Dokumentets dato: | 16-12-2014 |
Offentliggjort: | 06-01-2015 |
SKM-nr: | SKM2015.4.SR |
Journalnr.: | 13-0045942 |
Referencer.: | Skatteforvaltnings-loven Vurderingsloven |
Dokumenttype: | Afgørelse |
Skatterådet genoptog ekstraordinært 2005-vurderingen og ændrede ejendommens basisår, den omberegnede grundværdi og grundværdien i genoptagelsesåret.
Sagen, der var rejst den 28. december 2009, vedrørte en ejerlejlighed, der efter opdeling første gang var vurderet i 2005. Ved en fejl, der måtte tilskrives vurderingsmyndigheden, var 2004 ansat som ejendommens basisår, Grundværdien var ansat i 2005-niveau, uanset ejendommen var en "lige" ejendom, hvorfor grundværdien skulle have været ansat i 2004-niveau reguleret med den konkrete reguleringsprocent.
Skatterådet genoptog ekstraordinært 2005 vurderingen, ændrede ejendommens basisår til 2003, der var moderejendommens basisår, nedsatte grundværdien i basisåret fra 14.256.300 kr. til 5.803.100 kr. og nedsatte grundværdien i 2005 fra 14.969.100 kr. til 7.487.800 kr.
Afgørelsen får skattemæssig virkning fra og med 28. december 2009.