Dokumentets metadata

Beskatning af el fra solcelleanlæg - almennyttig boligorganisation

Spørger påtænker at opsætte et solcelleanlæg på en ejendom i en af sine boligafdelinger. Almennyttige boligorganisationer er skattefritaget bortset fra ved salg af el. Skatterådet kan bekræfte, at spørger kun er skattepligtig af den el, der sælges til nettet, og at der i denne indtægt kan fratrækkes de udgifter, der er medgået til opnåelse af indtægten. Desuden kan Skatterådet bekræfte, at el anvendt af lejerne og til brug på boligorganisationens fællesarealer i den forbindelse skal anses for eget forbrug.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at boligafdelingen er skattepligtig af den overskydende el, der er produceret på afdelingens solcelleanlæg, og som sælges til elnettet?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at en forholdsmæssig andel af omkostningerne forbundet med bl.a. drift, vedligeholdelse, administration og afskrivninger på solcelleanlæg kan fradrages i den skattepligtige indtægt, der er opnået ved salg til elnettet?

3. Hvis spørgsmål 1besvares bekræftende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at den forholdsmæssige andel af de fradragsberettigede omkostninger jf. spørgsmål 2, kan beregnes som antal kWh solgt til elnettet divideret med det totale producerede antal kWh i pågældende skatteår?

4. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at solcelleanlægget, der monteres uden på eksisterende bygningers klimaskærm, må anses som et driftsmiddel og kan afskrives efter afskrivningslovens § 5C stk. 1, nr. 4?

5. Kan Skatterådet bekræfte, at boligafdelingen ikke er skattepligtigt af egenproduceret el, som afdelingens beboere aftager?

6. Kan Skatterådet bekræfte, at boligafdelingen ikke skattepligtigt af egenproduceret el, når el fra afdelingens solcelleanlæg anvendes til fælles varmeproduktion (fx varmepumpe) og derfor aftages af beboerne som varme?

7. Kan Skatterådet bekræfte, at beboeren er skattepligtig af den aftagne el, jf. spørgsmål 5 for over 7.000 kr. årligt, jf. ligningsloven § 8P, stk. 2?

8. Kan Skatterådet bekræfte, at boligafdelingen ikke er skattepligtigt af egenproduceret el som aftages til afdelingens fællesarealer?

9. Kan Skatterådet bekræfte, at boligafdelingen ikke er skattepligtigt af egenproduceret når el fra afdelingens solcelleanlæg anvendes til fælles varmeproduktion (fx varmepumpe) og derfor aftages til afdelingens fællesarealer som varme?

Svar

1. Ja

2. Ja

3. Ja

4. Ja

5. Ja

6. Ja

7. Nej

8. Ja

9. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Boligorganisationen administrerer et stort antal boliger i flere boligafdelinger.

Boligorganisationen er en non-profit organisation og tjener ikke penge på huslejen.

Huslejen afhænger af prisen, som bliver betalt for at holde boligen i god stand.

Hver boligafdeling styrer sin egen økonomi.

Nogle af boligerne går til kommunen, som bruger boligerne til borgere med specielle boligsociale behov.

Bolig har pt. to solcelleanlæg som producerer el, placeret i hver sin boligafdeling.

Den ene boligafdeling:

Her har anlægget været i drift i hele sæsonen 2014 med en produktion på ca. 83.000 kWh, hvoraf de 53.000 er blevet solgt. Salget forventes ikke at være så stort i 2015, da solcelleanlægget pr. november 2014 er blevet tilkoblet vaskeriet.

Der forventes en årlig produktion på 85.000 - 90.000 kWh og et salg på 40.000 - 50.000 kWh - de nøjagtige konsekvenser af tilkoblingen i forhold til vaskeriet kan først konstateres i maj 2015.

Anlægget er koblet på installation for fællesstrøm. Lejligheder har egne hovedmålere.

Den anden boligafdeling:

Solcelleanlægget er nyt og beregnet til at kunne producere 119.000 kWh om året. Det forventes, at anlægget kommer til at producere el til salg på mellem 25.000 og 50.000 kWh om året.

Anlægget er koblet til hovedmåler i teknikhus. Lejlighederne har bimålere

Der er yderligere en afdeling, hvor solcelleanlæggene er monteret, men endnu ikke tilsluttet. Derudover er der forespørgsler fra afdelinger, der har vist interesse for solcelleanlæg.

Almene boliger har til formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje og at give beboerne indflydelse på egne boligforhold.

Den primære opgave for en almen boligorganisation er, at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter, hvortil der ydes eller er ydet offentlig støtte jf. almenboliglovens § 6.

En almen boligorganisation er en privat virksomhed og ikke en offentlig myndighed, men er dog omfattet af en forholdsvis omfattende offentlig kontrol i form af kommunernes tilsyn, dette resulterer i, at kommunen i alle situationer er en vigtig medspiller.

Det almene område er meget tæt lovreguleret og er kendetegnet ved, at der findes særlige regler om næsten alle forhold. Der findes to hovedlove på området, lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Disse to love danner baggrund for en række bekendtgørelser og vejledninger, som mere detaljeret regulerer forholdene i de almene boligorganisationer.

En boligorganisation og dens afdelinger er født med forskellige kompetencer, men hænger tæt sammen og handler begge inden for fælleskabets rammer. Uanset afdelingsbestyrelsens og afdelingsmødets adgang til at tage beslutninger vedrørende boligafdelingens drift, er det boligorganisationen, som har det formelle, juridiske og økonomiske ansvar. Dvs. det er boligorganisationen, der laver alle aftaler udadtil på den enkelte boligafdelings vegne, fx kontrakter med firmaer. Organisationen har et samlet CVR-nummer.

Det følger af almenboliglovens § 16, at en afdeling i en boligorganisation er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og boligorganisationen. Dvs. det ligger fast, at den enkelte afdeling har sin egen formue adskilt fra de øvrige afdelingers og boligselskabets.

Boligorganisationen er organiseret med et repræsentantskab som øverste myndighed.

Opsætningen af solcelleanlæg ændrer ikke ved boligorganisationens primære formål, jf. tidligere afsnit. Boligorganisationens hensigt med at opsætte solcelleanlæg er at bidrage til udviklingen af et lavemissions samfund samt drage fordel af de økonomiske konsekvenser, der kan være forbundet med at producere egen el.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1:

Ja - boligafdelingen er skattepligtig af den indtægt (salgsindtægt), som er produceret på eget solcelleanlæg, og som der sælges til elnettet, jf. selskabsskattelovens § 3 stk. 1 nr. 6.

Spørgsmål. 2:

Ja - De forholdsmæssige omkostninger, der er forbundet med at tilvejebringe den skattepligtige indtægt, kan fradrages i den skattepligtige indtægt.

Spørgsmål 3:

Ja

Spørgsmål 4:

Ja

Spørgsmål 5:

Nej - boligafdelingen er ikke skattepligtig af den el, som aftages hos afdelingens beboere, da el'en ikke er solgt til elnettet jf. selskabsskattelovens § 3 stk. 1 nr. 6.

Spørgsmål 6:

Nej - boligafdelingen er ikke skattepligtig af den el, der til fælles varmeproduktion, da el'en ikke er solgt til elnettet jf. selskabsskattelovens § 3 stk. 1 nr. 6.

Spørgsmål 7:

Ja / Nej - beboeren er som udgangspunkt skattepligtig, men så længe værdien af den modregnede el udgør under kr. 7.000 hos den enkelte beboer, jf. reglerne om den skematiske ordning, er skattepligten 0 kr.

Spørgsmål 8:

Nej - boligafdelingen er ikke skattepligtig af den el, der anvendes i afdelingens fællesarealer, da der ikke er sket et salg til elnettet, jf. selskabsskattelovens § 3 stk. 1. nr. 6.

Spørgsmål 9:

Nej - boligafdelingen er ikke skattepligtig af den el, der anvendes til fælles varmeproduktion til afdelingens fællesarealer, da der ikke er sket et salg til elnettet, jf. selskabsskattelovens § 3 stk. 1. nr. 6

SKATs indstilling og begrundelse

Ad Spørgsmål 1-3

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1

Undtaget fra skattepligten er:

(...)

6) Landsbyggefonden samt boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål, herunder salg af almene familieboliger efter kapitel 5 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Boligorganisationer er fritaget for skattepligt, selv om de har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne i 1. pkt. ikke er opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om boligorganisationen eller en afdeling af boligorganisationen udøver aktivitet, der falder uden for det i 1. pkt. nævnte hovedformål, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab. Ved udlejning til andet end boligformål, som er omfattet af boligorganisationens hovedformål, eller som den 31. december 2005 er omfattet af § 6, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., er det dog ikke et krav, at udlejning sker gennem et skattepligtigt datterselskab.

(...)

Statsskatteloven § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(...)

Statsskatteloven § 6, stk. 1,

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

(...)

Forarbejder

Betænkning til L 155 elreformen.

(...)

Til nr. 3

Almennyttige boligorganisationer vil efter de gældende regler oftest være betinget og fuldstændig skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6. Efter denne bestemmelse er boligorganisationer, der er godkendt af kommunalbestyrelsen til at udøve almen boligvirksomhed, undtaget fra skattepligt, når indtægterne bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål.

Bestemmelsen skal fortolkes snævert. En almennyttig boligorganisation kan således kun i yderst begrænset omfang udøve virksomhed, der ikke er en integreret del af udlejningen uden at miste skattefriheden.

Der har været rejst tvivl om, hvorvidt almennyttige boligorganisationers salg af elektricitet til det offentlige net medfører, at den pågældende boligorganisation ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse efter lovens § 3, stk. 1, nr. 6. Opfylder boligorganisationen ikke betingelserne vil dette betyde, at boligorganisationen efter forslaget bliver skattepligtig efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, af alle sine indtægter, herunder lejeindtægterne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor at ændre selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, således, at boligorganisationer med produktion af elektricitet og varme fortsat er fritaget for skattepligt af deres lejeindtægter, uanset om produktionen af elektricitet og varme efter de gældende regler må antages at ville have medført, at betingelserne for skattefrihed ikke var opfyldt. Fritagelsen gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Dette gælder, uanset hvem der aftager elektriciteten eller varmen. En boligorganisations indtægt ved produktion af elektricitet og varme vil herefter blive omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e. Boligorganisationer, der udelukkende producerer varme, vil ikke være skattepligtige af indtægt ved denne produktion, når betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.

Herudover findes der skoler m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, med kraftvarmeanlæg. Der foreslås en tilsvarende bestemmelse for sådanne skoler m.v., således at de ikke bliver skattepligtige af alle deres indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net.

Såfremt organisationerne m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, har sådan indtægt ved produktion af elektricitet m.v., skal organisationerne m.v. foretage en klar regnskabsmæssig udskillelse af indtægter og udgifter, der kan henføres til den skattepligtige virksomhed, således at der kan ske beskatning af indtægterne ved de nævnte skattepligtige aktiviteter.

Praksis

SKM2014.404.SR

Skatterådet kan bekræfte, at såvel kommunale institutioner som selvejende institutioner omfattet af selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 5 kun er skattepligtige af salg til nettet af el fra solcelleanlæg. Skatterådet kan desuden bekræfte, at kommunen kan opgøre resultatet fra flere solcelleanlæg samlet.

SKM2013.842.SR

En skole, som er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Skatterådet bekræftede, at en skole, som anvendte nettoafregningsordningen med årlig afregning, ikke var skattepligtig af produceret el, da der ikke skete et nettosalg til det offentlige net.

Af begrundelsen fremgår, at ifølge forarbejderne er bestemmelsen indsat for at undgå, at skoler mv. bliver skattepligtige af alle deres indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net. Det har således ikke været forudsat, at alene skolens eget forbrug kunne udløse denne skattepligt. Efter SKATs opfattelse har det derfor heller ikke været hensigten, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 5, om, at selve indtægten ved produktionen skulle beskattes, skulle føre til beskatning af skolens eget forbrug.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at boligafdelingen er skattepligtig af den overskydende el, der er produceret på afdelingens solcelleanlæg, og som sælges til elnettet.

Begrundelse

Almennyttige boligorganisationer er som udgangspunkt skattefritaget, jf. selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 6, 1. punktum.

Dog er almennyttige boligorganisationer skattepligtige af indtægter ved produktion af el, jf. bestemmelsens 3. punktum.

Det fremgår således direkte af bestemmelsen, at indtægter ved salg af el er skattepligtige for almennyttige boligorganisationer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en forholdsmæssig andel af omkostningerne forbundet med bl.a. drift, vedligeholdelse, administration og afskrivninger på solcelleanlæg kan fradrages i den skattepligtige indtægt, der er opnået ved salg til elnettet.

Begrundelse

Af forarbejderne fremgår, at de almennyttige boligorganisationer skal foretage en klar regnskabsmæssig udskillelse af indtægter og udgifter, der kan henføres til den skattepligtige elproduktionsvirksomhed.

En naturlig sproglig forståelse af dette er, at elproduktionsanlægget regnskabsmæssigt skal adskilles fra boligorganisationens øvrige økonomi.

Det følger af statsskatteloven §§ 4-6, at indkomstopgørelsen opgøres som indtægter fratrukket de udgifter, der er medgået til at skabe den skattepligtige indkomst.

Det af bestemmelsen fremgår, at den skattepligtige indkomst udgøres af indtægterne ved elproduktionen, dvs. indtægter ved salg. Det er SKATs opfattelse, at der kan fratrækkes den forholdsmæssig del af de udgifter, der er forbundet med driften af anlægget, som svarer til den solgte del af elproduktionen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Ja

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den forholdsmæssige andel af de fradragsberettigede omkostninger jf. spørgsmål 2 kan beregnes som antal kWh solgt til elnettet divideret med det totale producerede antal kWh i pågældende skatteår.

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 2 er det SKATs opfattelse, at der skal foretages en forholdsmæssig opdeling af udgifter i forhold til forholdet mellem de skattepligtige indtægter for solgt el og den el, der anvendt af boligorganisationen selv.

Det er SKATs opfattelse, at en fordelingsnøgle bestående af forholdet mellem produceret mænge og solgt mængde, som anført, kan finde anvendelse.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Ja.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at solcelleanlægget, der monteres uden på eksisterende bygningers klimaskærm, må anses som et driftsmiddel og kan afskrives efter afskrivningslovens § 5C stk. 1, nr. 4.

Lovgrundlag

Afskrivningsloven § 5

Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.

Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Afskrivningsloven § 5C

Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

(...)

4) Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til indvinding af vand i almene vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

(...)

Stk. 4. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. I indkomstårene 2008 og 2009 er afskrivningssatsen i 1. pkt. 23 pct., i indkomstårene 2010 og 2011 er afskrivningssatsen 21 pct., i indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct., og i indkomstårene 2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct. Afskrivning på aktiver omfattet af stk. 2 kan højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Reglerne for driftsmidler omfattet af § 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, § 5 A og § 6 finder tilsvarende anvendelse.

(...)

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-2 afsnit C.C.4.5.5 .

Om afskrivning på andre vedvarende energianlæg end vindmøller, se afsnit C.C.2.4.2.4.1 Afskrivning på erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe.

Bemærk

• Der kan ikke afskrives på VE-anlæg eller andele i VE-anlæg, hvis de er omfattet af den skematiske beskatningsordning i LL § 8 P, stk. 2 og 3.
• Hvis et VE-anlæg, der hidtil har været erhvervsmæssigt anvendt, overgår til at være omfattet af LL § 8 P, stk. 2 og 3, som privat anvendt, anses anlægget som afstået i relation til AL § 4, stk. 1.
• Der kan ikke afskrives på et anlæg, hvis det er en integreret del af en beboelsesejendom med en eller to selvstændige lejligheder. Det gælder fx en- eller tofamilieshuse. Se AL § 15, stk. 4, og afsnit C.C.2.4.4.2 om installationer.
• Hvis anlægget er en integreret del (en installation) af en anden ejendom, vil det kunne afskrives sammen med ejendommen (med 4 pct.). For at en varmepumpe eller et andet VE-anlæg kan anses for omfattet af LL § 8 P, stk. 5, er det en betingelse, at den selv er tilsluttet varmenettet eller elnettet, og at hjælpeenergien kommer direkte fra et andet VE-anlæg. Varmepumpen kan altså ikke afskrives alene fordi den fungerer sammen med et andet VE-anlæg, der er tilsluttet nettet. Se SKM2011.566.SR , SKM2011.620.SR , SKM2011.709.SR og SKM2012.159.SR .

Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW er omfattet af AL § 5 C.

Bestemmelsen har virkning for 2008 og senere indkomstår. Se lov nr. 540 af 6. juni 2007 (L 213 2006/07) § 14, stk. 5.

Reglen betyder, at opdelingen af virksomhedens driftsmidler og skibe blev ændret, og at der skal føres særskilte saldi (AL § 5 C, stk. 1, og § 5 C, stk. 2) med forskellige afskrivningssatser for de forskellige saldi.

Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW er omfattet af AL § 5 C, stk. 1, nr. 4, og skal afskrives på en særskilt saldo og med de satser, der er nævnt i AL § 5 C, stk. 4. Se SKM2013.919.SR , hvor Skatterådet fastslog, at vurderingen skal ske på grundlag af det samlede anlægs ydeevne (solcellepaneler og inverter).

Det er det enkelte anlæg, der skal have en kapacitet på over 1 MW, for at anlæggene skal afskrives på en særlig saldo. Hvis en skatteyder har flere anlæg, der hver for sig har en kapacitet, der er mindre end 1 MW, skal anlæggene afskrives efter de almindelige regler om saldoafskrivning efter AL § 5. Se SKM2011.566.SR .

SKM2008.926.SR

Skatterådet bekræftede, at et solcelleanlæg monteret på landjorden kan afskrives som et driftsmiddel. Ligeledes bekræftede Skatterådet, at et solcelleanlæg, der monteres på stativer på en bygning, og hvis produktion afsættes til el-nettet, kan afskrives som et driftsmiddel. Skatterådet udtalte i den forbindelse, at anlæg med en kapacitet over 1 MW afskrives på en særskilt saldo efter reglerne i afskrivningslovens § 5 C. Endelig fandt Skatterådet, at et solcelleanlæg, der er integreret i en bygnings bestanddele, og hvor den producerede elektricitet anvendes som strømforsyning for bygningen, må anses for en installation i afskrivningslovens forstand.

Begrundelse

Skatterådet har i SKM2008.926.SR truffet afgørelse om, at et solcelleanlæg, der er monteret på stativer på en bygning, skal anses for et driftsmiddel.

Det er oplyst, at boligforeningen monterer solceller uden på den eksisterende klimaskærm. SKAT forstår dette, som at solcellerne ikke er monteret, som en del af bygningen, men på stativer eller lignende. Når solcellerne ikke er monteret som en del af bygningen, vil disse være et driftsmiddel, jf. også SKM2008.926.SR , og der kan afskrives på anlægget, hvis de øvrige betingelser for afskrivning er opfyldt.

Hvis anlægget har en kapacitet på over 1 MV, vil afskrivning skulle ske efter reglerne i afskrivningsloven § 5 C, stk. 1, nr. 4, med satserne i stk. 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med Ja.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at boligafdelingen ikke skattepligtigt af egenproduceret el, som afdelingens beboere aftager.

Lovgrundlag, Forarbejder, Praksis

Som spørgsmål 1-3.

Lovgrundlag vedrørende nettomålerordning for lejere

Fra bemærkningerne til lov nr. 901 af 4/7 2013.

Af de almindelige bemærkninger fremgår

"Lovforslaget skal give lejere og udlejere samme mulighed for nettoafregning og afgiftsfritagelse for elektricitet fremstillet på vedvarende energi-anlæg (VE-anlæg), f.eks. solcelleanlæg, som ejere og andelshavere har i dag.

(...)

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den politiske aftale af 15. november 2012 (...) Aftalen indeholdt en ny støtteordning for solceller, som blev udmøntet i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Det var en præmis for indgåelsen af den politiske aftale og vedtagelsen af lov nr. 1390, at den ny støtteordning skulle tilgodese og ensarte de økonomiske vilkår for etablering af solceller i forskellige boligformer. (...)

Forslaget sigter mod, at lejere eller udlejere på lejernes vegne i almene såvel som i private udlejningsejendomme skal kunne nettoafregne deres individuelle elforbrug.

(...)

Nettoafregning efter de gældende regler betyder, at ejeren af et solcelleanlæg gratis kan bruge den elektricitet, som ejeren selv producerer uden at blive pålagt PSO-tarif, afgifter og moms af disse. Der skal være tale om direkte eget forbrug.

Lovforslaget har til formål at muliggøre, at en lejer eller en udlejer kan nettoafregne efter henholdsvis en individuel eller kollektiv model, afhængig af om anlægget, som kun kan tilsluttes én forbrugsinstallation, er tilsluttet direkte til den enkelte lejers forbrugsinstallation (typisk i rækkehus) eller til udlejerens forbrugsinstallation (typisk i lejlighed).

Den individuelle model giver lejeren af en bolig mulighed for at nettoafregne eget forbrug fra et elproducerende anlæg, som er ejet af udlejer, men tilsluttet i den enkelte lejers forbrugsinstallation. I denne model er det lejeren, der nettoafregner eget forbrug og har kontraktforholdet med elleverandør og netvirksomhed, mens udlejer ejer solcelleanlægget og dermed producerer elektriciteten.

Den kollektive model giver udlejer mulighed for at nettoafregne såvel eget forbrug som forbrug til fællesformål og en eller flere bolig- eller erhvervslejemål, når lejemål m.v. er tilsluttet udlejerens forbrugsinstallation. Det elproducerende anlæg er ejet af udlejer og tilsluttet samme forbrugsinstallation. Det er udlejer, som har kontraktforholdet med elleverandøren og netvirksomheden, og som står for indkøb, salg og afregning af el. Der vil ved denne model skulle etableres individuelle bimålere med henblik på at muliggøre en opgørelse af de enkelte lejeres betaling (refusion) til udlejer for udlejerens udgifter til indkøb af supplerende el, dvs. den el som det er nødvendigt at indkøbe ud over den producerede el.

Begrundelse

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 6 angiver, at boligorganisationen er skattepligtig af indtægter ved produktion af el.

Efter det oplyste om de 2 afdelinger, der allerede har solcelleanlæg installeret, kan det konstateres, at der i boligforeningen både er lejere, der afregninger direkte overfor elselskabet (har en hovedmåler) og lejere, der afregninger indirekte via bimålere.

Af forarbejderne til selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 6 fremgår, at der skal medregnes indtægter uanset, hvem der er aftager.

Forarbejderne omtaler også begrundelsen for, at det har været anset for nødvendig i loven at præcisere baggrunden for den særskilte beskatning af elproduktionen. Det fremgår således: "Der har været rejst tvivl om, hvorvidt almennyttige boligorganisationers salg af elektricitet til det offentlige net medfører, at den pågældende boligorganisation ikke opfylder betingelserne for skattefritagelse efter lovens § 3, stk. 1, nr. 6."

Det er SKATs opfattelse, at dette betyder, at når boligorganisationen leverer el til lejerne eller lejeren aftager el direkte for boligorganisationens solcelleanlæg skal dette ikke medregnes i den skattepligtige indkomst ved salg af el for organisationen, idet der i dette tilfælde ikke er tale om salg til nettet, og derfor må anses for organisationens eget forbrug, uanset det forbruges af lejerne.

Det er ligeledes SKATs opfattelse, at dette er tilfældet uanset, om der er tale om, at der sker levering af el fra solcelleanlægget direkte til lejerens forbrugsinstallation, eller om det sker via en fordeling fra en fælles tilslutning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med Ja.

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at boligafdelingen ikke skattepligtigt af egenproduceret el, når el fra afdelingens solcelleanlæg anvendes til fælles varmeproduktion (fx varmepumpe) og derfor aftages af beboerne som varme.

Lovgrundlag, Forarbejder, Praksis

Som spørgsmål 1-3

Begrundelse

Skatterådet har i SKM2013.842.SR og SKM2014.404.SR truffet afgørelse om, at skoler ikke er skattepligtige af produktion af el til eget forbrug, men alene skattepligtig af den el, der sælges til el-nettet.

Som det fremgår af forarbejderne, er beskatningsbestemmelserne vedrører skolers og almennyttige boligorganisationers elproduktion enslydende.

Det er derfor SKATs opfattelse, at i det omfang boligorganisationen anvender den producerede til eget forbrug, her til drift af varmeanlægget, vil der ikke skulle ske beskatning af denne el-produktion. Der er herved henset til, at det i bestemmelsen er anført, at der skal være tale om en indtægt, og det er derfor SKATs opfattelse, at det ikke har været hensigten med bestemmelsen, at boligorganisationen skulle beskattes af eget forbrug.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med Ja.

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at beboeren er skattepligtig af den aftagne el, jf. spørgsmål 5, for over 7.000 kr. årligt, jf. ligningsloven § 8P, stk. 2.

Lovgrundlag

Ligningsloven § 8P

Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.

Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst.

(...)

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter:

1) vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt formål, og

2) vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi.

(...)

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2014-2 afsnit C.C.4.5.2 .

Alle producenter, der investerer i VE-anlæg eller i andele i VE-anlæg, skal som udgangspunkt medregne indkomsten ved salget af energi efter de almindelige skatteregler. Dette gælder også fysiske personer. Se SKM2010.692.SR .

Fysiske personer kan dog vælge at bruge den særlige opgørelsesmetode i LL § 8 P, stk. 2 og 3, jf. stk. 1.

(...)

Den skematiske ordning går ud på, at fysiske personer, der ejer vedvarende energianlæg eller andele i vedvarende energianlæg, kan vælge at medregne 60 pct. af bruttoindkomst over 7.000 kr. (beregnet for hver ejer), der stammer fra driften af det vedvarende energianlæg (eller andele heri) til sin skattepligtige indkomst i stedet for at opgøre indkomsten efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. Se LL § 8 P, stk. 2.

Det betyder, at

• hvis den samlede bruttoindkomst fra disse anlæg for den enkelte ejer ikke overstiger 7.000 kr. årligt, medregnes den ikke ved personens indkomstopgørelse. (Bruttoindkomsten er den samlede indkomst uden fradrag).
• hvis bruttoindkomsten overstiger 7.000 kr. årligt, skal personen kun medregne 60 pct. af den del af bruttoindkomsten, der for denne ejer overstiger de 7.000 kr.
• værdien af eget forbrug af energi, der produceres og anvendes af ejeren i dennes private ejendom, beskattes ikke (LL § 8 P, stk. 9, 1. pkt.)

Begrundelse

Ud fra det oplyste ejes anlægget af boligorganisationen.

Ligningsloven § 8P omfatter personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, jf. dennes stk. 1.

Da beboerne i den almennyttige boligorganisationen ikke ejer solcelleanlægget eller andele af dette vil ligningsloven § 8P ikke kunne finde anvendelse.

Det skal bemærkes, at der heller ikke er en indtægt at beskatte hos beboeren, da boligforeningen er rette indkomstmodtager vedrørende el solgt til nettet. Dette uanset, at lejere kan anvende nettomålerordningen, selvom anlægget ejes af udlejer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med Nej.

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at boligafdelingen ikke er skattepligtigt af egenproduceret el som aftages til afdelingens fællesarealer.

Lovgrundlag, Forarbejder, Praksis

Som spørgsmål 1-3

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 6 er det SKATs opfattelse, at i det omfang boligorganisationen anvender den producerede til eget forbrug, her til afdelingens fællesarealer vil der ikke skulle ske beskatning af denne el-produktion.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 8 besvares med Ja.

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at boligafdelingen ikke er skattepligtigt af egenproduceret el, når el fra afdelingens solcelleanlæg anvendes til fælles varmeproduktion (fx varmepumpe) og derfor aftages til afdelingens fællesarealer som varme.

Lovgrundlag, Forarbejder, Praksis

Som spørgsmål 1-3

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 6, er det SKATs opfattelse, at i det omfang boligorganisationen anvender den producerede til eget forbrug, her til varmeproduktion til afdelingens fællesarealer, vil der ikke skulle ske beskatning af denne el-produktion

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 9 besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.