Dokumentets metadata

Kæremål - kumulation - samlet behandling af to sager - afvisning

I en kæresag for Højesteret, hvor landsretten i den indkærede afgørelse havde skrevet, at Skatteministeriets anmodning om kumulation blev taget til følge, nåede Højesteret frem til, at landsretten havde truffet afgørelse om samlet behandling af to sager i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, hvilket ikke kunne indbringes for Højesteret, jf. § 254, stk. 1, 2. pkt.Højesteret afviste derfor kæresagen.

Parter

A/S H1
(advokat Hans Severin Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Søgaard, Poul Dahl Jensen og Jens Peter Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 10. afdeling den 3. september 2014.

Påstande

Kærende, A/S H1, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriets anmodning om kumulation ikke tages til følge.

Indkærede, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Sagsfremstilling

Skatteministeriet indbragte ved stævning af 23. august 2013 en kendelse afsagt af Landsskatteretten, hvorved A/S H1 fik medhold i, at banken kunne fradrage lønomkostninger på 780.000 kr. for indkomståret 2002. Byretten henviste ved kendelse af 31. oktober 2013 sagen til behandling ved Østre Landsret.

Skatteministeriet indbragte ved stævning af 28. januar 2014 en kendelse afsagt af Landsskatteretten, hvorved G1 A/S fik medhold i, at banken kunne fradrage lønomkostninger på henholdsvis 1.210.061 kr. og 820.308 kr. for indkomstårene 2009 og 2010.

Ved brev af 19. februar 2014 oplyste Skatteministeriet Østre Landsret om, at man havde indbragt sagen vedrørende G1 A/S for byretten, og at der var anmodet om, at sagen skulle henvises til Østre Landsret, idet sagen vedrørte samme juridiske problemstilling, som sagen mod A/S H1. Skatteministeriet oplyste endvidere, at man ved byretten subsidiært havde gjort gældende, at sagerne skulle kumuleres ved Østre Landsret efter retsplejelovens § 250, stk. 1. I brev af 22. maj 2014 gjorde Skatteministeriet gældende, at kumulation skulle ske efter retsplejelovens § 250, stk. 2.

Advokat Hans Severin Hansen, der repræsenterer begge banker, protesterede mod kumulation af sagerne, da det faktiske forløb i sagerne ikke var identisk, og da sagen mod G1 A/S endnu ikke var fuldt belyst, idet Skatteministeriet havde fremsat 11 opfordringer i stævningen. Derudover havde advokaten anmodet om, at sagen mod G1 A/S blev stillet i bero ved byretten for at afvente udfaldet af sagen mod A/S H1.

Byretten henviste ved kendelse af 30. juni 2014 sagen mod G1 A/S til behandling ved Østre Landsret.

Østre Landsret besluttede den 3. september 2014 at behandle sagerne samlet. Af retsbogen fremgår bl.a. følgende:

"...

Dommeren bemærker, at sag nr. B-1971-14, Skatteministeriet mod G1 A/S, som også er repræsenteret af advokat Hans Severin Hansen, er indkommet i Østre Landsret den 2. juli 2014.

Dommeren bemærkede efter en samlet vurdering, herunder at sagerne vil kunne behandles under den berammede hovedforhandling den 12. og 13. marts 2015, at væsentlige procesøkonomiske hensyn taler for, at sagerne (B-3434-13 og B-1971-14) behandles samlet, hvorfor

b e s t e m m e s:

Skatteministeriets anmodning om kumulation tages til følge.

..."

Anbringender

A/S H1 har anført bl.a., at kravene i de to sager er uden indbyrdes sammenhæng. Betingelserne for kumulation er ikke opfyldt. Det er en nødvendig forudsætning for at kunne kumulere de to sager, at kravene har sammenhæng. De to krav baserer sig på faktuelt forskellige grundlag, det er ikke tilstrækkeligt, at de to sager vedrører samme principielle juridiske problemstilling. Procesøkonomiske hensyn taler klart imod kumulation. Bankerne er dybt involverede i forberedelsen af sagerne, da hele det faktuelle grundlag skal tilvejebringes af bankene selv. Det relevante retsmiddel er biintervention, hvilket Skatteministeriet dog ikke har anledning til at bruge, da Skatteministeriet er part i begge sager.

Skatteministeriet har anført bl.a., at de indkærede sager helt overordnet vedrører den samme principielle juridiske problemstilling. Betingelserne for kumulation er opfyldt, da dette er mest hensigtsmæssigt, og da der ikke længere er et krav om faktuel sammenhæng. Den omstændighed, at der er tale om to forskellige parter og i princippet to af hinanden uafhængige skattekrav, kan ikke føre til, at sagerne ikke kan kumuleres. Kravene i begge sager støttes grundlæggende på det samme synspunkt om, at der ikke er fradragsret for lønudgifter, når disse er anvendt i forbindelse med opkøb af andre virksomheder og forsøg herpå.

Højesterets begrundelse og resultat

Da Østre Landsrets beslutning af 3. september 2014 må anses for truffet i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, 1. pkt. er der ingen kæreadgang, jf. § 254, stk. 1, 2. pkt. Kæresagen afvises derfor.

T h i b e s t e m m e s

Denne kæresag afvises.