Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - skat - negativt privatforbrug - gaver fra sønner

Sagen drejede sig om en skatteyder, der i 2011 ubestridt havde haft et negativt privatforbrug. Som følge heraf havde skattemyndighederne forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst for 2011 skønsmæssigt.Skatteyderen gjorde under sagens behandling ved domstolene gældende, at det negative privatforbrug var finansieret af gaver fra skatteyderens sønner. Subsidiært gjorde skatteyderen gældende, at sagen skulle hjemvises til SKAT til fornyet behandling, da det udøvede skøn hvilede på et forkert grundlag og medførte et åbenbart urimeligt resultat. Til støtte for den subsidiære påstand var det blandt andet gjort gældende, at skatteyderens privatforbrug var lavere end skønnet af SKAT.Retten fandt det ikke dokumenteret, at skatteyderen havde modtaget gaver fra sine sønner. Retten lagde vægt på, at skatteyderens og skatteyderens søns forklaringer herom i retten ikke var bestyrket af objektiv konstaterbar dokumentation i form af eksempelvis kontoudskrifter. Skattemyndighederne havde derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens skattepligtige indkomst. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at den foretagne skønsmæssige forhøjelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et klart forkert grundlag.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Kristina Skovbo Hauerslev

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse af sagsøgeren, As, indkomst for indkomståret 2011.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As personlige indkomst for 2011 nedsættes med 225.817,00 kr., subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen er anlagt den 6. november 2013.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, men indeholder dog en gengivelse af de forklaringer, der er afgivet under sagen.

Forklaringer

A har forklaret, at hun er 66 år, og at hun ikke har været på arbejdsmarkedet siden 1993-1994. Hun har siden dette tidspunkt modtaget offentlige ydelser. I tiden efter 1993-94 har hun passet huset og forsøgt at klare alt det praktiske for familien. På grund af hendes sygdom KOL kan hun imidlertid ikke klare de praktiske ting i samme tempo som tidligere. Hun har fysiske begrænsninger som følge af sygdommen. Hun er gift med BA, men han bor ikke i huset. Han har i flere år haft adresse i Rumænien.

Hun er blevet forsørget af sønnerne. De modtog på et tidspunkt en arv fra hendes mor, og pengene blev placeret i en bankboks ved F1-Bank. Hun havde adgang til bankboksen, og hun tog deraf, når hun havde brug for penge. BA blev pensionist i 2010, og i 2011 var BA hjemme i Danmark på grund af sygdom. Hun kan ikke huske, hvornår han flyttede til Rumænien, og det er bedre at spørge ham herom. BA har hjerteflimmer, og han har urinsyregigt i hele kroppen. BA er fortsat i Danmark. Hun har ikke været ude at rejse i mange år, og hun har en bil, som hun har svært ved at undvære. Hun bruger bilen i det daglige.

Hun har udelukkende haft den bankkonto, som er forevist ved bilag B. Hun har betalt alle udgifter via posthuset med penge, som hun fik af sønnerne. Pengene var en gave til hende fra sønnerne. Hun mener, at hun fik 47.000 kr. i 2011 fra en efterlønsordning. Hun ved ikke, hvorfor det ikke fremgår af hendes økonomiske oplysninger. Hun må have fået det pr. check. Hun har fået et årligt beløb af sønnerne, som de må forære hende i gave i henhold til lovgivningen. Når hun havde brug for penge, tog hun penge fra bankboksen. Hun er ikke bekendt med den beløbsmæssige grænse herfor, men det må være omkring 50.000 kr. Hun fik det fra hver af sønnerne. Hendes mand hjælper hende også med økonomien. Han modtager pension.

BA har forklaret som vidne, at han var i Danmark i 2011. Han har siden 1992 haft registreret adresse i Rumænien. Han er ikke kommet tilbage til Danmark endnu, men han har været i Danmark siden 2011. Han har et dårligt hjerte, som skulle være "ordnet" i 2011. Det er ikke ordnet endnu. Han blev opereret i 2006-2007. Han har hjerteflimmer.

I 2011 levede han af sin pension. Han fik dansk pension, og han betalte dansk skat. Han boede sammen med A i 2011. A levede af det, som hun kunne få af ham. Han fik et efterlønsbeløb tilbage. Det drejer sig om 48.000, og han fik udbetalt en livsforsikring på omkring 70.000 kr. Sønnerne har også sørget for A med den arv, som de modtog fra mormoren. Sønnen CA lejede en bankboks i F1-Bank, hvor han opbevarede 2.500.000 kr. Der blev ikke ført regnskab over, hvor meget hun tog. Hun måtte tage det, som hun kunne få som gave. Det drejede sig om 50.000 kr. fra hver af sønnerne.

Han er folkepensionist, og han har ikke haft erhvervsmæssige aktiviteter ved siden af pensionen. De har ikke været ude at rejse i mange år, da A er syg. Han er ikke i Rumænien, da han venter på operation. Han har ikke overblik over sin selvangivelse.

CA har forklaret som vidne, at han er søn af A. Han og broren arvede en del penge fra deres mormor for nogle år siden. Han fik omkring 1.300.000 kr. Han har brugt pengene på fornøjelser og på at hjælpe moren. Han lagde pengene i en bankboks, og hun tog derfra, når hun manglede penge til at betale udgifter. Det var nok et beløb mellem 10.000 - 20.000 kr. ad gangen. Årligt var det omkring 50.000 kr. Han har ikke lavet regnskab herover, men han har talt med moren herom. Hun ringede, hvis hun manglede noget, og hun havde selv en nøgle til bankboksen. Han havde i alt to bokse. Hun havde fuldmagt til at hente pengene. Han opsagde bankboksen ved F1-Bank i 2013. Han havde ikke længere brug for den.

Parternes synspunkter

A har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 2. september 2014, hvoraf følgende anbringender fremgår:

"...

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at

der ikke er grundlag for den skete forhøjelse af sagsøgers personlige indkomst, idet sagsøger ikke har, og ikke har haft mulighed for, at oppebære nogen "sort" indkomst. Det henstår i øvrigt i det uvisse, hvilken indkomst der i øvrigt skulle være tale om, og der henvises i den forbindelse til, at sagsøger er født i 1948 og således er 65 år, og at der ikke fra SKATs side er fremlagt nogen dokumentation, redegørelse eller andet, der kan sandsynliggøre/dokumentere, at sagsøger skulle have oppebåret ikke-angivet/sort indtægt på 225.000,00 kr.

Deroverfor står, at såvel sagsøger som sagsøgers børn og ægtefælle samstemmende har forklaret overfor myndighederne, at sagsøgers to sønner har ydet sagsøger gaver, til opretholdelse af sagsøgers livsførelse, ligesom sagsøgers ægtefælle har underholdt sagsøger.

Dette skal sammenholdes med sagsøgers to børns økonomi, der i høj grad har levnet mulighed for ydelse af disse løbende gaver, under hensyntagen til den betydelige arv, som børnene modtog fra deres mormor.

Der kan i den forbindelse henvises til, at arven er udbetalt kontant, og ikke efterfølgende er indbetalt på konti, hvorfor der ikke foreligger noget transaktionsspor, hvilket der dog ej heller er noget lovkrav om.

Sagen adskiller sig således i meget væsentlig omfang fra de typiske sager af denne karakter, hvor der påstås, at livsførelsen er opretholdt ved lån, gaver, gevinster mv., idet der i sagsøgers familie, ubestrideligt, har været kontant likviditet til rådighed til at yde de gaver, der har muliggjort sagsøgers livsførelse.

Dertil kommer, at det beregnede privatforbrug faktuelt er forkert, under hensyntagen til, at sagsøger ikke har afholdt omkostninger i den størrelsesorden, der er anført/skønnet af SKAT.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at

sagen, såfremt der ikke gives medhold i den principale påstand, bør hjemvises til fornyet behandling, idet SKATs skøn hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt/forkert resultat.

Dette begrundes med, at der ikke i den skønsmæssige opgørelse over det negative privatforbrug, er taget højde for den gensidige forsørgelsespligt og det forhold, at sagsøgers ægtefælle har medvirket til sagsøgers forsørgelse.

Det anførte kilometerantal på 20.000 kr. i 2011 for sagsøgers Citroen er ligeledes faktuelt forkert, ligesom det skønsmæssigt ansatte forbrug på godt kr. 6.400,00 om måneden, langt overstiger de omkostninger, som sagsøger har afholdt til opretholdelse af sin livsførelse.

Såfremt et omkostningsniveau i dette omfang skulle lægges til grund, ville det i realiteten medføre, at samtlige landets pensionister, efterlønsmodtagere og SU-modtagere nødvendigvis må have oppebåret sorte indkomster, da disse persongrupper alle har et mindre rådighedsbeløb til sådanne omkostninger end kr. 6.400,00 kr. månedligt.

Der kan i den forbindelse henvises til, at sagsøger netop er overgået til folkepension, og i den forbindelse netto vil få udbetalt kr. 5.318,00.

SKAT overser således, at standardbudgettet relaterer sig til en standard/normalindtægt, og ikke har nogen relevans i relation til særlige lavtlønsgrupper, som sagsøger tilhører og har tilhørt tilbage i 2011.

..."

Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 3. september 2014, hvoraf følgende anbringender fremgår:

"...

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2011.

Når sagsøgerens privatforbrug er negativt, kan SKAT udøve et skøn over den skattepligtige indkomst, jf. eksempelvis SKM2002.70.HR .

Dette skøn kan alene tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2011.209.HR .

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at det udøvede skøn er tilsidesætteligt. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

1. Sagsøgerens privatforbrug

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at det negative privatforbrug er finansieret af hverken gaver fra sagsøgerens sønner eller tilskud fra sagsøgerens ægtefælle.

For så vidt angår de angivelige gaver fra sagsøgerens sønner, foreligger der ikke anden dokumentation herfor, end den af sagsøgeren som bilag 3 fremlagte erklæring, hvori sagsøgerens søn, CA, på vegne af ham selv og sagsøgerens anden søn, DA, erklærer, at de begge siden 2007 én gang årligt har overført et skattefrit gavebeløb til sagsøgeren.

Når der som her er tale om påståede gaver ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, jf. eksempelvis SKM2004.156.ØLR . Som minimum må der fremlægges dokumentation for transaktionerne, hvilket ikke er sket.

Det forhold at sagsøgerens sønner efter det oplyste er i besiddelse af betydelige kontante midler dokumenterer ikke, at sagsøgerens negative privatforbrug i 2011 er dækket af gaver fra sønnerne. Det er i øvrigt udokumenteret, at sagsøgerens sønner som følge af en kontant udbetalt arv i 2007 stadig skulle have midler hidrørende herfra i 2011.

Vedrørende det af sagsøgeren anførte, hvorefter sagsøgerens ægtefælle skulle have underholdt sagsøgeren, bemærkes det, at sagsøgerens ægtefælle har været bosiddende i Rumænien siden 1992. Det er udokumenteret, at sagsøgeren har modtaget økonomiske tilskud fra sin ægtefælle, hvilket også har formodningen imod sig, når der henses til, at sagsøgeren og sagsøgerens ægtefælle ikke har været samlevende i næsten 20 år.

Videre bemærkes det, at sagsøgerens ægtefælle i henhold til sin årsopgørelse for 2011 (bilag C) har haft en personlig indkomst på kr. 155.578 i det pågældende år. Sammenholdt med, at sagsøgerens ægtefælle i samme år har betalt kr. 26.566 i skat og har forøget sit indestående i pengeinstitutter ned kr. 39.805, jf. R 75-kontrol- og udsøgningsblanket for sagsøgerens ægtefælle for 2011 (bilag D), har sagsøgerens ægtefælle i 2011 haft et privatforbrug på kr. 89.242. Sagsøgerens ægtefælles privatforbrug levner således ikke plads til at dække (dele af) sagsøgerens negative privatforbrug.

Allerede fordi at sagsøgerens selvangivelse for 2011 udviser et negativt privatforbrug, er SKAT berettiget til at udøve et skøn over sagsøgerens skattepligtige indkomst. Det påhviler således ikke SKAT at føre bevis for, hvorfra sagsøgerens skattepligtige indkomst måtte stamme.

Det er derfor uden betydning for sagen, at der ikke har været noget cashflow på sagsøgerens konti, og at der ikke er konstateret nogen erhvervsaktivitet eller konstateret noget udført arbejde.

2. Det af SKAT udøvede skøn

Det af SKAT udøvede skøn er beregnet ud fra gennemsnitsoplysninger om forbrug indhentet fra henholdsvis Forbrugerstyrelsen, Boligejernes Videncenter og FDM, hvilket er en i praksis anerkendt fremgangsmåde ved udøvelse af skøn.

Skønnet er endvidere lempeligt, da der i skønnet alene indgår udgifter til én bil, selv om sagsøgeren dokumenterbart er ejer af to biler.

Det forhold, at der måtte kunne påvises enkelte unøjagtigheder i skønnet, fører ikke til, at skønnet af den grund kan tilsidesættes, jf. eksempelvis SKM2012.666.BR og SKM2011.156.VLR . Sagsøgerens indsigelse om, at sagsøgerens bil kun har kørt 8.000 kilometer i 2011, og ikke som af SKAT skønnet 20.000 kilometer, medfører således ikke, at der er sådanne fejl i grundlaget for det udøvede skøn, eller at skønnet er udøvet med et så åbenbart urimeligt resultat til følge, at det kan tilsidesættes.

SKATs fastsættelse af sagsøgerens skønnede husholdningsbudget er sket med udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for 2001. Sagsøgeren gør i stævningen gældende, at et forbrug på kr. 6.400 månedligt overstiger de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt til opretholdelse af sin livsførelse. Hertil bemærkes, at det korrekte beløb er kr. 6.250 månedligt (75.000/12). Yderligere bemærkes det, at Forbrugerstyrelsens standardbudget er baseret på normalpriser og normalforbrug. Det påhviler sagsøgeren at bevise, at hun har haft et forbrugsmønster, der adskiller sig fra den gennemsnitlige danskers, jf. eksempelvis SKM2008.406.BR og SKM2007.528.ØLR . Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt under sagen, at A i 2011 har haft et negativt privatforbrug.

Der foreligger ikke kontoudskrifter, lånedokumenter eller anden lignende objektivt konstaterbar dokumentation for, at A i 2011 har modtaget penge i kontante gaver fra sønnerne. På den baggrund finder retten det ikke godtgjort, uanset de afgivne forklaringer, at gaverne er tilgået A i 2011. Retten finder det endvidere ikke godtgjort, at A på anden vis har modtaget kontantbeløb eller bidrag til sit underhold i øvrigt, der har betydning ved vurderingen af opgørelsen af privatforbruget.

Skattemyndighederne findes herefter at have været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As skattepligtige indkomst.

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer om As levevis, finder retten det ikke godtgjort, at den foretagne skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst er åbenbart urimelig eller hviler på et klart forkert grundlag.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 30.597 kr. Beløbet omfatter 30.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokatbistand og 597 kr. inkl. moms til materialesamling. Retten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 30.597 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet skal forrentes efter rentelovens § 8 a.