Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - vederlag for deltagelse i momssvindel - personlig indkomst eller maskeret udbytte

Skattemyndighederne havde forhøjet skatteyderens personlige indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2006 og 2007 på baggrund af en række indsætninger og hævninger på konti direkte eller indirekte tilhørende skatteyderen via selskaber, der deltog i en art momskarrusel. Skattemyndighedernes skønsmæssige opgørelse var ikke bestridt under sagen. Derimod var sagens tvistepunkt, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde kvalificeret indtægterne som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, eller om indtægterne i stedet skulle kvalificeres som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.Byretten havde ved dom af 14. august 2013 (SKM2013.665.BR) frifundet Skatteministeriet, idet byretten fandt, at de omhandlede indtægter måtte betragtes som personlig indkomst. Byretten lagde herved vægt på, at der på intet tidspunkt havde været driftsaktiviteter i skatteyderens selskaber, og at selskaberne udelukkende blev benyttet som led i organiseret momssvindel. Endvidere tillagde retten det betydning, at skatteyderen personligt havde medvirket til momssvindel ved blandt andet at foretage hævninger af kontante pengebeløb, som han efter forudgående instrukser afleverede til bagmændene, og at skatteyderen som betaling herfor modtog kontante pengebeløb.For landsretten gjorde skatteyderen som ved byretten gældende, at indtægterne måtte betragtes som aktieindkomst i form af maskeret udbytte fra selskaberne, og at forhøjelsen af hans personlige indkomst derfor skulle bortfalde. Skatteministeriet gjorde heroverfor som for byretten gældende, at indtægterne udgjorde personlig indkomst i form af løn fra enten bagmændene eller hans selskaber. Ved landsretten præciserede skatteyderen, at såfremt det blev lagt til grund, at skatteyderen var i et ansættelsesforhold til de såkaldte bagmænd, var der tale om en så fundamental anderledes konstruktion, at sagen måtte hjemvises til fornyet behandling.Landsretten fandt, af de grunde som byretten havde anført, at det havde været berettiget at anse det skøn over udeholdt indkomst, som skattemyndighederne havde foretaget, som personlig indkomst for skatteyderen.Herefter, og da det for landsretten anførte ikke kunne føre til et andet resultat, stadfæstede landsretten byrettens dom.

Parter

A
(advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokatfuldmægtig Asger Hinsch)

Afsagt af landsdommerne

Poul Hansen, Dorte Jensen og Rasmus Blaabjerg (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 14. august 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 9- 2123/2012).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. Skatteministeriet har subsidiært nedlagt påstand i overensstemmelse med sin subsidiære påstand for byretten.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har præciseret, at han til støtte for sin subsidiære påstand gør gældende, at hvis det lægges til grund, at der har bestået et decideret ansættelsesforhold til de såkaldte bagmænd, er der tale om en fundamental anderledes konstruktion end den, som SKATs afgørelse har forholdt sig til, og derfor må sagen hjemvises til skattemyndighederne til fornyet behandling.

A har præciseret, at han til støtte for sin frifindelsespåstand over for Skatteministeriets subsidiære påstand gør gældende, at en forhøjelse af aktieindkomsten vil medføre, at forhøjelsen ændrer skattemæssig karakter fra at vedrøre lønindkomst til at vedrøre maskeret udlodning omfattet af ligningslovens bestemmelser. Denne ændring er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og 6 måneders fristen i lovens § 27, stk. 2, er ikke overholdt, idet SKAT med kendskab til forholdene løbende har afvist, at der skulle foreligge maskeret udbytte.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at det har været berettiget at anse det skøn over udeholdt indkomst, som skattemyndighederne har foretaget, som personlig indkomst for A.

Herefter, og da landsretten endvidere kan tiltræde, at det, som A i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 68.750 kr. til udgifter til advokatbistand inklusive moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang og forløb.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 68.750 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.