Dokumentets metadata

Kildeskatteloven § 48 E - godtgørelse ved fratræden af stilling - afståelse aktieoptioner eller udbetaling kontantbonus - A- eller B-indkomst

Sagen vedrørte en ansat direktør, som blev beskattet efter reglen i kildeskattelovens § 48 E (forskerordningen). Da det selskab, hvori direktøren var ansat, blev solgt, fratrådte denne sin stilling, og han fik i den forbindelse udbetalt et beløb på kr. 8.238.575,-.Spørgsmålet var, om dette beløb skulle anses for vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten og dermed beskattes som A-indkomst efter kildeskattelovens § 48 E, eller om beløbet skulle anses for vederlag for afståelse af i alt 5.240.000 aktieoptioner, som direktøren var tildelt fra starten af sin ansættelse og frem til december 2004. I givet fald var beløbet omfattet af ligningslovens § 28 og skattepligtigt som B-indkomst, hvilket udelukker beskatning efter kildeskattelovens § 48 E. Der blev mellem parterne indgået en aftale, der gav direktøren ret til at vælge enten at beholde de tildelte aktieoptioner, eller at få udbetalt en kontantbonus udregnet efter en mellem parterne aftalt formel, hvori bl.a. indgik antallet af tildelte optioner.Vestre Landsret fandt, at direktøren i skattemæssig henseende havde afstået aktier. Landsretten henviste til, at direktøren efter aftale kunne vælge at beholde de tildelte optioner eller at få udbetalt en kontant bonus svarende til værdien heraf. Direktøren valgte i overensstemmelse med aftalen at få udbetalt en kontant bonus. Størrelsen af den kontante bonus blev beregnet på grundlag af de tildelte optioner i ansættelsesperioden, og direktøren gav ved udbetalingen af det udbetalte beløb på kr. 8.238.575,- afkald på samtlige sine optioner. Derfor tiltrådte Vestre Landsret byrettens dom om, at hele det modtagne beløb måtte anses som vederlag for afståelsen af optionerne, jf. ligningslovens § 28, jf. § 16, stk. 1.

Parter

A
(advokat Stine Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Annette Dellgren og Rikke Foersom (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 19. december 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 8-1798/2011).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at byretten afsagde dom den 19. december 2012. Det må således bero på en skrivefejl, når det i byrettens dom er anført, at dommen er afsagt den 19. december 2013.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at det var meningen, at selskabet skulle børsnoteres i London. Han fik tildelt aktieoptioner, idet det var helt afgørende, at han som administrerende direktør blev bundet til selskabet. Han syntes, at det var en skam, at ejerne i 2004 ændrede strategi og traf beslutning om, at selskabet i stedet skulle sælges. Efter strategiskiftet var det hans rolle at arbejde seriøst for at realisere ejernes ønske om salg.

De potentielle købere var enten en kapitalfond eller et industrielt selskab. Hvis selskabet blev solgt til en ny kapitalfond, måtte det forventes, at fonden lagde vægt på, at han fortsat var knyttet til selskabet. Hvis selskabet derimod blev solgt til et industrielt selskab, måtte han forvente at blive afskediget. Der var nok 2-4 potentielle købere, og det var mest sandsynligt, at selskabet ville blive solgt til en industriel køber. Han og selskabet havde en sammenfaldende interesse i, at han arbejdede for et salg, og det var en forudsætning for hans bonus, at selskabet blev solgt.

I foråret og hen over sommeren 2005 var der forhandlinger om salg. 1 august 2005 blev der underskrevet et "Term Sheet" med G3, hvorefter der var en lang række drøftelser frem til "signing" i december 2005. Det var meget usikkert, om handlen ville blive gennemført, idet G3 havde stillet en række vilkår for handlen, herunder et usædvanligt vilkår om, at de ville interviewe selskabets 15 største kunder. Handlen blev først endelig ved "closing" i februar 2006. Hvis salget var faldet til jorden, havde de været nødt til at starte forfra, idet de i så fald måtte indlede forhandlinger med en ny køber eller ændre strategi, således at de på ny arbejdede hen mod en børsnotering. Selskabet havde kun interesse i, at han havde optioner, hvis selskabet blev solgt til en kapitalfond eller skulle børsnoteres.

Ved forhandlingen af Addendum 4 var der enighed om, at hverken han eller selskabet senere skulle kunne genforhandle ordningen. Når beregningen af hans bonus skete med udgangspunkt i de tildelte aktieoptioner, var det alene en beregningsmetode, der skulle sikre, at størrelsen af beløbet blev det "rette" for begge parter. De var enige om, at den værdi, han havde været med til at skabe til investorerne, også skulle komme ham til gode. Hverken han eller selskabet foretog vurderinger af, hvad der skattemæssigt var mest smart. Hvis han havde vidst det, havde han bare fået udbetalt en stor bonus.

Da han skrev brevet af 31. marts 2008 til SKAT var han sygemeldt og i ambulant behandling på et hospital. Han udtrykte sig derfor ikke helt klart.

Det var i ansættelseskontrakten aftalt, at han skulle have en årlig bonus. Den bonus på 80.000 euro, der fremgår af fratrædelsesaftalen, var hans årlige optjente bonus for 2005. Denne bonus var uafhængig af, om selskabet blev solgt. Det engangsvederlag på 110.000 euro, der fremgår af fratrædelsesaftalen, var afhængig af salget, idet det i ansættelseskontrakten var aftalt, at han skulle have "Change of Control Pay" svarende til seks måneders løn.

I forhold til fratrædelsesaftalen var det kun den bonus, der fremgår af punkt 5.1, der skulle betales af selskabet. Resten skulle betales af G3. Forespørgslen til R1 vedrører ikke bonussen i punkt 5.1, idet G3 ikke interesserede sig for det beløb.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter ordlyden af den aftale, der blev indgået som Addendum 4, kunne A vælge enten at beholde de tildelte optioner eller få udbetalt en kontantbonus svarende til værdien heraf.

A valgte i overensstemmelse med aftalen at få udbetalt en kontantbonus. Det er ubestridt, at størrelsen af den kontante bonus blev beregnet på grundlag af de 5.240.000 optioner, som han havde fået tildelt i ansættelsesperioden, og at han ved udbetalingen af det omstridte beløb på 8.238.575 kr. gav afkald på samtlige tildelte optioner.

På denne baggrund tiltræder landsretten, at hele det modtagne beløb må anses som vederlag for afståelse af optionerne, jf. ligningslovens § 28, jf. § 16, stk. 1.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 100.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.

Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der alene har været en begrænset skriftveksling under ankesagen, og at hovedforhandlingen havde en varighed af 3 ½ timer.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 100.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.