Dokumentets metadata

Ejendomsvurdering - grundværdi - fradrag for forbedringer - kloakanlæg

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende §§ 17-18 for udgifter til etablering af kloakforsyningsanlæg internt på sagsøgerens ejendom.Retten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering. Retten bemærkede, at der er tale om en kloakledning, der er ført internt på grunden og langs med byggeriet, der i øvrigt er en såkaldt randbebyggelse.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A/B H1
(advokatfuldmægtig Othman El-Kadri)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anne Bräuner Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Nanna Adamsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 14. marts 2014, vedrører, hvorvidt sagsøgeren, A/B H1 (herefter andelsboligforeningen) har krav på yderligere fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifterne til kloakledninger på foreningens grund. Sagen er en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 17. december 2013, hvorved Landsskatteretten nedsatte andelsboligforeningens fradrag for grundforbedrende udgifter til anlæggelsen af kloakanlæg på grunden.

Andelsboligforeningen har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende at en eller flere af kloakledningerne markeret med orange på bilag 5 har karakter af hovedanlæg, og at sagen hjemvises til vurderingsmyndigheden med henblik på fornyet fradragsansættelse ved vurderingerne i genoptagelsesårene 2004 - 2008 for ejendommen ..., beliggende ...1.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

I Landsskatterettens afgørelse af 17. december 2013 (sagens bilag 1) er anført blandt andet:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for forbedringer

...

Landsskatteretten ændrer således det af vurderingsankenævnet godkendte fradrag for forbedringer i grundværdien med 50.000 kr., således at det samlede fradrag udgør 947.500 kr.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede ejendommen ved endeligt skøde af 9. september 1987. Grundens areal udgør 4.632 m². På grunden er opført etagebyggeri, og grunden er vurderet i henhold til etagearealprincippet.

Grundværdien er ansat som følgende:

...

Desuden er fremlagt nedfotograferet ledningskort over det interne kloakforsyningsanlæg. På ledningskortet er opmålinger af hovedanlægget anført ligesom der er udført beregninger over udgiftens størrelse ved hjælp af V&S-prisdata.

...

Som dokumentation for udgiften til anlæg af kloakforsyning er der herudover fremlagt erklæring fra Vandforsyningen af 26. august 2013, hvoraf det fremgår, at det er grundejeren der har anlagt ledningerne inde på grunden.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Fradrag for forbedringer

Vurderingslovens § 13, stk. 1, har følgende ordlyd:

"...

§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

..."

Af dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18 fremgår følgende:

"...

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.

..."

Det fremgår ikke af ordlyden af dagældende § 17 i vurderingsloven, hvad der nærmere skal forstås ved grundforbedring.

Ifølge praksis skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, der forøger grundens handelsværdi, jf. Højesterets dom af 25. maj 2012, offentliggjort i SKM2012.350.HR . Det er en betingelse, at den pågældende foranstaltning ikke er anlagt til brug for det konkrete byggeri, men er knyttet til den ubebyggede grund, jf. Vestre Landsrets dom af 6. februar 2012, offentliggjort i SKM2012.112.VLR .

I øvrigt er det praksis, at det er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets afgørelse af den 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR .

Internt kloakforsyningsanlæg

Som hovedregel gives fradrag for udgifter til forsyningsanlæg kun for udgifter, som vedrører anlæg uden for ejendommen. Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af det på ejendommen værende anlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for dette anlæg.

Denne praksis er tiltrådt af Højesteret ved dom af 8. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.369.HR .

Det er Landsskatterettens opfattelse, at hovedanlægsbetragtningen, der er en undtagelse til hovedreglen om, at der kan gives fradrag for forbedringer for udgifter afholdt til anlæg udenfor grunden, bør fortolkes snævert.

Forudsætningen for at opnå et fradrag er, at udgiften kan dokumenteres afholdt. Kravet om, at en udgift skal kunne dokumenteres for at kunne føre til et fradrag er slået fast ved domstolene i en række sager for så vidt angår fradrag for forbedringer.

Der kan bl.a. henvises til Byrettens dom af 27. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.520.BR .

...

Klageren har i sagen fremlagt ledningskort over det interne kloakforsyningsanlæg samt indhentet en erklæring fra Vandforsyningen, som støtter påstanden om, at der har været afholdt udgifter til det interne kloakforsyningsnet.

Af erklæringen fremgår det, at detailledninger er anlagt af klageren.

Det lægges herefter til grund, at klageren har bekostet anlægsudgiften.

Af ledningskortet fremgår, at der er etableret spilde- og regnvandsledninger inde på udstykningen.

Efter Landsskatterettens opfattelse er det imidlertid kun en mindre del af ledningsnettet, der kan betragtes som et fradragsberettiget hovedanlæg.

Det fremgår af ledningskortet, at såvel spilde- som regnvandsledninger er tilsluttet det offentlige ledningsnet i vejen udenfor udstykningen. Herfra løber de to ledninger parallelt ind på udstykningen. Ledningerne frem til første brønd anses for at være fradragsberettigede hovedledninger.

Da klageren ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for den faktiske afholdte udgift, må ansættelsen af et fradrag bero på et skøn.

Retten finder det passende henset til omfanget af hovedanlægget at godkende et skønsmæssigt fradrag på 25.000 kr. for anlægsudgiften.

Ved skønnet er der henset til, at størstedelen af det anlagte ledningsnet anses at være ikke fradragsberettigede stikledninger.

..."

Parternes synspunkter

Andelsboligforeningen har i al væsentlighed procederet i overensstemmelse påstandsdokumentet, hvori er anført:

"...

Forhold vedrørende fradrag for forbedringer reguleres i hovedreglen af LBK nr. 740 af 3. september 2002 Lov om vurdering af landets faste ejendomme (Vurderingsloven) §§ 17 og 18 med senere ændringer.

Reglerne om fradrag for grundforbedringer blev ophævet ved lov nr. 925 af 18. september 2012 med ikrafttræden pr. 1. januar 2013, således at det efter denne dato ikke længere var muligt at opnå fradrag for grundforbedringer. Regelændringen har ingen betydning for vurderingen af nærværende sag, idet sagen udelukkende vedrører grundforbedringer, der var foretaget inden lovens ikrafttræden og idet anmodning om ansættelse af fradrag blev fremsat inden den 1. maj 2013.

Vurderingslovens §§ 17 og 18 havde følgende ordlyd:

"...

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.

..."

Hvad, der forstås ved en grundforbedring, er ikke omtalt i loven. Det overordnede formål med § 17 er, at der skal ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Dette har været formålet med loven siden indførelsen i 1922. Formålet er således at fremme, at der sker sådanne grundforbedringer.

Det er fast antaget, at udgifter til etablering af kloakanlæg er grundforbedrende og dermed omfattet af vurderingsloven § 17.

I Den Juridiske Vejledning 2014-2 (afsnit H,A.3.3.2) er administrativ praksis beskrevet således:

"...

Hvornår gives der fradrag

Efter SKATs praksis gives fradrag for vej- og forsyningsanlæg mv. i fx et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for grunden. Udgifter til anlæg samt til pladsbelægning mv. på selve grunden anses derimod for at være en del af byggeomkostningerne. Der gives fx fradragsret for kloak frem til skel, men ikke fra skel til hus.

Efter praksis gælder der en undtagelse fra denne hovedregel for større ejendomme, der er udlagt til fx tæt, lav bebyggelse med andelsboliger. For sådanne ejendomme kan der gives fradrag for for udgifter til hovedanlæg, der betjener en større del af ejendommen. Baggrunden for dette er, at der alternativt ved en udstykning til fx traditionel rækkehusbebyggelse ville være fradragsret for udgifter til fællesanlæg, som befinder sig uden for de enkelte udstykkede ejendommes skel. Der kan efter praksis gives fradrag for hovedanlæg på linje med den adgang til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, som øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer.

Det betyder, at der kan gives fradrag for et hovedanlæg bestående af fx en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg. Udgifter vedrørende fx veje eller hovedstier, der tjener adgangen til grunden, kan også være fradragsberettigede, mens stikveje eller stier, der betjener de enkelte bygninger eller boliger, ikke kan føre til fradrag.

..."

Denne udlægning af praksis er tillige anerkendt i retspraksis, hvilket bl.a. fremgår af afgørelserne SKM2011.790.ØLR , SKM2013.369.HR samt SKM2013.879.HR .

I hovedreglen gælder det således, at der gives fradrag for anlæg uden for de enkelte ejendommes respektive skel, idet anlæg inden for skel anses for nært knyttet til den på enkeltparcellen opførte bebyggelse og følgelig betragtes som en del af byggeomkostningerne.

På storparceller, hvor der er opført flere rækkehuse eller boliger, vil der typisk være anlagt sådanne anlæg inde på grunden, som ville være fradragsberettigende efter vurderingslovens regler, såfremt der havde været tale om et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter, hvor hver enkelt bolig var udstykket som en selvstændig ejendom. I dette tilfælde ville anlæggene netop ligge uden for de enkelte ejendommes skel.

Formålet med hovedanlægsbetragtningen er at sikre parallelitet mellem traditionelle parcel- og rækkehusudstykninger og storparceller, således at disse ligestilles i skattemæssigt henseende. Sagsøgtes anbringender er således i strid med hovedanlægsbetragtningens formål.

Indholdet af hovedanlægsbetragtningen er således, at der for storparceller skal foretages en vurdering af, om et anlæg ville være fradragsberettigende, såfremt der var tale om en traditionel parcel- eller rækkehusudstykning, dvs. om der i dette tilfælde ville være tale om et fællesanlæg uden for de enkelte ejendommes skel.

Såfremt der er tale om et anlæg inden for skel (en stikledning), vil anlægget udgøre en del af forskelsværdien (bygningsværdien), jf. vurderingslovens § 5, stk. 2, hvorfor anlægget ikke kan berettige til fradrag i grundværdien efter vurderingslovens §§ 17-18.

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om en storparcel, må der henses til, at formålet med hovedanlægsbetragtningen er at sikre skattemæssig lighed mellem beboere af traditionelle parcel- og rækkehuse og beboere af lejligheder, rækkehuse eller lignende opført på en storparcel, hvorfor en storparcel i relation til hovedanlægsbetragtningen nødvendigvis må defineres som en ejendom, som kan udstykkes til to eller flere selvstændige ejendomme. Følgeligt vil hovedanlægsbetragtningen kunne finde anvendelse på ejendomme, som kan udstykkes til to eller flere selvstændige ejendomme.

Med henblik på at foretage en vurdering af, om et anlæg i tilfælde af storparcellens udstykning i mindre, selvstændige ejendomme, ville udgøre et hovedanlæg (dvs. et fællesanlæg uden for skel), skal der indledningsvist foretages en vurdering af, hvordan storparcellen kunne tænkes udstykket.

Dernæst skal der foretages en vurdering af, om det konkrete anlæg udgør et fradragsberettigende fællesanlæg uden for skel (dvs. en vurdering af om anlægget betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, jf. SKM2013.369.HR samt SKM2013.879.HR ).

Ved en større del af ejendommen må forstås to eller flere af de "fiktive" udstykninger, idet et anlæg, der betjener mere end én ejendom i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter netop vil være et fradragsberettigende anlæg uden for skel, jf. vurderingslovens § 17, jf. SKM2013.819.BR samt SKM2013.845.BR .

Når der ses på det kloakforsyningsanlæg, der er omtvistet under denne sag (bilag 4 og 5), så forekommer det på baggrund af ovenstående gennemgang af hovedanlægsbetragtningen åbenbart, at de markerede ledninger er fradragsberettigende.

Forestiller man sig, at ejendommen udstykkes til selvstændige ejendomme, så kan der næppe være tvivl om, at de omhandlede dele af anlægget vil have karakter af fradragsberettigende fællesanlæg på samme måde som de ledninger som er markeret med grønt på bilag 5. Følgelig er der også tale om fradragsberettigende hovedanlæg.

Dertil kommer, at der ikke er nogen forskel i forhold til funktion eller tilknytning til bebyggelsen på de dele af anlægget, som Landsskatteretten har anerkendt som fradragsberettigende, og de dele af anlægget som er omtvistet under denne sag. For begge anlæg gælder det, at de sikrer kloakforsyningen til ejendommen, og at de betjener en større del af ejendommen.

Sagsøger gør således gældende, at sagsøger i henhold til vurderingslovens § 17 er berettiget til yderligere fradrag i grundværdien for udgifter til forbedringer for en eller flere af de kloakledninger, som er markeret med orange på bilag 5 og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

..."

Andelsboligforeningen har (som sagens bilag 6) fremlagt et oversigtsbillede af en udstykket storparcel til illustration af en "fiktiv" udstykning af andelsboligforeningens grund.

Skatteministeriet har ligeledes procederet i al væsentlighed i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvori er anført:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 17. december 2013 (bilag 1), og sagsøgeren er derfor ikke berettiget til yderligere fradrag for udgifter til etablering af kloakledninger internt på den i sagen omhandlede grund i henhold til vurderingslovens dagældende § 17.

Det fremgår af den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17, at:

"...

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

..."

Fradrag efter vurderingslovens § 17 er således betinget af, at der foreligger en forbedring, der bevirker en stigning i grundværdien. Det er alene foranstaltninger, der påvirker værdien af den ubebyggede grund, som indgår i værdiansættelsen, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1, og det er derfor også kun sådanne foranstaltninger, der er omfattet af vurderingslovens § 17.

Udgangspunktet er, at udgifter til anlæg på selve ejendommen ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens § 17. Fra denne hovedregel gælder efter vurderingsmyndighedernes praksis, jf. Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H,A.3.3.2, en undtagelse for større ejendomme udlagt til f.eks. tæt-lav bebyggelse, idet der for sådanne ejendomme kan gives fradrag for udgifter til hovedanlæg, f.eks. en hovedforsyningsledning, der betjener en større del af ejendommen. Stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger udgør ikke et hovedanlæg.

Praksis vedrørende vej- og forsyningsanlæg er i Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H,A.3.3.2 sammenfattet således [er gengivet ovenfor i forbindelse med sagsøgerens anbringender]

...

Hovedanlægsbetragtningen er således en undtagelse til udgangspunktet om, at der kun gives fradrag for anlæg uden for ejendommen. Denne praksis er anerkendt af Højesteret, jf. SKM2013.369.HR . Der er ikke med SKM2013.369.HR indført nye eller udvidede kriterier for bedømmelsen af, om der foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg. Dette bekræftes også derved, at Højesteret efterfølgende i SKM2013.879.HR , har fastslået, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, der var baseret på den af Højesteret i SKM2013.369.HR anerkendte praksis og de principper, den hviler på.

Af SKM2013.879.HR , følger endvidere, at der ikke er tale om et hovedanlæg, blot fordi anlægget i tilfælde af en fiktiv udstykning i mindre grunde vil betjene mere end én af disse grunde.

I den forbindelse bemærkes, at den [af andelsboligforeningen] fremlagte illustration (bilag 6) over en tidligere storparcel, ejd.nr. ..., intet belyser i relation til nærværende sag.

Ved bedømmelsen af, om et anlæg har selvstændig værdi for den ubebyggede grund lægges efter retspraksis vægt på anlæggets placering i forhold til den opførte bebyggelse, jf. eksempelvis SKM 2013.876 H [?.red.SKAT] og SKM2014.574.HR .

Udgifter til forbedringer, der har en sådan integreret sammenhæng med byggeriet på grunden, at det kun har reel værdi i forbindelse med dette, er ikke omfattet af vurderingslovens § 17, jf. SKM2013.369.HR , SKM2013.879.HR og SKM2014.574.HR .

Det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at en given foranstaltning har karakter af et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. bl.a. SKM2013.879.HR og SKM2014.574.HR . Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landskatterettens vurdering, der er baseret på den ovenfor beskrevne praksis og de principper, den hviler på. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 17. december 2013, at reglerne om fradrag for forbedringer i grundværdien gennemgås (bilag 1, side 15-16) og vedrørende kloakledningerne (bilag 1, side, 16- 17) anføres det, at:

(Der henvises til kendelsen gengivet under sagsfremstillingen)

Landsskatteretten har således ved sin afgørelse foretaget en vurdering i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne praksis, og Landsskatteretten har herefter fundet, at kloakledningerne, der er markeret med grøn på bilag 5, udgør fradragsberettigede hovedanlæg. Det er derfor alene udgifterne hertil, der er fradragsberettiget efter vurderingslovens dagældende § 17. Sagsøgte bemærker i den forbindelse, at Landsskatterettens skønsmæssige fastsættelse af fradraget ikke er en del af nærværende sag.

Det bemærkes, at det forhold, at Landsskatteretten har fundet, at ledningerne markeret med grøn (bilag 5) har karakter af et hovedanlæg, er uden relevans for vurderingen af det øvrige ledningsnet. I den forbindelse bemærkes, at de parallelle ledninger markeret med grøn løber fra vejen og ind på grunden frem til første brønd, og følger således - i modsætning til det øvrige ledningsnet - ikke bebyggelsen.

Landsskatteretten har endvidere fundet, at kloakledningerne markeret med orange på bilag 5 ikke udgør et fradragsberettiget hovedanlæg, da ledningerne må anses som stikledninger, der ikke bevirker en værdistigning af grunden i ubebygget stand.

Landsskatteretten har således på grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger foretaget en konkret vurdering af, hvilke dele af ledningsnettet der udgør et hovedanlæg. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.

Sagsøgeren er derfor ikke berettiget til yderligere fradrag for udgifter til anlæg af kloakledninger internt på den i sagen omhandlede grund.

Det er således ikke godtgjort, at de kloakledninger, der er markeret med orange på bilag 5, udgør fradragsberettigede hovedanlæg. De pågældende ledninger er anlagt således, at de nøje følger de på ejendommen opførte bygninger, og de har således ikke nogen selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand. De pågældende ledninger har kun reel værdi i forbindelse med byggeriet. Ledningerne har derfor karakter af stikledninger, og berettiger dermed ikke til fradrag, jf. blandt andet SKM2013.369.HR , SKM2013.879.HR og SKM2013.388.VLR .

Endvidere er der tale om randbebyggelse, hvor ledningsnettet er placeret langs med bygningerne. Da ejendommen er beliggende op til offentlig vej fra alle sider, havde der ikke været noget til hinder for stikledninger til de enkelte lejligheder fra den offentlige vej. Dette understreger, at det etablerede ledningsnet har karakter af stikledninger anlagt til betjening af det konkrete byggeri. Til støtte herfor henvises til bl.a. SKM2013.791.BR . Ledningsnettet er således tæt knyttet til bebyggelsen og dens placering på grunden, at ledningsnettet ikke kan antages at bevirke en stigning i den ubebyggede grunds værdi.

..."

Skatteministeriet har fremlagt enkelte domme afsagt af Højesteret og af Østre Landsret samt en række byretsdomme afsagt i 2013 og 2014 til belysning af retspraksis på området.

Rettens begrundelse og afgørelse

Af den righoldige praksis, som er fremlagt af skatteministeriet, kan udledes, at der i henhold til den dagældende vurderingslovs § 17 kan gives fradrag for den hele eller delvise udgift til et anlæg, såfremt anlægget kan anses for et hovedanlæg, der betjener en større del af ejendommen. Hvorvidt anlægget er et sådan hovedanlæg beror på en konkret vurdering af placeringen af anlægget sammenholdt med bebyggelsen på grunden. Det er den, der kræver fradragsretten, der har bevisbyrden for, at der er tale om hovedanlæg.

Af oversigtskortet over grunden i nærværende sag (bilag 5) fremgår, at kloakledningen er ført internt på grunden og langs med byggeriet, der i øvrigt er en såkaldt randbebyggelse. En sådan kloakledning anses som udgangspunkt efter den foreliggende retspraksis ikke for at være en del af et fradragsberettiget hovedanlæg.

Andelsboligforeningen har anført, at idet grunden hypotetisk set vil kunne udstykkes i mindre grunde, må en langt større del af den internt anlagte kloakledning alligevel anses for at være et hovedanlæg. Andelsboligforeningen har til støtte herfor fremlagt et oversigtsbillede af en udstykket storparcel, men har ikke i øvrigt understøttet synspunktet - eksempelvis ved indhentelse af en sagkyndig vurdering af muligheden for udstykning af grunde.

Retten finder det ikke ved bevisførelsen godtgjort, at andelsboligforeningens grund kan udstykkes på en sådan måde, at kloakledningen vil "være en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen", jf. SKM2013.369.HR . Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det af Landsskatteretten udøvede skøn, hvorefter det kun er kloakledningen frem til den første brønd, der kan begrunde et fradrag efter dagældende vurderingslovs § 17.

Retten tager på denne baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal Andelsboligforeningen betale sagsomkostninger til Skatteministeriet som nedenfor bestemt. Retten har ved fastsættelsen af omkostningerne, der er til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand lagt vægt på sagens karakter, herunder at sagens juridiske problemstilling i henhold til den forudgående retspraksis er "kendt", samt at bevisførelsen for retten alene har bestået i en gennemgang af sagens akter. De tillagte omkostninger er inkl. moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A/B H1 betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.