Afsnittet indeholder:
Hverken momsforordningen eller andre EU-regler indeholder særlige regler for periodisering i forbindelse med anvendelsen af særordningerne. Inden for rammerne af Momssystemdirektivets periodiseringsregler er det derfor forbrugsmedlemslandenes egne periodiseringsregler, der finder anvendelse.
Se også afsnit D.A.7 om momspligtens indtræden (periodisering)
Fradrag i afgiftsgrundlaget som følge af prisafslag og korrektioner i afgiftsgrundlaget som følge af konstaterede tab på uerholdelige fordringer, jf. ML § 27, stk. 4 og 6, skal foretages som korrektioner i den afgiftsperiode, hvor leveringen fandt sted af den ydelse, som prisafslaget eller tabet vedrører. Se ML § 66 g, stk. 3.
Bemærk, at som nævnt ovenfor indeholder hverken momsforordningen eller andre EU-regler særlige regler for periodisering i forbindelse med anvendelsen af særordningerne. Særordningens regler om angivelse og betalinger betyder imidlertid, at korrektioner af momsgrundlaget som følge af prisafslag og tab på debitorer i særordningerne i praksis altid skal foretages i den afgiftsperiode, hvor leveringen af ydelsen fandt sted. ML § 66 g, stk. 3, har med andre ord til formål at undgå perioder med negative momstilsvar i tilfælde, hvor Danmark er forbrugsmedlemsland.