Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - skattepligtig indkomst - momstilsvar - indsætning bankkonto

Skattemyndighederne havde fastsat skatteyderens skattepligtige indkomst for 2009 og 2010, samt skatteyderens momstilsvar for 2010 skønsmæssigt, idet skatteyderen ikke havde indsendt sit regnskabsmateriale for de nævnte år, til trods for at skattemyndighederne flere gange havde anmodet herom. Den skønsmæssige ansættelse var udøvet på baggrund af en række indsætninger, der i 2009 og 2010 havde været på skatteyderens bankkonto. Skatteministeriet anerkendte under sagens forberedelse, at skatteyderens skattepligtige indkomst for 2010 skulle nedsættes med kr. 47.482,80, idet skattemyndighederne ved en fejl havde medregnet den samme indsætning i både 2009 og 2010.Det var under sagen ubestridt, at skattemyndighederne havde været berettigede til at fastsætte skatteyderens skattepligtige indkomst og skatteyderens momstilsvar skønsmæssigt. Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, idet skattemyndighederne ikke som grundlag for sit skøn havde udarbejdet en privatforbrugsberegning, idet SKAT havde medregnet den samme indsætning ved forhøjelsen i både 2009 og 2010, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse var fejlbehæftet og idet skatteyderen under sagens forberedelse havde fremlagt regnskabsmateriale, der efter skatteyderens opfattelse kunne danne grundlag for en opgørelse af resultatet i skatteyderens virksomhed i 2009 og 2010.Heri fik skatteyderen ikke medhold. Retten fandt således ikke, at den omstændighed, at der ikke var udarbejdet en privatforbrugsopgørelse eller en formueopgørelse, kunne føre til, at skattemyndighedernes skøn skulle tilsidesættes. Endvidere fandt retten ikke, at de oplysninger der var fremkommet under sagen, eller den af SKAT begåede fejl, kunne føre til, at der var grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(advokat Henrik Rabek)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/ advokatfuldmægtig Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Gerd Sinding

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om berettigelsen af den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst for 2009 og 2010 og momstilsvar for 2010, som SKAT har foretaget.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 samt afgiftstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2010-31. december 2010 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, idet det dog anerkendes, at As indkomst for 2010 nedsættes med 47.482,80 kr.

Oplysningerne i sagen

Den 31. oktober 2013 afsagde Landsskatteretten to kendelser vedrørende sagsøgeren A. Den ene kendelse vedrører As indkomst i årene 2009 og 2010 og er sålydende:

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på baggrund af manglende indsendt dokumentationsmateriale. Forhøjelser er foretaget ud fra bevægelser på bankkonti.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 323.935 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 338.760 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren driver virksomheden H1, som er startet den 16. februar 2006 med branchekode "Anden post- og kurertjenester" med CVR-nr. ...1 Virksomheden har ifølge eIndkomstsystemet ingen ansatte.

Klageren har fra den 11. marts 2009 været registreret som bruger af en leaset Fiat med registreringsnummer ...2

SKAT har forgæves indkaldt klagerens regnskabsmateriale for indkomstårene 2008 - 2010 inkl. Da materialet ikke er indsendt, har SKAT indkaldt bankkontoudtog fra klagerens bankforbindelser.

SKAT har ud fra bevægelser på klagerens bankkonto opgjort resultat af virksomhed således:

Indkomstår 2009

Indkomstår 2010

Ændringerne af indkomsten er herefter foretaget således:

Ifølge R75 kontroloplysninger fremgår det, at klageren har indsendt angivelse af salgsmoms svarende til en omsætning på 468.896 kr. for indkomståret 2009 og 547.084 kr. for indkomståret 2010.

Landsskatteretten har forgæves forsøgt at indhente yderligere materiale fra klageren til sagens behandling.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 323.935 kr. i indkomståret 2009 og 338.760 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har opgjort klagerens indkomst på baggrund af bevægelser på hans bankkonto i Danske Bank. Bevægelserne har givet følgende resultat af virksomheden:

Indsætningerne på klagerens bankkonto er anset for skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, og hævninger er anset for fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6.

Udgifter benævnt H1 på henholdsvis 7.242 kr. den 31. juni 2009 og 14.335 kr. den 1. december 2009 vedrører betaling af momstilsvar, som ikke indgår i ovenstående beløb.

Udgifter til fremmed arbejde, som er selvangivet med 178.560 kr. i henhold til selvangivne regnskabstal, er ikke dokumenteret, ligesom der ikke ses at være overførsler til underleverandører på bankkontoen.

Udgifter til p-bøder er ligeledes ikke godkendt fratrukket i ovenstående.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0. Klageren er i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation til at bevise, at indkomsten for indkomstårene 2009 og 2010 var mindre end SKAT har beregnet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Klageren har ikke indsendt dokumentation til brug for SKATs sagsbehandling, og SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse af virksomhedens overskud på baggrund af bevægelser på klagerens bankkonto. Der henvises til praksis vedrørende sådanne indsætninger, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008, SKM2008.905.HR .

Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen.

..."

Den anden kendelse vedrører momstilsvaret for 2010 i As virksomhed H1 v/A. Kendelsen er sålydende:

"...

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar på baggrund af manglende indsendt dokumentationsmateriale. Forhøjelsen foretaget ud fra bevægelser på bankkonti.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har forhøjet momstilsvaret skønsmæssigt med 87.424 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Virksomheden H1 er startet den 16. februar 2006 med branchekode "Anden post- og kurertjenester" med CVR-nr. ...1. Virksomheden har ifølge eIndkomstsystemet ingen ansatte.

Virksomhedens indehaver har fra den 11. marts 2009 været registreret som bruger af en leaset Fiat med registreringsnummer ...2.

SKAT har forgæves indkaldt virksomhedens regnskabsmateriale for indkomstårene 2008 - 2010 inkl. Da materialet ikke er indsendt, har SKAT indkaldt bankkontoudtog fra indehaverens bankforbindelser.

SKAT har ud fra bevægelser på indehaverens bankkonto opgjort resultat af virksomhed således:

Indkomstår 2009

Indkomstår 2010

Ændringerne af momstilsvaret er herefter foretaget således:

Salgsmoms

Købsmoms

SKAT har på den baggrund forhøjet momstilsvaret med (127.090 kr. - 39.666 kr.) i alt 87.424 kr.

Ifølge R75 kontroloplysninger fremgår det, at indehaveren har indsendt angivelse af salgsmoms svarende til en omsætning på 547.084 kr. for indkomståret 2010.

Landsskatteretten har forgæves forsøgt at indhente yderligere materiale til sagen fra klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet indehaverens momstilsvar skønsmæssigt med 87.424 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2010 - 31. december 2010.

SKAT har opgjort virksomhedens momstilsvar på baggrund af bevægelser på indehaverens bankkonto i Danske Bank. Bevægelserne har givet følgende resultat af virksomheden:

Indsætningerne på indehaverens bankkonto er anset for skatte- og momspligtige.

Udgifter benævnt H1 på henholdsvis 7.242 kr. den 31. juni 2009 og 14.335 kr. den 1. december 2009 vedrører betaling af momstilsvar, som ikke indgår i ovenstående beløb.

Udgifter til fremmed arbejde, som er selvangivet med 178.560 kr. i henhold til selvangivne regnskabstal, er ikke dokumenteret, ligesom der ikke ses at være overførsler til underleverandører på bankkontoen.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens indehaver har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal bortfalde. Indehaveren er i besiddelse af tilstrækkelig dokumentation til at bevise, at momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2010 - 31. december 2010 var mindre end SKAT har beregnet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomhedens indehaver har ikke indsendt dokumentation til brug for SKATs sagsbehandling, og SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse af virksomhedens overskud på baggrund af bevægelser på indehaverens bankkonto. Der henvises til praksis vedrørende sådanne indsætninger, jf. Højesterets dom af 10. oktober 2008, SKM2008.905.HR .

Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og SV.

A har forklaret blandt andet, at han stammer fra Mellemøsten. Han kom til Danmark i 1998. Han har taget, hvad der svarer til studentereksamen i Mellemøsten. I Danmark har han haft forskellige jobs, blandt andet i en grønthandel og på en sushifabrik.

I 2006 startede han som vognmand. I 2009-10 arbejdede han som fragtmand. Han havde G2 som kunde. Han kørte pakker for dem. Han udarbejdede en månedlig faktura til G2 og fik afregning månedsvis. Han havde udgifter til leje af bil, reparation, benzin m.v. i forbindelse med virksomheden. Han modtog ingen betaling fra de kunder, han leverede pakker til. Han fik kun penge fra G2. Han havde ingen dankortautomat i virksomheden. Hans revisor hjalp ham med at udarbejde regnskab. Da SKAT skrev til ham om oplysninger, bad han revisoren foretage det videre fornødne, men revisoren foretog sig ingenting. Derfor skiftede han revisor.

Posteringen "SM" på side 2 på kontoudtog nr. 84 fra Danske Bank af 30. april 2009 er et privat lån. Han har ingen kunder, der hedder "SM". Det samme gælder posteringen "Fra SU" nederst på side 1 på kontoudtog nr. 90 fra Danske Bank af 30. oktober 2009. De hævninger, der fremgår af side 3 af det samme kontoudtog, er nogle lån, han har ydet. Han lånte jævnligt penge ud privat, men han drev ikke lånevirksomhed i forbindelse med vognmandsforretningen. Han brugte den samme konto til både sine erhvervsmæssige aktiviteter og privat.

På side 1 i kontoudtog nr. 98 af 31. december 2010 figurerer også to private lån. Et til NE, som er SUs kone, og et til UM, som er hans bror.

Han afleverede alle papirer til revisoren. Det var revisoren og advokaten, der skulle sende dokumentationen ind. De beløb, han selvangav for 2009 og 2010 er korrekte. Det var revisoren, der bistod ham. Han betalte de ting, han skulle.

Han ved ikke, hvornår de regnskaber, der er fremlagt under sagen, er udarbejdet. Han mener, at SKAT har inddraget for mange private transaktioner i forbindelse med moms- og skatteansættelsen. Han har ingen papirer på de lån, han har ydet.

SV har forklaret blandt andet, at han er revisor for A, han kender ham via fælles bekendte, og fordi de begge kommer fra Mellemøsten.

Det er ham, der har udarbejdet det regnskab for 2009, der er fremlagt under sagen, og som fremgår af ekstraktens side 56. Han husker ikke, hvornår han udarbejdede regnskabet, men det var i slutningen af 2013 eller begyndelsen af 2014, at A henvendte sig til ham. Han gennemgik det materiale, A kom med og kunne se, det var nødvendigt at starte forfra.

Ekstraktens side 61 viser omsætningen i virksomheden. De posteringer, der i øvrigt fremgår af As kontoudtog, har intet med virksomheden at gøre. Så vidt, han husker, havde As virksomhed kun en kunde. Han har afstemt alle specifikationer med kontoudtogene fra banken. Han har på tilsvarende vis udarbejdet regnskabet for 2010.

Han har ikke taget posteringen "SM" med i regnskabet, idet der er tale om en privat postering. Han mener ikke, at A havde en dankortterminal. Han har kun foretaget bogføring. Han har ikke foretaget revision af regnskabet.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand anført blandt andet, at det ikke bestrides, at skattemyndighederne kan ansætte en indkomst skønsmæssigt, det er imidlertid vigtigt, at skønnet foretages korrekt og i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat for det. Skattemyndighederne kan således ikke pr. automatik forhøje en selvangiven indkomst, der skal forelægge et grundlag for dette. Et lavt privatforbrug er ikke i sig selv et sådant tilstrækkeligt grundlag.

Når skattemyndighederne foretager et skøn, skal skattemyndighederne påvise og sandsynliggøre grundlaget for dette. Kan skattemyndighederne ikke det, så skal sagen hjemvises til fornyet behandling.

I nærværende sag er skattemyndighedernes skøn udøvet i strid med reglerne, blandt andet har skattemyndighederne ikke udarbejdet privatforbrugsopgørelse eller formueopgørelser. Skattemyndighederne har dermed ikke sandsynliggjort, at A har haft et større privatforbrug end påstået af sagsøgeren.

Den fejl, skattemyndighederne har indrømmet, indikerer, at der også er fejl i opgørelsen i øvrigt. A har således ikke haft en Dankortterminal, så også her er der en fejl. Det bogføringsmateriale, A har fremlagt, er ikke mangelfuldt.

I de sager, hvor skattemyndighedernes skøn er godkendt, er det et gennemgående træk, at skattemyndighederne lavet enten privatforbrugsberegninger eller bruttoavanceopgørelser, eller også har der foreligget objektivt konstaterbare forhold, der understøtter skattemyndighedernes synspunkter.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført blandt andet, at det ikke er rigtigt, at domstolene ikke er tilbageholdne med at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Der findes flere eksempler på dette, herunder sager hvor der ikke er foretaget privatforbrugsberegninger.

I nærværende sag har skattemyndighederne to gange forgæves anmodet A om at indsende materiale. Henset hertil og til, at de beløb, A har selvangivet, ikke stemmer overens med de indsætninger, der er foretaget på hans konti, har skattemyndighederne været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As indkomst og momstilsvar blandt andet på baggrund af de indsætninger på As konti, skattemyndighederne har kunnet konstatere.

Der påhviler A en tung bevisbyrde, hvis han vil godtgøre, at skønnet er fejlbehæftet eller urimeligt. A har intet gjort for at påvise, at de indsætninger, skattemyndighederne har medtaget i sin opgørelse, ikke skal medregnes, fordi de er lån eller lignende.

Det er intet krav, at der er udarbejdet en privatforbrugsberegning, og privatforbruget er uden selvstændig betydning i nærværende sag, hvor baggrunden for den skønsmæssige ansættelse er, at A trods opfordret hertil slet ikke har indsendt regnskabsmateriale.

Det materiale A nu har stillet til rådighed for skattemyndighederne udgør ikke tilstrækkeligt bogføringsmateriale. A er opfordret til at fremlægge andet materiale, men har fortsat ikke gjort det.

Rettens begrundelse og afgørelse

Som anført af Landsskatteretten skal skattepligtige selvangive deres indkomst til skattemyndighederne, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 3.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Hvis de angivne regnskaber ikke opfylder de krav, der er fastsat i lovgivningen og af myndighederne, kan indkomsten og afgiften fastsættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Hverken A eller hans virksomhed har indsendt dokumentation til brug for skattemyndighedernes sagsbehandling. Skattemyndighederne har derfor, som også anerkendt af A, været berettigede til at fastsætte indkomsten for 2009 og 2010 samt afgiftstilsvaret for 2010 skønsmæssigt.

Retten finder ikke, at den omstændighed, at skattemyndighederne ikke har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse eller en formueopgørelse, kan føre til, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes. Ligeledes finder retten ikke, at de oplysninger, der er fremkommet under retssagen, eller den fejl vedrørende et beløb på 47.482,80 kr., som skattemyndighederne har anerkendt at have begået, kan føre til, at skønnet skal tilsidesættes. Det bemærkes i den forbindelse, at retten ikke alene ved As forklaring finder det dokumenteret, at en række indbetalinger på hans konto er sagen uvedkommende.

Retten frifinder derfor Skatteministeriet med den bemærkning, at Skatteministeriet dog skal anerkende, at As indkomst for 2010 nedsættes med 47.482,80 kr.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 27.500 kr. Beløbet udgør erstatning for udgift til advokat. Sagens værdi er af A fastsat til 203.108 kr. Sagsomkostningerne er fastsat med udgangspunkt heri og under hensyn til sagens karakter og omfang i øvrigt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet skal anerkendes, at As indkomst for 2010 nedsættes med 47.482,80 kr.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

Inden 14 dage skal A betale 27.500 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.