Dokumentets metadata

Moms - fradrag - fakturakrav - dokumentation - EU-handel

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til et momsfradrag for en række udgifter til varekøb. Herudover handlede sagen om, hvorvidt sagsøgeren havde foretaget momsfritagne varesalg til udlandet i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, og om sagsøgeren havde dokumenteret, at indsætninger på sagsøgerens konto ikke vedrørte momspligtige leverancer i medfør af momslovens § 4, stk. 1.Retten fandt for så vidt angik fradrag for moms vedrørende udgifter til varekøb, at de i sagen fremlagte købsfakturaer ikke kunne danne grundlag for fradrag i medfør af momslovens 37, stk. 1, da fakturaerne var udstedt til et andet selskab, hvorfor fakturakravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, nr. 4, ikke var opfyldt. At sagsøgeren i de pågældende fakturaer figurerede under rubrikken "forhandlernavn", fandt retten ikke var en afgørende omstændighed, der kunne medføre et andet resultat.Vedrørende et varesalg til andre EU-lande fandt retten, at betingelserne for momsfritagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldte, idet de i sagen fremlagte fakturaer ikke opfyldte kravene i momsbekendtgørelsens §§ 40, stk. 1, og 41, stk. 1, ligesom sagsøgeren ikke havde foretaget listeindberetninger, jf. momslovens § 54, stk. 1, og momsbekendtgørelsens § 72.Retten fandt endvidere, at sagsøgeren, der havde ansvaret for, at bogføringen var mangelfuld, ikke havde dokumenteret, at indsættelser på sagsøgerens konto ikke hidrørte fra momspligtige leverancer i medfør af momslovens § 4, stk. 1.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

H1 ApS
(advokat Andreas Karoff)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Kirsten-Marie Fog Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Henrik Gjørup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøger, H1 ApS, har nedlagt endelig påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 ApS' fradragsberettigede købsmoms for perioden 10. august 2010 til 31. december 2011 forhøjes med 93.762,51 kr., og at salgsmomsen for samme periode nedsættes med 65.274,39 kr., således at H1 ApS' momstilsvar for perioden 10. august 2010 til 31. december 2011 reduceres med 159.036,90 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt endelig påstand om frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at H1 ApS' fradragsberettigede indgående afgift for perioden 12. august 2010 til 31. december 2011 forhøjes med 17.534,55 kr.

Sagens baggrund og oplysninger

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet dog den afgivne forklaring er gengivet neden for.

Sagen er anlagt den 9. december 2013.

Landsskatteretten har truffet afgørelse den 10. september 2013.

Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 ApS er berettiget til et momsfradrag (købsmoms) på 93.762,51 kr. for en række udgifter til varekøb hos G1 A/S i medfør af momslovens § 37, stk. 1. Afgørende herfor er, om H1 ApS har bevist, at selskabet har foretaget et momsbelagt varekøb.

Herudover omhandler sagen, hvorvidt H1 ApS' salgsmoms for perioden 12. august 2010 til 31. december 2011 skal nedsættes med 65.274,39 kr. Afgørende herfor er dels, om H1 ApS har bevist, at et momsbeløb på 33.084,39 kr. vedrører momsfritaget varesalg til andre EU-lande, jf. herved momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, dels, om H1 ApS har bevist, at indsættelser på H1 ApS' konto på 160.950 kr., svarende til et momsbeløb på kr. 32.190 kr., ikke vedrører momspligtige leverancer i medfør af momslovens § 4, stk. 1.

Den reduktion af momstilsvar, som H1 ApS har krævet, kan herefter opgøres således:

Skatteministeriet har under sagen erklæret sig enig i den talmæssige opgørelse af reduktionskravet.

Forklaring

A har under hovedforhandlingen den 30. januar 2015 som partsrepræsentant forklaret, at han er direktør i H1 ApS.

Om købsmomsen har han forklaret, at H2 ApS tidligere drev den virksomhed, som H1 ApS overtog, da dette selskab blev stiftet. H1 ApS blev stiftet af hans ægtefælle, fordi banken pressede H2 ApS. Han havde personligt kautioneret for H2 ApS. Virksomheden blev således solgt over i H1 ApS, hvilket i august 2010 blev drøftet med bl.a. advokat Karoff, til hvem han indbetalte advokatdepositum på 20.000 kr., jf. posteringsoversigt, bilag V. Han foretog selv det praktiske vedrørende selve stiftelsen af H1 ApS. H2 ApS solgte ting til stilladser med G1 A/S som leverandør. H1 ApS har altid betalt aconto til G1 på grundlag af flere fakturaer, og når der var penge i kassen. H2 ApS har kun solgt online, herunder varerne fra G1. Der er ingen butik eller showroom. G1 sælger kun til tømmerhandler m.v. Internetdomænet ejes af hans ægtefælle personligt.

Efter dets stiftelse har H1 ApS betalt for vareindkøb hos G1.

Foreholdt kontoudtog fra G1, bilag 2, har A forklaret, at primosaldoen på 206.277,31 kr. blev overtaget af H1 ApS fra H2 ApS. H1 ApS kører den samme konto hos G1 i dag.

Foreholdt fakturaer fra G1, bilag 7, har A forklaret, at han ikke tænkte over, at H2 ApS ikke var juridisk identisk med H1 ApS. Adressen ...1, er hans tidligere privatadresse. H1 ApS fik kontor på ...2, hvor H2 ApS oprindeligt havde et noget mindre lejemål, hvilket ikke fremgik af dette selskabs registreringsdata. H1 ApS rykkede ind i lejemålet, da selskabet blev stiftet.

Der var ikke mange aktiviteter i H2 ApS efter stiftelsen af H1 ApS. Der var måske lidt salg, men ikke via H2 ApS. Der blev oprettet et nyt internetdomæne til brug for H1 ApS. I dag ledes internetsøgninger på H2 ApS videre til H1 ApS.

I oktober 2010 ændrede han H2 ApS' navn under indtryk af den forestående konkurs. I 2013 har han indgået en personlig, frivillig akkordordning med banken om gælden i selskabet.

Om salgsmomsen har A forklaret, at H1 ApS har haft det opgjorte varesalg i EUR, jf. H1 ApS' kontokort, bilag J, side 2. Salget til udlandet var en lille del af forretningen og ingen succes. Han satte sig egentlig ikke ind i reglerne om momsfrit salg til andre lande, men han vidste, at det udenlandske firmanavn skulle fremgå. Han vidste ikke, at man også skulle indsætte VAT-nummeret, men G2 i Polen indsatte det selv. H1 ApS solgte ikke noget til privatkunder i udlandet; der var kun tale om grossist-salg. Varerne blev sendt med G3. G4 Ltd. sendte dog deres egen vognmand for at afhente varerne.

Foreholdt posteringsoversigt, bilag 24, har A forklaret, at han har fået aconto-kørepengebeløb af selskabet, som han satte ind igen på selskabets konto, da der ikke var penge i kassen. Man kan måske kalde det et lån, men det er så betalt tilbage. Beløbet på 90.000 kr. den 8. april 2011 vedrørte udbetalingen til hans ægtefælle BA's hus, som selskabet midlertidigt finansierede. Beløbet blev betalt til sælgeren, KO. Beløbet på 35.000 kr. den 12. august 2011 blev indbetalt af BA til selskabet, da der var pengenød. Han ved ikke, om der oprindeligt var tale om en acontoudbetaling til hende. Beløbet på 3.750 kr. den 20. december 2011 blev tilbageført, idet beløbet til e-handelsfonden ved en fejl vistnok først blev overført til H1 ApS' anden bankkonto. Beløbet på 23.500 kr., benævnt "Modregning udlæg", jf. bilag 6, er indbetalt af ham personligt. Han husker ikke baggrunden for betalingen.

Parternes synspunkter

H1 ApS har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:

"...

Anbring[end]er:

Vedrørende "e. Anden indsætning, der ikke kan specificeres" (bilag H s. 4):

Vedrørende salgsfakturaerne gøres det gældende:

Vedrørende købsfakturaerne gøres det gældende:

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:

"...

1. Købsmoms

1.1 Momsbeløb på kr. 17.534,55

Skatteministeriets anerkender, at sagsøgeren med fakturaer nr. 163389-163438 i bilag 11 og fakturaerne i bilag 12-20, som alle udstedt til "H2 ApS v/H1 ApS", har dokumenteret momsbelagte indkøb i videre omfang, end hvad der hidtil er godkendt af SKAT og Landsskatteretten. Der er således grundlag for at anerkende en forhøjelse af sagsøgerens fradragsberettigede købsmoms for perioden 12. august 2010 til 31. december 2011 på i alt kr. 3.112,95 + kr. 14.421,60 = kr. 17.534,55. I overensstemmelse hermed er Skatteministeriets påstand ændret.

1.2 Momsbeløb på kr. 76.227,96

Det gøres gældende, at sagsøgerens fradragsberettigede købsmoms for perioden 10. august 2010 til 31. december 2011 ikke skal forhøjes med kr. 76.227,96, idet der ikke foreligger et dokumenteret grundlag for yderligere at forhøje sagsøgerens købsmoms for varekøb hos G1 A/S i den i sagen omhandlede periode.

For så vidt angår fakturaerne nr. 163072-163336 og fakturaer nr. 163479-163513 med et momsbeløb på i alt kr. 1.437,30 gøres det gældende, at fakturaerne ikke kan danne baggrund for et yderligere fradrag, som krævet i sagsøgerens påstand, eftersom der allerede i Landsskatterettens kendelse er givet fradrag for den indgående afgift af disse fakturaer i medfør af momslovens § 37, stk. 1.

For så vidt angår de resterende fakturaer med et momsbeløb på kr. 74.790,66 gøres det gældende, at disse fakturaer ikke kan danne grundlag for en forhøjelse af sagsøgerens indgående afgift i medfør af momslovens § 37, stk. 1, idet de pågældende fakturaer er udstedt til en anden juridisk enhed end sagsøgeren, og således er sagsøgerens indgående afgift uvedkommende. Fakturaerne er ikke udstedt til sagsøgeren, og det er heller ikke sagsøgerens adresse, der fremgår af de pågældende fakturaer. Hertil kommer, at sagsøgeren selv har oplyst, at H1 ApS beskæftiger sig med et helt andet forretningsområde, nemlig udvikling og eksport af specialbeslag og specialværktøjer i forbindelse med montering af terrasser.

Fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 40, jf. § 58, er således ikke opfyldt, hvorfor sagsøgeren ikke er berettiget fradrag for den indgående afgift for varekøb, der fremgår af disse fakturaer, jf. tillige EU-Domstolens dom i sag C-438/09 Boguslaw Juliusz Dankowski, præmis 38.

Den omstændighed, at sagsøgerens navn i de pågældende fakturaer figurerer under forhandlernavn ("H2 ApS v/ H1 ApS"), kan ikke medføre, at fakturaerne kan anses for udstedt til sagsøgeren.

2. Salgsmoms

2.1 Varesalg til andre EU-lande

Det gøres gældende, at betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for momsfritagelse for så vidt angår varesalg til EU-lande på kr. 232.624,88, ikke er opfyldt, og at sagsøgerens varesalg på kr. 232.624,88 således er momspligtig omsætning. Sagsøgerens salgsmoms kan således ikke nedsættes med et beløb på kr. [33.084,39].

Sagsøgeren har hverken fremlagt dokumentation for udførsel af varer til andre EU-lande, ligesom sagsøgeren ikke har foretaget listeindberetninger til VIES, jf. bilag W, hvoraf fremgår, at sagsøgeren aldrig har foretaget indberetninger til VIES, jf. SKM2008.717.HR , som nævnt ovenfor.

Derudover er der ikke foretaget nogen form for påtegning på de i bilag 5 fremlagte fakturaer, om at leverancerne er momsfritagede. Derudover er købernes momsregistreringsnumre ikke anført på fakturaerne til Holland, England og Frankrig. Endvidere mangler der helt dokumentation i form af fakturaer for varesalg på kr. 13.044,06, hvoraf salgsmomsen udgør kr. 3.261.

2.2 (...)

2.3 Andre indsætninger

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at indsætninger på sagsøgerens konto på i alt kr. [160.950] ikke hidrører fra momspligtige leverancer, hvorfor sagsøgerens salgsmoms ikke kan nedsættes med momsbeløbet heraf, der udgør kr. [32.190].

Såfremt størrelsen af afgiftstilsvaret ikke kan opgøres på baggrund af den afgiftspligtiges regnskaber, kan afgiftstilsvaret fastsættes skønsmæssigt af SKAT, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Som redegjort for i SKATs udtalelse af 10. januar 2013 til Landskatteretten (bilag H) måtte SKAT ved en gennemgang af sagsøgerens regnskabsmateriale konstatere, at der ikke var foretaget en løbende bogføring, hvor bogføringskonti kunne afstemmes med sagsøgerens bankkonto og grundbilag. På denne baggrund fastsatte SKAT sagsøgerens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Dette skøn kan kun tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2013.79.BR , som er stadfæstet af Østre Landsret i SKM2013.556.ØLR .

Sagsøgeren har herefter bevisbyrden for, at skønnet skal tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

SKATs skøn er foretaget på baggrund af konkrete, konstaterede indsætninger på sagsøgerens bankkonto i F1-Bank, og er dermed velunderbygget. Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at indsætninger af kr. [160.950] på sagsøgerens konto, svarende til en salgsmoms på kr. [32.190], ikke angår momspligtige leverancer.

Overførslen af kr. 23.500 til H1 ApS's konto med posteringsteksten "Modregning udlæg" fra A, som sagsøgeren har fremlagt som bilag 6, ses ikke at have relevans for spørgsmålet om, hvorvidt indsætninger af kr. [160.950] på sagsøgerens konto ikke udgør momspligtige leverancer.

..."

Parterne har under hovedforhandlingen uddybet disse synspunkter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhøjelse af købsmoms (varekøb hos G1 A/S):

De omtvistede fakturaer for perioden 12. august 2010 til 13. december 2010 er udstedt til "H2 ApS", der blev erklæret konkurs ved dekret af 21. december 2010. Fakturaerne angiver H2 ApS' adresse som ...1, der efter A's forklaring er hans tidligere privatadresse.

Retten kan på denne baggrund tiltræde Skatteministeriets synspunkt, hvorefter de nævnte fakturaer ikke kan danne grundlag for yderligere fradrag for H1 ApS, som efter bevisførelsen ikke med sikkerhed kan anses at have været det selskab, G1 A/S reelt har udstedt fakturaerne til, jf. herved den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, nr. 4, og § 58. Det forhold, at der i en fakturarubrik benævnt "forhandlernavn" tillige er anført "wwwH2.dk v/H1 ApS", er ikke i sig selv en afgørende omstændighed, der kan medføre andet resultat.

Nedsættelse af salgsmoms (varesalg i EU):

A's forklaring om udførsel af varer til andre EU-lande er ikke nærmere underbygget. Retten kan endvidere lægge til grund, at ingen af de omtvistede fem fakturaer til fulde opfylder kravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 40, stk. 1, eller er påtegnet om momsfritagelse, jf. bekendtgørelsens § 41, stk. 2. H1 ApS har endvidere ubestridt ikke foretaget listeindberetninger, jf. momslovens § 54, stk. 1, og momsbekendtgørelsens § 72.

På denne baggrund har H1 ApS ikke skabt tilstrækkelig sikkerhed for, at et momsbeløb på 33.084,39 kr. vedrører varesalg til andre EU-lande, der er afgiftsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Nedsættelse af salgsmoms (andre indsættelser):

H1 ApS' momstilsvar er fastsat skønsmæssigt på baggrund af mangelfuld bogføring, og den skønsmæssige fastsættelse har taget udgangspunkt i posteringsoversigten for H1 ApS' bankkonto. A's ganske korte forklaring om visse af indsættelserne er kun til dels underbygget ved nogle af de posteringsbilag, der er fremlagt som bilag 24. H1 ApS, der har ansvaret for den mangelfulde bogføring, har herefter ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at de omtvistede indsættelser på i alt 160.950 kr. ikke vedrører momspligtige leverancer, og at den skønsmæssige fastsættelse således er mangelfuld.

Sammenfatning og sagsomkostninger

Efter det anførte skal Skatteministeriets påstand tages til følge. Da Skatteministeriet således i det hele har vundet den omtvistede del af sagen, skal H1 ApS betale sagsomkostninger, der fastsættes under hensyntagen til sagens karakter, økonomiske værdi og omfang som anført neden for. Beløbet modsvarer udgift til advokatbistand og er inkl. moms, idet Skatteministeriet har oplyst ikke at være momsregistreret.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes mod at anerkende, at H1 ApS' fradragsberettigede indgående merværdiafgift for perioden 12. august 2010 til 31. december 2011 forhøjes med 17.534,55 kr.

Inden 14 dage skal H1 ApS til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 37.500 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.