Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-02-2015
Offentliggjort:13-03-2015
SKM-nr:SKM2015.197.SR
Journalnr.:14-4601130
Referencer.:Kursgevinstloven
Dokumenttype:Bindende svar

Aktieoption Statusskifte

Skatterådet bekræfter, at en endeligt retserhvervet aktieoption, som spørger har i behold på tidspunktet for indtræden i fuld dansk skattepligt i 2010 - og som i 2013 afstås til det udstedende selskab, da optionsaftalen som følge af det udestående selskabs afnotering ikke længere kan opfyldes ved levering af de underliggende aktier - skal behandles som en lagerbeskattet finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens regler.Skatterådet kan ikke bekræfte, at værdireguleringen af en aktieoption, som beskrevet i spørgsmål 1, kan periodiseres til indkomståret 2013; dét år, hvor optionsvilkårene ændres som følge af det udstedende selskabs afnotering.Skatterådet bekræfter, at grundlaget for lagerbeskatning er værdien af den endeligt retserhvervede aktieoption på tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt opgjort efter Black & Scholes-modellen fratrukket afståelsessummen.

Spørgsmål

  1. Er Skatterådet enig i, at en endeligt retserhvervet aktieoption, som spørger har i behold på tidspunktet for indtræden i fuld dansk skattepligt i 2010 - og som i 2013 afstås til det udstedende selskab, da optionsaftalen som følge af det udestående selskabs afnotering ikke længere kan opfyldes ved levering af de underliggende aktier - skal behandles som en lagerbeskattet finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens regler?

  2. Er Skatterådet enig i, at værdireguleringen af en aktieoption, som beskrevet i spørgsmål 1, kan periodiseres til indkomståret 2013; dét år, hvor optionsvilkårene ændres som følge af det udstedende selskabs afnotering?

  3. Såfremt Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1, er Skatterådet da enig i, at grundlaget for lagerbeskatning er værdien af den endeligt retserhvervede aktieoption på tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt opgjort efter Black & Scholes-modellen fratrukket afståelsessummen?

  4. Såfremt Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1, er Skatterådet da enig i, at en endeligt retserhvervet aktieoption, der er tildelt en indgangsværdi efter Black & Scholes-modellen, skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, når optionen sælges tilbage til det udstedende selskab - og at tabet skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A?

Svar

  1. Ja

  2. Nej

  3. Ja

  4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

A har som led i ansættelsen hos B Inc. modtaget aktieoptioner, som gav ret til køb af aktier i B Inc. for en fastsat udnyttelseskurs. Optionerne gav ikke adgang til differenceafregning. A's optioner er tildelt i henholdsvis 2008 og 2010.

Optionerne er retserhvervet endeligt, imens A var fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i C-land, og anses derfor for endeligt retserhvervede optioner på tidspunktet for indtræden i fuld dansk skattepligt, hvor indgangsværdien er blevet beregnet ved brug af Black & Scholes-modellen. Ligningslovens § 28 finder derfor ikke anvendelse.

A flyttede pr. 1. december 2010 tilbage til Danmark og indtrådte i fuld dansk skattepligt. Værdiansættelsen af optionerne ved tilbageflytning til Danmark og indtræden i fuld dansk skattepligt er foretaget ved brug af Black & Scholes-modellen med skæringsdato 1. december 2010 - og på baggrund af følgende antagelser:

Værdiansættelse af 2008-tildelingen er ved brug af Black & Scholes-modellen fastsat til DKK 15,39 pr. option. A's 58.700 optioner værdiansættes som følge heraf til DKK 903.393.

Værdiansættelse af 2010-tildelingen er ved brug af Black & Scholes-modellen fastsat til DKK 27,43 pr. option. A's 73.410 optioner værdiansættes som følge heraf til DKK 2.013.636.

I alt skal DKK 2.917.029 anses som indgangsværdien af Spørgers 132.110 stock options, der var retserhvervet inden indtræden i dansk skattepligt.

Da B Inc. i 2013 blev afnoteret, var en af konsekvenserne, at alle udestående optioner skulle sælges tilbage til B Inc. - uden mulighed for at udnytte optionen til køb af aktier i B Inc.. Alternativt kunne optionerne konverteres til aktier i hovedaktionærens nye holdingselskab, som blev anvendt til at gennemføre transaktionen. Dette selskab er ikke børsnoteret.

I alt blev 132.110 af Spørgers aktieoptioner (de optioner, der var retserhvervet inden indtræden i dansk skattepligt) i 2013 købt af B Inc. for i alt DKK 64.228 + DKK 281.132 = DKK 345.360.

Denne købspris er i december 2013 blevet indberettet til SKAT af B Danmark som B-indkomst med AM-bidrag, qua der var tale om udbetaling til en ansat.

Denne værdi er herefter anset som afståelsessummen for optionerne. Optionerne er dermed afstået til B Inc. til en pris, der var i alt DKK 2.571.669 lavere end værdien ved indtræden i dansk skattepligt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad. Spørgsmål 1-3:

Det er Spørgers opfattelse, at B Inc.'s afnotering og den deraf følgende afskæring af muligheden for at udnytte eksisterende optioner til køb af aktier i B Inc. medfører, at optionerne skal anses som en lagerbeskattet finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens regler, idet optionerne ikke opfylder betingelsen for at falde uden for kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens § 30.

Afståelsen af optionerne blev nødvendiggjort af, at optionen ikke længere kan opfyldes ved levering af aktier i B Inc. som følge af selskabets afnotering. Optionerne skifter efter A's opfattelse hermed karakter fra at være omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven til at skulle behandles efter kursgevinstlovens regler; dvs. lagerbeskatning fra tilflytningstidspunktet, da optionen ikke længere opfylder betingelsen om levering i aktier i B Inc.

Indgangsværdien af de retserhvervede optioner tildelt på tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt er beregnet ved brug af Black & Scholes-modellen i overensstemmelse med principperne angivet i Skatterådets afgørelse SKM2010.542.SR .

Da afnoteringen af B Inc. og afståelsen af optionerne sker i 2013, og optionerne dermed i 2013 overgår til at være lagerbeskattede efter kursgevinstlovens regler, er det Spørgers opfattelse, at lagerbeskatningen relateret til de afståede optioner skal periodiseres til indkomståret 2013. Denne opfattelse begrundes med, at vilkårene ændrer sig i 2013. Derudover vil der opstå en administrativ byrde med at skulle foretage Black & Scholes-værdiansættelser tilbage i tid for hvert indkomstår; hvilket alligevel ikke vil ændre på den totale skattepligtige værdiregulering af optionen fra tidspunktet for A's tilflytning og indtræden i fuld dansk skattepligt til afståelsestidspunktet.

Optionerne er i 2013 afstået til B Inc. til en pris, der var i alt DKK 2.571.669 lavere end værdien ved A's tilflytning til Danmark og indtræden i fuld dansk skattepligt.

Værdireguleringen af optionen vil efter A's opfattelse udmunde i et kildeartsbegrænset fremførbart tab i indkomståret 2013, der jf. kursgevinstlovens § 32 kan modregnes i bl.a. avance fra børsnoterede aktier.

Ad. Spørgsmål 4:

Såfremt SKAT er af den opfattelse, at optionerne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, er det A's opfattelse, at der realiseres et tab, der skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A - eftersom optionerne på tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt skal anses som endeligt retserhvervede med en indgangsværdi, der repræsenterer aktiernes skattemæssige anskaffelsessum.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en endeligt retserhvervet aktieoption, som A har i behold på tidspunktet for indtræden i fuld dansk skattepligt i 2010 - og som i 2013 afstås til det udstedende selskab, da optionsaftalen som følge af det udestående selskabs afnotering ikke længere kan opfyldes ved levering af de underliggende aktier - skal behandles som en lagerbeskattet finansiel kontrakt omfattet af kursgevinstlovens regler.

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 4

"Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28 ."

Kursgevinstlovens § 29, stk.1:

"Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7."

Kursgevinstlovens § 30:

"§ 29 anvendes ikke på

(...)

    1. aftaler om køb og salg af aktier,

(...)

Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28 ."

Kursgevinstlovens § 32, stk. 1-4:

"Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. 2. pkt. gælder ikke tab på aftaler vedrørende fast ejendom, jf. stk. 5.

Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. eller 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4 .

Stk. 3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. og 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4 . Tab i det pågældende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A medregnes før tab efter 1.-4. pkt.

Stk. 4. Tab, der ikke er fradraget efter stk. 2 eller 3, kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter og derefter i nettogevinster på aktier efter reglerne i stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3. Tab kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst på finansielle kontrakter i et tidligere indkomstår.

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1:

"Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen."

Kursgevinstlovens § 36, stk. 1:

"En fordring eller gæld, jf. dog stk. 2, samt en kontrakt, der bliver omfattet af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, anses for anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9 . Når et selskab mv. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet."

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.B.1.8.3 .:

"Hvis kontrakten er omfattet af

(...)

(...)

er det en betingelse for fritagelsen, at kontrakten/aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er desuden en betingelse, at kontrakten/aftalen ikke afstås. Se KGL § 30 , stk. 3, 1. pkt.

(...)

Hvis kontrakten differenceafregnes, kunne kontrakten opfyldes på anden måde end ved levering. Det gælder uanset aftalegrundlagets formelle indhold. Hvorvidt der er sket differenceafregning eller levering, afhænger af, om der er opnået reelt ejerskab til det underliggende aktiv.

Begrundelse

Det er oplyst, at A i 2008 og 2010 fik tildelt aktieoptioner, som gav ret til køb af aktier i B Inc. Tildelingen skete som led i hendes ansættelse hos B i C-land og aktieoptionerne blev erhvervet endeligt mens hun var skattemæssigt hjemmehørende i C-Land. SKAT er derfor enig i, at ligningslovens § 28 ikke finder anvendelse på aktieoptionerne.

Det er desuden oplyst, at A ved flytning her til landet blev fuldt skattepligtig til Danmark den 1. december 2010. Det er oplyst, at værdien af optionerne pr. 1. december 2010 blev ansat til i alt 2.917.029 kr. ved brug af Black & Scholes-modellen.

I 2013 blev aktierne i B Inc. afnoteret og samtidig bortfaldt muligheden for at udnytte optionerne til køb af aktier i B Inc. Optionerne kunne i stedet enten sælges tilbage til B Inc. eller konverteres til aktier i hovedaktionærens nye holdingselskab. A solgte herefter i 2013 sine optioner til B Inc. for en samlet pris på 345.360 kr.

Det følger af kursgevinstlovens § 29, at køberetsaftaler beskattes som finansielle kontrakter, med mindre de undtages efter kursgevinstlovens § 30. Det følger af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3, at køberetter til aktier ikke beskattes efter reglerne om finansielle kontrakter, forudsat aftalen kun kan opfyldes ved levering og ikke kan afstås. Køberetterne beskattes i så fald efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.B.1.8.3 ., at hvis en køberetsaftale afregnes på anden måde end ved levering af det underliggende aktiv, så skal det - uanset aftalegrundlagets formelle indhold - lægges til grund, at aftalen kunne opfyldes på anden måde end ved levering.

Da A i 2013 solgte aktieoptionerne til B Inc. må det - uanset indholdet af det oprindelige aftalegrundlag - derfor lægges til grund, at køberetterne kunne opfyldes på anden måde end ved levering. Da betingelserne i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3, således ikke er opfyldt, er aktieoptionerne fra tidspunktet for indtræden af dansk skattepligt den 1. december 2010 omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1.

Det følger herefter af kursgevinstlovens § 36, at aktieoptionerne anses for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tidspunktet for indtræden af fuld dansk skattepligt for A, dvs. pr. 1. december 2010.

Efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, skal gevinst og tab på aktieoptionerne opgøres efter lagerprincippet.

SKAT indstiller herefter, at de aktieoptioner, som A afstod til B Inc. i 2013 skal behandles som lagerbeskattede finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens regler

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at værdireguleringen af en aktieoption, som beskrevet i spørgsmål 1, kan periodiseres til indkomståret 2013; dét år, hvor optionsvilkårene ændres som følge af det udstedende selskabs afnotering.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1, og § 36, stk. 1, er gengivet under spørgsmål 1 ovenfor.

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.B.1.8.5 .

"Gevinst og tab på finansielle kontrakter opgøres efter lagerprincippet. Se KGL § 33 .

Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab beskattes løbende, uanset om den skattepligtige har realiseret en gevinst eller et tab på kontrakten. For gevinst og tab på finansielle kontrakter, der ikke indgås og afvikles i samme indkomstår, indebærer lagerprincippet, at gevinst og tab på urealiserede kontrakter skal opgøres ved udgangen af hvert indkomstår i kontraktens løbetid."

Begrundelse

Efter indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 1 indstiller SKAT, at A's aktieoptioner anses som omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, fra tidspunktet for indtræden af fuld dansk skattepligt den 1. december 2010.

Gevinst og tab på aktieoptionerne skal derfor efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, opgøres efter lagerprincippet for hvert enkelt af indkomstårene 2010-2013.

Uanset det anførte om den administrative byrde ved at skulle foretage værdiansættelser tilbage i tid og om at en sådan periodisering ikke vil ændre den totale skattepligtige værdiregulering af optionerne fra tidspunktet for indtræden af fuld dansk skattepligt og til afståelsen, finder SKAT ikke, at der er hjemmel til at henføre hele værdireguleringen til afståelsesåret.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Såfremt Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at grundlaget for lagerbeskatning er værdien af den endeligt retserhvervede aktieoption på tidspunktet for indtræden i dansk skattepligt opgjort efter Black & Scholes-modellen fratrukket afståelsessummen.

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 33, stk. 1, og § 36, stk. 1, er gengivet under spørgsmål 1 ovenfor.

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.A.5.17.2.4 .

"Lignings- og Skatterådet har gennem tiden godkendt flere forskellige metoder til værdiansættelse af købe- og tegningsretter til aktier. Ved aktier optaget til handel på et reguleret marked skal Black-Scholes-modellen anvendes til værdiansættelse.

(...)

Black-Scholes

Ligningsrådet fandt i en sag, at værdien af tegningsretten kunne fastsættes på baggrund af Black-Scholes' beregningsmodel til værdiansættelse af købe- og tegningsretter. Se TfS 1999, 832 LR.

I en anden sag fastslog Ligningsrådet, at når det er muligt at fastsætte volatiliteten med sikkerhed skal denne indgå i beregningen af en tegningsrets værdi. Så ved værdiansættelse af tegningsretter til børsnoterede aktier skal man anvende Black-Scholes' beregningsmodel. Se SKM2002.540.LR .

I en tredje sag nåede Skatterådet frem til at, handelsværdien af købe- og tegningsretter efter praksis fastsættes efter Black & Scholes-modellen, når det underliggende aktiv er børsnoterede aktier, hvor aktiens volatilitet (følsomhed for kursudsving) kan opgøres. SKAT udtaler derfor vejledende, at Black-Scholes-modellen kan anvendes til at værdiansætte retserhvervede optioner ved tilflytning. Se SKM2010.542.SR ."

SKM2009.824.SR

Skatterådet fastslog, at værdiansættelsen af tildelte aktieoptioner kan ske efter principperne i Black & Scholes-modellen, da der var tale om værdiansættelse af optioner til børsnoterede aktier.

SKM2010.542.SR .

Skatterådet fastslog, at indgangsværdien af aktieoptioner til børsnoterede aktier kan ske efter Black & Scholes-modellen ved indtræden af dansk skattepligt.

Begrundelse

Efter indstilling og begrundelse vedrørende spørgsmål 1 indstiller SKAT, at A's aktieoptioner anses for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, fra tidspunktet for indtræden af fuld dansk skattepligt den 1. december 2010.

Det er i Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.A.5.17.2.4 . fastslået, at handelsværdien af købe- og tegningsretter til børsnoterede aktier kan fastsættes efter Black & Scholes-modellen, og at modellen kan anvendes til værdiansættelse af retserhvervede optioner til børsnoterede aktier ved tilflytning, jf. kursgevinstlovens § 36, stk. 1, jf. SKM2010.542.SR .

A retserhvervede optionerne til aktierne i B Inc. inden indtræden af fuld skattepligt den 1. december 2010 og aktierne i B Inc. var børsnoterede på dette tidspunkt og frem til afnoteringen i 2013.

SKAT finder derfor, at værdien af A's aktieoptioner kan værdiansættes efter Black & Scholes-modellen ved indtræden af fuld dansk skattepligt den 1. december 2010, jf. kursgevinstlovens § 36, stk. 1, og at grundlaget for lagerbeskatningen for hele perioden fra dette tidspunkt og frem til afståelsen af optionerne i 2013 dermed er forskellen mellem denne indgangsværdi og afståelsessummen.

SKAT understreger dog, at gevinst og tab på aktieoptionerne efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1, skal opgøres efter lagerprincippet for hvert enkelt af indkomstårene 2010-2013.

SKAT understreger desuden, at der ikke er taget stilling til rigtigheden af den konkrete værdiansættelse af aktieoptionerne til 2.917.029 kr. pr. 1. december 2010.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Såfremt Skatterådet svarer nej til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at en endeligt retserhvervet aktieoption, der er tildelt en indgangsværdi efter Black & Scholes-modellen, skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler, når optionen sælges tilbage til det udstedende selskab, og at tabet skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A.

Begrundelse

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Besvarelsen af spørgsmål 4 bortfalder derfor.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.