Dokumentets metadata

Opgørelse af overdragelsespris ved salg af kommanditanpart

Skatterådet kan bekræfte, at den af spørger anvendte opgørelsesmetode til værdiansættelse af en "brugt" kommanditanparts overdragelsespris kan anvendes, med forbehold for, at der sker kursfastsættelse af den overdragne gæld. Skatterådet kan bekræfte, at det i den forbindelse er uden betydning om der er tale om frit salg eller tvangssalg og om der ligger en uudnyttet option på køb af ejendommen i kommanditselskabet, da værdien af ejendommen i alle tilfælde skal indgå med handelsprisen. Skatterådet kan ikke bekræfte, at handel med anparter mellem kommanditisterne kan anses for handel mellem ikke-interesseforbundne parter i den konkrete sag. Skatterådet afviser at besvare spørgsmål om værdiansættelse i forhold til indre værdi.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at den skattemæssige afståelses-/anskaffelsessum er korrekt opgjort i det vedlagte eksempel?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke skal anvendes en anden opgørelsesmetode såfremt anparten bliver tvangssolgt jf. selskabets vedtægter ctr. et salg i fri handel?

3. Kan Skatterådet bekræfte, at det er uden betydning for valg af opgørelsesmetode, hvis der foreligger en endnu ikke udnyttet købsoption på ejendommen?

4. Kan Skatterådet bekræfte, at der frit kan aftales en kontantpris for brugte anparter, når der handles mellem 2 kommanditister i samme kommanditselskab - uden at de vil blive betragtet som nærtstående parter/parter uden konkret modstående interesser med den konsekvens, at SKAT kan korrigere den aftalte kontantpris, hvis SKAT antager at den er "åbenbart forkert"?

5. Hvis spørgsmål 4 besvares benægtende.
   Kan Skatterådet bekræfte, at en handelspris svarende til intervallet kurs 50 til kurs 75 af Spørgers indre værdi ikke vil blive antaget som "åbenbart forkert".

Svar

1. Ja, se dog begrundelse

2. Ja, se dog begrundelse

3. Ja, se dog begrundelse

4. Nej

5. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et traditionelt dansk 10 mands K/S. Selskabet ejer og udlejer en ejendom i England.

Selskabets ejendom er finansieret dels med et 1. prioritetslån afgivet af en engelsk bank, dels et 2. prioritetslån som er afgivet af en dansk bank.

Administrator A/S administrerer en række kommanditselskaber, herunder K/S Spørger.

Det kan ved besvarelsen forudsættes, at der er tale om et 10 mands K/S, og at indkomsten ikke er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10.

Det kan ved besvarelsen også forudsættes, at kommanditisterne(investorerne) er fuldt skattepligtige til Danmark.

Spørger har tidligere modtaget et bindende svar i 2011. Svaret omhandler forholdene omkring beskatning af gældseftergivelse på non-recourse GBP lån ved et salg af Spørgers ejendom til tredjemand eller overdragelse til 1. prioritetslångiver.

I forbindelse med salgsbestræbelserne vedrørende Spørgers ejendom er der opstået et spørgsmål om, hvorledes investorerne er stillet, i tilfælde af at 1 eller flere investorer sælger deres anparter. Denne handel kan enten være et salg i fri handel eller et tvangssalg jf. reglerne herfor i Spørgers vedtægter.

Spørgers 1. prioritetslångiver er alene sikret ved pant i selskabets ejendom. Spørgers 2. prioritetslångiver er sikret ved pant i selskabets ejendom, kautioner fra kommanditisterne og transport i den ikke indbetalte del af Spørgers stamkapital (resthæftelsen). Det er forventningen, at ejendommens værdi er væsentligt under restgælden til 1. prioritetslångiver, og der forventes derfor ikke at være værdi af ejendomspantet for 2. prioritetslångiveren.

På grund af sikkerhedsstillelsen gennem både kaution og resthæftelse kan det forekomme, at de mest velhavende investorer vil skulle indbetale både på kautionsforpligtelse og på resthæftelse. De vil derfor umiddelbart risikere, at skulle dække en større andel af gælden end deres ejerandel i Spørger.

Ved Spørgers salg af ejendommen forventes der at opstå store negativt genvundne afskrivninger, i størrelsesordenen xx mio. DKK for hele selskabet.

Der er et ønske om, at de investorer, der risikerer at skulle dække en større andel af gælden end deres ejerandel, tilsvarende får mulighed for at opnå større andel af det skattefradrag, der forventes at opstå ved et salg af ejendommen. Derfor påtænkes det, at omfordele de nuværende investorers ejerandele ved at foretage anpartshandler indbyrdes mellem investorerne. Dette kan indebære at en investor kun sælger en del af sine anparter og dermed fortsat er investor i selskabet, men med mindre ejerandel.

Opgørelse af salgssum var medsendt som eksempel.

Vedtægter for spørger var medsendt.

Der er i april 2014 indgået en optionsaftale om salg af ejendommen til tredjemand.

Optionsaftalen løber i 4 måneder og kan forlænges 2 gange en måned.

Ifølge optionsaftalen kan ejendommen købes for xx GBP.

En forudsætning for dette er, at långiver på 1. prioriteten, eftergiver sælger resten af gælden på 1. prioritetslånet. Lånet er på ca. yy. GBP med tillæg af forfaldne, ej betalte renter på zz GBP.

Det fremgår af aftalen, at det er långiver på 1. prioritetslånet, der har introduceret køber og sælger for hinanden.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Som udgangspunkt opgøres en kontantomregnet afståelses-/anskaffelsessum på ejendommen, når der handles "brugte" anparter. Basalt set reguleres den regnskabsmæssige værdi af ejendommen med den over-/underpris, der betales for andelen af selskabets egenkapital.

Der var medsendt et eksempel.

Det er samtidigt vores vurdering at opgørelsesmetoden er uændret, såfremt der er tale om tvangssalg. Se Spørgers bestemmelser om tvangssalg i vedtægterne § 9.

Spørger har indgået en optionsaftale med en potentiel køber af ejendommen.

Hvis der handles brugte anparter efter at en sådan optionsaftale er indgået, men inden køber har givet besked om udnyttelse af optionen, er det vores vurdering, at det ikke ændrer på den kontantomregnede afståelses-/anskaffelsessum, idet en evt. ændring på værdien af ejendommen giver tilsvarende ændring på egenkapitalen, og dermed ændres der ikke på den kontantomregnede afståelses-/anskaffelsessum, hvis alt andet holdes lige, herunder den kontante pris for anparterne.

Det kan være vanskeligt at finde en standardpris på en kommanditanpart, fordi forskellige købere kan opstille forskellige krav om afkast og risikovillighed ved vurderingen af anparten. Da kommanditanparter ofte betragtes som en skattedrevet investering, er det også naturligt for en køber at indregne de forventede skattekonsekvenser i den samlede vurdering af anparten. Forskellige købere kan være i vidt forskellige skattemæssige situationer, og derfor kan dette være en meget væsentlig faktor for den pris, som køber er villig til at betale.

Ved en handel med anparter indbyrdes mellem to kommanditister i Spørger vil både køber og sælgers beskatning blive påvirket af den aftalte kontantpris. Sælgers beskatning af genvundne afskrivninger og ejendomsavance vil direkte være påvirket af en højere eller lavere salgspris. Ligeledes vil købers anskaffelsessum og dermed efterfølgende opgørelse ejendomsavance ved et salg af ejendommen blive påvirket. Købers afskrivningsgrundlag er også direkte afhængigt af den kontante pris. Begge dele er modsatrettet mellem køber og sælger, og det er derfor vores vurdering, at en kontantpris fastsat ved en aftale mellem parterne ikke kan antages at være åbenbart forkert uanset kontantprisens størrelse. (Det forudsættes, at køber og sælger ikke har andre fælles økonomiske interesser udover deres deltagelse i det samme kommanditselskab)

Såfremt SKAT ikke er enig i, at køber og sælger helt frit kan aftale kontantprisens størrelse, ønskes det afklaret, om der kan fastlægges et niveau, som SKAT ikke finder grund til at anfægte. Det antages, at de fleste købere af brugte kommanditanparter ønsker en risikopræmie og derfor ønsker at prisen skal være under Spørgers indre værdi - med andre ord, at kursen er under 100.

Ud fra vores erfaring er det ikke usædvanligt, at anparter handles til et sted mellem kurs 50 og kurs 75.

Spørgers bemærkninger til SKATs indstillinger

Spørgsmål 4:

Af det indledende afsnit "Spørgers opfattelse og begrundelse" fremgår det, at det er vores opfattelse, at handel med anparter indbyrdes mellem to kommanditister i Spørger vil have modsatrettet skatteeffekt mellem køber og sælger, med begrundet oplistning af de forventede effekter på beskatningen.

I SKAT's afsnit om begrundelse vedrørende spørgsmål 4 fremgår det blot, at det er SKAT's opfattelse, at er ikke er tale om parter med konkret modstående interesser ved overdragelse mellem kommanditister. Der argumenteres ikke imod den ovenfor nævnte oplistning af de forventede effekter på beskatningen. Vi savner derfor SKAT's argumentation for, at dette ikke er konkret modstående interesser.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1 - 3

Lovgrundlag

Ejendomsavancebeskatningsloven § 4

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5 A, jf. dog stk. 8.

Stk. 2. Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet.

(...)

Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.

Stk. 5. Ved afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter omfattet af denne lov.

Stk. 6. Såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber.

Stk. 7. Ved enhver ændring af sælgers afståelsessum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers afståelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende.

(...)

Afskrivningsloven § 21

Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15, medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2-6, medmindre § 24 finder anvendelse.

Stk. 2. Fortjenesten opgøres for hver bygning eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi. (...)

Stk. 3. Tab opgøres for hver bygning eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen.

(...)

Stk. 5. Sælges en bygning eller installation ejet af en eller flere personer til et selskab m.v., og har sælgerne bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde på grund af aktiebesiddelse, anden form for ejerskab, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse, kan tab efter stk. 3 eller 4 ikke fradrages. Ved bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse ved ejerskab, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel.

(...)

Afskrivningsloven § 45

Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.

Stk. 2. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig, kvote, betalingsrettighed eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver.

Stk. 3. Såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber.

Stk. 4. Ved enhver ændring af sælgers salgssum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende.

Praksis

SKM2009.261.SKAT - Styresignal

"Meddelelsen SKM2008.390.SKAT , der blev offentliggjort den 30. april 2008, redegjorde SKAT for sin opfattelse af gældende ret med hensyn til, hvorledes investorer i anpartsprojekter vedrørende fast ejendom skal opgøre deres afskrivningsgrundlag.

(...)

2. Ændring af praksis vedrørende "brugte anparter"
Som det fremgår af punkt 10 i meddelelsen SKM2008.390.SKAT har det hidtil været SKATs opfattelse, at der er forskel på bedømmelsen af den situation, hvor investor har købt sine anparter af en tidligere, ekstern investor i ejendomsinvesteringsprojektet, og de tilfælde, hvor sælgeren af anparten ikke er projektudbyderen eller et selskab, der kontrolleres af denne. Denne opfattelse er blevet tiltrådt af Landsskatteretten i kendelsen SKM2008.984.LSR . Kun når sælgeren er en tidligere, ekstern investor, er der ifølge SKATs hidtidige opfattelse tale om "brugte anparter", og kun i disse tilfælde kan køberen afskrive på hele det beløb, der udgør den aftalte købesum for anparten, jf. herved også Skatterådets afgørelse SKM2007.850.SR . Tilsvarende vil hele beløbet blive anvendt som afståelsessum for det afskrivningsberettigede aktiv for sælgeren, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 3. Ifølge afskrivningslovens § 45, stk. 2, skal sælger og køber i forbindelse med salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven, i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Dette gælder også ved køb af "brugte anparter".

Dermed vil parterne i en handel med "brugte anparter" i et ejendomsinvesteringsprojekt som oftest have modstående interesser, idet køberens interesse i at henføre den størst mulige del af overdragelsessummen til afskrivningsgrundlaget for ejendommen er i modsætning til sælgerens interesse i at opnå den lavest mulige skattepligtige fortjeneste på ejendommen.

(...)

Det er i overensstemmelse med forarbejderne til afskrivningslovens § 45, at SKAT har et forskelligt udgangspunkt for værdiansættelsen af anparterne afhængigt af, om der er tale om en handel mellem parter med modstående interesser og parter uden modstående interesser.

De nye afgørelser, herunder de klare præmisser i de to højesteretsdomme SKM2008.465.HR og SKM2008.967.HR , har imidlertid givet SKAT anledning til at overveje, om SKATs hidtidige praksis vedrørende "brugte anparter" i alle tilfælde er rimelig og velbegrundet. Netop Landsskatterettens kendelse SKM2008.984.LSR er velegnet til belysning af konsekvenserne af denne praksis.

(...)

I stedet for at have fokus på overdrageren af anparterne (om det er en tidligere ekstern investor eller ikke) forekommer det efter SKATs opfattelse bedre stemmende med reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven - og giver tillige større sikkerhed for rimelige og fornuftige resultater samt sammenhæng og konsekvens i praksis - hvis fokus rettes mod spørgsmålet om, hvad betalingen egentlig dækker over. Hvad har investor reelt betalt for? I det omfang der i realiteten betales for værdien af den overordnede strukturering og tilrettelæggelse af investeringsprojektet, bør situationen bedømmes i overensstemmelse hermed. Så er der tale om betaling for at indtræde i en igangværende, veltilrettelagt ejendomsudlejningsvirksomhed - og dermed en etableringsudgift. Det gælder, uanset om køberen er investor nr. 1, 2, 3 eller 4 i rækken. Denne del af betalingen bør derfor ikke bedømmes som vederlag for ejendommen eller for de afskrivningsberettigede bygninger og installationer.

(...)

Det er klart, at der ved afgørelsen af spørgsmålet om den rette fordeling af den aftalte pris på henholdsvis værdien af ejendommen og værdien af adgangen til deltagelse i en igangværende erhvervsvirksomhed med udlejning af fast ejendom skal tages hensyn til parternes aftale om fordelingen. Det gælder især i de tilfælde, hvor parterne har været opmærksomme på, at en fordeling bør finde sted, og at de rent faktisk har modstridende interesser i fordelingen. I så fald vil parternes aftale om fordelingen som udgangspunkt kunne lægges til grund. Er der imidlertid tale om en fordeling, som åbenbart ikke svarer til de faktiske værdier, påhviler det SKAT at korrigere fordelingen, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 3.

(...)"

SKM2014.146.LSR

Landsskatteretten tog i afgørelsen stilling til opgørelse af ejendomsavance og genvundne afskrivninger i forbindelse med afståelse af andele i et ejendomsprojekt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006 af ejendomsavancebeskatningsloven, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side den kontantomregnede afståelsessummen og på den anden side den kontantomregnede anskaffelsessummen.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, at ved afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter omfattet af denne lov.

Genvundne afskrivninger ved salg af bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet, medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret. Det fremgår af § 21, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 1997 om skattemæssige afskrivninger.

Det fremgår af afskrivningslovens 45, stk. 2, at ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen.

Det fremgår af afskrivningslovens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber.

Det fremgår af afskrivningslovens § 45, stk. 4, at ved enhver ændring af sælgers salgssum for et aktiv som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende.

Ved Højesterets dom, gengivet i SKM2008.967.HR , er det fastslået, at en udgift som ikke kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve ejendomskøbet, men som angår etablering af erhvervsvirksomheden, ikke kan indgå i en kommanditists afskrivningsgrundlag efter afskrivningsloven.

Ved Højesterets dom, gengivet i SKM2011.10.HR , er det fastslået, at udgifter til rådgivning om finansiering ikke kan indgå i afskrivningsgrundlaget.

Ved Højesterets dom, gengivet i gengivet i SKM2012.378.HR , fandt Højesteret, at det ikke var godtgjort eller sandsynliggjort, at afholdelsen af udbyderhonoraret har modsvaret et aktiv for Spørger, hvorfor der reelt var tale om et formuetab, der i medfør af fradragskontoreglerne skal fragå fradragskontoen.

(...)

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om de ikke godkendte købsomkostninger i overensstemmelse med klagerens subsidiære påstand kan fratrækkes i salgssummen i forbindelse med klagerens salg af sin ideelle ejerandel af H1 I/S den 30. juni 2007 til H5 A/S.

De omhandlede honorarer m.v., som klageren betalte til projektudbyderen i forbindelse med købet af andelen, kan ikke få karakter af salgsomkostninger i forbindelse med et videresalg af andelen. Udgifterne kan derfor ikke fratrækkes salgssummen.

(...)

Overdragelsen af ejerandelene fandt sted mellem uafhængige parter.

Det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er overdraget aktiver ud over de aktiver, der er nævnt i parternes aftale, herunder om der er et grundlag for SKAT for at korrigere parternes fordeling af afståelsesvederlaget.

Det lægges til grund som ubestridt, at afståelsessummen på -468.827,81 kr. for klagerens ideelle ejerandel på 17/187 af H1 I/S er fastsat på grundlag af de bogførte aktiver og passiver i interessentskabets balance pr. 31. december 2006, idet værdien af ejendommen dog er nedskrevet til 10 mio. kr.

På overdragelsestidspunktet havde lejerne opsagt lejeaftalerne, og 2 lejemål stod tomme. Ejendommen var regnskabsmæssigt blevet nedskrevet i årsrapporten med ca. 9 mio. kr. Afståelsen fandt sted 10 år efter erhvervelsen. I hvert fald under disse omstændigheder anser Landsskatteretten projektomkostningerne som tabt. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at projektomkostningerne, der, jf. Højesterets dom, gengivet i SKM2012.378.HR , har karakter af ikke fradragsberettigede etableringsudgifter, på afståelsestidspunktet udgjorde et aktiv for virksomhedsdeltagerne. Det understøttes af overdragelsesaftalens ordlyd og afståelsesvederlagets fordeling. Det er ikke godtgjort, at køberen H5 A/S betalte for andet end adkomsten til ejendommen.

(...)

SKM2014.494.SR

Skatterådet traf afgørelse vedrørende en række spørgsmål i forbindelse med ændring af ejerstrukturen i et kommanditselskab.

I spørgsmål 3 var spurgt til hvilken værdi ejendommen skulle indgå med, ved salg af andele. Det fremgår af begrundelse at:

"En kommanditist ejer med sine kommanditanparter en ideel andel af Spørgers aktiver og passiver (formue).

Når kommanditisten sælger eller på anden måde afstår sin anpart i Spørger, sker der derfor skattemæssigt en afståelse af aktiver. Fortjeneste ved afståelsen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af fortjeneste (eller tab) på de enkelte aktiver.

Ved opgørelsen af salgssummen for anparterne skal der tages hensyn til, at kommanditisten ved at overdrage anparten også overdrager en ideel anpart af Spørgers gæld. Beløb som kommanditisten bliver frigjort for at skulle betale ved at overdrage anparten, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved overdragelsen, jf. SKM2002.219.VLR og SKM2013.549.ØLR .

Gæld, der går ud over det beløb, som kommanditisten hæfter for med sin anpart, skal også medregnes. Det skyldes, at kommanditistens afskrivningsgrundlag opgøres som anskaffelsessummen for den ideelle anpart af Spørgers afskrivningsberettigede aktiver, herunder gæld, der ligger ud over, hvad kommanditisten hæfter for. Se SKM2012.646.BR .

Som det fremgår, af SKM2013.549.ØLR , skal salgssummen for kommanditanparterne opgøres som den kontante salgssum tillagt kursværdien af aktivets gældsposter, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 1.

Det ovennævnte fremgår af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.3.3.5 , Afståelse af kommanditanparter, samt de nævnte domme.

Det tilføjes, at hvis sælger i forbindelse med overdragelsen af anparterne påtager sig en gældsforpligtelse over for køber, vil kursværdien heraf efter SKATs opfattelse skulle modregnes i vederlaget for anparterne.

Når afståelsessummen (salgssummen) for kommanditistens ideelle anpart i alle Spørgers aktiver er opgjort, skal summen fordeles på aktiverne efter de regler, der gælder for de enkelte aktiver, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2. Sælger og køber skal i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under ét og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig, kvote, betalingsrettighed eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver.

Både den samlede kontantomregnede salgssum og den fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse.

SKAT finder derfor, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal tages udgangspunkt i ejendommens markedsværdi på overdragelsesdagen svarende til 32.190.300 kr., ikke kan besvares bekræftende, idet udgangspunktet er det vederlag, der ydes i forbindelse med overdragelsen.

Det tilføjes, at hvis de sælgende kommanditister som samlet gruppe har bestemmende indflydelse på det købende komplementarselskab, som de ejer, vil der kunne være tale om, at de som følge af bestemmelsen i afskrivningslovens § 21, stk. 5, er afskåret fra at fradrage tab."

Den Juridiske Vejledning 2014-2 afsnit C.C.3.3.5

Ved opgørelsen af salgssummen for anparterne skal der tages hensyn til, at kommanditisten ved at overdrage anparten også overdrager en ideel anpart af Spørgers gæld. Beløb som kommanditisten bliver frigjort for at skulle betale ved at overdrage anparten, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved overdragelsen, SKM2013.549.ØLR , LSRM 1981, 70 og skd. 69.266.VLD.

Gæld, der går ud over det beløb, som kommanditisten hæfter for med sin anpart, skal også medregnes. Det skyldes, at kommanditistens afskrivningsgrundlag opgøres som anskaffelsessummen for den ideelle anpart af Spørgers afskrivningsberettigede aktiver, herunder gæld, der ligger ud over, hvad kommanditisten hæfter for. Se SKM2012.646.BR .

Om gæld, der er optaget på non-recourse vilkår (skyldneren hæfter kun med aktivet, og der kan ikke gøres et personligt ansvar gældende over for skyldneren), se SKM2013.549.ØLR .

Når afståelsessummen (salgssummen) for kommanditistens ideelle anpart i alle Spørgers aktiver er opgjort, skal summen fordeles på aktiverne efter de regler, der gælder for de enkelte aktiver.

Overdragelse af en anpart kan ske på alle tidspunkter i Spørgers regnskabsperiode.

Ved overdragelse i løbet af regnskabsperioden, kan køberen af anparten ikke medregne andel i driftsresultat, der vedrører tiden forud for overtagelsesdagen i sin indkomstopgørelse. Dette beløb skal sælgeren af anparten medregne i sin indkomstopgørelse.

Hvis det i forbindelse med overdragelsen er aftalt, at køberen skal overtage den del af driftsresultatet, der vedrører tiden forud for overtagelsesdagen, indgår dette beløb ved opgørelse af overdragelsesprisen. Se SKM2002.668.VLR og LSMR 1979, 26 i afgørelsesskemaet.

Kommanditistens afskrivningsgrundlag ved køb af anparter i løbet af Spørgers regnskabsår opgøres på grundlag af det foregående års regnskabstal med regulering for budgetterede regnskabstal for perioden indtil købstidspunktet. Se også SKM2002.668.VLR og i afsnit C.C.3.1.7.4 .

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den skattemæssige afståelses-/anskaffelsessum er korrekt opgjort i det vedlagte eksempel.

Begrundelse

Som det fremgår af SKM2014.494.SR opgøres den skattemæssige salgssum for anparter som en ideel andel Spørgers aktiver, under hensyn til at der også overdrages en ideel andel af Spørgers gæld, samt beløb ud over hæftelsen, som kommanditisten frigøres for ved salget.

Salgssummen for anparterne skal fordeles på aktiverne efter de regler, der gælder for de enkelte aktiver, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2. Sælger og køber skal foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen.

Den medsendte opgørelse vedrørende salg af anparterne viser en salgssum på xx kr. pr. anpart. Af fordelingen ses, at der alene er tale om overdragelse af fast ejendom. Salgssummen svarer således til, at ejendommen overdrages for den værdi, der er angivet i optionsaftalen, og det er derfor SKATs opfattelse, at det er den værdi, som ejendommen skal indgå med i fordelingen af salgssummen på de enkelte dele.

Den kontante afståelsessum er herefter beregnet til yy kr. pr. anpart.

Det er herefter SKATs opfattelse, at opgørelsesmetoden kan lægges til grund, ved opgørelsen af den skattemæssige afståelsessum.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Ja.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal anvendes en anden opgørelsesmetode såfremt anparten bliver tvangssolgt jf. selskabets vedtægter ctr. et salg i fri handel.

Lovgrundlag, Forarbejder, Praksis

Som spørgsmål 1.

Begrundelse

Opgørelsen af salgs- og anskaffelsessum sker efter samme principper uanset om der er tale om tvangssalg eller salg i fri handel.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Ja.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at det er uden betydning for valg af opgørelsesmetode, hvis der foreligger en endnu ikke udnyttet købsoption på ejendommen.

Begrundelse

Det er efter SKATs uden betydning for opgørelsesmetoden om der foreligger en ikke udnyttet købsoption for ejendommen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med Ja.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at der frit kan aftales en kontantpris for brugte anparter, når der handles mellem 2 kommanditister i samme kommanditselskab - uden at de vil blive betragtet som nærtstående parter/parter uden konkret modstående interesser med den konsekvens, at SKAT kan korrigere den aftalte kontantpris, hvis SKAT antager at den er "åbenbart forkert".

Lovgrundlag

Ligningsloven § 2

Skattepligtige,

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3. der er koncernforbundet med en juridisk person,

4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

(...)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 6.

Såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Afgørelsen er bindende for både sælger og køber.

Forarbejder

I bemærkningerne til forslaget til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, (Folketingstidende 1999-2000 , tillæg A, side 2281, jf. side 2274) står der blandt andet:

"Hvor parterne har konkret modstående interesser, kan parterne forvente, at den skatteansættende myndighed lægger den af parterne aftalte overdragelsessum samt fordeling af de overdragne skatterelevante aktiver til grund."

Praksis

SKM2006.241.VLR

Dommen drejede sig om, hvorvidt overdragelse af en fast ejendom skete mellem parter uden konkret modstående interesser og om overdragelsessummen derfor kunne forhøjes.

Det fremgår af landsrettens begrundelse at det må lægges til grund som ubestridt, at der ved aftalen om sagsøgerens salg af ejendommen til Ejendomsinteressentskabet H6 ikke var en sådan koncernforbundethed mellem parterne, at transaktionen var omfattet af reglerne i ligningslovens § 2.

Det lægges efter det oplyste til grund, at der var pligt til at drive hotelvirksomhed på ejendommen, og at denne i længere tid havde givet utilfredsstillende resultater. H1 ApS havde ved sit køb pr. 1. april 1999 af ejendommen betalt 1.450.000 kr. for den. Denne pris var fastsat efter, at en ejendomsmægler havde fastsat kontantprisen til 1,5 mio. kr. Salgsprisen på 1,6 mio. kr. ved videreoverdragelsen i 2001 var fastsat med udgangspunkt i samme vurdering. Ved salget fremkom således en fortjeneste på 150.000 kr. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at det i betragtning af pligten til hoteldrift ikke på tidspunktet for salget for A har fremstået som en påregnelig mulighed, at ejendommen som genopført med betydelig større fordel ville kunne udstykkes og sælges som hotellejligheder, således som G1 ApS gjorde det efter den 10. januar 2001 med henblik herpå at have købt ejendommen af ejendomsinteressentskabet for i alt 4,6 mio. kr. Det må lægges til grund, at A havde en forretningsmæssig interesse i samarbejdet med de øvrige deltagere i interessentskabet, herunder i forbindelse med driften af ejendommen. Endelig er der efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at A har haft nogen interesse i, at ejendommen blev solgt til en for lav pris.

Over for de anførte omstændigheder findes det efter en samlet vurdering ikke ved det forhold, at A gennem sine selskaber deltog med 5/12 i det købende interessentskab, ved det oplyste om det forretningsmæssige samarbejde mellem A, B og C og om disses muligheder for skattemæssigt at kunne anvende fremførbare underskud ved en senere realiseret ejendomsavance eller på anden måde tilstrækkeligt godtgjort, at der - selv med den betydelige forskel mellem den offentlige vurdering pr. 1. januar 2001 på 4,1 mio. kr. og det aftalte vederlag - er handlet mellem parter uden konkret modstående interesser, eller at der i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte det aftalte vederlag i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, jf. herved motivudtalelserne til denne bestemmelse.

Begrundelse

Det fremgår af SKM2006.241.VLR , at der kan ske korrektion af handelsprisen på en ejendom, hvis køber og sælger ikke har konkret modstående interesser.

Det er således ikke alene i tilfælde, hvor der er interessesammenfald, at der kan ske korrektion af en aftalt overdragelsespris, men også i de tilfælde, hvor der ikke er en konkret modstående interesse mellem aftaleparterne.

Ved overdragelse af kommanditandele mellem kommanditisterne er der efter SKATs opfattelse ikke tale om parter med konkret modstående interesser.

Det er oplyst, at formålet med overdragelsen er, at de investorer, der forventer at komme til at bære tabet ved salget af ejendommen også bliver ejer af kommanditandelene. Da formålet således er omfordeling af værdier, og hvor det derfor må lægges til grund, at både sælger og køber har en interesse i en høj overdragelsespris, er der derfor konkret ikke modstående interesser vedrørende værdiansættelsen af anparternes værdi.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med Nej

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at en handelspris svarende til intervallet kurs 50 til kurs 75 af Spørgers indre værdi ikke vil blive antaget som "åbenbart forkert".

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven § 24

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

Forarbejder

(...)

Spørgeren skal i anmodningen om et bindende ligningssvar give alle de oplysninger af betydning for svaret, der står til spørgerens rådighed. Skønnes det, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der er tilstrækkeligt oplyst.

En anmodning kan i øvrigt afvises, hvis spørgsmålet er af mere vidtrækkende betydning, spørgsmålet angår et betydeligt beløb, spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

(...)

Spørgeren har som udgangspunkt ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende den disposition, der ønskes et bindende svar om. Det har primært sammenhæng med, at spørgeren normalt har - eller bør have - et bedre kendskab til dispositionen end forvaltningen.

Forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst. Og forvaltningen har i øvrigt ansvaret for retsanvendelsen ved spørgsmålets besvarelse.

Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan derfor anmode spørgeren om at belyse spørgsmålet nærmere, herunder om at dokumentere et forhold ved fremlæggelse af en vareprøve, og fastsætte en rimelig frist herfor. En sådan frist bør som udgangspunkt ikke være på under 14 dage.

I det omfang told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan besvares, skal told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, afvise at give et bindende svar.

Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

Praksis

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.3.9

(...)

Afvisning som følge af utilstrækkelige oplysninger

En anmodning om bindende svar kan afvises, hvis sagen er mangelfuldt oplyst, og spørgeren trods opfordring til at oplyse sagen bedre, undlader dette. Se SFL § 24, stk. 1. Efter omstændighederne kan svaret begrænses til den del af spørgsmålet, der måtte være tilstrækkelig oplyst.

Eksempel (mangelfulde oplysninger om husbåds stationære karakter)

Spørgeren var gentagne gange uden resultat blevet afæsket oplysninger om en husbåds stationære karakter, hvilket var afgørende for momspligten. Anmodningen om bindende svar blev derfor afvist, jf. SFL § 24, stk. 1. Se SKM2013.345.SR .

Eksempel (manglende dokumentation for beslutning om ekspropriation)

Der skete afvisning, fordi spørgerne havde undladt at indsende dokumentation for kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation. Se SKM2007.181.SR og SKM2007.188.SR .

Eksempel (mangelfuld oplysning om splitleasing)

Der skete afvisning, fordi spørgeren trods flere opfordringer ikke havde indsendt de nødvendige faktiske oplysninger til brug for besvarelsen. Se SKM2013.213.SR .

Forbehold som alternativ til afvisning

Alternativt kan der svares med forbehold for manglende oplysninger. Svar med forbehold bør kun anvendes rent undtagelsesvist og forudsætter, at alle muligheder for at få sagen yderligere oplyst, er udtømt. Dernæst forudsætter svar med forbehold, at forbeholdet er formuleret klart og entydigt, samt at det skønnes at have afgørende betydning for spørgeren at få svar med forbehold frem for en afvisning.

Eksempel (svar med forbehold angående befordringsfradrag og avancebeskatning)

Der blev svaret med forbehold/betingelser i et tilfælde, hvor spørgsmålene vedrørte befordringsfradrag ved flytning og avancebeskatning af en lejlighed anvendt til arbejdsmæssige formål. Se SKM2009.659.SR .

Afvisning som følge af usikre omstændigheder i øvrigt

Der kan endvidere afvises i særlige tilfælde, nemlig hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Se SFL § 24, stk. 2.

Eksempel (usikkerhed om vilkår for lån)

Angående et spørgsmål om fradragsret for renteudgifter blev det lagt til grund, at der bestod en ikke ubetydelig usikkerhed om lånets rentebærende karakter, hvorfor der skete afvisning, jf. SFL § 24, stk. 2. Se SKM2013.327.SR .

Eksempel (afvisning som følge af usikkerhed om ekspropriationsvilje)

Der manglede tilstrækkelige oplysninger om ekspropriationsvilje angående en ejendom i Tyskland, der var frivilligt overdraget, hvorfor der skete afvisning med henvisning til SFL § 24, stk. 2. Se SKM2013.220.SR .

(...)

Eksempel (tidspres)

Det fremgår også af lovforarbejderne, at afvisning kan komme på tale, hvis spørgsmålet er af så hastende karakter, at det ikke er muligt at besvare det inden for spørgerens tidsramme.

Eksempel (sammenhæng med spørgerens øvrige forhold)

Afvisning kan komme på tale, hvis spørgsmålet ikke kan besvares løsrevet fra spørgerens øvrige forhold.

Eksempel (spørgsmål af teoretisk karakter)

Afvisningsmuligheden kan efter lovforarbejderne anvendes på spørgsmål af teoretisk karakter samt på spørgsmål, der forudsætter så alternative svar, at det får rådgivningskarakter. Se SKM2011.641.LSR , hvor Landsskatteretten afviste, selv om Skatterådet i 1. instans havde besvaret spørgsmålet.

Eksempel (usikkerhed om indhold af civilretlig aftale)

Anmodning om bindende svar om avance ved salg af landbrugsejendom blev afvist, da der var usikkerhed om aftaletidspunktet. Se SKM2009.556.SR .

Eksempel (usikkerhed om grundlaget for næringsbeskatning)

Anmodningen om bindende svar om avance ved salg af parcelhus blev afvist, fordi de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold var så usikre, at det ikke var muligt at vurdere, om der var grundlag for næringsbeskatning. Se SKM2011.53.BR .

(...)

Eksempel (der blev ikke spurgt til en skattemæssig virkning)

Kompetencen til at give bindende svar forudsætter, at der spørges til en skattemæssig virkning af en disposition. denne betingelse var ikke opfyldt for så vidt angår et spørgsmål om, hvorvidt en disposition er forretningsmæssigt begrundet. Se SKM2013.327.SR."

(...)"

SKM2011.641.LSR

Landsskatteretten ændrede Skatterådets bindende svar på et spørgsmål vedrørende principperne for opgørelsen af anskaffelsessummen for anparter, således at spørgsmålet afvistes.

Landskatteretten begrundede afvisningen således:

"Af skatteforvaltningslovens § 21 fremgår, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Ifølge § 24, stk. 1, skal en anmodning om bindende svar være skriftlig og indeholde alle de oplysninger, der står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 24, stk. 2 bl.a., at "afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter".

Uanset at Skatterådet har besvaret klagerens spørgsmål i 1. instans, finder Landsskatteretten ikke, at dette afskærer retten fra som rekursmyndighed at prøve om betingelserne for at besvare anmodningen har været til stede, herunder om et spørgsmål i stedet burde have været afvist i henhold til skatteforvaltningslovens § 24. Der henvises herved til Folketingets Ombudsmands udtalelse af 11. maj 2009 offentliggjort i FOB 2009-14-1.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder at det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke vil indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet er tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kan besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter jf. bl.a. formuleringen "efter hvilke principper", ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken er præcis eller fyldestgørende. Der er således alene fastsat et omtrentligt tidspunkt for dispositionen, og der er for Skatterådet ikke fremlagt kontraktudkast e.l." (Dissens).

SKM2009.556.SR

Skatterådet afviste i henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, en anmodning om bindende svar, da der var betydelig usikkerhed om sagens faktiske forhold.

Begrundelse

Handelsprisen på anparten afhænger, jf. svaret på spørgsmål 1 af, hvad der konkret overdrages i forbindelse med salg af anparten og om sælger bliver frigjort for gæld.

Værdiansættelsen er således en konkret vurdering, og SKAT indstiller derfor at spørgsmålet afvises, idet der ikke er tilstrækkelige med oplysninger til at besvare spørgsmålet med den fornødne sikkerhed.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kan tiltræde SKATs indstillinger til spørgsmålene 1-4 med det forbehold, at den gæld, der overdrages sammen med ejendommen, overdrages til kursværdien af gælden på overdragelsestidspunktet.

Den skattemæssige afståelsessum efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 4 og afskrivningsloven § 45, stk. 1 opgøres i så fald til kontant vederlag tillagt kursværdien af overdragen gæld.

Det fremgår ikke af oplysningerne i sagen, om der sker gældseftergivelse eller nedskrivning af gælden fra 1. prioritetshaveren i forbindelse med overdragelsen. Det fremgår heller ikke, om der allerede er sket gældseftergivelse eller nedskrivning af gælden til 1. prioritetshaveren inden overdragelsen.

1. prioritetsgælden er uden personlig hæftelse, men med pant i ejendommen. Hvis der ikke sker eller er sket nedskrivning af gælden, vil den i denne situation have en kursværdi svarende til ejendommens værdi.

Der skal i så fald opgøres skattemæssig avance (gevinst eller tab) efter kursgevinstlovens regler ved afståelse af denne gæld til den anførte kursværdi, der indgår i avanceopgørelsen vedr. ejendommens afståelse.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse til spørgsmål 5.