Dokumentets dato: | 27-01-2015 |
Offentliggjort: | 03-02-2015 |
SKM-nr: | SKM2015.92.SR |
Journalnr.: | 14- 3558647 |
Referencer.: | Selskabsskatteloven Ligningsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Spørger, der er bosiddende og fuld skattepligtig i Danmark, ejer en bolig i et feriekompleks på Seychellerne samt en sejlbåd, som ligger i lystbådehavnen, der hører til feriekomplekset.Skatterådet bekræfter, at spørger i skattemæssig henseende fortsat anses for at være den reelle ejer af sejlbåden, som han af lovgivnings- og registreringsmæssige årsager på Seychellerne er nødsaget til at overdrage til et IBC-selskab, der er registreret på Seychellerne.Skatterådet bekræfte endvidere, at spørger - efter den formelle overdragelse af båden til IBC-selskabet - ikke skal beskattes af værdi af fri båd i henhold til reglerne i ligningslovens § 16, stk. 6.
Spørgsmål
Svar
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger, der er bosiddende og fuld skattepligtig i Danmark, har i nogle år været ejer af en bolig på Seychellerne, der ligger i feriekomplekset "...". Boligen benyttes udelukkende som sommerbolig under spørger og hustruens ferieophold på øerne. Han ejer desuden en sejlbåd, som ligger i lystbådehavnen, der hører til feriekomplekset. Båden benyttes af spørger og hustruen til sejlads under deres ferieophold på øerne.
Der er nu indført nye regler på Seychellerne, hvorefter myndighederne nu stiller krav om, at sejlbåde, der ligger fast i havn på øerne, skal registreres med Seychellerflag, samt at der betales en årlig registreringsafgift.
Det er imidlertid et vilkår for registreringen, at bådejeren enten er bosiddende på Seychellerne eller stifter et IBC-selskab (Seychelles International Business Company), som står som ejer af båden.
Idet spørger ikke er bosiddende på Seychellerne, er han nødsaget til at etablere et IBC-selskab, som kan stå som den formelle ejer af båden.
Det er derfor spørgers hensigt, at etablere et IBC-selskab samt formelt overdrage båden til selskabet. Selskabet vil være 100 % ejet af spørger.
Et IBC-selskab er en selskabsform, hvorom det generelt kan oplyses, at
det ligner / svarer juridisk til et dansk aktie- og/eller anpartsselskab, men med meget lempeligere regler i forhold til de danske. Eksempelvis er der ikke noget krav til minimumskapital.
det er ikke skattepligtigt på Seychellerne. Der skal alene betales en årlig afgift (renewal fee) på USD 100.
det må ikke udøve nogen form for forretningsaktivitet på Seychellerne, med det er dog tilladt, at selskabet ejer en båd, der er registreret med Seychellerflag.
det vil have adresse hos en administrator på Seychellerne
der er ikke krav om indsendelse af regnskaber til myndighederne.
Følgende fremgår bl.a. af udkastet til vedtægterne for IBC-selskabet:
Selskabets navn vil være S/Y X.
Selskabet er et "Limited liability company", hvor deltagerne i selskabet ikke hæfter personligt.
Selskabets adresse er hos dets registrerede agent, ....., Seychelles.
Selskabets må ikke drive virksomhed på Seychellerne, men må dog f.eks. gerne eje et skib, der er indregistreret på Seychellerne.
Navne på direktører og deltagere i selskabet er ikke offentligt tilgængelige.
Indskudskapitalen er 100 USD.
Der udstedes aktier.
Der må ikke overdrages aktier i selskabet uden skriftlig godkendelse fra selskabsdeltageren.
Selskabet skal have en direktør, som kan være selskabsejeren. Der er ikke krav om en bestyrelse.
Der er ikke krav om afholdelse af generalforsamling eller bestyrelsesmøder.
Der er ikke krav om revisor.
Det er oplyst, at spørger vil være den eneste deltager i selskaber, og at han også vil udgøre direktionen i selskabet. Selskabets eneste aktivitet vil være ejerskab til sejlbåden.
Det er endvidere spørgers hensigt samtidig med overdragelsen af båden til IBC-selskabet at indgå en aftale om, at båden tilbageleases til ham. Aftalerne om overdragelse og leasingen vil ske på følgende vilkår:
Ingen del af købesummen for båden betales kontant
leasingydelserne for båden skal ikke betales, men vil formelt blive modregnet i afdragene på købesummen
Der skal ikke betales renter af købesummen
Leasingaftalen indgås på det vilkår, at spørger til enhver tid har ret og pligt til at købe båden tilbage til en forudsat pris, der svarer til selskabets aktuelle restgæld på købesummen.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Der ønskes, et "Ja" til såvel spørgsmål 1 og 2. Som begrundelse kan henvises til nedenstående forhold.
Argumentation for at spørgsmål 1 kan besvares med "Ja"
Et IBC-selskab kan ikke i forhold til dansk praksis anses for at være et selvstændigt retssubjekt, idet de juridiske krav til selskabet samt indholdet af det aftalegrundlag, der vil blive etableret mellem spørger og selskabet omkring salget og tilbageleasingen af båden, er af en sådan karakter, at der ikke er en sådan adskillelse mellem spørgers person og selskabet, der er tale om forskellige rets- og skattesubjekter.
Mere konkret kan henvises til,
at aftalegrundlaget om salget af båden og tilbageleasingen af denne er indgået på sådanne vilkår, at det er åbenbart, at den ene aftale (om overdragelse) er betinget af indgåelsen af den anden (leasingaftalen).
at vilkårene i leasingaftalen, set ud fra en helhedsvurdering, hvor der ikke vil være nogen (a) pengestrømme mellem parterne, og (b) økonomiske risiko forbundet med aftalerne,
at selskabet, uanset indgåelse af aftale om købet af båden, reelt ikke vil have mulighed for at udøve reelle ejerbeføjelser over denne.
Til støtte for vores argumentation kan der bl.a. henvises til følgende:
SKM af 17/8 1987, hvor et aktieselskab i Singapore, der som "nonresident" ikke var skattepligtig i Singapore, og hvis aktier ejedes af det danske kommanditselskab, havde formelt overtaget et skib fra et kommanditselskab, som efter overdragelse skulle tilbageleases til kommanditselskabet, således at leasingydelserne modsvarede afdragene på købesummen. Singaporeselskabet skulle ikke have nogen form for aktivitet, men alene en adresse hos en administrator. Ligningsrådet udtalte, at Singaporeselskabet ikke kunne anses for at være et selvstændigt skattesubjekt i forhold til det danske kommanditselskab. Deltagerne i kommanditselskabet bevarede derfor afskrivningsretten, uanset at skibet formelt var solgt til et selskab i Singapore.
LSR af 28/5 1998 hvor et sale and lease back-arrangement blev tilsidesat i skattemæssig henseende. Begrundelsen herfor var, at leasinggiver ikke kunne anses for at have haft sædvanlige ejerbeføjelser og forpligtelse over leasingaktiviteterne, samt til at alle pengestrømme, bortset fra en beskeden udbetaling, var gået uden om leasinggiver. Endvidere vurderede Landsskatteretten, at den økonomiske risiko i kraft af de indgåede kontrakter var elmineret.
Argumentation for at spørgsmål 2 kan besvares med "Ja"
Det er en forudsætning for beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 6, at spørger får et aktiv (båden) til rådighed. Dette forudsætter, at han ikke er ejer af båden, samt at selskabet reelt er ejer af denne. Det fremgår, ovenfor under argumentation vedrørende spørgsmål 1, at spørger, uanset den formelle overdragelse af båden, reelt fortsat vil være ejer af denne i skattemæssig henseende. Forudsætning for beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 6 er således ikke opfyldt.
Af disse grunde finder vi, at spørgsmål 1 og 2 kan besvares bekræftende.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at spørger i skattemæssig henseende fortsat anses for at være den reelle ejer af en sejlbåd, som han af lovgivnings- og registreringsmæssige årsager på Seychellerne er nødsaget til at overdrage til IBC-selskab, der er registreret på Seychellerne.
Lovgrundlag
Selskabsskatteloven
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:
1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,
2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og selskaber m.v. omfattet af § 3 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er omfattet af nr. 3, 3 a eller 4,
(...)
6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
(...)
Praksis
Skatterådet bekræftede, at en amerikansk enhed LLC skulle klassificeres som en skattemæssig transparent enhed og at dette medførte, at hovedaktionæren ansås for personligt at eje anparterne i et dansk holdingselskab.
Skatterådet fandt, at et amerikansk registreret Limited Liability Company (LLC) efter de danske regler var skatteretligt transparent. Dette medførte, at aktiviteten, under den forudsætning, udgør en selvstændig erhvervsvirksomhed og vil kunne indgå i virksomhedsordningen.
Den juridiske vejledning 2014-2
Afsnit C.D.1.1.3
(...)
Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.
Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:
ingen af deltagerne hæfter personligt
fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
selvstændige vedtægter
særskilt regnskab
særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
mulighed for udvidelse af medlemskredsen
bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).
Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:
fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
èn eller flere hæfter personligt
ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.
(...)
Afsnit C.D.1.1.12
Kriterier der indikerer, at der et tale om en forening:
Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent).
Mange deltagere.
Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre.
Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.
Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.
En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.
Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.
Kriterier der indikerer, at der et tale om et interessentskab (dvs. ikke et selvstændigt skattesubjekt):
Den enkelte deltager hæfter personligt (og solidarisk) for sammenslutningens forpligtelser.
Få deltagere.
Deltagerne er de samme under hele interessentskabets levetid.
Der kræves énstemmighed blandt deltagerne til alle væsentlige beslutninger.
Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse af nyt interessentskab.
En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører skifte (formuerealisation).
Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt formål.
Begrundelse
Spørger kan i skattemæssig henseende anses for at være den reelle ejer af sejlbåden, hvis
1. IBC-selskabet anses for en transparent enhed efter dansk skatteret og/eller
2. sale and lease back arrangementet vedrørende sejlbåden tilsidesættes i skattemæssig henseende.
Udgangspunktet for den skatteretlige kvalifikation af udenlandske juridiske enheder til brug for dansk skatteret foretages efter selskabsskattelovens §§ 1 og 2 om henholdsvis ubegrænset og begrænset skattepligt. Kun selskabsskattelovens § 1 indeholder kriterier til vurderingen af den skatteretlige kvalifikation.
Spørgsmålet er, om IBC-selskabet udgør et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 6, eller om det må anses for en transparent enhed i skattemæssig henseende.
Efter praksis afgøres dette ud fra en samlet konkret vurdering. Organisatoriske forhold, hæftelsesform, selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed er af væsentlig betydning for vurderingen.
I Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.D.1.1.3 og afsnit C.D.1.1.12 , er der nævnt elementer, der kan indgå ved vurderingen af om der henholdsvis foreligger et selskab, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 eller om der foreligger en forening efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Der henvises til ovenstående uddrag fra Den juridiske vejledning.
I Skatterådets afgørelser i SKM2010.654.SR og SKM2011.766.SR blev amerikanske LLC enheder anset for skattemæssig transparente enheder, hvor der ved afgørelserne blev lagt vægt på enhedernes virkemåde og struktur samt fraværet af ledelsesorganer, på trods af at deltagerne i enhederne hæftede begrænset.
Det er SKATs opfattelse, at IBC-selskabet på nogle områder ligner et dansk aktie- eller anpartsselskab, idet der bl.a. udstedes aktier og der er begrænset hæftelse for deltagerne.
Efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne om selskabets struktur og virkemåde er det dog SKATs opfattelse, at IBC-selskabet ikke kan klassificeres som et selvstændigt skattesubjekt, men at enheden mere har karakter af en enkeltmandsvirksomhed eller lignende skattemæssig transparent enhed.
Der er lagt vægt på, at der ikke er krav om indskudskapital, at der vil være indskrænkninger i adgangen til at overdrage aktierne i selskabet, at spørger er den eneste deltager i enheden, at spørger udgør det eneste ledelsesorgan, at der ikke er krav om afholdelse af generalforsamling samt at enheden ikke er åben for offentligheden.
Det kan således bekræftes, at spørger, i skattemæssig henseende, fortsat anses for at være den reelle ejer af sin sejlbåd.
Det bemærkes, at SKAT ikke har taget stilling til om, hvorvidt sale and lease back arrangementet vedrørende sejlbåden kan tilsidesættes i skattemæssig henseende. Da spørgsmål 1 alligevel kan besvares bekræftende, jf. begrundelsen ovenfor, har SKAT ikke vurderet dette forhold nærmere.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at spørger - efter den formelle overdragelse af båden til IBC-selskabet - ikke skal beskattes af værdi af fri båd i henhold til reglerne i ligningslovens § 16, stk. 6.
Lovgrundlag
Ligningslovens § 16 A
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.
(...)
Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.
Ligningslovens § 16, stk. 6
Stk. 6. Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året.
(...)
Aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1:
§ 4. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.
(...).
Begrundelse
En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5.
Værdien skal ansættes efter Ligningslovens § 16, stk. 6, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.
Beskatning af fri lystbål efter ligningslovens § 16, stk. 6, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, forudsætter, at selskabet har stillet en lystbåd til rådighed for hovedaktionæren.
Spørger har ikke fået stillet fri lystbåd til rådighed af selskabet, da SKAT, jf. besvarelsen til spørgsmål 1, finder, at spørger uanset en formel overdragelse af båden til et nystiftet IBC-selskab, fortsat er den reelle ejer af båden, idet selskabet anses som en transparent enhed.
På dette grundlag finder SKAT, at spørger ikke skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 6, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.