Dokumentets metadata

Driftstab - fradragsret - advokat

Sagsøger, der var advokat, var ved en landsretsdom fra 2006 blevet dømt til at betale erstatning til en række andelskøbere som følge af sin ansvarspådragende medvirken til stiftelse m.v. af en andelsboligforening.Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøger havde fradragsret for erstatningerne som et driftstab, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.Retten bemærkede indledningsvis, at fradragsretten beroede på en vurdering af, om der var tale om en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning, og at det i vurderingen heraf indgår, om der var udvist grov uagtsomhed, idet der i så fald som udgangspunkt ikke var fradragsret.Retten bemærkede endvidere, at begrundelsen i landsrettens dom om erstatning - og dermed landsrettens bevisvurdering - måtte lægges til grund ved vurderingen af sagsøgerens fradragsret for erstatningen, idet retten henviste til, at omfanget af sagsøgernes skattepligt var en konsekvens af sagsøgernes civilretlige forpligtelser.Retten fandt herefter, at sagsøgerens tab, som var en følge af hans medvirken som advokat og rådgiver til stiftelse af en andelsboligforening og overdragelse af andele heri, under omstændighederne ikke kunne anses som en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Robert Andersen)

Afsagt af byretsdommer

Niels Østergaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøger har fradragsret for erstatning idømt ved Østre Landsrets dom af 24. januar 2006.

Sagsøgerens endelige påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 1.361.290 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse, subsidiært at sagsøgers indkomst nedsættes med et mindre beløb.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. stk. 2 (Alene den sagsfremstilling, der fremgår af Byrettens dom af 15. april 2004, Østre Landsrets dom af 24. januar 2006 og Landsskatterettens kendelse af 19. oktober 2012 (sagens bilag H, G og 8) er udeladt).

Ejendommen ...1 blev erhvervet og overdraget til en nystiftet andelsboligforening, G1. Købere af andelslejligheder har stævnet deres respektive sælgere og/eller advokat A med påstand om erstatning for det tab, de har lidt, ved at andelsboligforeningen ikke var lovligt stiftet, således at de ikke opnåede den forudsatte ret til en andelsbolig.

Ved Byrettens dom af 15. april 2004 fik sagsøgerne medhold og advokat A dømt til betaling af erstatning tildels in solidum samt sagsomkostninger.

Ved Østre Landsrets dom af 24. januar 2006 blev dommen stadfæstet dog med den ændring, at advokat A blev frifundet for to friholdelsespåstande nedlagt af medsagsøgte.

Om de nærmere omstændigheder henvises til den sagsfremstilling, der er indeholdt i de nævnte domme.

Landsskatteretten har ved kendelse af 19. oktober 2012 stadfæstet en afgørelse truffet af SKAT den 6. april 2011, hvorefter advokat A blev nægtet fradrag for erstatning og sagsomkostninger på 1.361.289 kr.

Den del af Landsskatterettens begrundelse, der vedrører det foreliggende spørgsmål er følgende:

"...

Fradrag for erstatning

Retten skal herefter tage stilling til, om klageren kan fratrække erstatningsomkostningerne og sagsomkostningerne på i alt 1.361.289 kr. ved opgørelse af indkomsten fra advokatvirksomheden.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I ligningsvejledningen for 2006 er i afsnit E.A.2.5 om ikke løbende udgifter så som driftstab og erstatninger anført:

"...

Hvor der er tale om driftstab, der består i tab eller forringelse af aktiver, må spørsgmålet om fradragsret afgøres for de enkelte aktivgruper, idet et fælles synspunkt næppe lader sig opstille. Hvor et driftstab fremkommer ved, at der påføres den skattepligtige et nyt passiv eller pålægges ham en betalingspligt, er det en forudsætning for fradrag, at tabet er påført den pågældende som et udslag af en naturlig driftsrisiko forbundet med driften af pågældendes virksomhed. (udeladt)

..."

I afsnit E. B.3.9 Erstatningsydelser er under overskriften "Normal driftsrisiko" bl.a. anført:

"...

Udgifter til erstatninger kan fradrages i det omfang, de kan betegnes som driftsomkostninger i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, dvs., anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgangspunktet for fradrag for erstatningsbeløb er derfor, at de kan fradrages, hvis de er pådraget i forbindelse med drift af en erhvervsvirksomhed og er et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af den pågældendes erhvervsvirksomhed... (udeladt).

Afgørelsen beror på en konkret vurdering. Uanset om man i en konkret sag når frem til, at den erhvervsdrivende faktisk har handlet groft uagtsomt, er dette forhold alene ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag for den idømte erstatningsydelse, se præmisserne i TfS 1987. 59 HRD, der er nævnt nedenfor under den refererede praksis.

Den omstændighed, at erstatningsansvaret er pådraget ved en strafbar handling, udelukker ikke i sig selv fradragsret. Efter praksis er der dog som regel ikke fradrag for erstatningsydelser, der udbetales på grundlag af indehaverens forsætlige eller groft uagtsomme handlinger.

..."

I overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 24. januar 2006, lægger Landsskatteretten til grund, at klageren medvirkede som advokat ved stiftelse af andelsboligforeningen på en sådan måde, at han sammen med VP og TT er solidarisk erstatningsansvarlige for det tab, som køberne led derved, at de ikke opnåede ret til andele med tilhørende brugsret.

Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at klageren i 2006 betalte erstatninger for et samlet beløb på 1.661.889 kr. til køberne af andele med tilhørende brugsret samt og statskassen, heri er indeholdt procesrenter på 300.599 kr., som SKAT allerede har godkendt fratrukket.

Ved betalingen af hele kravet erhvervede klageren et regreskrav mod de 2 andre solidarisk hæftende skyldnere. Det påhviler klageren at godtgøre, at regreskravet i 2006 var helt eller delvist værdiløst. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at regreskravet i 2006 var uerholdeligt.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om klageren ved sin indkomstopgørelse i 2006 kan fratrække den del af den betalte erstatning, som endeligt påhviler ham.

Selv om klagerens forsikringsselskab efter det oplyste nægtede at dække tabet, medfører dette ikke i sig selv, at tabet falder uden for rammerne af den risiko, som driften af en advokatvirksomhed medfører. Det bemærkes, at Landsskatteretten har bedt om, men ikke modtaget klagerens eventuelle korrespondance med forsikringsselskabet vedrørende erstatningssagen.

Klagerens bistand i sagen, der udløste erstatningsansvaret, vedrørte efter det oplyste udførelse af advokatopgaver i forbindelse med stiftelse af en andelsboligforening og overdragelse af ejendommen og andele, herunder afgivelse af vitterlighedspåtegning på skøde. Udførelse af sådanne opgaver må efter deres art anses som sædvanlige for en advokatvirksomhed. Selv om klagerens bistand ligger inden for rammerne af en normal advokatvirksomhed, lægger Landsskatteretten til grund som ubestridt, at tabet kun kan fratrækkes, dersom handlingerne, der udløste erstatningsansvaret efter en konkret bedømmelse ikke findes at være af en så usædvanlig og uforsvarlig karakter, at handlingerne ligger uden for rammerne af en normal udøvelse af advokatgerning.

Landsskatteretten finder ikke, at hverken Byrettens dom eller Østre Landsrets dom i den civile erstatningssag giver grundlag for at fastslå, at klageren alene handlede simpelt uagtsomt. Det må anses som godtgjort, at klageren medvirkede ved stiftelsen af andelsboligforeningen, vitterlighedspåtegnede 2 skøder uden at sikre sig rigtigheden af underskrifterne eller dateringen, ligesom klageren medvirkede ved salg af andele efter det tidspunkt, hvor han var bekendt med, at ejendommen ikke var lovlig indrettet med 6 lejligheder. Bl.a. derfor finder Landsskatteretten at klageren ikke kan fratrække erstatningen ved opgørelse af indkomsten, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATS afgørelse.

..."

Forklaringer

Advokat A har forklaret, at han har været advokat i 19 år. Han har primært arbejdet med fast ejendom og også selv købt ejendomme, indtil markedet brød sammen i 2008.

Han kendte LP, der var særdeles velhavende, i forvejen. LP introducerede ham for SK. SK var tidligere dømt for selskabstømning og kunne derfor ikke selv stå for noget økonomisk. SK bragte ejendommen på bane overfor LP. SK ville sætte sin søn TT og sønnens ven VP ind som lejere. Ifølge BBR var der 6 lejemål og stiftelse af en andelsboligforening krævede tilslutning fra en trediedel, så det var nok med de to. Det var LP, der skulle skaffe finansieringen og kontaktede F1-Finans for en samlet løsning, idet F1-Finans kunne skaffe kreditforeningslån samt private pantebreve for resten. Han havde selv intet med dette at gøre.

Han har forgæves forsøgt at gøre regreskravene gældende overfor TT og VP. I 2009 fik han dom over TT, men TT er gået konkurs. VP havde i 2009 ingen aktiver ifølge sin advokat.

Han søgte forgæves at opnå dækning fra sin ansvarsforsikring. Hans advokat PS ønskede imidlertid 100.000 kr. i salær for at føre voldgiftssagen mod forsikringsselskabet, hvorfor han opgav dette.

Parternes synspunkter

Sagsøger har gjort gældende, at sagsøgers erstatningspligt er udslag af en normal driftsrisiko. Sagsøger har ikke handlet groft uagtsomt. Sagsøger har ikke medvirket til gennemførelse af projektet, vel vidende at foreningen var blevet stiftet ulovligt og dermed i ond tro men er blevet forledt af trediemand som uden sagsøgers vidende har gennemført projektet og inddraget sagsøgers navn for egen vindings skyld. Sagsøger har således ikke medvirket til stiftelse, udarbejdelse af vedtægter, overdragelsesaftaler eller lignende.

Som forklaret af LP under retssagen var det SK, der kom med papirerne herunder vedtægter og stiftelsesdokument. Sagsøger skulle alene forestå administrationen af andelsboligforeningen - efter den var stiftet.

Sagsøger har alene haft et enkelt møde med VP og TT, der stod som stiftere af foreningen. Dette møde fandt sted i foråret 2002 og ikke som forklaret af VP under retssagen i foråret 2001.

Der forelå i øvrigt en BBR-meddelelse, hvorefter ejendommen var registreret med 6 lejligheder. Den tidligere ejer havde søgt tilladelse til at sammenlægge to gange to lejligheder. Derfor fremkom en ændret BBR-meddelelse med 4 lejligheder. Denne nye BBR-meddelelse fremkom efter LP's køb og foreningen var således lovligt stiftet i april 2001.

Sagsøger har i øvrigt ikke opkrævet eller modtaget salær i sagen.

Sagsøgte har gjort gældende, at det er sagsøger, der har bevisbyrden for at sagsøger er berettiget til fradrag, og at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde.

Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, forudsætter, at tabet er udslag af en normal, naturlig risiko i driften. Der er derfor i sagens natur ikke fradragsret for tab, der er forvoldt forsætligt. Der er som udgangspunkt heller ikke fradragsret for tab forvoldt ved grov uagtsomhed, medmindre der som anført af Højesteret i U 1987.126 H er tale om, at tabet anses "efter en helhedsvurdering ikke at falde uden for rammerne af den risiko, som driften af en ...virksomhed medfører."

Sagsøgers tab relaterer sig i øvrigt ikke til indkomsterhvervelsen, da det er oplyst, at sagsøger ikke har opkrævet salær.

Den bevismæssige vurdering i Østre Landsrets dom må lægges til grund. Forsikringsselskabets vurdering, hvorefter det er groft uagtsomt, er ikke nødvendigves identisk med den skatteretlige vurdering, men efter dommen må sagsøgers adfærd vurderes som groft uagtsom, selv om betegnelsen ikke nævnes i dommen.

Subsidiært har sagsøgte ønsket at gøre gældende, at sagsøger alene har fradragsret for 1.109.750 kr. Beløbet udgør det erstatningsbeløb, der fremgår af dommene 1.064.500 kr. samt sagsomkostninger på 276.000 kr. Fra disse beløb skal fradrages de tilkendte sagsomkostninger 40.000 kr. samt regreskrav på henholdsvis 98.250 kr. og 92.500 kr. SKAT har i øvrigt anerkendt fradrag på 300.600 kr. vedr. procesrenter efter reglerne om fradrag for renteudgifter.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at sagsøger ved dommen er tilkendt regreskrav. Efter kursgevinstlovens § 25, stk. 1, kan sagsøger tidligst medregne tab i det indkomstår, da tabet blev konstateret. For så vidt angår TT er kravet tidligst tabt i 2009, da han blev erklæret konkurs. For så vidt angår VP er det ikke godtgjort, at han var insolvent, da sagsøger opgav at inddrive kravet i 2009.

Rettens begrundelse og afgørelse

Om der er fradragsret beror som nævnt på statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der omfatter "driftsomkostninger, dvs. de udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger."

Kriteriet er således, om der er tale om en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning. I denne vurdering kan indgå, om der er udvist en grov uagtsomhed, således at udgiften som udgangspunkt falder udenfor en sådan driftsomkostning.

Det er sagsøgers advokatansvarsforsikring, der har betegnet uagtsomheden som grov og derfor afslået dækning. Landsrettens dom vurderer ikke, om uagtsomheden kan betegnes som grov, da dette ikke forelå til prøvelse.

Omfanget af sagsøgers skattepligt er en konsekvens af sagsøgers civilretlige forpligtelser. Ved Østre Landsrets dom af 24. januar 2006 foreligger en retskraftig afgørelse, hvorefter sagsøger er erstatningsansvarlig. Begrundelsen kan derfor ikke anfægtes under denne sag, der vedrører omfanget af sagsøgers skattepligt.

Det er såvidt ses nyt, at der skulle have foreligget en BBR-meddelelse, hvorefter ejendommen indeholdt 6 lejligheder, og at andelsboligforeningen således kunne være eller var stiftet lovligt. I overensstemmelse med landsrettens bevisresultat lægger retten til grund, at andelsboligforeningen ikke var lovligt stiftet.

Ligeledes i overensstemmelse med landsrettens bevisresultat må retten lægge til grund, at sagsøger straks efter den 17. april 2001 har medvirket til stiftelse af andelsboligforeningen. Landsretten henviser i øvrigt til de af byretten anførte grunde. I byrettens begrundelse er henvist til, at sagsøger i december 2001 og januar 2002 medvirkede i overdragelse af andele på et tidspunkt, da han var blevet bekendt med, at ejendommen ikke var lovlig indrettet med 6 lejligheder.

Det er rettens vurdering, at sagsøgers tab ved som advokat og rådgiver at have medvirket under disse omstændigheder ikke kan anses som en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning. Sagsøgtes påstand tages derfor til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for den af sagsøger, A, nedlagte påstand.

I sagsomkostninger skal sagsøger inden 14 dage betale 65.000 kr. til sagsøgte.