Dokumentets metadata

Maskeret udlodning - hovedaktionærs udgifter - honorarindtægt

I overensstemmelse med byrettens dom fandt landsretten det godtgjort, at skatteyderen i 2005 og 2006 modtog byggematerialer til en værdi af godt kr. 450.000,-, der var betalt af hans mors selskab. Selskabet havde posteret udgifterne som varekøb, og skatteyderen havde ikke godtgjort, at beløbet var tilbagebetalt til selskabet. Retten fandt derfor, at beløbet skulle medregnes til skatteyderens skattepligtige indkomst i de pågældende indkomstår. Det forhold, at skatteyderen ifølge sin mellemregningskonto med selskabet havde et tilgodehavende, da selskabet afholdt udgifterne, kunne ikke føre til et andet resultat, idet udgifterne ikke var ført på mellemregningskontoen.Vedrørende køberetten anførte landsretten, at den aftalte overdragelsessum på kr. 0,- ved skatteyderens overdragelse af køberetten til ejendommen til sin mors selskab ikke uden videre kunne lægges til grund, fordi overdragelsen skete mellem interesseforbundne parter. Landsretten fandt endvidere, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at køberetten var uden værdi, idet en fremlagt skønserklæring var uklar, og idet køberetten - dog på modificerede vilkår - samme dag blev overdraget for kr. 3.320.000,- til en uafhængig tredjemand.Landsretten frifandt derfor Skatteministeriet, idet Landsretten tillige henviste til, at der ikke var nedlagt subsidiære påstande vedrørende en korrigeret værdiansættelse eller hjemvisning.For så vidt angik honorarindtægten tiltrådte landsretten byrettens resultat og begrundelse. Byretten havde anført, at skatteyderen ifølge bogføringen for et selskab, der var ejet af hans ægtefælle, i 2007 fik udbetalt et honorar på kr. 500.000,-. Beløbet var ført på skatteyderens mellemregningskonto med selskabet som en gæld til ham. Da skatteyderen ikke havde godtgjort, at beløbet var bogført ved en fejl, skulle det medregnes til hans skattepligtige indkomst.Landsretten frifandt derfor i det hele Skatteministeriet.

Parter

A
(advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Mattias Chor)

Afsagt af landsdommerne

Gitte Rubæk Pedersen, Bloch Andersen og Thomas Brenøe (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 30. oktober 2013 (BS 37A-4239/2012) er anket af A med påstand som for byretten om, at indstævnte tilpligtes at anerkende, at appellantens personlige indkomst nedsættes med følgende beløb:

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A og forklaring af OC.

A har forklaret, at byrettens gengivelse af hans forklaring på nogle punkter er forkert. Det er således ikke korrekt, at H9.1 ApS sammen med G1 ApS stiftede et selskab, hvor begge selskaber ejede 50 %. H9.1 ApS var allerede stiftet, da G1 ApS købte sig ind med 50 %.

Det selskab, der på et tidspunkt havde godt 100 mand ansat, var byggeselskabet H1x ApS.

Han har ikke selv boet på ejendommen ...1. Der har ikke boet nogen på ejendommen, siden OU solgte den. Kort efter OU flyttede, blev fyret stjålet, og der var hærværk. Også køkken og bad blev stjålet, og nogle vinduer blev afmonteret og stjålet. Da OU flyttede, var stueetagen i stuehuset beboelig. ...5 Kommune havde modtaget naboklager over byggeaffald, og han aftalte med kommunen, at affaldet skulle dækkes til. Der har ikke i perioden været afholdt andre omkostninger til ejendommen end de ca. 64.000 kr., der blev brugt til tildækning af byggeaffald. Der var ikke penge til at begynde at renovere ejendommen. Det var oprindeligt planen, at byggeselskabet skulle have haft en afdeling på ejendommen, men selskabet fik økonomiske problemer, inden det blev til noget.

Det er ikke korrekt, at der var igangværende ufakturerede arbejder på ejendommen. Der var ufakturerede arbejder for G1 ApS. De ufakturerede arbejder var en yderligere sikkerhed for lån fra G1 ApS. Han havde aftalt med IV, at der altid skulle ligge for 1,5 mio. kr. i ufakturerede arbejder.

De økonomiske problemer i byggeselskabet begyndte med G19. Det var en 1.200 m² stor centerbygning med en svømmehal og et antal rækkehuse. Kommunen fortalte, at den godt ville give en udstykningstilladelse. Byggeselskabet havde planlagt at bygge 84 sommerhuse og købte ind hertil, herunder indgik leasingaftaler. Det var tilbage i 2005. Problemet var, at Skov- og Naturstyrelsen satte en stopper for projektet.

Han talte en del med sin daværende advokat, OC, og med IV, der var økonomisk partner i projektet. De skulle finde en løsning på byggeselskabets likviditetsproblemer.

Der var et møde hos ham med deltagelse af advokat OC og IV. IV var ikke interesseret i, at H1x ApS stoppede. I stedet lavede de en køberet på ejendommen ...1. De havde dels brug for penge til at betale en kreditor, som rykkede, og de havde behov for at vise et positivt resultat til banken. De kunne ikke bare få et lån hos IV, som så skulle have penge op af egen lomme. I stedet lagde IV et pantebrev til sikkerhed for et lån i en bank. Det var advokat OC og IV, der fortalte, hvordan det skulle gøres. Det var den mulighed, der var. Han overvejede ikke at sælge byggeretten direkte videre til IV. Det var byggeselskabet, der havde brug for pengene.

Han forventede, at enten advokaten eller IV, der havde revisorbaggrund, ville have sagt fra, hvis der havde været skatteretlige problemer. ...1 var blevet en klods om benet på ham, så han så ikke noget problem ved muligvis at skulle sælge ejendommen for de 3,5 mio. kr., som køberetten lød på. I oktober 2006 ville han ikke have kunnet sælge ejendommen for det beløb. De overvejede ikke at få en ejendomsmægler til at værdiansætte ejendommen. Han mente, at den var mindre værd end 3,5 mio. kr. Prisen var sat ud fra hans købspris tillagt salgsomkostninger.

H1x ApS byggede og foretog renoveringsarbejder for mange af IV' selskaber, og IV havde pantebreve i mange forskellige ejendomme, hvor der var ufærdige arbejder. IV lænede sig meget op af H1x ApS. Hvis selskabet gik konkurs, ville det betyde, at hans andre selskaber ville gå konkurs, og IV' pantebreve ville falde i værdi.

Det viste sig, at pengene fra køberetten ikke var nok. IV gik også konkurs med sine selskaber.

IV har ikke fortalt ham, hvorfor han senere forsøgte at udnytte køberetten. Han tror dog, at handelen på 14 mio. kr. skyldtes ønske om overbelåning, så pantebreve kunne sælges videre. Det kan være det, der var tanken, men han ved det ikke. Det kan også have været et ønske om at udnytte et skattemæssigt underskud i G17 A/S.

I januar 2007 blev han direktør i Ejendomsselskabet H3. Han kunne godt se, at værdiansættelsen af ejendommen på 14 mio. kr. var mærkelig. På det tidspunkt gjorde han alt, hvad IV bad ham om. Han og hans kone havde sat deres private hus til salg, og der var kommet et bud lige under gælden i huset. Det sidste pantebrev havde IV lagt til sikkerhed i Jyske Bank. Han spurgte derfor IV, om han ville nedskrive pantet med de nødvendige 60.000 kr., så huset kunne blive solgt. Det ville IV godt, hvis A indtrådte som direktør i Ejendomsselskabet H3. IV sagde, at han ville have ham til at stå som direktør i et selskab, så han kunne sælge ejendommen ud af G17 A/S. Når der eventuelt skulle søges om gældsovertagelse, var det bedst, hvis han stod som direktør i stedet for LB, der var et dårligt kreditnavn. LB er hans fætter, men det var IV, der havde kontakt med LB, som også havde et stort engagement med IV. Han sagde i første omgang ja, og Ejendomsselskabet H3 blev registreret på hans privatadresse.

Han udtrådte af selskabet, da han fandt ud af, at selskabet skulle købe ejendommen for 14 mio. kr. Han indtrådte så igen ca. en måned senere. Tingene gik stærkt nedad på det tidspunkt. Han kan ikke se, hvordan ejendommen skulle være blevet fire gange så meget værd. Han har ikke haft noget at gøre med at skaffe finansiering i forbindelse med købene af ...1. Prisen på 14 mio. kr. er helt hen i vejret. Det eneste, der kunne løfte værdien, var lokalplanen, men den skulle i givet fald jo alene have løftet grundværdien.

Halvandet år senere skrev han under på regnskabet for Ejendomsselskabet H3. I regnskabet var værdien af ejendommen optaget til 14 mio. kr. Han gjorde det, fordi han vidste, at handelen ikke var blevet til noget. Han var presset til at skrive under på regnskabet. På det tidspunkt var han flyttet til Spanien.

Han havde en mellemregning med H1x ApS. Mellemregningen havde som formål, at der skulle penge ind i selskabet. Det var penge, han tilvejebragte ved sammen med sin kone at optage lån i deres private ejendom. Han havde økonomisk interesse i at holde selskabet i live. Han havde også et moralsk ansvar, da selskabet var ejet af hans mor.

Hvis der har været fejl i byggeselskabets bogholderi, er det sandsynligt, at kurator ville have kaldt ham ind til et møde eller anmeldt ham til politiet. Det er ikke sket. Tilsvarende havde kurator nok reageret, hvis kurator mente, at han skyldte penge til selskabet.

Foreholdt erklæring af 11. april 2006 vedrørende hans indfrielse af en gæld til byggeselskabet på 85.760,22 kr. indeholdt i en sagsfremstilling fra SKAT, husker han ikke den nævnte erklæring. Han underskrev mange erklæringer, der blev forelagt ham af bogholderiet. Han kan ikke forklare forskellen mellem de forskellige posteringer, men kan henvise til bankkontoudtog, der viser betalinger fra ham til selskabet. Han overførte mange penge fra sin privatøkonomi til selskabet.

OC har forklaret, at han er advokat og partner i et firma i ...7. Han beskæftiger sig primært med overdragelse af fast ejendom, erhvervsret, dødsboer og strafferet. Han blev advokat for A i 2003 eller 2004. Han blev også advokat for H1x ApS. I 2005 var der stor aktivitet i selskabet, der blev bygget og opkøbt ejendomme. Der var overophedning i byggebranchen.

IV, der havde solgt sin revisionsvirksomhed, var pengemanden. H1x ApS byggede for ejendomsselskaberne, der var finansieret af G1 ApS. Byggeselskabet havde svært ved at få finansieret den løbende drift, og det var vigtigt at vise gode regnskaber til banken. Derfor vendte man sig mod IV.

Han var involveret i udarbejdelsen af køberetten. Ideen med køberetten og tillægget til den var at yde et lån. IV ville kun låne penge ud mod fuldgod sikkerhed, og han fik sikkerhed for at få pengene tilbage. Køberetten var IVs ide. Han mener, at IV i andre sammenhænge havde handlet med køberetter. Beløbet 3,5 mio. kr. var vidnet ikke inde over. De overvejede ikke, at transaktionen kunne medføre skattemæssige problemer. IV var påholdende med pengene, så han ville ikke have tilladt, at A tjente 3,5 mio. kr. på en køberet. Det kan godt være, at IV så køberetten som en lodseddel. Vidnet kom først ind i billedet, da aftalemodellen var faldet på plads.

Det møde, de afholdt, handlede om at redde H1x ApS, herunder under hvilke betingelser IV ville låne penge til selskabet. IV gik meget op i sikkerhed. Det var sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed. Umiddelbart fik den tilførte likviditet virkning, men senere endte byggeselskabet i skifteretten.

Han har hørt ejendommen ...1 beskrevet som på vej til at blive ferielejligheder, men så blev projektet stoppet.

Han ved ikke, hvorfor der blev lavet et skøde, hvor A solgte ejendommen til G17 A/S, selvom køberetten på det tidspunkt var ejet af Eco Invest ApS. Det er ham, der har lavet skødet, men han var ikke involveret i fastlæggelsen af købesummens fordeling. Han havde ikke nogen forudsætning for at foretage en sådan vurdering. Han har også konciperet det skøde, der blev udarbejdet ca. fire måneder tidligere, hvor prisen var 3,5 mio. kr. Han kan ikke huske, om han tænkte over det. Han havde ikke viden om projektet.

Han fik aldrig indbetalt købesum eller andet. Han var syg i en periode, så en anden advokat var muligvis involveret.

Han mener ikke, han har stiftet Ejendomsselskabet H3, men kan ikke huske det.

Han har udarbejdet den overdragelseserklæring, hvor køberetten blev overdraget fra G1 ApS til G17 A/S. Han husker ikke, hvem der kontaktede ham om overdragelseserklæringen.

Han har skrevet under til vitterlighed på det betingede skøde, hvor ejendommen blev overdraget fra A til G17 A/S for 3,5 mio. kr.

Foreholdt det betingede skøde, hvor G17 A/S overdrog ejendommen til Ejendomsselskabet H3 ApS har han forklaret, at det nok har været IV, der har kontaktet ham om overdragelsen. Han kan ikke huske, at A var med. Noget tyder på, at A ikke var med, for skødet er skrevet under hos IV i ...8.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Værdien af køberetten

Da den vederlagsfri overdragelse af køberetten til ejendommen ...1, fra A til H1x ApS skete mellem interesseforbundne parter, kan det ikke uden videre lægges til grund, at køberetten var uden værdi.

Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål 1 anført, at værdien af køberetten pr. 10. oktober 2005 skønnedes at være kontant 3,5 mio. kr., mens hans supplerende besvarelse af spørgsmål 4 må forstås således, at køberetten denne dato ikke havde nogen selvstændig værdi. Skønsmanden er ikke blevet anmodet om at redegøre nærmere for baggrunden for de forskellige svar.

Samme dag, som A havde overdraget køberetten vederlagsfrit, blev køberetten videreoverdraget til G1 ApS, som var et i forhold til A og H1x ApS uafhængigt selskab. G1 ApS betalte H1x ApS 3.320.000 kr. for køberetten, dog mod ret til at få tilbagebetalt købesummen, såfremt selskabet ikke ønskede at udnytte køberetten.

Køberetten gav i en treårig periode adgang til at købe ejendommen for en pris, der efter bevisførelsen må antages at ligge tæt på ejendommens markedsværdi den 10. oktober 2005. Ejendomspriserne havde på det tidspunkt i en periode været stigende, hvortil kommer, at der var indledt lokalplanarbejde for området, der ville muliggøre udstykning af 12 grunde.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at køberetten ikke kan anses for at have været uden værdi. At G1 ApS muligt havde flere grunde til at erhverve køberetten ændrer ikke herved.

Da A ikke har godtgjort, at køberetten var uden værdi, kan hans påstand om nedsættelse af hans personlige indkomst med beløbet 3.253.550 kr. ikke tages til følge.

Ingen af parterne har nedlagt subsidiære påstande, herunder om hjemvisning til fornyet behandling, og er heller ikke fremkommet med anbringender til støtte for en anden værdiansættelse af køberetten end den, der følger af de nedlagte påstande. Uanset at der henset til vilkårene i aftalen om overdragelsen af køberetten og sagens oplysninger i øvrigt kan stilles spørgsmålstegn ved skattemyndighedernes værdiansættelse af køberetten, tager landsretten herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Byggematerialer og honorar

Af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten anførte ikke kan føre til andet resultat, er landsretten for så vidt angår den skattemæssige behandling af beløbene til byggematerialer og honorar enig i byrettens resultat.

Landsretten stadfæster herefter dommen.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 150.000 kr. Ved fastsættelsen af beløbet, der er til dækning af udgifter til advokatbistand, er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 150.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.