Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed - skønsmæssig ansættelse - indsættelser på bankkonti - money transfer

Sagen drejede sig om, hvorvidt en række beløb, som over en årrække var tilgået skatteyderens konti, og hvoraf flere var overført fra udlandet, med rette var henregnet til den skattepligtige indkomst. Skatteyderen havde i et enkelt indkomstår haft et negativt privatforbrug, og for de øvrige indkomstår var der ikke selvangivet nogen indtægt. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at han havde levet af opsparede midler, og at skattemyndighedernes forhøjelse, som var baseret på de faktiske indsætninger, ville føre til et usædvanligt højt privatforbrug.Da skatteyderens bankindestående havde været stigende i perioden, fandt retten det ikke dokumenteret, at skatteyderen havde levet af opsparede midler. Skatteyderens redegørelser for indsættelserne og hævningerne, som han havde været forpligtet til at afgive, var ikke understøttet ved objektive kendsgerninger, og skattemyndighederne havde derfor været berettigede til at forhøje den skattepligtige indkomst.Om de enkelte indsætninger bemærkede retten, at det ikke var dokumenteret, at disse hidrørte fra spillegevinster, nogle for en ven hævede rejsechecks eller privatlån. Nogle i sagen fremlagte skriftlige erklæringer og oplysninger om udenlandske valutarestriktioner dokumenterede ikke, at beløb overført til og fra udlandet ikke udgjorde skattepligtig indkomst for skatteyderen, men at de derimod tilkom skatteyderens udenlandske bekendte. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at transaktionerne forekom usædvanlige, at det ikke ved indsættelserne fremgik, hvem der havde indsat beløbene, eller hvad de vedrørte og at der ikke var beløbsmæssig overensstemmelse mellem indsættelser og hævninger.Retten fandt endvidere, at skatteyderen i hvert fald havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsættelserne på sin konto, hvorfor SKATs krav ikke var forældet for nogen af indkomstårene, jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Parter

A
(advokat Ulrik Holst Hansen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Matthias Albertsen Brorsen)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 25. september 2013, vedrører spørgsmålet om visse udenlandske indbetalinger og andre indbetalinger på sagsøgers konti i de pågældende indkomstår, skal beskattes som indtægt for sagsøger, og om SKATs krav er forældet.

Sagsøger, A har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst i indkomstårene 2005-2008 nedsættes med

Subsidiært tilpligtes sagsøgte at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst i indkomstårene 2005-2008 nedsættes med

og anerkende, at den resterende del af den principale påstand nedsættes skønsmæssigt af retten.

Mere subsidiært tilpligtes sagsøgte at anerkende, at der skal ske en nedsættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005-2008 efter rettens skøn.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen har været indbragt for Landsskatteretten, der i kendelse af 25. juni 2013 har udtalt:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2005

SKAT har anset indsætninger på bankkonti for skattepligtig indkomst med 2.358.257 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2006

SKAT har anset indsætninger på bankkonti for skattepligtig indkomst med 3.296.199 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2007

SKAT har anset indsætninger på bankkonti for skattepligtig indkomst med 722.086 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse med 42.087 kr.

Indkomståret 2008

SKAT har anset indsætninger på bankkonti for skattepligtig indkomst med 354.300 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse med 80.000 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant, der ligeledes har udtalt sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Generelle oplysninger

Klageren har ifølge folkeregisteret boet i Danmark i perioden 8. maj 1972 - 30. juni 2008, hvor han sammen med sin ægtefælle flyttede til Asien. Klageren har været skattepligtig til Danmark indtil den 1. juli 2008, hvorefter han har selvangivet renteindtægter og udbytteindtægter som begrænset skattepligtig til Danmark.

Klageren og hans ægtefælle ejede i perioden 21. januar 2003 - 1. august 2007 en lejlighed beliggende ...1, ...5, i hvilken periode ægteparret beboede lejligheden. I perioden 1. august 2007 - 30. juni 2008 boede ægteparret til leje på ...2, ...5.

I 2005 modtog både klageren og hans ægtefælle løn fra H1 A/S. Klageren modtog en A-indkomst på 170.480 kr., og hans ægtefælle modtog en A-indkomst på 26.229 kr.

Fra og med indkomståret 2006 og indtil fraflytningen fra Danmark har hverken klageren eller hans ægtefælle selvangivet løbende indtægter i form af løn, resultat af virksomhed eller lignende indtægter.

I perioden, hvor klageren var fuldt skattepligtig til Danmark, var han aktionær/anpartshaver i 4 selskaber:

H1 A/S, også benævnt: H1X. Selskabet blev opløst ved en erklæring den 3. december 2010, jf. selskabslovens § 216. Ifølge regnskaberne blev selskabets aktiviteter afhændet den 1. juli 2006. Derefter har selskabets aktiver bestået af løsørepantebrev, tilgodehavende hos ledelse (ulovligt aktionærlån ifølge påtegningen og indestående i pengeinstitut).

H2 ApS, tidligere H2X ApS. Selskabet er ifølge selskabsrapport opløst ved erklæring den 9. juni 2009, jf. anpartsselskabslovens § 59. Det fremgår af regnskaberne, at selskabet har haft gæld til anpartshaver, og at selskabets hovedaktivitet, efter salg af restaurationsvirksomheden, er forvaltning af selskabets løsørepantebrev. Det vides ikke, hvornår salg af restaurationsvirksomheden er sket.

H3 ApS. Selskabet blev erklæret konkurs i december 2009. Ifølge selskabets regnskaber har klageren ejet 40 % af selskabet. Endvidere fremgår, at "selskabet yder konsulentbistand og dermed beslægtet virksomhed".

H4 ApS. Af regnskaberne fremgår, at klageren har ejet 16,66 % af selskabet. Selskabet er ifølge selskabsrapport opløst den 10. december 2008 ved erklæring, jf. anpartsselskabslovens § 59.

SKAT har med udgangspunkt i kapitalforklaringer opgjort de kontante privatforbrug således:

Indkomståret 2005 - overførsler fra udlandet

Sagens oplysninger

Ifølge SKATs oplysninger har klageren modtaget følgende beløb fra udlandet i 2005:

SKAT har flere gange bedt klageren om at fremsende dokumentation for beløbene samt redegøre for og dokumentere overførslerne, herunder bl.a. hvem, der har overført beløbene og anledningen til overførsel af beløbene.

Klageren har vedrørende flere af overførslerne til og fra udlandet fremsendt overførselsbilag fra banken. Disse bankbilag viser alene, at der er foretaget overførsler, men dokumenterer ikke anledningen til overførslerne.

Klageren har ikke fremsendt bankoverførselsbilag eller andet materiale vedrørende overførslen på 351.336,27 kr. Beløbet svarer til 60.976,52 USD og er indbetalt på klagerens konto ...10 i Danske Bank den 20. april 2005. Den 28. april 2005 sker der en udbetaling fra kontoen på 59.000 USD. Teksten på kontoudtoget er "Udbetaling". Det vides ikke, hvem udbetaling er sket til. Ifølge oplysninger fra Danske Bank er der tale om en kontant udbetaling, når en hævning på en konto benævnes "Udbetaling".

Ifølge de oplysninger, der er tilgået SKAT i forbindelse med overførslerne fra udlandet, er der oplyst følgende under udenlandske kundeoplysninger: "TC + MH" vedrørende overførslen på 60.976,52 USD.

Klageren har heller ikke fremsendt bankoverførselsbilag eller andet materiale vedrørende overførslen på 1.326.082,20 kr. Beløbet svarer til 177.997,32 euro og er indbetalt på klagerens konto ...11 i Danske Bank den 20. april 2005. Den 28. april 2005 sker der en udbetaling fra kontoen på 175.000 euro. Teksten på kontoudtoget er "Udbetaling". Det vides ikke, hvem udbetaling er sket til. Ifølge oplysningerne fra Danske Bank er der tale om en kontant udbetaling, når en hævning på en konto benævnes "Udbetaling".

Ifølge de oplysninger, der er tilgået SKAT i forbindelse med overførslerne fra udlandet, er der oplyst følgende under udenlandske kundeoplysninger: "TC + MH" vedrørende overførslen på 177.997,32 euro.

Klagerens revisor har fremlagt en erklæring af 4. maj 2012, hvoraf fremgår:

"...

To Whom it May Concern,

I remitted a total of USD 60,976.53 and Euro 177,997.32 on April 20th, 2005 on behalf of Mr. OF to A's Danish bank account. Furthermore, I have been informed by Mr. OF who had received both amounts from A in cash in Denmark on April 28th, 2005.

If you have any questions concerning this matter, please do not hesitate to contact me at my Asien mobile ... .

Yours truly

MH.

..."

SKATs afgørelse for indkomståret 2005 vedrørende overførsler fra udlandet.

Klageren har ikke sendt dokumentation for, i hvilken forbindelse han har modtaget de to udenlandske overførsler på henholdsvis 60.976,52 USD (351.336 kr.) og 177.997,32 euro (1.326.082 kr.) den 20. april 2005. Klageren har derfor ikke dokumenteret, om der er tale om skattepligtige eller skattefri indtægter.

Klageren har heller ikke sendt bankoverførselsbilag for overførslerne eller anden dokumentation for pengestrømmen eller årsagen til hverken indsætningen eller hævningen. Klageren er pligtig at fremsende materiale i forbindelse med sin selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 1.

Vedrørende efterfølgende udstedte bekræftelser, der indhentes til brug for en skattesag, anses disse for at have ringe bevismæssig værdi. For at dokumenter skal kunne tillægges bevisværdi, skal det som minimum være dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse og samtidig med at overførslen m.m. sker.

Der skal foreligge dokumentation (grundbilag) for pengestrømmen og årsagen til denne. Dette gælder vedrørende både indsætninger og hævninger.

SKAT har ikke anset den fremsendte erklæring for at dokumentere pengestrømmene eller årsagen til disse.

Bekræftelsen dokumenterer ikke, at der har fundet pengestrømme sted eller årsagen til disse. Der er alene tale om en efterfølgende udstedt skriftlig bekræftelse på, at der skulle have fundet pengestrømme sted. Bekræftelsen er i øvrigt underskrevet af en anden person end den person, der ifølge bekræftelsen har overført og senere fået beløbene udbetalt igen.

I mangel af dokumentation for overførslerne og årsagen til disse, sammenholdt med at beløbene er indbetalt på to af klagerens private bankkonti, har SKAT anset klageren for at være skattepligtig af beløbene på i alt 1.677.418 kr., jf. statsskattelovens § 4 a.

Klageren har i øvrigt boet i Danmark i mange år og været med i driften af flere selskaber, hvorfor SKAT har anset klageren for at have kendskab til de danske forhold vedrørende bl.a. regnskab, bilagsdokumentation m.m. Der er i øvrigt tale om meget store beløb, hvor der ikke er dokumentation for hverken overførslerne eller hævningerne.

Indkomståret 2005 - bevægelser på klagerens danske konti

Sagens oplysninger

I forbindelse med SKATs gennemgang af klagerens skatteansættelser for 2005 - 2009 er klageren blevet bedt om at fremsende kontoudtog for samtlige sine og sin ægtefælles Danske Bankkonti.

SKAT har foretaget en gennemgang af disse.

Ud over klagerens valutakonti i henholdsvis USD (kontonummer ...10) og euro (kontonummer ...11) har der alene været en konto, hvorpå der har været løbende bevægelser, som ikke skyldes låneforhold eller lignende. Denne konto er kontonummer ...12, "...". Ifølge Danske Bank er "..." en lønkonto, opsparingskonto eller lignende.

På klagerens ægtefælles "lønkonto" har der alene været få og mindre bevægelser, hvorfor SKAT ikke har foretaget videre vedrørende denne konto.

En gennemgang af kontonummer ...12, "...", viste, at der var mange bevægelser, der ikke umiddelbart var nogen forklaring på.

SKAT har derfor tidligere bedt klageren om at dokumentere en række indsætninger og hævninger på bankkonto ...12. Klageren er alene blevet bedt om at redegøre for bevægelser, som SKAT ud fra teksten på kontoudtoget har anset, at der ikke har været en forklaring på. Det er alene indsætninger på ca. 10.000 kr. eller derover, som klageren er blevet bedt om at dokumentere. SKAT har anset, at disse indsætninger og hævninger kan relatere sig til lønindtægter, virksomhedsindtægter og lignende.

SKATs afgørelse for indkomståret 2005 vedrørende bevægelser på klagerens Danske Bankkonti.

Klageren har som nævnt hverken dokumenteret eller sandsynliggjort bevægelserne på sin bankkonto. Det er således ikke dokumenteret, om der er tale om skattepligtige eller skattefri indtægter. Det er endvidere ikke dokumenteret, hvilke type udgifter, der er tale om.

Det er bl.a. oplyst i mail af 3. januar 2012 fra klagerens revisor, at han ingen lønindtægt har haft, bortset fra den i 2005 selvangivne lønindtægt. Det fremgår også af mailen, at han ikke har haft virksomhedsindtægter og ingen indtægter i forbindelse med "klientkontoordning".

Det fremgår også af mailen, at klageren ikke har modtaget løn for arbejde på pelsauktioner. Det oplyses, at han i perioden september 2007 - december 2008 har assisteret G1, men ikke har modtaget vederlag for dette. Aftalen var, at aflønning skulle ske som en overskudsandel, men der var ikke noget overskud og dermed ikke nogen indtægt. Det konkluderes i mail af 3. januar 2012, at de omtalte overførsler således ikke er indtægter for udført arbejde vedrørende pelsauktioner.

Der er ikke fremsendt dokumentation, der bekræfter ovenstående vedrørende klagerens relationer til pelsindustrien. Det vides derfor ikke, om han er i et ansættelsesforhold, er freelance, selvstændig erhvervsdrivende m.m.

Der er ikke fremsendt ansættelsesaftale eller lignende kontrakt med G1.

På et fremsendt skema er oplyst, at næsten samtlige indsætninger i banken formentlig er overskud ved kasino.

Dette er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort. Ifølge klagerens bankkonto har der alene været to hævninger på et kasino. En hævning på G2 den 22. november 2005 på 3.000 kr. og en hævning på G3 den 13. november 2005 på 3.000 kr. Hævningerne på klagerens bankkonto ...12 sandsynliggør således ikke de mange påståede overskud ved kasino.

Klageren er pligtig at fremsende materiale i forbindelse med sin selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 1. Der er ikke fremkommet dokumentation eller oplysninger, der kan resultere i ændringer. Der er enkelte indsætninger, hvor SKAT ud fra klagerens forklaring har anset det for sandsynligt, at disse er skattefrie. Samtlige indsætninger og hævninger er gennemgået.

I mangel af dokumentation for indsætningerne, og da beløbene er indgået på klagerens private bankkonto har SKAT anset ham for skattepligtig af indsætninger på i alt 680.839 kr., jf. statsskattelovens § 4 a.

Indkomståret 2006 - bevægelser på klagerens danske konti

Sagens oplysninger.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren modtaget følgende beløb fra udlandet i 2006:

SKAT har flere gange bedt klageren om at fremsende dokumentation for beløbene. Klageren er blevet bedt om at redegøre for og dokumentere overførslerne. Herunder bl.a. hvem, der har overført beløbene og anledningen til overførsel af beløbene.

Klageren har vedrørende flere af overførslerne til og fra udlandet fremsendt overførselsbilag fra banken. Disse bankbilag viser alene, at der er foretaget overførsler, men dokumenterer ikke anledningen til overførslerne.

Ifølge de oplysninger, der er tilgået SKAT i forbindelse med overførslerne fra udlandet, er der oplyst følgende under udenlandske kundeoplysninger: "KL" vedrørende overførslen på 199.996,83 USD.

Klageren har ikke fremsendt bankoverførselsbilag eller andet materiale vedrørende overførslen på 199.996,83 USD. Beløbet er indbetalt på klagerens konto ...10 i Danske Bank den 17. februar 2006. Samme dag, den 17. februar 2006, sker der en overførsel af 199.900 USD fra samme konto. Teksten på kontoudtoget er "Overførsel". Det vides ikke, til hvilken konto eller til hvem overførslen er sket. Beløbet svarer til 1.250.480 kr.

Ifølge de oplysninger, der er tilgået SKAT i forbindelse med overførslerne fra udlandet, er der oplyst følgende under udenlandske kundeoplysninger: "WY" vedrørende overførslen på 199.978,75 USD.

Beløbet på 199.978,75 USD indsættes på klagerens konto ...10 den 18. april 2006.

Der hæves efterfølgende, den 18. april 2006, et beløb på 200.000 USD på kontoen. Teksten på kontoudtoget er "Iflg. sep. Advis 6002132" vedrørende dette beløb. Beløbet overføres til klagerens konto ...12, hvor det samtidig veksles til danske kroner. Beløbet udgør 1.215.100 kr.

Klageren har fremsendt det separate advis i form af en "meddelelse om overførsel" fra Danske Bank.

Ifølge de oplysninger, der er tilgået SKAT i forbindelse med overførslerne fra udlandet, er der oplyst følgende under udenlandske kundeoplysninger: "G4 LTD", vedrørende overførslen på 67.664,09 USD. Klageren har fremsendt bankoverførselsbilag, hvoraf det fremgår, at der den 20. september 2006 er indsat 67.664,09 USD på hans konto ...10. Det fremgår af bankoverførslen, at klageren er beløbsmodtager, og at G4 Ltd er ordregiver. Der er ikke fremsendt dokumentation for, i hvilken forbindelse klageren har modtaget beløbet. Beløbet svarer til 396.639,70 kr.

Det fremgår af kontoudtog vedrørende konto ...10, at der dagen efter, den 21. september 2006, hæves 60.000 USD. Teksten på kontoudtoget er "Iflg. sep. advis 7613764".

Klageren har fremsendt det separate advis i form af en "meddelelse om overførelse" fra Danske Bank.

Beløbet på 60.000 USD er hævet på klagerens konto ...10 og overført til hans konto ...12 den 21. september 2006, hvor det samtidig veksles til danske kroner. Beløbet udgør 351.180 kr.

Klageren har tidligere fremsendt en kopi af et dokument, dateret den 22. oktober 2011, hvor der øverst på dokumentet står "G4, LTD". Dokumentet er underskrevet af "Mr LH". I dokumentet bekræftes det, at G4, Ltd, har overført 67.687,48 USD til klagerens private bankkonto den 20. september 2006.

Det fremgår endvidere af bekræftelsen, at der den 26. september 2006 er tilbageført et tilsvarende beløb på 398.012 kr. til firmaet.

Ifølge klagerens konto ...12 hæves der den 26. september 2006 et beløb på 380.000 kr. Teksten på kontoudtoget er "kundekort ...". Ifølge oplysninger fra Danske Bank betyder denne tekst, at der er tale om en kontant hævning med et betalingskort i en konkret afdeling.

SKATs afgørelse vedrørende overførsler fra udlandet i 2006.

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for, i hvilken forbindelse han har modtaget de tre udenlandske overførsler på henholdsvis 199.996 USD (1.250.480 kr.) den 17. februar 2006, 199.978 USD (1.215.130 kr.) den 18. april 2006 og 67.664 USD (396.639 kr.) den 20. september 2006. Klageren har således ikke dokumenteret, om der er tale om skattepligtige eller skattefrie indtægter.

Klageren er pligtig at fremsende materiale i forbindelse med sin selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 1.

Det fremsendte overførselsbilag fra banken vedrørende beløbet på 67.664 USD dokumenterer alene, at der har været en overførsel fra G4 Ltd til klagerens konto. Bilaget dokumenterer ikke, om beløbet er skattepligtigt eller skattefrit.

Dette bilag dokumenterer ikke, i hvilken forbindelse klageren har modtaget beløbet og anses derfor ikke at dokumentere eller sandsynliggøre, at klageren ikke er skattepligtig af det modtagne beløb.

Klageren har fremsendt en bekræftelse fra G4 Ltd. Det bekræftes, at G4 Ltd har overført 67.687,48 USD til klagerens private bankkonto den 20. september 2006. Det bekræftes endvidere, at klageren skulle have tilbagebetalt et beløb på 398.012 kr. til G4 Ltd den 26. september 2006.

Det kan oplyses, at efterfølgende udstedte bekræftelser, der indhentes til brug for en skattesag, normalt anses for at have ringe bevismæssig værdi. For at dokumenter skal kunne tillægges bevisværdi, skal det som minimum være dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse og samtidig med, at overførslen m.m. sker.

Der skal foreligge dokumentation (grundbilag) for pengestrømmen og årsagen til denne. Dette gælder vedrørende både indsætningen og hævningen.

SKAT har ikke anset den fremsendte erklæring for at dokumentere pengestrømmen eller årsagen til denne. Dette anses at være tilfældet vedrørende både indsætningen og hævningen. Der er alene tale om en efterfølgende udstedt skriftlig bekræftelse på, at der skulle have fundet en pengestrøm sted.

I mangel af dokumentation for overførslerne og da samtlige beløb er indbetalt på én af klagerens private bankkonti, anser SKAT klageren for at være skattepligtig af beløbene på i alt 2.862.250 kr., jf. statsskattelovens § 4 a.

Klageren har i øvrigt boet i Danmark i mange år og været med i driften af flere selskaber, hvorfor SKAT har anset klageren for at have haft kendskab til de danske forhold vedrørende bl.a. regnskab, bilagsdokumentation m.m. Der er i øvrigt tale om meget store beløb, hvor der ikke er dokumentation for hverken overførslerne eller hævningerne.

Indkomsten er derfor forhøjet med 2.862.250 kr. Beløbet er anset for at være skattepligtigt som anden personlig indkomst.

Der er den 17. februar 2006 foretaget en overførsel på l99.900 USD fra klagerens konto. Teksten på kontoudtoget er "Overførsel". Det vides ikke, til hvilken konto eller til hvem overførslen er sket.

I mangel af dokumentation for denne overførsel har SKAT anset denne overførsel for at være en kapitaludgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Ifølge fremsendte bankbilag har klageren anvendt overførslen fra udlandet på 199.978 USD den 18. april 2006 til køb og salg af valuta.

Der er i forbindelse med dette køb og salg indsat 1.215.100 kr. på klagerens konto ...12 den 18. april 2006.

Der er den 20. april 2006 og den 24. april 2006 hævet henholdsvis 600.000 kr. og 410.000 kr. på konto ...12. Teksten på kontoudtoget lyder på henholdsvis "kundekort ..." og "kundekort ...". Ifølge oplysninger fra Danske Bank betyder denne tekst, at der er tale om en kontant hævning med et betalingskort i en konkret Danske Bank afdeling. Det anses, at det er klageren, der har hævet beløbene, idet beløbene er hævet fra hans konto. Det er ikke dokumenteret, i hvilken forbindelse hævningerne er foretaget.

I mangel af dokumentation for i hvilken forbindelse hævninger på henholdsvis 600.000 kr. og 410.000 kr. er sket, har SKAT anset disse beløb for at være kapitaludgifter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Ifølge fremsendte bankbilag har klageren anvendt overførslen fra udlandet på 67.664 USD den 21. april 2006 til køb og salg af valuta.

Der er i forbindelse med dette køb og salg indsat 351.180 kr. på klagerens konto ...12 den 21. september 2006.

Der er den 26. september 2006 hævet et beløb på 380.000 kr. på konto ...12. Teksten på kontoudtoget lyder "kundekort ...". Ifølge oplysninger fra Danske Bank betyder denne tekst, at der er tale om en kontant hævning med et betalingskort i en konkret Danske Bank afdeling. Det anses, at det er klageren, der har hævet beløbet, idet beløbet er hævet fra hans konto. Det er ikke dokumenteret, i hvilken forbindelse hævningen er foretaget.

Det fremgår af bekræftelsen fra G4 Ltd, at klageren skulle have tilbagebetalt et beløb på 398.012 kr. til G4 Ltd den 26. september 2006. Der ses alene at være hævet et beløb på 380.000 kr. på klagerens konto. Der er ikke overført et beløb på 398.012 kr. den 26. september 2006. Det er endvidere ikke dokumenteret, i hvilken forbindelse beløbet på 380.000 kr. er hævet. Der er tale om en kontant hævning, og det er ikke dokumenteret, at beløbet er overført til G4 Ltd, ligesom årsagen til overførslen og hævningen på 380.000 kr. ikke er dokumenteret.

I mangel af dokumentation for hævningen på 380.000 kr. har SKAT anset beløbet for at være en kapitaludgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Indkomståret 2006 - bevægelser på klagerens Danske Bankkonti

Sagens oplysninger.

I forbindelse med SKATs gennemgang af klagerens skatteansættelser for 2005 - 2009 er klageren blevet bedt om at fremsende kontoudtog for samtlige hans og ægtefællens Danske Bankkonti.

SKAT har foretaget en gennemgang af disse.

Ud over klagerens valutakonti i henholdsvis USD (kontonummer ...10) og euro (kontonummer ...11) har der alene været en konto, hvorpå der har været løbende bevægelser, som ikke skyldes låneforhold eller lignende. Det er kontonummer ...12, "...". Ifølge Danske Bank er "..." en lønkonto, opsparingskonto eller lignende.

På klagerens ægtefælles "lønkonto" har der alene været få og mindre bevægelser, hvorfor SKAT ikke har foretaget videre vedrørende denne konto.

En gennemgang af kontonummer ...12, "...", viste, at der var mange bevægelser, der ikke umiddelbart var nogen forklaring på.

SKAT har derfor tidligere bedt klageren om at dokumentere en række indsætninger og hævninger på bankkonto ...12. Klageren er alene blevet bedt om at redegøre for bevægelser, som SKAT, ud fra teksten på kontoudtoget, har anset, at der ikke er en forklaring på. Det er alene indsætninger på ca. 10.000 kr. eller derover og hævninger på ca. 50.000 kr. eller derover, som klageren er blevet bedt om at dokumentere. SKAT har anset disse indsætninger og hævninger for at kunne relatere sig til lønindtægter, virksomhedsindtægter og lignende.

Klageren er ved materialeindkaldelse af 19. juli 2011 blevet bedt om at fremsende redegørelse og dokumentation for disse indsætninger og hævninger. Opgørelsen for 2006, hvoraf indsætningerne og hævningerne fremgår, er fremlagt.

Der er endvidere fremlagt kopi af bankkontoudtog med en markering af samtlige de bevægelser, SKAT har bedt klageren om at dokumentere.

SKATs afgørelse for indkomståret 2006 vedrørende bevægelser på klagerens Danske Bankkonti.

Klageren har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort bevægelserne på sin bankkonto. Det er således ikke dokumenteret, om der er tale om skattepligtige eller skattefrie indtægter. Det er endvidere ikke dokumenteret, hvilke type udgifter, der er tale om.

Det er bl.a. oplyst i mail af 3. januar 2012 fra klagerens revisor, at han ingen lønindtægt har haft, bortset fra den i 2005 selvangivne lønindtægt. Det fremgår også af mailen, at han ikke har haft virksomhedsindtægter og ingen indtægter i forbindelse med "klientkontoordning".

Det fremgår også af mailen, at klageren ikke har modtaget løn for arbejde på pelsauktioner. Det oplyses, at han i perioden september 2007 - december 2008 har assisteret G1, men ikke har modtaget vederlag for dette. Aftalen var, at aflønning skulle ske som en overskudsandel, men der var ikke noget overskud og dermed ikke nogen indtægt. Det konkluderes i mail af 3. januar 2012, at de omtalte overførsler således ikke er indtægter for udført arbejde vedrørende pelsauktioner.

Der er ikke fremsendt dokumentation, der bekræfter ovenstående vedrørende klagerens relationer til pelsindustrien. Det vides derfor ikke, om klageren er i et ansættelsesforhold, er freelance, selvstændig erhvervsdrivende m.m.

Der er ikke fremsendt ansættelsesaftale eller lignende kontrakt med G1.

Det er oplyst, at fire større beløb, både hævninger og indsætninger, er private og formentlig vedrører kasino. Beløbene er på henholdsvis 50.000 kr. (indsætning), 100.000 kr. (hævning), 70.000 kr. (hævning) og 100.000 kr. (indbetaling).

Dette er ikke anset for hverken dokumenteret eller sandsynliggjort. Ifølge klagerens bankkonto har der i 2006 været to hævninger på et kasino. En hævning på G3 den 9. februar 2006 på 3.000 kr. og en på G3 den 11. april 2006 på 3.000 kr. Hævningerne på klagerens bankkonto sandsynliggør således ikke ovenstående oplysninger.

Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de mange kontante indsætninger er overskud fra kasinospil.

Klageren er pligtig til at fremsende materiale i forbindelse med sin selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 1.

I mangel af dokumentation for indsætningerne og da beløbene er indgået på klagerens private bankkonto, har SKAT anset klageren for skattepligtig af indsætningerne med i alt 433.949 kr., jf. statsskattelovens § 4 a.

I mangel af fremsendt dokumentation for hævningerne på kontoen har SKAT anset disse udbetalinger for at være kapitaludgifter, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Indkomståret 2007 - overførsler fra udlandet

Sagens oplysninger.

I forbindelse med SKATs gennemgang af klagerens skatteansættelser for 2005 - 2009 er klageren blevet bedt om at fremsende kontoudtog for samtlige sine og sin ægtefælles Danske Bankkonti.

SKAT har foretaget en gennemgang af disse.

Ud over klagerens valutakonti i henholdsvis USD (kontonummer ...10) og euro (kontonummer ...11) har der alene været en konto, hvorpå der har været løbende bevægelser, som ikke skyldes låneforhold eller lignende. Det er kontonummer ...12, "...". Ifølge Danske Bank er "..." en lønkonto, opsparingskonto eller lignende.

På klagerens ægtefælles "lønkonto" har der alene været få og mindre bevægelser, hvorfor SKAT ikke har foretaget videre vedrørende denne konto.

En gennemgang af kontonummer ...12, "...", viste, at der var mange bevægelser, der ikke umiddelbar var nogen forklaring på.

SKAT har derfor tidligere bedt klageren om at dokumentere en række indsætninger og hævninger på bankkonto ...12. Klageren er alene blevet bedt om at redegøre for bevægelser, som SKAT ud fra teksten på kontoudtoget har anset, at der ikke har været en forklaring på. Det er alene indsætninger på ca. 10.000 kr. eller derover og hævninger på ca. 50.000 kr. eller derover, som klageren er blevet bedt om at dokumentere. SKAT har anset, at disse indsætninger og hævninger kan relatere sig til lønindtægter, virksomhedsindtægter og lignende.

SKATs afgørelse for indkomståret 2007 vedrørende bevægelser på klagerens Danske Bankkonti.

Klageren har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort bevægelserne på sin bankkonto. Det er således ikke dokumenteret, om der er tale om skattepligtige eller skattefrie indtægter. Det er endvidere ikke dokumenteret, hvilken type udgifter, der er tale om.

Det er bl.a. oplyst i mail af 3. januar 2012 fra klagerens revisor, at klageren ingen lønindtægt har haft, bortset fra den i 2005 selvangivne lønindtægt. Det fremgår også af mailen, at klageren ikke har haft virksomhedsindtægter og ingen indtægter i forbindelse med "klientkontoordning".

Det fremgår også af mailen, at klageren ikke har modtaget løn for arbejde på pelsauktioner. Det oplyses, at klageren, i perioden september 2007 - december 2008, har assisteret G1, men ikke har modtaget vederlag for dette. Aftalen var, at aflønning skulle ske som en overskudsandel, men der var ikke noget overskud og dermed ikke nogen indtægt. Det konkluderes i mailen, at de omtalte overførsler således ikke er indtægter for udført arbejde vedrørende pelsauktioner.

Der er ikke fremsendt dokumentation, der bekræfter klagerens relationer til pelsindustrien. Det vides derfor ikke, om klageren er i et ansættelsesforhold, er freelance, selvstændig erhvervsdrivende m.m.

Der er ikke fremsendt ansættelsesaftale eller lignende kontrakt med G1.

Det er oplyst, at bevægelser på kontoen vedrører "Privat: Ind/Ud Kasino + privatforbrug".

Det er alene for henholdsvis to indbetalinger og to udbetalinger oplyst, at beløbene vedrører kasino. Det er tillige vedrørende en lang række øvrige indbetalinger og udbetalinger oplyst, at beløbene er private. Det vides ikke, om der udover de fire beløb, hvor der på bilaget er anført "kasino", er andre indbetalinger og udbetalinger, som klageren anser for at vedrøre kasinobesøg.

De fire beløb, hvor der på bilaget er anført "kasino", er på henholdsvis 100.000 kr. (indsætning), 70.000 kr. (hævning), 50.000 kr. (hævning) og 20.000 kr. (indbetaling).

Dette anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort. Det er heller ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at øvrige indsætninger og hævninger vedrører privatforbrug, ligesom beløbene i øvrigt ikke er indarbejdet i hovedposter i de fremsendte privatforbrugsopgørelser.

Hævningerne på klagerens bankkonto sandsynliggør endvidere ikke ovenstående oplysninger om beløbsstørrelserne i forbindelse med kasinobesøg. Ifølge klagerens bankkonto har der i 2007 været fem hævninger på kasino. Hver hævning har udgjort 4.000 kr. Alle hævninger er fortaget på G3. To hævninger er foretaget den 11. april 2007, én hævning er foretaget den 8. maj 2007, én hævning er foretaget den 22. maj 2007 og én hævning er foretaget den 29. juni 2007.

Klageren er pligtig at fremsende materiale i forbindelse med sin selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 1.

I mangel af dokumentation for indsætninger, og da beløbene er indgået på klagerens private bankkonto har SKAT anset indsætningerne for skattepligtig indkomst.

Uanset dette har SKAT dog foretaget regulering vedrørende tre indsætninger, uanset manglende dokumentation, idet det anses for sandsynligt, at der kan være tale om lån og fejlpostering.

Der er derudover enkelte indsætninger, hvor SKAT ud fra klagerens forklaring har anset det for sandsynligt, at disse er skattefrie.

SKAT har herefter anset 722.086 kr. for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 a.

Indkomståret 2008 - perioden 1. januar - 30. juni

Sagens oplysninger.

Klagerens fulde skattepligt ophørte den 1. juli 2008, hvor han og hans ægtefælle flyttede fra Danmark til Asien.

Klageren har således været fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 1. januar - 30. juni 2008.

Klageren har ikke selvangivet lønindtægt, indtægt fra virksomhed eller andre lignende indtægter i perioden, hvor han var fuldt skattepligtig til Danmark.

Ifølge SKATs oplysninger er der ikke overført penge fra udlandet til klagerens Danske Bankkonti i 2008.

Der er ikke opgjort kontant privatforbrug for perioden 1. januar - 30. juni 2008, idet der ikke anses at være tilstrækkeligt materiale til rådighed til at kunne opgøre et sandsynligt kontant privatforbrug for det halve år.

SKAT har for perioden 1. januar - 30. juni 2008 gennemgået bevægelserne på klagerens Danske Bankkonti. Klageren er ikke blevet bedt om at redegøre for bevægelserne på kontonummer ...12 for perioden 1. januar - 30. juni 2008.

En gennemgang af samtlige klagerens Danske Bankkonti i perioden 1. januar - 30. juni 2008 har vist, at der alene er løbende indsætninger og hævninger på én af hans konti. De løbende indsætninger og hævninger er foretaget på kontonummer ...12, "...".

På en af klagerens øvrige konti er der enkelte mindre rentetilskrivninger og et mindre ud betalt aktieudbytte.

Derudover er billån, kontonummer ...13, blevet indfriet den 20. februar 2008 med et beløb på 81.468,95 kr.

Denne indfrielse er sket med en hævning på kontonummer ...12, "...", og indgår derfor som forbrug (udgift) på denne konto.

Den 31. januar 2008 er der afdraget 5.000 kr. på billånet. Dette afdrag er hævet på kontonummer ...12, "...", og indgår derfor som forbrug (udgift) på denne konto.

Udover ovenstående har der været bevægelser på kontonummer ...14, "...". Der er foretaget seks indskud på hver 1.000 kr. i perioden 1. januar - 30. juni 2008. Disse indskud er hævet på konto ...12, "...", og indgår derfor som forbrug (udgift) på denne konto.

Der har derfor reelt alene været løbende bevægelser på kontonummer ...12, "...".

SKAT har foretaget en gennemgang af både indtægterne og udgifterne på kontoen. En gennemgang af bevægelserne på kontoen viser bl.a., at der har været et forbrug (udgifter) på i alt 660.268 kr. i perioden 1. januar - 30. juni 2008.

SKATs afgørelse for indkomståret 2008.

SKAT har anført, at der har været et forbrug på klagerens bankkonto i perioden 1. januar - 30. juni 2008 på i alt 660.268 kr. Der er i samme periode foretaget yderligere indsætninger på 354.300 kr.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvorfra disse indsætninger stammer. Der er ikke tale om beskattede beløb, idet klageren ikke har selvangivet lønindtægter eller andre lignende løbende indtægter for perioden.

SKAT har derfor anset klageren for at være skattepligtig af disse indsætninger, da der ikke er nogen forklaring på, at disse beløb skulle være skattefri, og der er ikke tale om allerede beskattede beløb. Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 a.

SKAT har bemærket, at oplysninger om klagerens assistance til G1 i perioden september 2007 - december 2008 hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort.

SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, kan SKAT normalt ikke afsende forslag til foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb (ordinær ansættelse).

Det vil sige, at forslag til ændring af indkomstansættelserne for henholdsvis 2005, 2006 og 2007 i forbindelse med ordinær ansættelse normalt ikke vil kunne ske efter:

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ansættelse af indkomstskat, uanset fristerne i § 26, dog foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan ansættelsen kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

SKAT har ikke tidligere haft kendskab til overførslerne fra udlandet, ligesom SKAT ikke tidligere har haft kendskab til bevægelserne på klagerens bankkonti. Det anses derfor for minimum groft uagtsomt, at klageren har modtaget overførsler fra udlandet, som han ikke kan dokumentere. Det anses endvidere for minimum groft uagtsomt, at klageren ikke kan dokumentere indsætningerne på sine bankkonti.

Indkomstansættelserne for 2005, 2006 og 2007 er derefter ændret med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om

Klageren er oprindelig fra Asien, men bosatte sig i Danmark i 1972. Klageren havde i perioden frem til den 30. juni 2008 bopæl til rådighed i Danmark.

I perioden 21. januar 2003 - 1. august 2007 ejede klageren sammen med sin ægtefælle lejligheden beliggende ...1, ...5. Klageren boede i lejligheden i ejerperioden. Lejligheden blev erhvervet for 1.977.488 kr. og efterfølgende solgt for 3.500.000 kr., svarende til en skattefri avance på 1.522.512 kr. Der indsættes 500.000 kr. på klagerens DKK-konto fra skødekonto den 13. september 2007. Det resterende beløb er anvendt til nedbringelse af lån i pengeinstitut.

I perioden 1. august 2007 - 30. juni 2008 boede klageren til leje på ...2, ...5.

Klageren havde i 2005 en lønindtægt på 170.480 kr. Klagerens ægtefælle havde en lønindtægt på 26.229 kr. I de efterfølgende år havde klageren ingen skattepligtig indtægt.

Klageren har i perioden september 2007 - december 2008 assisteret G1, men har intet vederlag modtaget for dette. Det var aftalt, at klagerens aflønning skulle ske som en overskudsandel, men da der intet overskud var, modtag klageren ingen løn for sit arbejde.

Klageren betalte sine udgifter og leveophold med et rådighedsbeløb optaget via lån og tidligere overskud fra investering i fast ejendom. Herudover har klageren levet af tilbagebetalinger fra sit selskab samt en ikke ubetydelig indtægt fra spil på Kasino.

Klageren har haft et tilgodehavende på 1.027.450 kr. i sit selskab, H2 ApS, tidligere H2X ApS. Klageren har ad flere omgange modtaget udbetalinger til opgørelse af mellemværendet.

Klageren har i alle årene haft årskort til G3 og har været en tilbagevendende gæst.

Klageren har tre konti i Danske Bank:

Ad påstand 1 - SKATs opgørelse af skattepligtig indkomst:

I det omfang det er muligt på nuværende tidspunkt er de beløb kommenteret, som SKAT har anset for værende skattepligtig indkomst.

Indkomståret 2005

Den 20. april 2005 indsættes 60.676,52 USD på klagerens USD-konto. Kort efter, den 28. april 2005, hæves 59.000 USD fra samme konto.

Den 20. april 2005 indsættes 177.997,32 euro på klagerens EUR-konto. Kort efter, den 28. april 2005, hæves 175.000 euro fra samme konto.

Begge beløb indsat den 20. april 2005 er indsat på vegne OF og udbetalt til denne igen umiddelbart efter, jf. fremlagt erklæring.

Der er anmodet om yderligere oplysninger fra Danske Bank vedrørende køb af rejsechecks med 151.781,32 kr. den 15. juni 2005. Disse oplysninger er dog ikke modtaget på nuværende tidspunkt.

Det bemærkes herudover, at klageren har haft en række gevinster fra kasino. Klageren har siden 1997 haft årskort til G3 og har været en hyppig gæst på kasinoet, jf. e-mail med dokumentation fra JE, Operations Manager, G3. E-mail med dokumentation er fremlagt.

Indkomståret 2006

Den 17. februar 2006 indsættes 199.996,83 USD på klagerens USD-konto. Overførslen er foranlediget af KL på vegne af OF. Samme dag hæves 199.900 USD fra samme konto. Beløbet udbetales kontant til OF. Det bemærkes, at beløbet ikke indgår på klagerens DKK-konto. Erklæring fra KL er fremlagt.

Den 18. april 2006 indsættes 199,978,75 USD på USD-kontoen. Overførslen er foranlediget af WY på vegne af OF. Samme dag overføres 200.000 USD fra samme konto til klagerens DKK-konto. Beløbet tilbagebetales ad tre omgange med 600.000 kr. den 20. april 2006, 410.000 kr. den 25. april 2006 og 200.000 kr. den 22. juni 2006. På sidstnævnte dato fremgår OF på klagerens kontoudskrift. Erklæring samt yderligere dokumentation herfor søges fortsat indhentet.

Ingen af ovennævnte beløb er tilgået klageren. Der er tale om overførsler fra klagerens venner, bekendte og andre forbindelser i Kina. Overførslerne er sket kort forud for afsendernes ankomst til Danmark. Afsenderne har ikke selv haft mulighed for at tage penge med ud af Kina. Beløbene er i stedet overført til klageren og afsenderne har fået beløbene tilbageført eller udbetalt i forbindelse med deres ophold i Danmark.

Den 20. september 2006 indsættes 67.664,09 USD på klagerens USD-konto. Dagen efter hæves henholdsvis 60.000 USD og 8.000 USD. Beløbene i danske kr. indsættes på klagerens DKK-konto. Den 26. september 2006 hæves 380.000 kr. Det fremgår af brev af 22. oktober 2011 fra LH, at beløbet er udbetalt til klageren den 20. september fra G4 Ltd og tilbageført igen den 26. september 2006 med 398.012 kr.

Det bemærkes herudover, at klageren har haft en række gevinster fra kasino. Klageren har siden 1997 haft årskort til G3 og har været en hyppig gæst på kasinoet.

Beløb på 25.000 kr. er indsat den 28. december 2007. Der fremgår "G5 ApS" på klagerens kontoudtog, og beløbet stammer fra salg af varebil. Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren ifølge oplysninger fra motorkontoret har solgt en VW den 21. august 2007. SKAT anser derfor ikke beløbet den 28. december 2009 for betaling for salg af bilen. Det skal her overfor anføres, at G5 ApS havde klagerens VW i kommission. Klageren afmeldte varebilen fra registrering, da G5 ApS fik bilen i kommission. Bilen blev imidlertid ikke solgt med det samme, og beløbet fra salget er derfor først tilgået klageren i december 2007.

Indkomståret 2007

Der er anmodet om yderligere oplysninger fra Danske Bank vedrørende indbetaling ved check på 66.781 kr. den 6. februar 2007. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt modtaget oplysninger herom.

Der er anmodet om yderligere oplysninger fra Danske Bank vedrørende indbetaling ved check på 15.305,65 kr. den 26. juli 2007. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt modtaget oplysninger herom.

Det bemærkes herudover, at klageren har haft en række gevinster fra kasino.

Indkomståret 2008

Overførsel af 80.000 kr. den 11. juni 2008 stammer fra et mellemværende mellem klageren og dennes selskab, jf. kontoudtog fra klagerens selskab, H2 ApS, tidligere H2X ApS. Beløbet er overført til klageren fra selskabet den 11. juni 2008, jf. kontoudtog.

Der er anmodet om yderligere oplysninger fra Danske Bank vedrørende indbetaling ved check på 14.300 kr. den 30. juni 2008. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt modtaget oplysninger herom.

Det bemærkes herudover, at klageren har haft en række gevinster fra kasino. Ifølge G3's registreringer har klageren været på kasinoet følgende dage i perioden 13. februar 2008 - 30. juni 2008:

Det bemærkes i den sammenhæng, at klageren har årskort, er en hyppig gæst og kendt af personalet på kasinoet. Klagerens besøg på kasinoet er ikke formelt blevet registreret hver eneste gang. Klageren har således indfundet sig oftere på kasino end ovenfor nævnte opgørelse viser.

Det bemærkes herudover, at de beløb, som SKAT har angivet som skattepligtige, er indgået på klagerens DKK-konto i umiddelbar forbindelse med et kasinobesøg. Der er således bl.a. indgået følgende beløb:

Samtidig bemærkes det, at der i umiddelbar forbindelse med disse datoer er foretaget hævninger på klagerens konto. Der er således bl.a. hævet følgende beløb:

På grund af sammenbrud i kasinoets it-system umiddelbart forud for den 13. februar 2008 har det ikke været muligt at fremskaffe oplysninger før denne dato.

Oversigten sammenholdt med klagerens årskort til G3 og JE's udsagn om, at klageren i alle årene har været en hyppig gæst, viser, at der er en overvejende sandsynlighed for, at klageren også i indkomstårene 2005-2007 har haft væsentlige skattefri indkomster fra kasino.

Skønsmæssig ansættelse

SKAT har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort erhvervsudøvelse i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed udøvet af klageren eller på anden måde dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren skulle have haft en skattepligtig indtægt, der kan begrunde en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på

SKAT har ikke foretaget et skøn over klagerens privatforbrug baseret på baggrund af tidligere indkomstår. SKAT har afvist de kapitalforklaringer, som klageren er fremkommet med og erstattet dem med egne kapitalforklaringer.

SKAT har ved indkomstforhøjelsen medtaget samtlige beløb indgået på klagerens konti med undtagelse af enkelte beløb, som det indtil videre er lykkedes klageren at dokumentere som ikke skattepligtige.

Det er på denne baggrund gjort gældende, at SKAT ikke har foretaget en skønsmæssig forhøjelse, som står mål med klagerens privatforbrug samt levevis.

SKAT har pålagt klageren en enorm bevisbyrde i denne sag. Klageren skal således redegøre for samtlige hævninger, overførsler og indsætninger på sine konti i perioden 1. januar 2005 - 30. juni 2008, dvs. mere end 7 år tilbage i tid.

Det er gjort gældende, at SKAT ikke kan kræve, at klageren kan dokumentere eller redegøre for samtlige disse hævninger, overførsler og indsætninger på sine konti. Der må i denne henseende henses til antallet af transaktioner, det lange tidsperspektiv samt at der er tale om forhold tilbage fra 2005.

Ekstraordinær genoptagelse

Ifølge fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan et eventuelt krav vedrørende indkomstårene før 2008 ikke genoptages, medmindre der er tale om omstændigheder, som bringer reglerne om ekstraordinær genoptagelse i anvendelse.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hjemler adgang til ekstraordinær genoptagelse, når den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en tidligere ansættelse - eller undladelse heraf - er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT har i sin afgørelse begrundet den ekstraordinære genoptagelse med, at det som minimum anses for groft uagtsomt, at klageren har modtaget overførsler fra udlandet, som han ikke kan dokumentere. Det anses endvidere for minimum uagtsomt, at klageren ikke kan dokumentere indsætningerne på sin bankkonto.

Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, i det omfang told- og skatteforvaltningen ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger, jf. skattekontrollovens § 6 b.

Følgende fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, jf. LFF 1996-11-27 nr. 88:

"...

Det foreslås endelig, at skatteministeren, uden indstilling fra Ligningsrådet, skal kunne bestemme, at navngivne fysiske personer skal afgive oplysninger om formuen primo/ultimo samt oplyse om hovedposter indenfor privatforbruget, når der er et konkret kontrolbehov derfor, jf. nr. 11. Disse oplysninger kan efter forslaget kræves i forbindelse med selvangivelsen eller på andre tider af året. Den skattepligtige skal naturligvis gives en rimelig frist til at efterkomme et sådant krav, vejledende en måned.

..."

Forarbejderne til bestemmelsen lægger således op til, at der i forbindelse med selvangivelsen eller på andre tider af året kan kræves oplysninger fra den skattepligtige. Det vil med andre ord sige under eller i umiddelbar forlængelse af det konkrete indkomstår.

Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter skattekontrolloven, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v., jf. skattekontrollovens § 6 a.

Alle, der som led i deres virksomhed er indberetningspligtige efter skattekontrolloven, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, på samme måde som andet regnskabsmateriale, dvs. som udgangspunkt i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Det er gjort gældende, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at opbevare regnskabsmæssig dokumentation eller anden dokumentation tilbage til og med 2005, dvs. i over 7 år. Det bemærkes, at klageren er en fysisk person, som ikke er og ikke har været underlagt regnskabs- og bogføringsmæssige krav, herunder heller ingen pligt til at opbevare sådan materiale vedrørende skattefrie indtægter. Herudover bemærkes det, at selv personer, som er underlagt regnskabs- og bogføringsmæssige krav, ikke skal opbevare materialet i 7 år.

Yderligere udtalelser

SKAT har haft kommentarer til repræsentantens klage af 18. oktober 2012 til Landsskatteretten.

Klagerens repræsentant har indledt klagen med at konstatere, at SKAT har anset klageren for at være fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005 til og med medio 2008.

SKAT har oplyst, at klageren ifølge folkeregistret har boet i Danmark i perioden 8. maj 1972 - 30. juni 2008. Han har således været fuldt skattepligtig til Danmark i denne periode og har også selvangivet indkomsten ud fra at have været fuldt skattepligtig.

Repræsentanten har fremsat følgende påstande:

Derefter er der i klagen af 18. oktober 2012 et afsnit vedrørende "Supplerende sagsfremstilling". Dette afsnit er hovedsageligt en oplistning af nogle faktiske forhold, som SKAT har nedenstående kommentarer til. SKATs kommentarer til klagens afsnit "Supplerende sagsfremstilling":

Det fremgår bl.a., at der er indsat 500.000 kr. på klagerens konto den 13. september 2007. Det oplyses, at beløbet stammer fra skødekonto i forbindelse med salget af en lejlighed. Denne oplysning er SKAT enig i. Det fremgår af klagerens kontonummer ...12, at der indsættes 500.000 kr. fra skødekontoen, rentedato den 19. september 2007. SKAT har ikke medtaget dette beløb i forbindelse med gennemgangen af bevægelser på klagerens bankkonti, idet det ud fra kontoteksten anses, at der er tale om et skattefrit beløb.

Repræsentanten er fremkommet med kommentarer til klagerens relationer til G1.

Det kan oplyses, at SKAT har bedt klageren om at dokumentere sine relationer til pelsindustrien. Der er ikke sendt dokumentation, der bekræfter hans oplysninger om relationerne til pelsindustrien. Det vides derfor ikke, om han har været i et ansættelsesforhold, har været freelance, selvstændig erhvervsdrivende, indkomst, aftaler m.v.

Repræsentanten er fremkommet med oplysninger om et tilgodehavende på 1.027.450 kr. fra et tidligere selskab, som klageren har ejet.

Det kan oplyses, at SKAT har taget hensyn til disse tilbagebetalinger ved indkomstopgørelserne. Hvor det af klagerens bankkontoudtog fremgår, at der er indsætninger fra henholdsvis H2X og H4 ApS har SKAT lagt til grund, at disse indsætninger er skattefrie. Der er bl.a. tale om en indsætning den 15. december 2006 på 345.000 kr. fra H2X.

SKAT er i øvrigt enig i repræsentantens oplistning af klagerens konti i Danske Bank. Det vides ikke, hvad kontiene i USD og euro anvendes til, når klageren, som repræsentanten oplyser, ikke anvender disse privat. Det fremgår af kontoudtogene, at begge konti er valutakonti.

SKAT har i øvrigt flere gange bedt klageren om at fremsende dokumentation og redegørelse for eventuelle udenlandske konti. Dette forhold har ikke ført til kommentarer eller fremsendelse af materiale.

Repræsentanten har derefter kommenteret SKATs opgørelse af skattepligtig indkomst for hvert indkomstår for sig.

Klagens indhold og SKATs kommentarer til indkomståret 2005

Vedrørende erklæring fra OF har SKAT oplyst, at denne erklæring tidligere er modtaget af SKAT. Der henvises til SKATs tidligere fremsatte bemærkninger.

Vedrørende dokumentation fra JE, G3, har SKAT oplyst, at der ikke er indsendt besøgsrapport for 2005 for klageren eller årskort/dagskort gældende for 2005. Dette materiale ville i øvrigt ikke kunne anses for at dokumentere eller sandsynliggøre de 22 indsætninger i 2005, som klageren har oplyst stammer fra overskud ved kasinospil. Disse indsætninger udgør i alt et beløb på 529.052 kr. - pt. beløb, som klageren oplyser, er overskud ved kasinospil. Materialet ville eventuelt blot kunne have vist hans tilstedeværelse på kasinoet og ikke et eventuelt nettooverskud ved kasinospil.

Klagens indhold og SKATs kommentarer til indkomståret 2006

Vedrørende fremlagt bekræftelse fra KL har SKAT oplyst, at denne ikke tidligere har været sendt til SKAT.

Bekræftelsen er underskrevet af "KL". Det fremgår af bekræftelsen, at "banken" har overført 199.996,83 USD for OF (KL's ven) til klagerens Danske Bank konto ...10 den 17. februar 2006. Det fremgår videre, at OF har oplyst, at klageren har returneret hele beløbet til ham igen den samme dag.

På bekræftelsen er der oplyst et nummer, hvor KL kan kontaktes. Det vides ikke, hvem KL er eller hans baggrund for at udstede denne bekræftelse. Det vides heller ikke, hvilken forbindelse OF har til hverken klageren eller KL. Bekræftelsen dokumenterer i øvrigt ikke årsagen til pengeoverførslerne.

Det kan oplyses, at efterfølgende udstedte bekræftelser, der indhentes til brug for en skattesag normalt anses for at have ringe bevismæssig værdi. For at dokumenter skal kunne tillægges bevisværdi, skal det være dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med, at overførslen sker.

SKAT anser ikke den fremsendte bekræftelse for at dokumentere pengestrømmene eller årsagen til disse, hverken vedrørende indsætningen eller hævningen.

Vedrørende det af repræsentanten anførte om klagerens hyppige besøg på kasino, henvises til det under indkomståret 2005 nævnte.

Der er i øvrigt alene to indsætninger på klagerens konto i 2006, som han oplyser, er overskud fra kasino. To beløb på i alt 150.000 kr.

Klagens indhold og SKATs kommentarer til indkomståret 2007

Vedrørende et beløb på 25.000 kr. indsat på klagerens konto den 28. december 2007 fra "G5 ApS" er der ikke nu eller tidligere sendt dokumentation for salget af bilen. Det er alene teksten på bankkontoudtoget, der fortæller, at der kan være tale om salg af en bil, idet beløbet kommer fra G5 ApS.

SKAT har anset repræsentantens oplysninger om, at bilen kan have været solgt ved kommissionssalg for at være korrekt, hvorfor der kan være tale om en skattefri indsætning på 25.000 kr. den 28. december 2007. Det skal dog understreges, at der ikke foreligger dokumentation for dette.

Klagens indhold og SKATs kommentarer til indkomståret 2008:

Vedrørende en overførsel på 80.000 kr. til klagerens konto den 11. juni 2008, der ifølge repræsentanten stammer fra et mellemværende med H2X, hvor beløbet er indgået på hans kontonummer ...12, er der nu fremlagt et kontoudtog vedrørende H2X's bankkonto i Danske Bank. Dette kontoudtog har ikke tidligere været fremsendt til SKAT.

SKAT har anset det fremsendte kontoudtog for at sandsynliggøre, at overførslen på 80.000 kr. den 11. juni 2008 til klagerens konto kan vedrøre tilbagebetaling af hans tilgodehavende. SKAT anser derfor beløbet for at være skattefrit i medfør af det nu fremsendte materiale.

Vedrørende kasinobesøg fremgår det af fremsendt besøgsrapport, at klageren har besøgt G3 9 gange i perioden fra februar 2008 til og med juni 2008. Han flytter fra Danmark 1. juli 2008.

Repræsentanten har oplyst, at klagerens besøg på kasinoet ikke formelt er blevet registreret hver eneste gang, og at han derfor har indfundet sig oftere på kasino end oplyste datoer i den fremsendte opgørelse. Det vides ikke, hvorfor besøgsrapporten ikke skulle være fyldestgørende med hensyn til alle klagerens besøg.

Repræsentanten har oplistet fire indsætninger, som hun har oplyst er indgået i umiddelbar forbindelse med et kasinobesøg - beløb som SKAT har anset for skattepligtige.

Der er tale om følgende beløb:

SKAT har ikke tidligere modtaget oplysninger fra klageren, om årsagen til de 4 ovennævnte kontante indsætninger på hans bankkonto i Danske Bank.

Ud fra oplysninger fra Danske Bank vedrørende forklaring til de enkelte kontotekster er de 3 førstnævnte indsætninger kontante indsætninger via et kundekort. Den sidstnævnte indsætning er sandsynligvis en kontant indsætning.

Ifølge besøgsrapporten fra G3 har klageren været på kasinoet den 13. februar 2008, kl. 21.38. Den kontante indsætning i banken, foretaget med et kundekort, den 13. februar 2008 kan derfor ikke være en gevinst fra kasinobesøget den 13. februar 2008, da banken var lukket på det tidspunkt, hvor klageren ifølge besøgsrapporten opholdt sig på kasinoet.

De øvrige 3 indsætninger er indsat i banken på datoer efter klagerens ophold på kasinoet, ifølge besøgsrapporten. At klageren har opholdt sig på kasino, umiddelbart før han har foretaget nogle kontante indsætninger på sin bankkonto, anses ikke at dokumentere, at der er tale om skattefrie gevinster fra kasino. Der er ingen dokumentation for, at han har haft nettooverskud ved kasinospil.

Repræsentanten har derudover oplistet 18 kontante hævninger på klagerens bankkonto i Danske Bank. Hævninger, der er foretaget i perioden 5. februar 2008 - 13. juni 2008, og som ifølge repræsentanten er foretaget omkring tidspunkter for klagerens kasinobesøg.

Ud fra teksten på bankkontoudtogene fremgår det, at der er 2 af de 18 hævninger, der er foretaget på G3 - 2 hævninger på hver 4.000 kr. Der er 2 af de 18 hævninger, der er hævet på et kundekort inde i banken. Ud fra bankkontoteksten er de resterende 14 hævninger sket i forskellige bankkontantautomater.

Ud over de 2 hævninger på G3 anser SKAT det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de resterende hævninger er foretaget i tilknytning til kasinobesøg. Uanset at det var tilfældet, anses hævningerne ikke at dokumentere eller sandsynliggøre, at de kontante indsætninger på klagerens konto er gevinster fra kasinospil.

Repræsentanten slutter med at konkludere, at hendes oversigt sammenholdt med årskort til G3 og JE's udsagn om, at klageren i alle årene har været hyppig gæst, viser, at der er overvejende sandsynlighed for, at oplysningerne stemmer overens med klagerens forklaring om, at han har haft væsentlige skattefri indkomster fra kasino.

Det er SKATs vurdering, at uanset der måtte være tale om hyppige kasinobesøg, sandsynliggør de ikke væsentlige og hyppige nettogevinster.

Klageren har derfor ikke for nogen af årene 2005 - 2008 dokumenteret eller sandsynliggjort, at de mange indsætninger stammer fra allerede beskattede midler.

Klagens indhold og SKATs kommentarer til skønsmæssig ansættelse

Repræsentanten har oplyst, at SKAT ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort erhvervsudøvelse i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed, eller at klageren har haft skattepligtige indtægter, der kan begrunde den skønsmæssige forhøjelse for perioden 1. januar 2005 - 30. juni 2008.

Det kan oplyses, at SKAT ikke har foretaget skønsmæssige ansættelser. Ændringerne af skatteansættelserne er foretaget ud fra konkrete pengeoverførsler fra udlandet og konkrete udokumenterede bevægelser på klagerens Danske Bankkonti, hvilket også fremgår af afgørelse af 16. maj 2012.

Da klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, hvor overførslerne/indsætningerne på hans konti stammer fra, har SKAT ikke taget stilling til, hvorfra indtægterne stammer. Der er således ikke taget stilling til, om det er fra erhvervsvirksomhed, lønarbejde eller lignende. Begrundelse for ændringerne er sket med henvisning til statsskattelovens § 4 a.

Repræsentanten har anført, at SKAT har afvist klagerens kapitalforklaringer og erstattet dem med egne kapitalforklaringer.

Det kan oplyses, at SKAT har bedt klageren om at sende privatforbrugsopgørelser. Dette var begrundet i manglende lønindtægter og lignende indtægter samt de store udlandsoverførsler og de mange bevægelser på hans danske konto.

Da privatforbrugsopgørelserne ikke har kunnet give en forklaring på de store udlandsoverførsler eller de mange bevægelser på hans Danske Bank konto, valgte SKAT at opgøre skatteansættelserne ud fra de konkrete beløb, der fremgår af bankkontoen.

Det skal understreges, at der ikke er tale om skønsmæssige ansættelser opgjort på baggrund af privatforbruget, men ændringer foretaget på baggrund af konkrete forhold.

Der er heller ikke tale om, at SKAT har afvist klagerens privatforbrugsopgørelser og erstattet dem med sine egne privatforbrugsopgørelser.

Repræsentanten har nævnt, at SKAT har medtaget samtlige beløb indgået på klagerens konti med undtagelse af enkelte beløb, som det er lykkedes for ham at dokumentere ikke er skattepligtige.

Det kan oplyses, at SKAT ikke har medregnet samtlige beløb, der er indgået på klagerens konti. SKAT har alene medregnet beløb over en vis størrelse og beløb, der ud fra teksten på kontoudtog ikke har været en forklaring på.

Det kan videre oplyses, at det ikke er korrekt, at klageren har dokumenteret, at enkelte beløb ikke er skattepligtige.

Klageren har alene afgivet forklaringer, som SKAT har valgt at lægge til grund som sandsynliggørelse for, at enkelte beløb er indkomstopgørelserne uvedkommende.

SKAT har oplyst, at efter skattekontrollovens § 1 kan SKAT bede lønmodtagere og erhvervsdrivende, som er skattepligtige, om oplysninger til brug for ligningen.

Klagens indhold og SKATs kommentarer til ekstraordinær genoptagelse

Repræsentanten har argumenteret for, at SKAT efter skatteforvaltningslovens § 26 ikke kan genoptage krav vedrørende indkomstår før 2008, medmindre der er tale om omstændigheder, der bringer reglerne om ekstraordinær genoptagelse i anvendelse.

Da SKAT ikke tidligere har haft kendskab til hverken overførslerne fra udlandet eller bevægelserne på klagerens konti er det anset for minimum groft uagtsomt, at han har modtaget overførsler fra udlandet, han ikke har kunnet dokumentere. Det er endvidere anset for minimum groft uagtsomt, at han ikke kan dokumentere de mange bevægelser på hans Danske Bankkonti.

Repræsentanten har argumenteret ud fra bogføringslovens regler om opbevaringspligt, idet det er gjort gældende, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at opbevare regnskabsmæssig dokumentation tilbage til 2005.

SKAT har anført, at fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 indeholder frister for SKATs foretagelse af skatteansættelser, men der er ikke i bestemmelserne eller forarbejderne dertil grundlag for at fastslå, at bestemmelserne indeholder grænser for anvendelse af skattekontrollovens oplysningspligter.

Fristreglerne er således ikke til hinder for, at SKAT beder om oplysninger fra skatteyder for år, som er forældede efter skatteforvaltningslovens § 26, enten fordi oplysningerne har relevans for beskatningen i et ikke forældet indkomstår, eller fordi oplysningerne skal bruges til at afgøre, om der er mulighed for fristgennembrud efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27.

SKATs krav som følge af ekstraordinære ansættelser forældes ifølge skatteforvaltningslovens § 34 a efter 10 år. Der kan ikke indhentes oplysninger til brug for forældede skattekrav, men SKAT vil være berettiget til at indhente oplysninger for forældede år, hvis oplysningerne har relevans for en ansættelse for et indkomstår indenfor forældelsesfristen.

SKAT mener således, at der er hjemmel til at indkalde oplysningerne.

SKAT har ikke tidligere haft kendskab til pengeoverførslerne fra udlandet eller til bevægelserne på klagerens bankkonti, hvorfor det anses for minimum groft uagtsomt, at han ikke har kunnet dokumentere disse overførsler og bevægelser. Det anses derfor for korrekt, at skatteansættelserne for 2005, 2006 og 2007 er foretaget med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der kommenteres ikke yderligere på repræsentantens argumenter med hensyn til oplysninger om privatforbrug, jf. skattekontrollovens § 6 B, idet privatforbrugene og opgørelsen af disse ikke er lagt til grund ved ændringerne af ansættelserne for perioden 1. januar 2005 - 30. juni 2008.

Repræsentanten har til SKATs udtalelse anført, at der er modtaget oplysninger fra Danske Bank om afsenderen bag følgende checks, jf. e-mail fra Danske Bank:

Indkomståret 2007

Danske Bank har oplyst, at der er indbetalt 15.000 kr. i kontanter og check på 305,65 kr. udstedt af G6, i alt 15.305,65 kr.

Danske Bank har oplyst, at der er indbetalt 50.000 kr. i kontanter og check på 16.781 kr. udstedt af G7, i alt 66.871 kr.

Indkomståret 2008

Danske Bank har oplyst, at der er indbetalt 10.000 kr. i kontanter og check på 4.300 kr., udstedt af EM i alt 14.300 kr.

Repræsentanten har bemærket, at beløbet på 305,65 kr. må anses for at være en kreditnota fra G6. Beløbet fra G7 på 16.781 kr. må anses for at være en ristorno eller en skattefri udbetaling vedrørende en forsikringsbegivenhed.

Klageren har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til ovennævnte beløb.

Repræsentanten har anført, at SKAT tidligere har anmodet klageren om kapitalforklaringer grundet klagerens indkomstforhold. Oplysningerne omkring klagerens salg af bolig er fremhævet for at dokumentere, at klageren har skattefri indtægter i den omhandlede periode og dermed underbygge, at klageren har haft en formue samt et levegrundlag.

Det samme gælder oplysningerne omkring klagerens tilgodehavende i selskabet, H2 ApS.

Klageren levede således af lån samt tidligere overskud fra investering i fast ejendom. Herudover har klageren levet af tilbagebetalinger fra sit selskab samt en ikke ubetydelig indtægt fra spil på kasino.

For så vidt angår G1 har klageren som nævnt i perioden september 2007 til december 2008 assisteret virksomheden, men har intet vederlag modtaget for dette. Det var aftalt, at klagerens aflønning skulle ske som en overskudsandel, men da der intet overskud var, modtog klageren ingen løn for sit arbejde.

Ad klagens indhold og SKATs kommentarer til indkomståret 2005

SKAT nævner i deres udtalelse, at der ikke er indsendt besøgsrapport eller årskort/dagskort for 2005. Der blev udstedt besøgsrapport mv. i 2005. Disse rapporter kan dog ikke længere skaffes.

SKAT bemærker endvidere, at en besøgsrapport ikke kan anses at dokumentere eller sandsynliggøre en skattefri indkomst. Klageren er enig i, at en besøgsrapport ikke direkte dokumenterer, at han har haft en skattefri indkomst af en bestemt størrelse. Det gøres dog gældende, at besøgsrapporten direkte dokumenterer klagerens hyppige besøg på kasino og sandsynliggør, at han har haft skattefri indtægter fra kasino. Det må på den anden side anses for højst usandsynligt, at klageren ikke en eneste gang har vundet på kasino og efterfølgende indsat dette beløb.

Ad klagens indhold og SKATs kommentarer til indkomståret 2006

SKAT nævner i sin udtalelse erklæringen fra KL. KL er OF's formidler. OF har indbetalt beløbet til KL, som har overført beløbet til klageren.

SKAT nævner i den forbindelse, at efterfølgende udstedte bekræftelser, normalt anses for at have ringe bevismæssig værdi. Det bestrides ikke, at efterfølgende udstedte bekræftelser ikke har samme værdi som oprindelig dokumentation. Det bør dog tages i betragtning, at der er tale om en overførsel som fandt sted primo 2006.

Ad klagens indhold og SKATs kommentarer til indkomståret 2007

SKAT har beskattet et beløb på 25.000 kr. indsat den 28. december 2007. På kontoudtoget står "G5 ApS". Et hurtigt opslag på selskabets hjemmeside viser, at G5 ApS sælger brugte biler, herunder varebiler. Klageren har overfor SKAT oplyst, at beløbet stammer fra salg af varebil. Ifølge SKATs oplysninger fra motorregisteret har klageren solgt en VW den 21. august 2008. Alligevel godtager SKAT ikke klagerens forklaring sammenholdt med forklaringen på kontoudtoget.

SKAT anser derimod beløbet for en skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4 a, men begrunder ikke dette nærmere, herunder om de anser indkomsten som løn- eller erhvervsindkomst, gave eller andet fra G5 ApS.

Klagerens forklaring sammenholdt med teksten på kontoudtoget samt motorregisterets oplysninger, anses for mere sandsynlig, end at klageren skulle have modtaget løn, erhvervsindtægt, gave eller anden skattepligtig indtægt fra G5 ApS, jf. endvidere nedenfor om skønsmæssig ansættelse.

Ad klagens indhold og SKATs kommentarer til indkomståret 2008

SKAT nævner, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de mange indsætninger stammer fra allerede beskattede midler.

Klageren skal hverken dokumentere eller sandsynliggøre, at de mange indsætninger stammer fra allerede beskattede midler. Det er SKAT, der skal bevise, at beløbene er skattepligtige, eller at der foreligger en mangelfuld selvangivelse, som berettiger SKAT til en konkret skønsmæssig ansættelse af skatten.

Klagerens revisor har tidligere sendt kapitalforklaringer til SKAT. Ifølge kapitalforklaringerne er klagerens kontante privatforbrug opgjort således:

Kapitalforklaringerne viser et privatforbrug på 626.343 kr. i gennemsnit.

SKAT har med udgangspunkt i revisors kapitalforklaringer opgjort følgende privatforbrug 2005-2007:

Privatforbruget i 2005 har SKAT opgjort som negativt, idet SKAT ikke godkender, at der foreligger et familielån på 400.000 kr. Herudover har SKAT medtaget øvrige beløb, som SKAT har ment skulle indgå i kapitalforklaringerne.

Klagerens revisor har til brug for denne sag udfærdiget korrigerede kapitalforklaringer på baggrund af sine oprindelige kapitalforklaringer. Revisoren har i de korrigerede kapitalforklaringer alene rettet indkomsten til de af SKAT forhøjede indkomster. De korrigerede kapitalforklaringer fremlægges til illustration af usædvanligt høje privatforbrug, hvis SKATs ansættelser lægges til grund.

Privatforbruget er opgjort til følgende beløb:

Et privatforbrug på 626.343 kr. i gennemsnit forekommer ikke lavt, når der i øvrigt henses til klagerens indkomstforhold og levestandard. Et privatforbrug på 2.540.837 kr. i gennemsnit må på den anden side anses for usædvanligt højt.

Lægges de af SKAT udfærdigede kapitalforklaringer til grund bliver privatforbruget tilsvarende usædvanligt højt.

Ad klagens indhold og SKATs kommentarer til skønsmæssig ansættelse

SKAT oplyser, at SKAT ikke har foretaget en skønsmæssig ansættelse. Ændringerne af skatteansættelserne er foretaget ud fra konkrete pengeoverførsler fra udlandet og konkrete udokumenterede bevægelser på klagerens bankkonti.

SKAT kan ikke uden nærmere begrundelse eller uden et begrundet skøn anse de indsatte beløb på og pengeoverførsler til klagerens konti som skattepligtige indtægter.

Grundlovens § 43 grundlovfæster et strikt hjemmelskrav. Ifølge bestemmelsen kan ingen skat pålægges uden ved lov.

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Statsskattelovens § 5 fritager imidlertid en række indtægter, herunder formueforøgelser, indtægter fra salg af visse ejendele, visse gaver, udbetaling fra forsikringer, indtægter, der hidrører fra optagelse af lån mv. Herudover findes adskillige særregler, som fritager indtægter fra beskatning, herunder indtægter fra salg af fast ejendom, som har tjent som skatteyderens bolig samt indtægter fra kasino og andre spil.

Det følger af skattekontrollovens § 5, at SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis der mangler oplysninger eller dokumentation for en selvangiven ansættelse. Efter de almindelige principper for bevisførelse samt praksis påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt SKAT at sandsynliggøre, at den af SKAT skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser. En skønsmæssig forhøjelse forudsætter endvidere normalt et beregnet privatforbrug, der ligger væsentligt lavere, end hvad der må antages at medgå til en sædvanlig livsførelse.

Af en landsretsdom offentliggjort som SKM2006.287.VLR var skattemyndighederne berettigede til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, men ansættelsen hjemvistes til fornyet behandling pga. manglende konkret skøn.

Sagen drejede sig nærmere om, hvorvidt Skatteministeriet med rette skønsmæssigt havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 med 92.000 kr. I forbindelse med gennemgangen af sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 2002 opgjorde skattemyndighederne skatteyderens privatforbrug til 2.693 kr. I privatforbrugsberegningen indgik, at skatteyderen i indkomståret 2002 havde overført i alt 92.000 kr. til Thailand. Skattemyndighederne valgte at forhøje skatteyderens indkomst skønsmæssigt med 92.000 kr. Under sagen gjorde skatteyderen bl.a. gældende, at beløbene overført til Thailand var lån, han senere havde modtaget retur, samt at han herudover havde modtaget andre ikke skattepligtige beløb i indkomståret 2002. Endvidere gjorde han gældende, at det skønnede privatforbrug var for højt.

Landsretten fastslog indledningsvis, at skattemyndighederne var berettigede til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, idet skatteyder ikke havde påvist fejl i privatforbrugsberegningen, og idet skatteyderen ikke havde dokumenteret, at beløbet overført til Thailand var modtaget retur. Herudover bemærkede landsretten, at idet skattemyndighederne forhøjede skatteyderens skattepligtige indkomst med 92.000 kr., præcis det beløb, der var overført til Thailand, havde skattemyndighederne ikke udøvet et skøn på sædvanlig måde over den skattepligtige indkomst.

Landsretten fandt herudover ikke grundlag for at tilsidesætte skatteyderens forklaring om, at han levede beskedent, og fandt på den baggrund, at forhøjelsen af indkomsten var åbenbart urimelig. I den forbindelse lagde landsretten også vægt på skattemyndighedernes beregning af det beløb, skatteyderen havde til rådighed i 2001 til mad, tøj, transport m.v. Ansættelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 hjemvistes herefter til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Landsretten lagde således vægt på skatteyders forklaring samt tidligere indkomstårs privatforbrug.

SKAT kan således ikke beskatte samtlige overførsler og indsættelser (når bortses fra helt små beløb), der ud fra teksten på kontoudtog ikke har været en forklaring på.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at klageren udover en række overførsler til og kontante indsættelser på sine konti også har en række overførsler og kontante hævninger fra sine konti. Det kan således ikke udelukkes, og må endog anses for sandsynligt, at adskillige overførsler og kontante hævninger efterfølgende tilbageoverføres eller indsættes kontant (igen). SKAT kan med andre ord ikke kigge separat på overførsler til og indsættelser på klagerens konti.

SKAT skal i stedet basere deres ansættelse på et skøn over de faktiske forhold, hvor klagerens forklaring, levestandard, tidligere års privatforbrug mv. tages i betragtning. Der henvises til ovennævnte kapitalforklaringer.

Repræsentanten har efterfølgende oplyst, at klageren har været første viceformand for G8i Danmark i perioden 1993-2008. Klageren er efter sin fraflytning fra Danmark udnævnt som æresformand i samme forening.

Klageren har været den drivende kraft bag store kinesiske kulturelle arrangementer i Danmark, herunder afholdelse af det kinesiske nytår samt månefestival.

Det kinesiske nytår blev afholdt i Danmark for første gang i 2002 for at fejre 100 års dagen for den første kinesers officielle bosættelse i Danmark. Klageren var foregangsmand for projektet og var formand for G9X (ændrede i 2003 navn til G9) fra 2002-2008. Fejring af det kinesiske nytår i Danmark er i dag en årlig tilbagevendende begivenhed.

Der er fremlagt attest fra G8. At klageren var formand for G8 fremgår endvidere af flere avisartikler.

Klageren har herudover været anpartshaver og bestyrelsesformand for H4.

Klageren har haft en tæt tilknytning til Den Kinesiske Ambassade og har adskillige gange i samarbejde med ambassaden taget imod delegationer fra Kina.

Klageren var bl.a. inviteret til Danmark for at tage imod JW, da han deltog under klimakonferencen COP 15 i ...5 fra den 7. til den 19. december 2009.

Klageren har gennem en årrække drevet restaurationsvirksomhed i ...5 og har helt tilbage til 1974 været vært for store middagsselskaber, når delegationer fra Kina var i ...5.

Grundet sit tætte samarbejde med ambassaden er klageren, i de år han levede i Danmark, blevet præsenteret for den nye ambassadør i Danmark, når en sådan med års mellemrum blev udnævnt. Klageren har figureret på ambassadens top 5 liste over lokale samarbejdspartnere og vigtige kontaktpersoner i Danmark. Klageren modtager den dag i dag stadig invitationer mv. fra den kinesiske ambassade i Danmark.

Klageren har i det hele taget haft en fremtrædende position i det kinesiske miljø i Danmark.

Da klageren var en fremtrædende og troværdig person i det kinesiske miljø i Danmark, indgik kinesiske delegationer aftale med ham om overførsler til hans konti i forbindelse med deres ophold i Danmark. Pengene skulle anvendes under delegationens ophold i Danmark, herunder til indkøb af dyre forbrugsgoder, som kunne købes i Danmark med stor besparelse i forhold til i Kina, samt til restaurant- og kasinobesøg, hotelophold mv.

Årsagen til overførslerne var navnlig valutarestriktioner i Kina. Der måtte/må således maksimalt udføres 20.000 kinesiske RMB (svarende til 5.000 USD) af Kina. Det var/er ikke tilladt at føre udenlandsk valuta ud af Kina. Af samme årsag blev beløbene overført via Asien.

I 2005 og 2006 var der endvidere mange restriktioner forbundet med at få udstedt og have et kreditkort i Kina. Ved benyttelse af et kinesisk kreditkort i Danmark pålagdes tilmed store gebyrer (3 %). Kreditkort i Kina er den dag i dag stadig underlagt en række restriktioner, omend mulighederne for at have et kinesisk kreditkort er blevet forbedret.

Grunden til at de kinesiske delegationer ikke rejste med kontanter til Danmark skyldtes - udover ovennævnte valutarestriktioner - to ting:

Beløbet blev overført til klagerens konto i USD, da vekselkursen fra HKD til USD var en fast kurs. Herefter blev beløbet vekslet fra USD til DKK i Danmark. En omveksling direkte fra HKD til DKK ville have medført et betydeligt valutatab grundet vekselkursen mellem disse to valutaer.

Klageren har ikke haft fortjeneste ved sin rolle som formidler af pengeoverførslerne. Som det fremgår af klagerens bankkonti, er beløbene overført til klagerens konti og kort tid efter udbetalt/overført igen til afsenderen af beløbet eller dennes repræsentant.

Repræsentanten har efterfølgende fremlagt to erklæringer af 7. februar 2013 fra OF og af 5. maj 2013 fra YS, hvoraf fremgår, at klageren alene har fået overført beløb fra dem begge for at være dem behjælpelig med at gennemføre visse transaktioner. Beløbene var ifølge erklæringerne ikke tiltænkt at tilgå klageren endeligt. Tillige er fremlagt udateret erklæring fra UN, der erklærer, at han har modtaget beløb fra klageren.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Landsskatteretten finder, at indsætningerne på klagerens konti må anses for skattepligtig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at indsætningerne ikke tilkommer klageren, idet bemærkes, at bevisbyrden efter SKATs anmodning om nærmere dokumentation for indsætningerne påhviler klageren. Retten bemærker herved, at det oplyste om, at klageren alene skulle have optrådt som proforma-modtager af de indsatte beløb samt have vundet visse beløb på kasino, ikke kan lægges til grund, da dette ikke ses at være dokumenteret.

Retten finder dog efter det af SKAT oplyste om, at 25.000 kr. indsat på klagerens konto i 2007 kan vedrøre salg af en bil, samt at 80.000 kr. indsat i 2008 kan være tilbagebetaling af et tilgodehavende, at der sker nedsættelse med disse beløb de omhandlede indkomstår. Endvidere er det rettens opfattelse, at der efter erklæring fra Danske Bank kan ske nedsættelse med henholdsvis 306 kr. og 16.781 kr., da disse beløb efter det oplyste vedrører betaling fra G6 og G7.

Retten finder endvidere, at det må tilregnes klageren som værende mindst groft uagtsomt, at han ikke har selvangivet indsætningerne på hans konto, hvorfor der ikke foreligger forældelse af nogen af indkomstårene, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøger og vidnet IO.

Sagsøger forklarede, at han voksede op i Asien, og i 1972 flyttede han til Danmark. I 1979 flyttede han til USA, hvor han uddannede sig til ingeniør.

Hans far stiftede G8 i Danmark, og sagsøger deltog også heri og var viceformand. De stod for arrangementer inden for det kinesiske samfund, og han tog initiativet til opførelse af en kinesisk skole, og ambassaden bad ham står for at arrangere kinesiske nytår. I den forbindelse inviterede foreningen et "drage danser team". Han var således et kendt ansigt i det kinesiske samfund. Han er, selv om han fraflyttede Danmark, forblevet æresmedlem af det kinesiske samfund.

Da han boede i Danmark, ejede han en lejlighed på ...5 på 95 m². Den lå i nærheden af deres restauranter. Hans hustru flyttede i 2005. De solgte lejligheden for 3.6 mio. kr. De lejede herefter en lejlighed på ...3, som deres søn kunne bo i, medens han studerede. Den var også ca. 93 m². Han har kun ejet nogle brugte biler i Danmark. Han var beskæftiget inden for restaurationsbranchen. Hans selvangivne indkomst var ca. 200.000 kr., men det var ikke tilstrækkeligt, og derfor valgte de at flytte fra Danmark.

Den af SKAT foreslåede skatteforhøjelse passer ikke med det liv, han har levet her. Det var et almindeligt liv. Han vil gerne slå igennem i pelsbranchen eller andre brancher. Der har været mange fra pelsbranchen i hans restauranter, og han har lært dem at kende som flinke mennesker.

Da han i 2005 ønskede at komme ind i branchen, begyndte han at hjælpe sine venner i branchen og på den måde lære noget mere herom. Efter han flyttede hjem til Asien, har han fået tilbud om at indgå i et partnerskab med en anden kineser.

Han vil altid gerne hjælpe og derfor, har han mange gode venner. Han finansierede sin dagligdag ved indtægter fra salget af restauranterne herunder med ydelser fra nogle i forbindelse med handlen udstedte pantebreve. Han har også tjent penge på at sælge bl.a. et hus og lejligheden på ...1. Han går også på kasino, og hvis han har heldet, satser han endnu mere. Det har han også overskud til.

Da han i september 2008 flyttede hjem til Asien, fik han et tilbud fra en aktieejer om at købe aktier i et pelsselskab. Han købte aktien for ca. 70.000 kr. Derefter skulle de se, om han kunne tjene penge, det hele blev finansieret af hans ven, og det drejede sig om ca. 10-20 mio. kr. Der var tale om både et brokerfirma og et pelsfirma, og ejeren fik provision ved salget af skindene. Han oprettede også et andet firma, hvor de solgte skind. Men det gav ikke overskud, og han solgte aktierne tilbage for en krone. Men han har ikke fortrudt, for han har lært at være broker. Derefter fik han en god stilling i et brokerfirma, hvor han i 2009 fik fast løn.

Han har vedrørende de kontante hævninger på sin danske konto forklaret, at han siden 1990 har været fast gæst på kasino, men det var ikke altid, han spillede. De ansatte på kasino besøgte hans restaurant. Der var mange indsættelser og hævninger på hans konto, og han havde ca. 30.000 - 40.000 kr. på sig i kontanter hver dag, han brugte dem på Kasino. Han lånte også nogle gange folk penge, som han fik retur, når de vandt.

De mange indsættelser og hævninger kan også være en følge af, at han genindsatte nogle af de hævede beløb. Han hævede også beløb til brug for sine rejser, og de ikke brugte penge blev også i de tilfælde genindsat.

Sagsøger har vedrørende indbetalingerne i 2005 og erklæringen af 4. maj 2012 forklaret, at OF begyndte at komme i hans forretninger i midten af 90-erne. OF har været en stor opkøber af pelse de sidste 10 til 15 år. Han ville også gerne købe en minkfarm i Asien. MH hjalp OF med overførslerne. Sagsøger hævede pengene efter, at de var blevet indsat, fordi OF bad ham hæve beløbene til brug for de store delegationer, OF stod for. OF kunne pga. valutarestriktionerne ikke selv overføre pengene. Han ved ikke, om de udbetalte beløb var lidt større, end dem, han havde fået, men i givet fald kan det være, fordi han har forstrukket dem med lidt ekstra penge f.eks. til Kasino. Der var ingen skriftlige aftaler, det gør man ikke i pelsbranchen, fordi man stoler på hinanden.

Foreholdt kontoudtog af 30. juni 2005 vedrørende konto ...12 har sagsøger vedrørende udbetalingerne den 15. juni 2005 vedrørende rejsecheck forklaret, at beløbet hidrørte fra en delegation fra Kina, der havde brug for at betale kontant. Banken forlangte, at rejsecheckene blev indsat på hans konto således, at de kunne hæves.

Foreholdt kontoudtog af 31. marts 2006 på konto nr. ...10 og indsættelsen på 199.996,83 $ og erklæring af 7. maj 2013 fra KL har sagsøger forklaret, at han kender KL, der er en ven af OF. Sagsøger skulle overføre pengene til en anden konto i Danmark på vegne af OF.

Foreholdt kontoudtog af 30. juni 2006 vedrørende indsættelsen på 199.978 $ og erklæringen af 7. februar 2013 fra OF har sagsøger forklaret, at det er billigere at overføre pengene i dollar. Beløbet blev hævet og 1.215.100 kr. blev indsat på hans konto. Midlerne blev i april og juni tilbageført til OF. Dog blev 200.000 kr. heraf overført til OF's søns konto i Danmark, OF kunne pga. valutarestriktionerne ikke gøre det selv.

Sagsøger har endvidere forklaret, at indbetalingerne den 1. september, 19. oktober og 18. december på hhv. 19.650, kr. 130.000 kr. og 110.299,90 kr. i 2006 udgør tilbagebetaling af et lån.

Sagsøger har vedrørende skrivelse af 22. oktober 2011 fra LH forklaret, at G4 er en stor mand i pelsbranchen, og han skulle bruge pengene til en delegation, som han kom med. Differencen var udtryk for en anden mellemregning. Han så sin fordel i at hjælpe dem, da han gerne vil ind i pelsbranchen.

Den 15. maj 2007, den 18. maj 2007 og 27. juni 2007 blev der indsat forskellige beløb fra pelsbranchen på sagsøgers konto ...12.

Det beløb, der blev sendt til Finland blev sendt til YS's nevø og beløbet til F5-Bank, blev sendt til hans søn, der studerede i ...6. Det var igen valutarestriktionerne i Kina, der forhindrede ham i selv at sende pengene.

Den 26. juli 2007 jf. bilag 19 hævede han 36.710 kr. Det var penge, som han fik besked på at udbetale, når YS kom til Danmark.

Han tænkte ikke over, at det så mystisk ud med pengene, men hvis han havde vidst, at det havde haft de konsekvenser, havde han afslået det.

Foreholdt sin forklaring vedrørende hævninger til brug for spil på kasino, som han efter sin forklaring skete tilfældigt, har han tilføjet, at han hævede kontanterne for at være forberedt på at kunne spille. Han spillede for 5.000 kr. til 30.000 kr., når han var på kasino. Det er meget normalt. Han vinder mere, end han taber.

Vedrørende transaktionen til ...6 har sagsøger forklaret, at den pågældende havde pengene med til Danmark, og derfra sendte han dem til ...6.

Han kunne have overført dem fra Asien til Danmark, men det er mere bureaukratisk, og han må lade nogle tage kontanterne med.

Pelsforretningen var en broker forretning, der købte skind i Danmark og sendte dem til Kina.

Sagsøgte henviste til bilag 4 og bemærkede, at det så ud til, at eksporten af skind til Kina og Asien gik udmærket. Sagsøger har forklaret, at han fastholdt, at han trådte ud af branchen pga. den afmatning, der var sket. Sagsøger påpegede, at grafen ikke udtaler sig om eksportens omfang, men om værdien af eksporten.

IO har som vidne forklaret, at han er vokset op i Kina, og at han har boet i Danmark, siden han var 13 år. Han driver en restaurant på ...4. Han deltager også i det kinesiske samfund, han er formand for foreningen. De arrangerer bl.a. kinesisk nytår. Medlemmerne er kinesere, der har bosat sig i Danmark. Han kender A fra den kinesiske forening, og de har kendt hinanden i 20 år. Sagsøger er aktiv og hjælpsom og deltager i mange arrangementer.

Han har også været formand for kulturforeningen. De ved alle, hvem A er. Han er en anerkendt person her. Han har også i forbindelse med sit arbejde taget imod besøgende fra Kina.

For ca. 5 år siden var de, der rejste ud og ind af Kina meget afhængige af sagsøger, de skulle have hjælp med at finde hoteller mv. Dengang havde kineserne ikke kreditkort, og de måtte ikke udføre så mange penge.

Det er populært at købe varer i Danmark, fordi de er ægte og billigere. De er meget dyrere i Kina. Før kreditkortenes tid fandt man en person, man kunne stole på, og som så hjalp dem med til at overføre penge, som de fik udbetalt, når de kom her.

De overførte pengene fra Kina og Asien.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 18. februar 2014 anført følgende:

"...

Anbringender:

Denne sag handler om, hvorvidt sagsøgers modtagelse og udbetaling af en række større beløb udgør skattepligtig indkomst for sagsøger og om en række andre indsætninger på sagsøger konti udgør skattepligtig indkomst for sagsøger.

Sagsøgers principale påstand går på nedsættelse af den skattepligtige indkomst for sagsøger svarende til den fulde forhøjelse gennemført af sagsøgte.

Sagsøgers subsidiære påstand tager udgangspunkt i, at denne sag grundlæggende kan opdeles i to dele:

1) Sagsøgers rolle som formidler af penge:

Denne del omfatter indsætninger af en række større beløb af i alt syv omgange på sagsøgers konti, der kort tid efter er overført videre eller udbetalt til ejeren af det overførte beløb, hvor sagsøger alene har ageret formidler pga. af de kinesiske valuta- og kreditkortrestriktioner.

2) Øvrige indsætninger:

Denne del omfatter alle øvrige indsætninger.

De nævnte nedsættelsesbeløb i sagsøgers subsidiære påstand er udtryk for summen af de beløb, som sagsøger har modtaget i forbindelse med sin rolle som formidler af penge.

...

Sagsøgers rolle som formidler af penge

Det gøres gældende, at sagsøger alene har ageret som formidler af penge og derfor ikke har erhvervet endelig ret til de pågældende beløb efter statsskattelovens § 4. Det er en grundlæggende forudsætning for, at et beløb kan indgå i den skattepligtige indkomst, at modtageren af beløbet har erhvervet endelig ret til det pågældende beløb. Beløb modtaget på vegne af andre personer på vilkår om udbetaling eller overførsel til indbetaleren eller en af indbetaleren udpeget person medfører ikke, at disse beløb er endeligt retserhvervet af formidleren af pengene.

Det gøres gældende, at sagsøger har modtaget de omtalte beløb på vegne af venner, kinesiske delegationer i Danmark og forretningsforbindelser, jf. bilag 6, 8, 11, 15, 16 og 30. De pågældende personer kunne hver for sig ikke føre tilpas store beløb ud af Kina og har derfor anmodet sagsøger om at agere formidler af overførsler til udlandet eller som udbetaler af store kontante beløb til forbrug under ophold i Danmark.

Sagsøgers rolle som formidler af penge er meget atypisk set fra et dansk perspektiv, men sagsøgers bistand til kinesiske delegationer mv. i Danmark har været en helt naturlig del af sagsøgers hverdag pga. i sin fremtrædende position i det kinesiske miljø i Danmark og nære relation til bl.a. den kinesiske ambassade i Danmark. De kinesiske valuta- og kreditkortrestriktioner for perioden 2005-2008 har generelt haft den konsekvens, at kinesere ved ophold uden for Kina har været nødsaget til at skaffe de nødvendige kontanter til brug for opholdet uden om det officielle kinesiske finansielle system, jf. bilag 25-29.

At der ikke er indgået skriftlig aftale i forbindelse med indbetaleren kan synes atypisk set fra et dansk perspektiv. Det er dog ikke ualmindeligt i kinesiske kredse, hvor selv ganske store transaktioner kan gennemføres baseret på gensidig tillid uden en konkret aftale.

Uanset om fremgangsmåden måtte synes atypisk fra et dansk perspektiv, kan det forhold, at der ikke er indgået en skriftlig aftale for hver overførsel, ikke i sig selv begrunde, at sagsøger skal anses for at have retserhvervet de enkelte beløb med beskatning til følge, når de faktiske omstændigheder omkring indbetaling og overførsel/udbetaling af hvert beløb i øvrigt bestyrker sagsøgers påstand.

...

Øvrige indsætninger

Sagsøgte har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort erhvervsudøvelse i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed udøvet af sagsøger eller på anden måde dokumenteret eller sandsynliggjort, at sagsøger skulle have haft en skattepligtig indtægt, der kan begrunde en forhøjelse af indkomsten som påstået af sagsøgte.

Sagsøgte har derimod pålagt sagsøger en enorm bevisbyrde i denne sag. Sagsøger skal således redegøre for samtlige hævninger, overførsler og indsættelser på sine konti i perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2008, dvs. mere end 7 år tilbage i tid.

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke kan kræve, at sagsøger kan dokumentere samtlige disse hævninger, overførsler og indsættelser på sine konti. Der må i denne henseende henses til antallet af transaktioner, det lange tidsperspektiv samt at der er tale om forhold tilbage fra 2005.

1) Kapitalforklaringer

Sagsøgers kapitalforklaringer viser, at sagsøger i sin privatøkonomi har haft råderum til at opretholde sin levestandard, jf. bilag 3.

Sagsøgers revisor har til brug for sagen udfærdiget korrigerede kapitalforklaringer på baggrund af sine oprindelige kapitalforklaringer, jf. bilag 19.

Revisor har i de korrigerede kapitalforklaringer alene rettet indkomsten til de af sagsøgte forhøjede indkomster. De korrigerede kapitalforklaringer fremlægges til illustration af usædvanlige høje privatforbrug, hvis sagsøgtes ansættelser lægges til grund.

Privatforbruget er opgjort til følgende beløb:

Et privatforbrug på 626.343 kr. i gennemsnit forekommer ikke lavt, når der i øvrigt henses til sagsøgers indkomstforhold og levestandard. Et privatforbrug på 2.540.837 kr. i gennemsnit må på den anden side anses for usædvanligt højt.

Lægges de af sagsøgte udfærdigede kapitalforklaringer til grund bliver privatforbruget tilsvarende usædvanligt højt.

2) Skønsmæssig ansættelse

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har foretaget et konkret skøn ved ansættelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for perioden 2005-2008.

Det følger af skattekontrollovens § 5, at Told- og skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis der mangler oplysninger eller dokumentation for en selvangiven ansættelse. Efter de almindelige principper for bevisførelse samt praksis påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt Told- og Skatteforvaltningen at sandsynliggøre, at den af forvaltningen skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser. En skønsmæssig forhøjelse forudsætter endvidere normalt et beregnet privatforbrug, der ligger væsentligt lavere, end hvad der må antages at medgå til en sædvanlig livsførelse.

Sagsøgte har ved indkomstforhøjelsen medtaget alle beløb indgået på sagsøgers konti med undtagelse af få beløb.

Sagsøgte har ikke foretaget et skøn over sagsøgers privatforbrug baseret på baggrund af tidligere indkomstår. Sagsøgte har afvist de kapitalforklaringer, som sagsøger er fremkommet med og erstattet dem med egne kapitalforklaringer.

Sagsøgte kan ikke uden nærmere begrundelse eller uden et begrundet skøn anse de indsatte beløb på og pengeoverførsler til sagsøgers konti som skattepligtige indtægter.

Det gøres på denne baggrund gældende, at sagsøgte ikke har foretaget en skønsmæssig forhøjelse, som står mål med sagsøgers privatforbrug samt levevis.

I landsretssagen offentliggjort som SKM2006.287.VLR var skattemyndighederne berettigede til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, men ansættelsen hjemvistes til fornyet behandling pga. manglende konkret skøn.

Sagen drejede sig nærmere om, hvorvidt Skatteministeriet med rette skønsmæssigt havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 med 92.000 kr. I forbindelse med gennemgangen af sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 2002 opgjorde skattemyndighederne skatteyderens privatforbrug til 2.693 kr. I privatforbrugsberegningen indgik, at skatteyderen i indkomståret 2002 havde overført i alt 92.000 kr. til Thailand. Skattemyndighederne valgte at forhøje skatteyderens indkomst skønsmæssigt med 92.000 kr. Under sagen gjorde skatteyderen bl.a. gældende, at beløbene overført til Thailand var lån, han senere havde modtaget retur, samt at han herudover havde modtaget andre ikke-skattepligtige beløb i indkomståret 2002. Endvidere gjorde han gældende, at det skønnede privatforbrug var for højt.

Landsretten fastslog indledningsvis, at skattemyndighederne var berettigede til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, idet skatteyder ikke havde påvist fejl i privatforbrugsberegningen, og idet skatteyderen ikke havde dokumenteret, at beløbet overført til Thailand var modtaget retur. Herudover bemærkede landsretten, at idet skattemyndighederne forhøjede skatteyderens skattepligtige indkomst med 92.000 kr., præcis det beløb, der var overført til Thailand, havde skattemyndighederne ikke udøvet et skøn på sædvanlig måde over den skattepligtige indkomst.

Landsretten fandt herudover ikke grundlag for at tilsidesætte skatteyderens forklaring om, at han levede beskedent, og fandt på den baggrund, at forhøjelsen af indkomsten var åbenbart urimelig. I den forbindelse lagde landsretten også vægt på skattemyndighedernes beregning af det beløb, skatteyderen havde til rådighed i 2001 til mad, tøj, transport m.v. Ansættelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 hjemvistes herefter til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Landsretten lagde således vægt på skatteyders forklaring samt tidligere indkomstårs privatforbrug.

Sagsøgte kan således ikke beskatte samtlige overførsler og indsættelser (når bortses fra få beløb), der ud fra teksten på kontoudtog ikke har været en forklaring på.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at sagsøger udover en række overførsler til og kontante indsættelser på sine konti også har en række overførsler og kontante hævninger fra sine konti. Det kan således ikke udelukkes og må endog anses for overvejende sandsynligt, at adskillige overførsler og kontante hævninger efterfølgende tilbageoverføres eller indsættes kontant (igen). Sagsøgte kan med andre ikke kigge separat på overførsler til og indsættelser på sagsøgers konti.

Sagsøgte skal i stedet basere deres ansættelse på et skøn over de faktiske forhold, hvor sagsøgers forklaring, levestandard, tidligere års privatforbrug mv. tages i betragtning.

Det er desuden ikke usædvanligt, at personer, der arbejder som selvstændige erhvervsdrivende, ikke har skattepligtig indkomst af betydning de første indkomstår efter påbegyndt ny erhvervsaktivitet.

3) Ekstraordinær genoptagelse

Ifølge fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan et evt. krav vedrørende indkomstårene før 2008 ikke genoptages, medmindre der er tale om omstændigheder som bringer reglerne om ekstraordinær genoptagelse i anvendelse.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 hjemler adgang til ekstraordinær genoptagelse, når den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en tidligere ansættelse - eller undladelse heraf - er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten har i sin afgørelse begrundet den ekstraordinære genoptagelse med, at det som minimum anses for groft uagtsomt, at sagsøger har modtaget overførsler fra udlandet, som sagsøger ikke kan dokumentere. Det anses endvidere for minimum uagtsomt, at sagsøger ikke kan dokumentere indsættelserne på sin bankkonto.

Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, i det omfang told- og skatteforvaltningen ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger, jf. skattekontrollovens § 6b.

Følgende fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, jf. LFF 1996-11-27 nr. 88:

"...

Det foreslås endelig, at skatteministeren, uden indstilling fra Ligningsrådet, skal kunne bestemme, at navngivne fysiske personer skal afgive oplysninger om formuen primo/ultimo samt oplyse om hovedposter inden for privatforbruget, når der er et konkret kontrolbehov derfor, jf. nr. 11. Disse oplysninger kan efter forslaget kræves i forbindelse med selvangivelsen eller på andre tider af året. Den skattepligtige skal naturligvis gives en rimelig frist til at efterkomme et sådant krav, vejledende en måned.

..."

Forarbejderne til bestemmelsen lægger således op til, at der i forbindelse med selvangivelsen eller på andre tider af året kan kræves oplysninger fra den skattepligtige. Det vil med andre ord sige under eller i umiddelbar forlængelse af det konkrete indkomstår.

Den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter skattekontrolloven, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale m.v., jf. skattekontrollovens § 6a.

Alle, der som led i deres virksomhed er indberetningspligtige efter skattekontrolloven, skal opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, på samme måde som andet regnskabsmateriale, dvs. som udgangspunkt i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt ved ikke at opbevare regnskabsmæssig dokumentation eller anden dokumentation tilbage til og med 2005, dvs. i over 7 år. Det bemærkes, at sagsøger er en fysisk person, som ikke er og ikke har været underlagt regnskabs- og bogføringsmæssige krav, herunder heller ingen pligt til at opbevare sådan materiale vedrørende skattefrie indtægter. Herudover bemærkes det, at selv personer, som er underlagt regnskabs- og bogføringsmæssige krav, ikke skal opbevare materialet i 7 år.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 17. februar 2014 anført følgende:

"...

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, uanset hvorfra i verden den stammer, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, ligesom det påhviler sagsøgeren at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 6B.

A havde et negativt privatforbrug i 2005, og der er ikke selvangivet skattepligtig indkomst i 2006, 2007 og 2008. Når der herudover henses til, at der er tale om mange og store indsætninger, heraf flere fra udlandet, påhviler det A at godtgøre, at der skulle være tale om indsætninger af skattefri beløb, eller beløb som ikke tilkommer ham.

Vedrørende det negative privatforbrug i 2005 er der ikke fremlagt dokumentation i form af underskreven låneaftale, oversigt over ind- og udbetaling eller andet skriftligt grundlag, som dokumenterer, at A skulle have finansieret dele af sit privatforbrug ved optagelse af privatlån. A's oplysninger herom, skal derfor tilsidesættes som udokumenterede, jf. bl.a. SKM2009.37.HR .

Det er endvidere udokumenteret, at A fra 2006 og frem hovedsageligt skulle have finansieret sit privatforbrug af opsparede midler. Det fremgår derimod af R 75 opgørelserne, vedlagt i bilag B, at kontantindeståendet på A´s konti steg i løbet af 2006.

Det bestrides på denne baggrund, at SKAT ikke kan kræve, at A skal kunne dokumentere de pågældende kontoposteringer, ligesom det bestrides, at SKAT skulle være afskåret fra at basere indkomstforhøjelsen på de faktiske indsætninger, jf. herved bl.a. SKM2010.70.HR , U.2009.163H og SKM2004.87.HR .

Det forhold, at der i nærværende sag er tale om flere transaktioner, som ifølge A's udsagn følger et fast mønster, gør, at bevisbyrden skærpes.

De oplysninger, som A måtte fremlægge for at løfte sin bevisbyrde, skal være bestyrkede ved objektive kendsgerninger, jf. bl.a. SKM2009.37.HR og SKM2011.208.HR .

A har ikke fremlagt sådan dokumentation for, at indsætningerne på hans konti stammer fra skattefri eller allerede beskattede midler. SKAT har derfor været berettiget til at forhøje A's skattepligtige indkomst med udgangspunkt i de faktiske indsætninger.

De af A fremlagte beregninger af et "korrigeret" privatforbrug ændrer ikke her ved. Et beregnet højt privatforbrug viser ikke, at al skattepligtig indkomst er selvangivet.

Om de enkelte indsætninger på de tre konti bemærkes følgende:

Vedrørende kontobevægelserne på DKK-kontoen har A oplyst, at indsætningerne vedrører 1) indtægter fra kasino, 2) veksling af valuta for en ven, 3) private indsætninger, 4) privatlån og 5) overførsler til England og Finland.

1) Indtægter fra kasino (29 indsætninger af samlet kr. 939.059,-)

Det gøres gældende, at det ikke er dokumenteret, at de omtvistede 29 indsætninger af store og ofte runde beløb til en samlet værdi af kr. 939.059,-, stammer fra gevinster ved spil på kasino, sådan som det anføres i underbilag 5, 6, 12, 13, 19 og 20 til bilag A samt stævningen, side 7.

Det bemærkes, at det for en enkelt indsætning den 23. oktober 2007 af kr. 20.000,- er anført, at denne vedrører tilbagebetaling af et kontantlån ydet i forbindelse med spil på kasino, jf. underbilag 19 og 20 til bilag A.

Det har formodningen imod sig, at A over en lang tidsperiode skulle have været i stand til at opnå overskud ved spil på kasino. SKAT har derfor været berettiget til at forhøje den skattepligtige indkomst med de pågældende indsætninger.

De fremlagte oplysninger fra 2008 om registrerede kasinobesøg og de fremlagte ansøgninger om medlemskab mv. viser intet om resultatet af A's eventuelle spil på kasino.

Bortset fra enkelte hævninger foretaget inde på kasinoer er der endvidere ikke fremlagt dokumenterede oplysninger, heller ikke ved de i stævningen fremlagte oplysninger for 2008, som muliggør et så væsentligt spilleomfang, som det påståede.

Det gøres i øvrigt gældende, at hverken hyppige kasinobesøg eller store hævninger på nogen måde kan dokumentere, at der er opnået gevinst ved kasinospil.

De i stævningen fremlagte oplysninger om indsætninger, som skulle være foretaget i tidsmæssig sammenhæng med kasinobesøg, viser ikke, at de indsatte beløb udgør gevinst ved kasinobesøg.

2) Valutahandel/rejsecheck (en indsætning af kr. 151.781,32)

Der er ikke fremlagt oplysninger, som dokumenterer, sandsynliggør eller i øvrigt beskriver det nærmere hændelsesforløb, hvorefter indsætningen af kr. 151.781,32 den 15. juni 2005 skulle vedrøre, at A har vekslet valuta for en ven, jf. forklaringen i underbilag 5 og 6 til bilag A.

Af kontoudtoget fremgår det endvidere, at der var tale om en rejsecheck, ligesom der ikke er beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningen og hævningen samme dag af kr. 150.896,32. Det er ikke dokumenteret, at differencen skulle angå en mindre modregning, ligesom det ikke er oplyst, hvad denne modregning i givet fald skulle vedrøre.

Det bestrides på denne baggrund som udokumenteret, at indsætningen ikke udgør skattepligtig indkomst for A, jf. herved SKM2002.791.Ø [?.red.SKAT].

3) Private indsætninger (12 indsætninger af samlet kr. 513.300,-)

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at 12 indsætninger i 2006, 2007 og 2008 af i alt kr. 513.300,- skulle udgøre indsætninger eller genindsætninger af beskattede midler, som det anføres i underbilag 12, 13, 19, 20 og 25 til bilag A samt bilag 1, side 43 og 44.

A's angivelse heraf er således ikke understøttet af pengestrømme ind og ud af hans konti, ligesom oplysningerne generelt må anses som usandsynlige, når der henses til, at A ifølge sine egne oplysninger ikke var beskæftiget og derfor ikke havde nogen indkomst disse år.

4) Privatlån (tre indsætninger af samlet kr. 259.949,50)

A's angivelse (underbilag 12 og 13 til bilag A), hvorefter indbetalingerne den 1. september, 19. oktober og 18. december 2006 af hhv. kr. 19.650,-, kr. 130.000,- og kr. 110.299,50 skulle vedrøre tilbagebetaling af privatlån, er ikke bestyrket ved fremlæggelse af underskrevne låneaftaler, oversigt over ind- og udbetalinger eller andet skriftligt grundlag. Allerede derfor skal oplysningerne om, at indsætningerne har sammenhæng med privatlån tilsidesættes som udokumenterede.

Her til kommer, at der vedrørende indbetalingen den 1. september 2006 end ikke er redegjort for udbetaling af noget privatlån, hvortil indbetalingen skulle kunne henføres. Der er endvidere ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem indbetalingerne den 19. oktober og 18. december 2006 af samlet kr. 240.299,50 og den angivelige låneudbetaling den 12. juli 2006 af kr. 250.000,-.

For så vidt angår indsætningen den 18. december 2006 fremgår det endvidere af bankkontoteksten, at der var tale om valutahandel.

5) Overførsler til England og Finland (tre indsætninger af samlet kr. 205.000,-)

De efterfølgende indhentede skriftlige erklæringer (bilag 16 og 30) dokumenterer ikke, at indsætningerne den 15. og 18. maj samt den 27. juni 2007 af samlet kr. 205.000,- tilkom YS's søn og nevø i Finland og England, som det er anført i stævningen og underbilag 20 til bilag A.

Det forhold, at der efterfølgende overføres beløb til England og Finland, som i øvrigt ikke beløbsmæssigt svarer til indsætningerne men alene udgør kr. 173.003,75 (bilag 17 og 18), viser således ikke, at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst for A.

Der er endvidere ikke dokumentation for, at kr. 36.710,- skulle være udbetalt kontant til YS's nevø. Inkluderes dette beløb, er der i øvrigt fortsat ikke overensstemmelse mellem ind- og udbetalingerne.

Endelig er det ikke oplyst, hvorfor beløbene ikke kunne overføres direkte til England og Finland, når de efter det oplyste kunne være til rådighed i kontanter i Danmark.

6) Indsætninger på USD og EUR-kontiene

Vedrørende indsætningerne på USD-kontoen og EUR-kontoen har A oplyst, at han den 20. april 2005 har modtaget USD 60.976,52 og EUR 177.997,32, på vegne af OF, jf. bilag 4, 5 og erklæringen i bilag 6. Den 28. april hævedes hhv. USD 59.000,- og EUR 175.000,- fra kontiene, jf. bilag 4 og 5.

Det er endvidere oplyst, at A ligeledes den 17. februar og den 18. april 2006 har modtaget hhv. USD 199.996,83 og USD 199.978.75 på vegne af OF, jf. erklæringerne i bilag 7, 8, 9 og 11. Den 17. februar 2006 blev der overført USD 199.900,- fra kontoen. Kontoteksten var "overførsel". Det er ikke muligt at se, hvem eller hvor til overførslen er sket.

Den 18. april 2006 blev USD 200.000,- overført fra USD-kontoen til DKK-kontoen, hvor beløbet indgik med kr. 1.215.100,-. A har oplyst, at beløbet den 20. og 25. april samt 23. juni 2006, er udbetalt kontant til OF og dennes nevø med samlet kr. 1.210.000,-. Udbetalingen skulle efter det oplyste være sket i tre rater af hhv. kr. 600.000,-, kr. 410.000,- og kr. 200.000,-, jf. erklæringen i bilag 11.

Endelig er der den 20. september 2006 indsat USD 67.664,09 på kontoen, i hvilken forbindelse det er oplyst, at beløbet er tilbageført til et firma i Asien ved navn G4, jf. bilag 12, 13 og 14 samt erklæringen i bilag 11. Det er ikke oplyst, hvorfor denne transaktion skulle være gennemført. Den 21. september hævedes hhv. USD 60.000,- og USD 8.000,- fra USD-kontoen (bilag 13) og der blev indsat samlet kr. 398.012,- på DKK-kontoen, jf. bilag 14. Herfra blev der den 26. september 2006 hævet kr. 380.000,-, jf. bilag 14.

Det gøres gældende, at de efterfølgende indhentede skriftlige erklæringer ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at de pågældende beløb, som blev indsat på A's konti, ikke udgør skattepligtig indkomst for ham.

Det er ikke i forbindelse med indsætningerne markeret, hvem beløbene tilhører, herunder at de skulle tilhøre en anden end A.

Der ses endvidere ikke at være fuld beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og udbetalingerne, ligesom det ikke er oplyst, hvilken relation de personer, som har afgivet erklæringerne, har til hinanden eller til A. Det er heller ikke dokumenteret, at de pågældende personer har været i Danmark, og at de her har fået pengene udbetalt.

Der er endvidere ikke overensstemmelse mellem erklæringen i bilag 15 og A's kontoudtog (bilag 14).

Det må derimod anses som usædvanligt og usandsynligt, at A skulle være villig til vederlagsfrit at stille sin bankkonto til rådighed for de pågældende transaktioner, hvorved der i øvrigt ville ske en sammenblanding af A's egne midler med de midler, som ikke tilkom ham.

De fremlagte udprint fra internettet mv., som vedrører hvad der angiveligt skulle være kinesiske valuta- og kreditkortrestriktioner dokumenterer ikke, at indsætningerne på A's konti ikke udgør skattepligtig indkomst for denne. Det fremgår i øvrigt af oplysningerne, at restriktionerne ikke gælder Asien, jf. replikken, side 4, nederst.

Det er derimod uklart, hvad baggrunden er for, at A har haft de to konti, som blev ført i USD og EUR.

De fremlagte kopier af dokumenter, som angiveligt skulle være fra det kinesiske selskabsregister (bilag 20-24), dokumenterer ikke, at A fra september 2007 var indtrådt i en aftale, som medførte, at han skulle arbejde ulønnet. Dette forhold bestrides derfor som udokumenteret og i øvrigt usandsynligt. Det er i øvrigt ikke dokumenteret, at selskabet ikke var overskudsgivende i 2008.

Dette bestyrkes yderligere af indsætningen den 20. september 2006 fra det kinesiske firma.

De fremlagte oplysninger viser derudover ikke noget om, hvad sagsøger foretog sig i perioden fra 2005 til september 2007.

I forbindelse med sagsøgers anbringende nr. 2 i stævningen henvises for det første til det ovenfor anførte vedrørende skattemyndighedernes berettigelse til at basere de skønsmæssige forhøjelser på de beløb, som er indsat på sagsøgers konti, jf. herved bl.a. SKM2010.70.HR .

Det fremgår i øvrigt ikke af stævningen hvilke overførsler og hævninger, der efterfølgende skulle være tilbageført eller genindsat kontant. Sagsøgers anbringende herom er således udokumenteret, ligesom det er usandsynligt.

Vedrørende det i stævningen anførte om genoptagelse gøres det gældende, at A har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de betydelige skattepligtige beløb, som er indgået på hans konti. Der foreligger derfor ikke forældelse for nogen af indkomstårene, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.

Det bemærkes i øvrigt, at det også er denne betragtning, som anføres i Landsskatterettens kendelse.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter det foreliggende lægger retten til grund, at sagsøger i 2005 havde et negativt privatforbrug, og at han i de i øvrigt omhandlede indkomstår ikke har selvangivet nogen indtægt. Retten finder ikke, at sagsøger har dokumenteret, at han fra 2006 levede af opsparede midler, idet hans kontantindestående i perioden steg. Han findes heller ikke at have godtgjort, at han har finansieret sit forbrug ved optagelse af private lån.

Sagsøgers redegørelser for indsættelserne og hævningerne, som han er forpligtet til at afgive, er ikke understøttet ved objektive kendsgerninger, hvorfor SKAT har været berettiget til at forhøje hans skattepligtige indkomst.

Retten finder således ikke, at sagsøgers forklaring om, at indsættelserne i det af sagsøger forklarede omfang hidrørte fra spil på kasino, kan lægges til grund, og retten har ved vurderingen heraf bl.a. lagt vægt på, at sagsøger ikke har fremlagt nogen dokumentation herfor.

Sagsøgers forklaring, om at en indsætning på 151.781,32 kr. hidrørte fra nogle for en ven hævede rejsechecks, er heller ikke dokumenteret udover, at et beløb på 150.896,32 kr. blev hævet samme dag. Retten finder ikke, at dette forhold er tilstrækkelig dokumentation for sagsøgers påstand.

Heller ikke sagsøgers forklaring om, at indbetalingerne den 1. september, 19. oktober og 18. december på hhv. 19.650, kr. 130.000 kr. og 110.299,90 kr. udgør tilbagebetaling af et lån, er dokumenteret i form af en låneaftale eller lignende.

Sagsøgers forklaring vedrørende indsættelserne den 15. maj, 18. maj og 27. juni 2007 findes ikke godtgjort ved de afgivne erklæringer og forklarer ikke, hvorfor beløbene, der angiveligt forelå kontant, ikke overførtes direkte til England og Finland.

Vedrørende indsætningerne på USD og EUR kontiene bemærker retten, at det ikke ved indsættelse af beløbene fremgik, hvem der havde indsat dem, eller hvad de vedrørte. Det fremgår endvidere, at det ikke er det samme beløb, der blev indbetalt som siden udbetaltes, og sagsøger har ikke nærmere kunnet redegøre herfor. Det fremgår ikke af udbetalingerne, hvad de vedrørte. De fremlagte erklæringer er ikke i sig selv tilstrækkelige til at dokumentere sagsøgers påstand. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at de pågældende var i Danmark på det omhandlede tidspunkt og er ikke støttet af andre beviser, ligesom transaktionerne forekommer usædvanlige og kan ikke alene forklares ved de for Kina gældende valutarestriktioner.

Retten finder endvidere, at sagsøger i hvert fald har handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de store indsættelser på sin konto, hvorfor SKATs krav ikke er forældet for nogen af indkomstårene jf. skatteforvaltningslovens § 27.

Sagsøgte frifindes derfor.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 200.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, sagens omkostninger til sagsøgte med kr. 200.000.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.