Dokumentets metadata

Erhvervelsesmoms - tysk bil - vederlaget for varen

Sagen drejede sig om, hvilket vederlag sagsøgeren havde betalt for en Audi i Tyskland. Vederlagets størrelse var afgørende for beregningen af erhvervelsesmomsen for køretøjet i forbindelse med sagsøgerens erhvervelse af køretøjet i Tyskland, jf. momslovens § 31.SKAT havde lagt til grund, at det faktiske vederlag for køretøjet var EUR 51.500, og SKAT havde på denne baggrund afkrævet yderligere kr. 58.780,- i erhvervelsesmoms hos sagsøgeren i forbindelse med hans erhvervelse og indførsel af køretøjet i Danmark fra Tyskland. Dette støttede SKAT bl.a. på en skriftlig erklæring fra sælgeren af køretøjet i Tyskland.Byretten lagde til grund, at det pågældende køretøj ifølge faktura af 24. oktober 2006 var blevet solgt til et tysk selskab til en pris af EUR 57.626,82 inklusive tysk moms, hvori var indeholdt en storkunderabat på 12 %, og at listeprisen for køretøjet var EUR 65.485,02 inklusive tysk moms. Retten lagde endvidere til grund, at køretøjet skulle leveres til den i sagen omtalte tyske sælger af køretøjet, som havde videresolgt køretøjet til sagsøgeren.Den tyske sælger af køretøjet havde i en skriftlig erklæring til de tyske afgiftsmyndigheder oplyst, at køretøjet var blevet solgt til sagsøgeren til en pris af EUR 51.500, dvs. EUR 13.985,02 under listeprisen og EUR 6.126,82 under den købspris, som det tyske selskab havde betalt.I en tilståelsessag ved Byretten var sagsøgeren blevet dømt for at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om købsprisen for køretøjet, idet han under sagen tilstod, at den faktiske købspris var EUR 35.000, og ikke EUR 20.000, som erklæret i forbindelse med afgiftsberigtigelsen.Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren var bekendt med reglerne om parallelimport af biler, herunder at det var købsprisen, der dannede grundlag for afgiftsberigtigelsen, og at dokumentation for købsprisen således var vigtig, men at sagsøgeren på trods af dette ikke havde sikret sig dokumentation for den faktiske købspris.På denne baggrund fandt retten det for godtgjort, at købsprisen for køretøjet skulle fastsættes til EUR 51.500, som angivet i den tyske sælgerens skriftlige erklæring til de tyske afgiftsmyndigheder.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(Advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Daniel Constantin Brun Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Rikke Holler

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører hvilken indkøbspris, der skal danne grundlag for fastlæggelse af erhvervelsesmomsen i forbindelse med sagsøger, A´s indførelse af en Audi fra Tyskland.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at erhvervelsesmoms for 2006 nedsættes med 30.790 kr. subsidiært nedsættes med 8.770 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Parterne er enige om, at det i sagen omhandlede køretøj opfyldte betingelserne for at blive anset som et nyt transportmiddel efter den dagældende momslovs § 11, stk. 4, og at der på denne baggrund skulle betales erhvervelsesmoms af køretøjet efter den dagældende momslovs § 11, stk. 1, nr. 2. Parterne er således enige om, at der alene skal tages stilling til, hvilken indkøbspris der skal lægges til grund for køretøjet.

Landsskatteretten afsagde den 23. december 2013 følgende kendelse i anledning af en klage indgivet af A:

"...

Sagen drejer sig om opkrævning af yderligere erhvervelsesmoms ved køb af en bil i Tyskland.

Landsskatterettens afgørelse

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren har den 3. november 2006 indført en fabriksny AUDI fra Tyskland og har i forbindelse med berigtigelsen af registreringsafgift og moms fremlagt en udateret "ADAC-Kaufvertrag", hvoraf det fremgår, at salgsprisen er på EUR 20.000.

Klageren har på den baggrund angivet og betalt et erhvervelsesmomsbeløb på 37.322 kr.

Den pågældende bil er ifølge en faktura af 24. oktober 2006 udstedt af "G1 Auto" til "G2 GmbH & KG" med et fakturabeløb på EUR 57.626,82. Det fremgår videre, at køretøjet skal leveres til "RJ".

Det pågældende køretøj er pr. 31. oktober 2006 blevet indregistreret i Tyskland til "RJ".

SKAT har den 22. februar 2007 i forbindelse med en nærmere kontrol af den angivne købspris rettet henvendelse til de tyske afgiftsmyndigheder med en anmodning om at undersøge den korrekte pris ved salget til Danmark.

Hertil er der fremlagt en erklæring af 21. maj 2007 fra en "RJ" til de tyske afgiftsmyndigheder, hvoraf det fremgår, at:

"...

Das Auto wurde am 03.11.06 durch mich am den Käufer (gem. Kaufvertrag) veräussert.

Dies geschah meinerseits aus wirtschaflichen Gründen, da mein zu dem Zeitpunkt durchgeführter Umbau teurer wurde als erwartet und ich das Fahrzeug welches ich zu dem Zeitpunkt fuhr nicht zu dem ursprünglich angedachten Preis verkaufen konnte.

Der erzielte Verkaufspreis betrag ingesamt € 51.500 - ein Teil des Geldes erhielt ich per ûberweisung, einen Teil habe ich bar eingezahlt und den Rest habe ich für anstehende Anschaffungen in bar einbehalten.

Die Vertragsumme im Kaufvertrag wurde auf Wunsch des Kaüfers so in dieser Höhe beziffert.

..."

Det fremgår en udskrift fra dombogen fra Byretten, at der er afsagt dom den 12. marts 2013 i en straffesag mod klageren. Det fremgår af udskriften, at klageren er tiltalt for i forbindelse med afgiftsberigtigelsen at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger af den pågældende bil ved den 22. november 2006 at have fremlagt en urigtig købeaftale med en købspris på EUR 20.000, selvom den faktiske købspris udgjorde EUR 35.000.

Det fremgår videre af udskriften, at byretten i sin begrundelse for dommen har anført, at tiltalte uden forbehold har erklæret sig skyldig, og at tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.

Der er vedrørende betalingen af den pågældende bil fremlagt kopi af udskrifter fra klagerens ægtefælles konto i F1-bank, hvoraf det fremgår, at der pr. 25. og 30. oktober 2006 er overført henholdsvis EUR 5.000 og EUR 15.000 til "RJ".

Klagerens repræsentant har oplyst over for Landsskatteretten, at klageren ikke længere er i besiddelse af dokumentation for kontanthævningerne vedrørende den resterende betaling på EUR 15.000.

Skattecentrets afgørelse

Der er opkrævet yderligere erhvervelsesmoms med 58.780 kr.

Klageren har i forbindelse med indførslen af den pågældende Audi indbetalt moms på grundlag af en urigtig udfærdiget handelsaftale med et fakturabeløb på EUR 20.000.

Den tyske sælger "RJ" har oplyst til de tyske afgiftsmyndigheder, at det pågældende køretøj blev solgt til klageren for EUR 51.500, samt at salgssummen (EUR 20.000) blev påført handelsaftalen efter ønske fra klageren.

Værdien på EUR 51.500 skulle have været anvendt ved beregningen af den danske erhvervelsesmoms efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 2).

Der opkræves herefter yderligere erhvervelsesmoms af forskellen mellem den oplyste salgssum på EUR 51.500 og den angivne salgssum (EUR 20.000) på EUR 31.500, svarende til 58.780 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at den skyldige erhvervelsesmoms skal fastsættes ud fra en værdi på EUR 35.000.

Det er til støtte herfor anført, at det fremgår af udskriften fra retsbogen fra Byretten, at klageren har forklaret, at han faktisk har erlagt EUR 35.000 for den pågældende bil, og at retten i sin begrundelse henviser til, at tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.

Der er vedrørende betalingen af den pågældende bil fremlagt kontoudskrifter fra klagerens ægtefælles bankkonto på henholdsvis EUR 5.000 og EUR 15.000, men klageren er ikke i besiddelse af dokumentation for den resterende kontante betaling på EUR 15.000.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Regler om afgift ved erhvervelse af køretøjer:

Det fremgår af § 11, stk. 1, nr. 2) i den dagældende momslov (lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, herefter benævnt momsloven), at der betales afgift ved erhvervelse mod vederlag af nye transportmidler fra andre EU-lande.

Det følger af lovens § 11, stk. 4, nr. 1), at der ved nye transportmidler forstås motordrevne køretøjer med et slagvolumen på over 48 cm3 eller en effekt over 7,2 kW, når leveringen finder sted senest 6 måneder efter første ibrugtagning eller når køretøjet højst har kørt 6.000 km.

Regler om opgørelse af afgiftsgrundlaget:

Det fremgår af momslovens § 31, at afgiftsgrundlaget ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande er vederlaget, og at §§ 27-29, samt § 30, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Det lægges til grund, at det er ubestridt, at den pågældende bil opfylder betingelserne for at blive anset for et nyt transportmiddel efter momslovens § 11, stk. 4, og at der således skal betales erhvervelsesmoms af den pågældende bil ved indførslen fra Tyskland efter momslovens § 11, stk. 1, nr. 2).

Det lægges videre til grund, at den tyske sælger har oplyst over for de tyske afgiftsmyndigheder, at den faktiske salgspris udgjorde EUR 51.500, og at der til dokumentation for betalingen af salgssummen er fremlagt udskrifter vedrørende overførsel til sælgeren på i alt EUR 20.000.

Endelig lægges det til grund, at klageren over for Byretten har tilstået, at han i forbindelse med afgiftsberigtigelsen at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger af den pågældende bil ved at have fremlagt en urigtig købeaftale med en købspris på EUR 20.000, selvom den faktiske købspris udgjorde EUR 35.000, og at byretten har udtalt, at tilståelsen er støttet af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.

Retten finder, at afgiftsgrundlaget for klagerens erhvervelse af den pågældende bil efter momslovens § 31 - uanset byrettens udtalelse i straffesagen - skal fastsættes på baggrund af sælgerens erklæring om en salgspris på EUR 51.500.

Den påklagede afgørelse om opkrævning af yderligere erhvervelsesmoms på 58.780 kr. stadfæstes derfor, hvilket er tiltrådt af SKAT.

..."

Som anført i kendelsen blev bilen ved faktura af 24. oktober 2006 solgt til G2 GmbH & KG for EUR 57.626,82 incl. tysk moms. Af samme faktura fremgår, at listeprisen for bilen var EUR 56.452,60 excl. moms, og at der blev givet en storkunderabat på 12 %.

Som også angivet i kendelsen indsendte RJ en erklæring af 21. maj 2007 til de tyske afgiftsmyndigheder. Parterne er enige om, at erklæringen kan oversættes således:

"...

Vedrørende salget af Audi kan jeg meddele Dem følgende:

Bilen blev via mig afhændet til køber (jf. købekontrakt) den 03.11.06.

For mit vedkommende skete dette af økonomiske årsager, da en ombygning, som jeg på daværende tidspunkt udførte, blev dyrere end forventet, og da jeg ikke kunne sælge det køretøj, som jeg kørte i på daværende tidspunkt, til den oprindeligt påtænkte pris.

Den opnåede salgspris udgjorde i alt € 51.500,-. En del af beløbet fik jeg overført, en del indbetalte jeg kontant, og den resterende del beholdt jeg til brug for forestående anskaffelser.

Den anførte købesum i købekontrakten blev anført efter købers ønske.

..."

Den 3. november 2006 blev der indsat EUR 26.800 på RJ´s konto.

I forbindelse med afgiftsberigtigelsen oplyste A ved erklæring af 22. november 2006 til SKAT bl.a., at køretøjet blev indført som fabriksnyt.

A har den 29. december 2006 i en telefonsamtale over for SKAT oplyst, at han i forbindelse med sin stilling som salgschef hos G3 Automobiler har deltaget i informationsmøder hos SKAT, hvor han blev bekendt med reglerne om parallelimport af køretøjer, og at han derfor vidste, at det var den faktiske købspris, der skulle danne grundlag for moms og afgiftsberegningen.

Forklaringer

A har forklaret, at han driver en forretning med 12 ansatte, H1 Biler. I 2006 var han salgschef hos G4. Han blev selvstændig i 2008. I kraft af sit arbejde havde og har han kendskab til import af biler. BA var i 2006 hans samlever. De er i dag gift. BA var ansat i et pengeinstitut og havde derfor en personalekonto. Han kendte ikke RJ på forhånd. Han så en annonce på nettet, hvor den omhandlede bil stod til salg for EUR 38-40.000. Han kan ikke huske det nøjagtige beløb. Den første kontakt, han havde med RJ, var kort før, at de indgik aftalen om køb. Købsprisen blev aftalt til EUR 35.000. Først skulle han betale EUR 5.000, herefter EUR 15.000, og i forbindelse med udlevering af bilen skulle han betale de sidste EUR 15.000. Udleveringen skulle ske den 3. november 2006.

Foreholdt købekontrakten, hvori der er anført en pris på EUR 20.000, forklarede han, at det er korrekt, som oplyst af RJ, at denne købspris blev anført efter ønske fra vidnet. Det er også det, han er blevet straffet for. Han gjorde det, fordi han på et informationsmøde hos SKAT om parallelimport af biler var blevet oplyst om, at det var den faktiske købspris, der dannede grundlag for moms- og afgiftsberegningen. Anmeldelsen til SKAT, der er fremlagt som bilag G, har han udfyldt. Han havde bilen i 1½-2 år. Han korresponderede kun telefonisk med RJ. Købsprisen blev derfor aftalt mundtligt. Han var bekendt med, at den faktiske købspris var afgørende for afgiftsberegningen og derfor også klar over, at det var en vigtig oplysning. De sidste EUR 15.000, som skulle afleveres til RJ ved udlevering af bilen, havde han med i kontanter. Han kan ikke forklare, hvorfor RJ har oplyst en højere salgspris til de tyske afgiftsmyndigheder.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet inden for sit påstandsdokument, hvori er anført:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A´s anskaffelsessum for bilen androg EUR 35.000, og ikke som fastsat af SKAT og Landsskatteretten EUR 51.500. Det gøres således gældende, at forhøjelsen af erhvervelsesmomsen med kr. 30.790 af de kr. 58.780 er uberettiget.

Det gøres gældende, at det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at bilen er erhvervet for et større beløb end EUR 35.000. Det bestrides, at erklæringen fra den tyske sælger til de tyske afgiftsmyndigheder kan tillægges nogen betydning. Det er umuligt at bevise noget, som man ikke har gjort. A har således ikke mulighed for at bevise, at han ikke har betalt EUR 51.500 til den tyske sælger. Såfremt der skal kunne ske forhøjelser af erhvervelsesmomsen på kr. 58.780, må Skatteministeriet således på objektivt grundlag dokumentere, at den tyske sælger har modtaget de postulerede EUR 51.500 og ikke kun EUR 35.000.

Det bestrides, at den som bilag J fremlagte erklæring fra den tyske sælger udgør den fornødne dokumentation. A bestrider, at han har betalt mere end EUR 35.000 for bilen.

..."

Sagsøger har til støtte for den subsidiære påstand anført, at såfremt retten ikke kan give sagsøger medhold i, at bilen er erhvervet for EUR 35.000, da kan det alene lægges til grund, at bilen er erhvervet for EUR 46.800, som er det beløb, der er dokumenteret indsat på RJs konto.

Sagsøgte har procederet inden for sit påstandsdokument, hvori er anført:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at den faktiske anskaffelsessum for køretøjet kun var EUR 35.000,-. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte den faktiske anskaffelsessum til EUR 51.500,-, jf. momslovens § 31, stk. 1, og SKAT har på denne baggrund været berettiget til at opkræve yderligere erhvervelsesmoms på kr. 58.780,- hos A.

Det er A, der som erhverver indførte køretøjet i Danmark, og havde den letteste bevisadgang og derfor var nærmest til at sikre sig bevis for, at den faktiske købspris for køretøjet kun udgjorde EUR 35.000,-. A har på denne baggrund bevisbyrden for, at det forholdt sig sådan.

Henset til, at A har afgivet skiftende forklaringer om anskaffelsessummen for køretøjet, må han tillige føre et sikkert bevis for at anskaffelsessummen kun var EUR 35.000.

Det bemærkes i den forbindelse, at A end ikke har formået at løfte bevisbyrden for, at køretøjets købspris udgjorde EUR 35.000,-. A har alene ført bevis for, at han har betalt i alt EUR 20.000,- for køretøjet til RJ (bilag C og bilag D). Denne bevismangel må derfor komme ham til skade.

På baggrund af det af A oplyste om, at han vidste, at det var den faktiske købspris, der var grundlag for moms og afgiftsberegningen (bilag K, side 3), var han således fuldt ud bekendt med sammenhængen mellem køretøjets faktiske købspris inklusive moms og registreringsafgiftens størrelse. Henset til den verserende sag hos Motorankenævnet vedrørende køretøjets værdiansættelse har A en konkret interesse i at fastholde, at den faktiske købspris kun udgør EUR 35.000,- for derved at få lagt en så lav købspris til grund for værdiansættelsen som muligt.

SKAT har gennem den i sagen fremlagte kvittering fra den autoriserede Audi forhandler i Tyskland (bilag 3) og RJ´s erklæring (bilag J) tilstrækkeligt godtgjort, at det faktiske vederlag for erhvervelsen, jf. momslovens § 31, stk. 1, udgjorde EUR 51.500,-, og SKAT har på denne baggrund været berettiget til at opkræve yderligere erhvervelsesmoms på kr. 58.780,- hos A.

RJ havde ikke noget incitament til eller selvstændig interesse i ikke at oplyse den reelle faktiske købspris, som A betalte for køretøjet. RJ´s oplysning om en salgspris på EUR 51.500,- er derfor troværdig, og oplysningen må lægges til grund som den faktiske købspris på køretøjet.

De beløb, der faktuelt er tilgået RJ´s konti i ugen op til A´s køb af køretøjet (bilag M, bilag N og bilag O), understøtter også, at det faktiske vederlag for erhvervelsen, i medfør af momslovens § 31, stk. 1, udgjorde EUR 51.500,-. Det forekommer endvidere usandsynligt, at der samme dag, som RJ solgte køretøjet til A, skulle være blevet indsat yderligere et beløb på RJ´s konto på EUR 26.800,-, uden at der er nogen sammenhæng mellem indsættelsen af beløbet og salget af køretøjet. Dette stemmer også overens med RJ´s forklaring om, at en del af beløbet blev betalt kontant til ham (bilag J og bilag L).

Det forekommer usandsynligt, at RJ skulle have solgt køretøjet til A for EUR 35.000,- kort tid efter, at han selv havde købt køretøjet for EUR 57.626,82, idet det må have formodningen imod sig, at RJ skulle have solgt det selvsamme køretøj til A til en pris, der lå EUR 22.626,82 under den pris, han selv betalte for køretøjet mindre end to uger forinden.

Såfremt A´s forklaring om RJ´s økonomiske problemer lægges til grund, så må det i særdeleshed have formodningen imod sig, at han skulle være villig til at give et afslag på næsten 40 % af et fabriksnyt køretøjs nypris og bære et tab på over EUR 20.000,-.

Lægges RJ´s egen forklaring til grund, hvorefter han tilsyneladende havde et behov for at spare penge, har det fortsat formodningen imod sig, at han skulle være villig til at give et afslag på næsten 40 % af fabriksnyt køretøjs nypris og bære et tab på over EUR 20.000,-.

RJ bestilte køretøjet den 18. august 2006 (bilag 3) og solgte det til A primo november 2006 (bilag F). Det forekommer under alle omstændigheder usandsynligt, at RJ ikke skulle kunne finde en køber, der ville betale mere end EUR 35.000,- for det fabriksnye køretøj, særligt når der henses til, at RJ havde mere end to måneder til at finde en køber.

Under straffesagen i tilknytning til nærværende sag var A som tiltalt ikke underlagt vidnepligt, ligesom han som tiltalt under straffesagen var omfattet af forbuddet om selvinkriminering. A afgav ikke forklaring for retten under strafansvar, og havde dermed intet incitament til at tale sandt. Den forklaring/tilståelse, som A afgav for retten under straffesagen kan derfor ikke tillægges betydning i nærværende sag, og den af ham under straffesagen oplyste købspris på EUR 35.000,- kan derfor ikke lægges til grund som det reelle vederlag for erhvervelsen af køretøjet efter momslovens § 31, stk. 1.

Byrettens udtalelse om, at "Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig" (bilag 2, side 2) synes ikke at være baseret på en vurdering af fremlagt dokumentation, men snarere et udtryk for, at der var tale om en tilståelse i overensstemmelse med tiltalen, hvorfor byretten ikke havde grundlag for nærmere at efterprøve vurderingen. Byrettens udtalelse kan derfor ikke tillægges betydning i forbindelse med fastsættelsen af anskaffelsessummen for køretøjet, jf. momslovens § 31, stk. 1.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at det pågældende køretøj ifølge faktura af 24. oktober 2006 blev solgt til det tyske selskab, G2 GmbH & KG til en pris af EUR 57.626,82 incl. tysk moms, hvori var indeholdt en storkunderabat på 12 %, og at listeprisen for køretøjet var EUR 65.485,02 incl. tysk moms. Køretøjet skulle leveres til RJ.

A erklærede i forbindelse med afgiftsberigtigelsen overfor SKAT, at køretøjet blev indført som fabriksnyt. Derudover anførte A, at indkøbsprisen for køretøjet var EUR 20.000.

Sælgeren, RJ, har i en erklæring til de tyske afgiftsmyndigheder oplyst, at bilen blev solgt til en pris på EUR 51.500, dvs. EUR 13.985,02 under listeprisen og EUR 6.126,82 under den købspris, det tyske selskab G2 GmbH & KG betalte.

A blev under en tilståelsessag ved Byretten dømt for at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om indkøbsprisen, idet han under sagen tilstod, at den faktiske købspris var EUR 35.000.

Det lægges derudover til grund, at A var bekendt med reglerne om parallelimport af biler, herunder at det er indkøbsprisen, der danner grundlag for afgiftsberigtigelsen, og at dokumentation for indkøbsprisen således er vigtig. På trods af dette sikrede A sig ikke dokumentation for den faktiske indkøbspris.

På denne baggrund findes det godtgjort, at indkøbsprisen for bilen skal fastsættes til EUR 51.500, som angivet i sælgeren, RJ´s erklæring til de tyske afgiftsmyndigheder.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes derfor.

Med sagsomkostninger forholdes som anført nedenfor. Der er ved afgørelsen heraf lagt vægt på sagens omfang, karakter og resultat.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøger, A, betale 15.000 kr. med tillæg af moms til sagsøgte, Skatteministeriet. Beløbet dækker sagsøgtes udgifter til advokatbistand.