erstatningen derimod er en kompensation for et tab i det løbende afkast/indkomsterhvervelse, er den skattepligtig.

Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget. Tilsvarende gælder for erstatninger udbetalt som engangsbeløb, der kompenserer for retsstridige krænkelser af mere immateriel karakter, som fx svie og smerte, varigt mén og tort. Honorar til personer, der frivilligt udsætter sig for svie og smerte, som fx forsøgspersoner eller professionelle boksere, er derimod skattepligtige. En sådan betaling har ikke karakter af en erstatning for en retsstridig krænkelse.

Godtgørelsen beskattes som udgangspunkt efter de samme principper som nævnt ovenfor, dvs. ud fra en konkret vurdering af hvilken type ydelse, der er tale om, herunder hvad godtgørelsen træder i stedet for.

Hvis der er tale om en samlet udbetaling bestående af både godtgørelse for overtrædelse af arbejdstidsreglerne samt efterbetaling af løn for overarbejde, skal beløbet splittes op, så løndelen beskattes som A-indkomst, mens godtgørelsen er skattefri, jf. SL § 5 a.

Praksis

SKM2014.85.SR

Skatterådet finder, at tidligere arbejdsgiver har udsat omhandlede ansatte for en krænkelse af betydelig grovhed ved at udøve direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1. De udgifter til betaling af godtgørelser, jf. forskelsbehandlingslovens § 7, som arbejdsgiver herved har pådraget sig, kan efter Skatterådets opfattelse ikke anses for et udslag af en normal driftsrisiko og er derfor ikke fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de modtagne godtgørelser er skattepligtige for de tidligere ansatte, lægger Skatterådet tilsvarende vægt på, at begrundelsen for udbetalingen af godtgørelserne er at kompensere for den retsstridige krænkelse, som de tidligere ansatte har lidt ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven. Skatterådet finder derfor, at de udbetalte godtgørelser til de tidligere ansatte er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

SKM2014.86.SR

Skatterådet finder, at tidligere arbejdsgiver har udsat omhandlede ansatte for en krænkelse af betydelig grovhed ved at udøve direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1. De udgifter til betaling af godtgørelser, jf. forskelsbehandlingslovens § 7, som arbejdsgiver herved har pådraget sig, kan efter Skatterådets opfattelse ikke anses for et udslag af en normal driftsrisiko og er derfor ikke fradragsberettigede som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de modtagne godtgørelser er skattepligtige for de tidligere ansatte, lægger Skatterådet tilsvarende vægt på, at begrundelsen for udbetalingen af godtgørelserne er at kompensere for den retsstridige krænkelse, som de tidligere ansatte har lidt ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven. Skatterådet finder derfor, at de udbetalte godtgørelser til de tidligere ansatte er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Begrundelse

Der stilles spørgsmål om, hvorvidt en godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens §§ 2 og 7 er skattefri.

Som tidligere nævnt, skal alle indtægter, ifølge statsskattelovens § 4, medregnes til den skattepligtige indkomst, medmindre der i øvrig lovgivning er gjort positive undtagelser herfor. Da der ikke umiddelbart er fastsat særlige regler i skattelovgivningen om beskatning af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven skal godtgørelsen behandles efter hovedreglerne i statsskattelovens § 4 og § 5.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven § 7, at:

..."Personer, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af §§ 2-4, kan tilkendes en godtgørelse.

Stk. 2: En person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter §§ 2-4, kan tilkendes en godtgørelse..."

En sådan godtgørelse kan bl.a. tilkendes, hvis arbejdsgiver fx forskelsbehandler med hensyn til ansættelse, forflyttelse, forfremmelse, løn og arbejdsvilkår mv.

Det fremgår videre af forskelsbehandlingslovens § 5 A, stk. 4, at:

"Uanset § 2, stk. 1, er loven ikke til hinder for bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når lønmodtageren fylder 70 år."

Forskelsbehandlingsloven § 5, A, stk. 4 blev ændret ved lov nr. 1542 af 20. december 2006, hvor fratrædelsesalderen blev hævet fra 65 år til 70 år med virkning fra 1. januar 2008.

Individuelle aftaler om pligtmæssig fratrædelse på et tidligere tidspunkt end 70. år, blev dermed ugyldige med virkning fra 1. januar 2008.

Bestemmelser i eksisterende kollektive overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet når medarbejderen fyldte 65. år var dog fortsat gyldige efter 1. januar 2008, men dog kun indtil det tidspunkt, hvor overenskomsten kunne opsiges til ophør (uanset om den rent faktisk blev opsagt).

Den for spørger gældende overenskomst kunne opsiges til ophør i 2009. Ændringen af forskelsbehandlingslovens § 5 A, stk. 4, havde således virkning da spørger blev opsagt i december 2011. Opsigelsen, som følge af at spørger var fyldt 65 år var derfor i strid med forskelsbehandlingsloven.

Arbejdsgiveren blev da også gjort opmærksom herpå af spørgers fagforbund, men fastholdt, uanset dette, opsigelsen.

Afskedigelsen, der ifølge det oplyste er begrundet i at spørger fyldte 65 år, er således, efter SKATs opfattelse, udtryk for en direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1.

Endvidere er der, i den foreliggende sag, tale om at arbejdsgiveren i forbindelse med opsigelsen blev gjort opmærksom på, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Uanset dette fastholdt arbejdsgiveren opsigelsen og erkendte først i august 2012, efter at spørger var fratrådt, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven som følge af aldersdiskrimination.

Det er SKATs opfattelse at forholdene i denne sag kan sidestilles med de forhold der forelå i Skatterådets afgørelser i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR , hvor der også var tale om udbetaling af godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, fordi arbejdsgiveren havde udøvet direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1.

Godtgørelsen i nærværende sag bør derfor behandles i overensstemmelse med afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR .

Det betyder at den udbetalte godtgørelse, der anses for en kompensation for den retsstridige krænkelse, som spørger har lidt ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven er skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tilslutte sig SKATs opfattelse, hvorefter forholdene i den foreliggende sag kan sidestilles med de forhold, der forelå i Skatterådets afgørelser i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR .

På baggrund af bl.a. forarbejderne til ligningslovens § 7 U, har Skatterådet imidlertid revurderet spørgsmålet om den skattemæssige behandling af de omhandlede godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7.

Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslag L 88, lov nr. 955 af 20. december 1999 at:

"Gaver og godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver skal efter forslaget beskattes som skattepligtig indkomst. Det betyder, at fratrædelsesgodtgørelser og lignende udbetalinger i fremtiden vil blive beskattet på samme måde som lønindkomst. Der kan således ikke længere spekuleres i, at få ydelser fra arbejdsgiveren kategoriseret som fratrædelsesgodtgørelser i stedet for lønindkomst. Det betyder også, at andre ydelser, der udbetales i forbindelse med fratræden af stilling, vil blive beskattet som lønindkomst, da alle ydelser, der udbetales i forbindelse med en medarbejders fratræden, anses for fratrædelsesgodtgørelser".

Videre fremgår det af mindretalsforslaget i betænkningen til L88, at:

"De såkaldte gyldne håndtryk udgør en begrænset del af fratrædelsesgodtgørelserne, jf. regeringens lovforslagstabel 3. De væsentligste fratrædelsesgodtgørelser er hjemlet i funktionærlovens § 2 a og 2 b, der henholdsvis vedrører godtgørelser ved fratræden efter 12, 15 og 18 års anciennitet i virksomheden, og udløser henholdsvis 1, 2 og 3 måneders ekstra løn ved fratræden, dog ikke ved pensionering og godtgørelser for urimelig opsigelse eller bortvisning. Det er således primært funktionærer og arbejdere, der afskediges på grund af graviditet, barselsorlov, alder og andre usaglige afskedigelsesbegrundelser, der rammes af regeringens forslag".

På baggrund heraf samt i øvrigt SKATs indstilling og begrundelse i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR , er det således Skatterådets opfattelse, at den omhandlede godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, skal behandles som en godtgørelse i forbindelse med fratræden af stilling, der er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U.

Det er derfor også Skatterådets opfattelse, at afgørelserne i SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR ikke kan anses for udtryk for den korrekte retstilstand i forhold til den skattemæssige behandling af tilsvarende godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7.

Skatterådet er endvidere af den opfattelse, at uanset om der er tale om godtgørelse efter reglerne i ligebehandlingslovens § 16 eller forskelsbehandlingslovens § 7, bør den skattemæssige behandling være ens. Hvorvidt der er tale om godtgørelse efter ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven gør i sin form og virke således ingen forskel i beskatningsgrundlaget.