Dokumentets metadata

Ekstraordinær genoptagelse – moms og skat – særlige omstændigheder – administratorsvigt - reaktionsfrist

Sagen vedrørte spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2005 og af hans momstilsvar for årene 2004-2006.Retten fandt det indledningsvis ikke godtgjort, at skatteyderens henvendelser til SKAT, forud for hans anmodning om genoptagelse af 4. maj 2010, kunne betragtes som en genoptagelsesanmodning, hvorfor skatteyderens anmodning af 4. maj 2010 var fremsat efter fristen for ordinær genoptagelse.I relation til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fandt retten ikke, at der kunne ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, ligesom retten ikke fandt det godtgjort, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(Advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anne Larsson)

Afsagt af byretsdommer

Lene Holm Trøst

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 7. marts 2014, vedrører, om sagsøgeren er berettiget til at få genoptaget sin skatteansættelse for 2005 og sine afgiftsansættelser for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006.

Sagsøgeren, A, har påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at A er berettiget til helt eller delvist at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomståret 2005, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgeren har endvidere påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at A er berettiget til helt eller delvist at få genoptaget sine afgiftsansættelser for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde kendelser i sagen den 10. december 2013.

Af kendelsen vedrørende skatteansættelsen for 2005 fremgår bl.a. følgende:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Sagens oplysninger

Klageren har for indkomståret 2005 selvangivet et overskud af virksomhed/ udlejningsejendomme på 33.473 kr. Der er ikke selvangivet anden kapitalindkomst.

Klageren ejede i indkomståret 2005 ejerlejlighederne ...1, hvor benyttelsen var forretning.

Endvidere ejede klageren ejendommen ...2, som klageren i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne (SVUR) erhvervede den 1. maj 1999. Benyttelsen var forretning. Klageren solgte i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne ejendommen den 21. september 2005.

Derudover ejede klageren ejendommen ...3, som klageren i henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne erhvervede den 15. december 2001. Benyttelsen var ligeledes forretning. Klageren solgte ejendommen ved skøde af 14. juni 2005 med overtagelsesdag den 1. juli 2005. Klageren købte ligeledes den 14. juni 2005 med overtagelsesdag den 1. juli 2005 ejendommen ...4, af køberen af ejendommen ...3. Ejendommen ...4 er en blandet beboelse- og forretningsejendom.

Det er endvidere oplyst, at klageren siden 1996 har ejet 1/9 af en butiksejendom i G7. Det selvangivne overskud af virksomhed på 33.473 kr. vedrører denne ejendom. Det ses ikke af salgs- og vurderingsoplysningerne, at klageren er ejer af denne ejendom.

Det var klagerens daværende ejendomsadministrator G9 v/MB, der forestod salgene af ejendommene ...2 og ...4, og der medvirkede efter det oplyste ikke advokat ved salgene. Klageren skrev under på henholdsvis købsaftaler og skøder.

Årsopgørelsen for indkomståret 2005 blev udskrevet den 24. juli 2006.

SKAT gennemgik efterfølgende den indsendte selvangivelse og fremsendte den 12. december 2007 et forslag til ændret skatteansættelse, hvori SKAT foreslog følgende ændringer:

Der blev ikke efter udsendelsen af forslaget til afgørelse fremsendt regnskaber, dokumentation eller lignende.

SKAT fremsendte herefter den 17. januar 2008 en afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse, og der blev udskrevet en ny årsopgørelse den 4. februar 2008. Afgørelsen blev ikke påklaget til hverken skatteankenævnet eller Landsskatteretten.

Det er i forbindelse med sagen om genoptagelse oplyst, at årsagen til, at klageren ikke fremkom med indsigelser og dokumentation m.v., var, at hans ejendomsadministrator ikke ville udlevere hans bilag vedrørende de omhandlede ejendomme.

Efter det oplyste har klageren været ansat i en af MB ejet virksomhed fra 2004 til 31. maj 2008, hvor han sagde sit job op som følge af uoverensstemmelser med MB. Uoverensstemmelserne var efter det oplyste begyndt primo 2008.

Klagerens arbejde bestod efter det oplyste i at udføre viceværts- og vedligeholdelsesopgaver på en række ejendomme, som G9 v/MB administrerede, herunder klagerens egne ejendomme.

Der er fremlagt kopi af brev af 6. maj 2008 fra klageren til G9 v/ MB, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

"...

Efter telefonisk at have forsøgt at få udleveret bilagene vedrørende mine ejendomme uden resultat, gøres dette hermed skriftligt.

Det drejer sig om årene 2003 til og med 2008.

Jeg forventer at høre fra dem om hvornår jeg kan hente dem.

..."

I henhold til mail af 30. september 2008 anmodede klagerens revisor en person fra klagerens tidligere arbejdsplads om følgende:

"...

Jeg har lige talt med A som godt kunne tænke sig alle sine papirer, som i har hos jer.

Tror du, at det er muligt du kan komme fordi os med dem?

..."

I mail af 1. oktober 2008 svarede denne person følgende:

"...

Det vil jeg gerne, men A er nødt til at aftale det med MB før jeg kan tage papirer med fra kontoret. Jeg skal nok spørge MB i dag, om det er ok.

..."

Af brev af 3. oktober 2008 fra et advokatfirma til G9 v/MB fremgår følgende:

"...

Jeg henvender mig til Dem på vegne min klient A, ...5, i anledning af at De har nægtet at udlevere min klients bilag vedrørende ejendommene beliggende ...1, ...6, ...2 og ...7.

Da der således er tale om en ganske ubegrundet og uberettiget tilbageholdelse af min klients bilag, skal jeg herved meddele dem, at såfremt De ikke udleverer samtlige bilag fra perioden 2003 til 2008, eller træffer aftale om udlevering af selvsamme bilag inden tirsdag d. 7. oktober 2008 kl. 12.00, vil jeg anmode om fogedrettens bistand til at få materialet udleveret.

Omkostningerne herved vil det blive pålagt Dem at betale.

Jeg forbeholder mig endvidere retten til at gøre et erstatningskrav gældende, såfremt min klient bliver pålagt tvangsbøder af SKAT som følge af manglende regnskaber, idet min klient ikke har adgang til sine bilag.

..."

I brev af 6. oktober 2008 til advokatfirmaet anførte MB følgende:

"...

Jeg har modtaget Deres skrivelse af 3. oktober 2008 og er mildest talt noget forbløffet over Deres udfald.

Vi har på intet tidspunkt nægtet noget som helst i relation til Deres klient og jeg må forlange at De trækker Deres anklager tilbage samt fremkommer med en uforbeholden undskyldning for Deres opførsel.

Såfremt vi har materiale på kontoret tilhørende Deres klient er De velkommen til at afhente det her.

Men jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at vi da på intet tidspunkt kan gøres ansvarlig for at Deres klient har problemer med SKAT.... det burde selv De kunne indse. SKAT er en offentligt tilgængelig instans som enhver borger i Danmark har adgang til.

Jeg skal derfor oplyse Dem om, at eventuelt herværende materiale kan afhentes efter forudgående aftale her på kontoret.

..."

I henhold til brev af 20. januar 2009 fra advokatfirmaet havde klageren fået udleveret sine bilag på dette tidspunkt.

Klageren har således oplyst, at bilagsmaterialet blev udleveret til ham i december 2008.

Der er fremlagt kopi af brev af 3. december 2009 fra klagerens revisor til klageren, hvoraf det blandt andet fremgår vedrørende 2005, at klageren skal finde "bilagene fra MB gerne for hele året, men især 1. april - 31. december".

Ved brev af 4. maj 2010 anmodede klagerens revisor SKAT om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2005 med henblik på blandt andet at få ændret opgørelsen af ejendomsavance. Repræsentanten sendte sammen med anmodningen om ekstraordinær genoptagelse selvangivelse for indkomståret 2005, opgørelse af resultat af virksomheder, opgørelse af virksomhedsordning, regnskab for G7, og regnskab for ejendommene v/A. Der er i anmodningen ikke henvist til eventuelle tidligere henvendelser eller anmodninger.

Klagerens revisor har således blandt andet opgjort overskud af virksomhed til 902.618 kr. i modsætning til SKAT, som havde opgjort overskud af virksomhed til 1.129.834 kr. Årsagen til denne difference skyldtes i henhold til revisors opgørelse blandt andet, at klageren havde haft indtægter og udgifter vedrørende vicevært og aviskørsel, som SKAT ikke havde medtaget, samt fællesudgifter, som dækkede over edb-udgifter, revisor- og advokathonorar samt sekretariatsbistand m.v. Derudover opgjorde revisoren blandt andet skattepligtig avance ved salg af ...2 og ...4 til i alt 1.136.339 kr., hvor tab ved salg af ejendom i 2003 på -882.454 kr. var fratrukket. SKAT havde opgjort avancerne til i alt 2.341.243 kr. og havde ikke fratrukket tab ved salg af ejendom i 2003.

Det fremgår af salgs- og vurderingsoplysningerne, at klageren den 20. december 1996 erhvervede ejendommen ...8, med en ejerandel på 20 %. Ejendommen benyttedes til forretning. I henhold til salgs- og vurderingsoplysningerne solgte klageren og de øvrige medejere ejendommen den 23. april 2003.

I henhold til brev af 23. april 2003 fra Byretten til kommunen blev ejendommen ...8, som blandt andre klageren havde været ejer af, solgt på auktion. Det fremgår ligeledes af brev af 23. april 2003 fra et advokatfirma til kommunen, at ejendommen blev solgt på tvangsauktion.

Klageren har ikke i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for indkomståret 2003 oplyst SKAT om, at han har haft et tab ved salg af ejendom, ligesom der ikke har været indsendt regnskab for ejendommen ...8.

I afgørelse af 5. oktober 2010 traf SKAT afgørelse om nægtelse af at imødekomme anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005.

Der er i forbindelse med sagsbehandlingen ved Landsskatteretten fremlagt en administrationsaftale af 7. juli 2004 indgået mellem klageren og G9 v/MB vedrørende ejendommene ...2, ...3 og ...1. Det fremgår af administrationsaftalen, at G9 skulle administrere de nævnte ejendomme.

Det fremgår blandt andet af aftalens punkt 3, at arbejdet omfattede betaling af de med ejendommens drift forbundne omkostninger, således at faste udgifter skulle betales uden videre, og alle vedligeholdelsesudgifter skulle drøftes med ejer. Disse udgifter skulle betales efter attestation fra udlejer/ejer. Af aftalens punkt 4 fremgår det videre, at arbejdet omfattede bogføring af ejers driftsudgifter og indtægter, og af aftalens punkt 7, at arbejdet omfattede aflevering af klargjort og afstemt regnskabsmateriale til ejers revisor. Efter det oplyste blev administrationsaftalen opsagt samme dag, som klageren sagde sit job op i maj 2008.

Repræsentanten har oplyst, at klageren og dennes revisor løbende var i dialog med SKAT vedrørende genoptagelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2005. Til støtte herfor har repræsentanten fremlagt kopi af brev af 2. juli 2008 om afdragsordning med SKAT. Det fremgår blandt andet heraf, at klageren havde en restskat for indkomståret 2005 på 1.882.292 kr.

Der er endvidere fremlagt kopi af to telefonnotater af henholdsvis 19. januar 2010 og 17. marts 2010 vedrørende klageren. Der er tale om opringninger fra en medarbejder fra SKAT til klagerens revisor. Det er klagerens revisor, der har udarbejdet telefonbeskederne. Af telefonbeskeden fra 19. januar 2010 fremgår blandt andet følgende:

"...

Ringer ca. 10/2 for at høre hvor langt vi er. Han siger 2005 er forældet. Men måske en chance for ekstraordinær genoptagelse pga. problemer med administrator og en væsentlig afvigelse i de ber. avancer.

..."

Følgende fremgår af telefonbeskeden fra 17. marts 2010 vedrørende 2005:

"...

Nævnte at der måske var en ejd. avance vedr. G8 (...8) til modregning i 05. Han sagde, at jeg skulle ringe til SKAT, om der var mulighed for modregningsadgang vedr. dette. (Men mente der nok var fradrag)

..."

Klagerens revisor har efterfølgende på baggrund af spørgsmål i mødereferatet til mødet afholdt mellem klageren, klagerens repræsentant og en medarbejder fra Landsskatteretten blandt andet forklaret følgende:

"...

A har ved adskillige lejligheder haft kontakt til SKAT - både i inddrivelsen, men også i Ligningsafdelingen - om de manglende selvangivelser, hvor han har fortalt om sine problemer, og hvad han har gjort for at få disse løst. Det er selvfølgelig svært at dokumentere hvad der er sagt på de forskellige møder, men jeg er sikker på, at der hos SKAT ligger en mængde mødereferater, som kan dokumentere dette.

(...)

Afslutningsvis kan jeg tilføje, at stort set alle de oplysninger vi har brugt omkring de forskellige handler der skete i 2005 er fremskaffet fra 3. mand. Der var ingen oplysninger i de materialer vi fik udleveret fra MB via As advokat.

..."

Skatteankenævnets afgørelse

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006.

Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at henholdsvis klagerens og revisorens eventuelle henvendelser til SKAT frem til maj 2010 ikke kan betragtes som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005, som SKAT skulle behandle, og at der først pr. 4. maj 2010 kan anses at foreligge en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005. Der er herved henset til, at det ikke er godtgjort, at der blev anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005 før ved brev af 4. maj 2010, og at det først ved brev af 4. maj 2010 blev fremlagt en ny selvangivelse for indkomståret 2005, opgørelse af resultat af virksomheder, regnskab for G7, og regnskab for ejendommene v/A. Der kan i øvrigt henvises til TfS2000.388Ø.

Anmodningen om genoptagelse blev dermed fremsat efter den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, som er fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

En anmodning om genoptagelse, der er indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, kan imødekommes i tilfælde, der opfylder en af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, udtømmende opregnede 8 betingelser.

Klageren opfylder ikke nogen af de i § 27, stk. 1, nr. 1-7, nævnte betingelser for genoptagelse. Retten bemærker herved, at bestemmelsen i 27, stk. 1, nr. 5, alene finder anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på SKATs initiativ i retning af forhøjelse, jf. også Landsskatterettens kendelse af 3. maj 2002, offentliggjort som SKM2002.371.LSR . Nærværende sag drejer sig om en anmodning om nedsættelse af skatteansættelsen på den skattepligtiges initiativ, hvorfor bestemmelsen i 27, stk. 1, nr. 5, ikke kan finde anvendelse.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives ekstraordinær genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen er en opsamlingsbestemmelse i forhold til lovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Den anvendes i situationer, hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Skatteforvaltningslovens § 27 er en videreførelse af § 35 i den tidligere skattestyrelseslov.

Følgende fremgår blandt andet af forarbejderne til bestemmelsen i den dagældende § 35, stk. 1, nr. 8, i skattestyrelsesloven:

"...

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. (..)

Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. (...) Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. (...)

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen (...) Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. (...).

..."

Bestemmelsens anvendelsesområde er således meget snævert.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, 5. pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Det er efter en samlet vurdering rettens opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der er herved henset til, at det ikke anses for godtgjort, at klagerens skatteansættelser var urigtige som følge af svig fra tredjemand. Det bemærkes herved, at klageren ikke havde anmeldt ejendomsadministratoren for svig. I øvrigt er det skatteyders ansvar, at der er selvangivet korrekt.

Retten har endvidere henset til, at der er tale om skønsmæssige ansættelser, hvorfor klageren må have været klar over, at der skulle tilvejebringes dokumentation m.v. på tidpunktet for modtagelsen af agterskrivelsen i 2007, hvilket understøttes af, at han efter det oplyste kontaktede ejendomsadministratoren på tidspunktet for agterskrivelsen for at få denne til at indsende dokumentation til SKAT. Klageren burde have fulgt op på dette. Det anses endvidere ikke for godtgjort, at det var umuligt for klageren at fremskaffe dokumentation til brug for sin skatteansættelse i forbindelse med SKATs agterskrivelse i december 2007. Der er herved henset til, at det er oplyst, at det materiale, som administratoren var i besiddelse af, ikke kunne bruges, hvorfor klageren og revisoren måtte rekonstruere materialet blandt andet på baggrund af kontoudtog fra Nordea. Dette kunne således have været gjort på et langt tidligere tidspunkt. Klageren kunne således på samme grundlag som anmodningen om genoptagelse have gjort indsigelse mod agterskrivelsen eller have påklaget afgørelsen, hvilket han undlod.

Retten finder det endvidere ikke godtgjort, at SKAT har tilsidesat sin vejledningsforpligtelse overfor klageren eller dennes revisor. I øvrigt har klageren oplyst, at SKAT havde rådet ham til at antage en rådgiver, ligesom det fremgår af revisorens telefonnotater og -beskeder, at en medarbejder fra SKAT i 2010 har oplyst, at 2005 ville være forældet, men at der kunne være mulighed for ekstraordinær genoptagelse.

Det forhold, at en korrektion har en ikke ubetydelig størrelse, kan i øvrigt ikke i sig selv medføre, at der skal ske genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 8.

Det er desuden rettens opfattelse, at fristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var udløbet på tidspunktet for anmodningen om genoptagelse den 4. maj 2010, idet klageren allerede på tidspunktet for agterskrivelsen i december 2007 har været bekendt med, at skatteansættelsen, der var foretaget på baggrund af et skøn som følge af manglende regnskaber, ikke var korrekt, ligesom klageren på dette tidspunkt var bekendt med, at han havde haft et tab ved salg af ejendom i 2003, og at klageren blandt andet også i henhold til administrationsaftalen var bekendt med afholdte vedligeholdelsesudgifter, idet de skulle betales efter ejers attestation.

Af de ovenfor anførte grunde er det ligeledes rettens opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt. Der er således ikke grundlag for at bortse fra 6-måneders-fristen i stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnet afgørelse.

..."

Fra Landsskatterettens kendelse vedrørende afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006, er alene medtaget supplerende sagsoplysninger i forhold til kendelsen vedrørende skatteansættelsen samt selve afgørelsen. Heraf følger:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Sagens oplysninger

...

Der er fremlagt kopi af brev af 3. december 2009 fra klagerens revisor til klageren, hvoraf det blandt andet fremgår vedrørende 2005, at klageren skal finde "bilagene fra MB gerne for hele året, men især 1. april - 31. december". Endvidere fremgår det vedrørende 2006, at klageren skal finde "bilagene fra MB for 1. januar - 30. september. (de er sikkert nummereret fra bilagsnr. 1 til 270)".

...

Ligeledes ved brev af 4. maj 2010 til SKAT fremsendte klagerens revisor efterangivelser af momstilsvar for årene 2005 og 2006. Det fremgår af brevet, at der nu var udarbejdet årsregnskaber for de to år, og at revisoren i den forbindelse havde konstateret væsentlige ændringer til de angivne beløb. Derudover vedlagde revisoren momsefterangivelsen for 2004. Den skulle tidligere have været indsendt, men revisoren kunne ikke se, at den var registreret.

I brev af 21. juni 2010 anmodede klagerens revisor om genoptagelse af momsefterangivelserne for 2004, 2005 og 2006 indsendt den 4. maj 2010. Det fremgår af brevet, at den tidligere ejendomsadministrator ifølge administrationsaftalen skulle varetage al administration omkring klagerens ejendomme lige fra udlejning, kontakt med lejere, postgang, bogholderi, herunder momsangivelser, låneomlægninger, bankbetalinger m.v. I forbindelse med udarbejdelsen af regnskaberne for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 kunne det hurtigt konstateres, at ejendomsadministratoren ikke havde udført en omhyggelig bogføring, og at de løbende momsangivelser ikke udviste de korrekte tal.

...

Der er endvidere fremlagt kopi af to telefonbeskeder af henholdsvis 19. januar 2010 og 17. marts 2010 vedrørende klageren. Der er tale om telefonbeskeder fra opringninger fra en medarbejder fra SKAT til klagerens revisor. Det er klagerens revisor, der har udarbejdet telefonbeskederne. Af beskeden fra 19. januar 2010 fremgår blandt andet følgende:

"...

Ringer ca. 10/2 for at høre hvor langt vi er. Han siger 2005 er forældet.

Men måske en chance for ekstraordinær genoptagelse pga. problemer med administrator og en væsentlig afvigelse i de ber. avancer.

Momsen næste gang skal rettidig angives og betales. Ellers vil de hurtigere lukke for CVR.nr.

..."

...

SKATs afgørelse

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006.

I henhold til momslovens § 57, stk. 3, lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, er angivelsesfristen for virksomheder, for hvilke afgiftsperioden er kvartalet, 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb. For april kvartal skal virksomhedernes angivelse dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at henholdsvis klagerens og revisorens eventuelle henvendelser til SKAT frem til maj 2010 ikke kan betragtes som en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvar for perioden fra 1. januar 2004 til 31. december 2006, som SKAT skulle behandle, og at der først pr. 4. maj 2010 kan anses at foreligge en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvar for den omhandlede periode. Der er herved henset til, at det ikke er godtgjort, at der blev anmodet om genoptagelse før ved brev af 4. maj 2010, og at det først ved brev af 4. maj 2010 blev fremsendt efterangivelser af momstilsvar.

Angivelsesfristen for 4. kvartal af 2006, som var det sidste kvartal i den omhandlede periode, udløb den 10. februar 2007, hvorfor skatteforvaltningslovens § 31 ikke kan finde anvendelse for nogen del af perioden, da anmodningen om genoptagelse blev fremsat 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan et afgiftstilsvar ændres uanset fristerne i § 31, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, kan told- og skatteforvaltningen uanset fristerne i § 31 efter anmodning fra den afgiftspligtige give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at en ændring af afgiftstilsvaret kun kan foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Det fremgår af § 32, stk. 2, 4. pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er parallel til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og finder alene anvendelse i forbindelse med ændringer af afgiftstilsvar, der foretages på told- og skatteforvaltningens initiativ. Bestemmelsen er således ikke anvendelig i nærværende sag.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, er en videreførsel af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4. I forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4, henvises der til bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, som i dag er at finde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. "Særlige omstændigheder" i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, skal således fortolkes i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Dette fremgår således også af Byrettens dom i SKM2008.48.BR .

Det er efter en samlet vurdering rettens opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Der er herved henset til, at det ikke anses for godtgjort, at klagerens afgiftstilsvar for den omhandlede periode var urigtigt opgjort som følge af svig fra tredjemand. Det bemærkes herved, at klageren ikke havde anmeldt ejendomsadministratoren for svig.

Retten finder det endvidere ikke for godtgjort, at det indenfor 3-års-fristen i skatteforvaltningslovens § 31 var umuligt for klageren at fremskaffe dokumentation til brug for regnskaberne og opgørelsen af afgiftstilsvar. Der er herved henset til, at det er oplyst, at det materiale, som administratoren var i besiddelse af, ikke kunne bruges, hvorfor klageren og revisoren måtte rekonstruere materialet blandt andet på baggrund af kontoudtog fra Nordea. Dette kunne således have været gjort på et langt tidligere tidspunkt.

Retten finder det i øvrigt ikke for godtgjort, at SKAT har tilsidesat sin vejledningsforpligtelse overfor klageren eller dennes revisor. I øvrigt har klageren oplyst, at SKAT havde rådet ham til at antage en rådgiver.

Det forhold, at en korrektion har en ikke ubetydelig størrelse, kan i øvrigt ikke i sig selv medføre, at der skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

..."

Forklaringer

Der har under sagen været afgivet forklaringer af A og vidnerne, NE, LT og NJ.

A har forklaret, at han er på efterløn og går på pension til august. Han er uddannet kontorassistent og har arbejdet som bl.a. programmør, ligesom han i en årrække har været edbchef i et firma i ...9.

Han mødte MB, idet han så en annonce i Børsen om køb af anparter i et selskab, der havde forskellige ferielejligheder. Han viste interesse for projektet, og det var MB, der som konsulent ringede tilbage til ham. Han overvejede at investere i en lejlighed i Spanien. Han havde da ikke beskæftiget sig med ejendomskøb i øvrigt. Få måneder efter ringede MB igen. Han havde et projekt i ...10, hvor han var formidler af salg af 10 andele, for i alt 5 mio.kr. MB ringede senere om ejendommen på ...2, der var et værtshus med lejligheder. Det var på vegne af G3, som han havde med ØJ. Så var det ...3, der blev købt, da ...2 blev solgt. MB stod for køb og salg. Han købte herefter ...1, hvorefter han lavede et anpartsselskab.

Han indgik administrationsaftalen med MB, da han af MB og ØS var blevet rådet til ikke selv at komme ud til lejerne. Pigerne på MBs kontor stod for diverse betalinger, som nævnt i aftalens pkt. 3, og sagsøgeren fik ikke løbende kopi, men det var istedet aftalen, at bilagene skulle lægges i en mappe, der skulle afleveres til sagsøgerens revisor, LT. LT var revisor helt tilbage fra den første ejendom, som sagsøgeren købte i 90'erne. Sagsøgeren godkendte aldrig regninger, uanset det fremgik af pkt. 3. Der var kun vedligeholdelse af en af ejendommene, der fik nye tagsten. Det lavede han selv. De løbende udgifter blev betalt af ejendomsadministrationskontoret.

MB passede i starten sagsøgerens ejendomme, men i ca. 2004/ 2005 begyndte sagsøgeren at arbejde for MB som vicevært i ejendommene. Han havde erfaringen, idet han havde bygget hus til sig selv, og et til sine svigerforældre. I starten arbejdede han nogle timer i weekenden, men efterfølgende kom han også til at stå for maling og rengøring af opsagte lejemål.

Han havde intet med administrationen at gøre. Sagsøgeren kom også privat sammen med MB. Han hjalp MB med at flytte i forbindelse med en skilsmisse, og han hjalp bl.a. også indimellem MBs børn.

I maj 2008 stoppede han med at arbejde for MB. Det var efter han følte sig snydt i forbindelse med en ejendomshandel, hvor MB havde spurgt, om sagsøgeren ikke kunne købe en ejendom med nogle gode lejere, da MB ikke selv kunne købe ejendommen. Planen var, at MB efterfølgende skulle købe af sagsøgeren, men det viste sig 2-3 dage efter handlen, at lejerne havde opsagt lejemålene. Sagsøgeren foreholdt dette for MB, der ikke så et problem i det. Sagsøgerens advokat, NB, sagde direkte til sagsøgeren, om han troede, at MB ville gøre, hvad han havde lovet. Sagsøgeren sagde, at MB aldrig kunne finde på at snyde ham, men det gjorde han. Det selskab, G4, han købte ejendommen i gik konkurs. MB kostede ham derved ca. 500.000 kr.

Der var også andre episoder, hvor han blev snydt af MB, der f.eks. ikke har levet op til pligterne i administrationsaftalen. MB har således ikke beholdt de nødvendige bilag, ligesom han løj om, at han ville bakke sagsøgeren op. Og nogle sagsøgeren kender er også blev snydt af MB. SC er en af sagsøgerens venner, der gik konkurs efter at have købt en ejendom i ...11, der blev administreret af MB. En af sagsøgerens kollegaer, SO, fik sine ejendomme administreret af MB, og kom galt afsted. Sagsøgeren blev bekymret, da han som ansat erfarede, at MBs konto hos Bygma kunne være lukket.

...3 blev solgt, da MB sagde, at han havde en god køber. MBs kontor lavede papirerne ved salget af ...2 og ...3, og sagsøgeren skrev bare under på købsaftalerne. Han kunne se, at SKATs forslag om ændret skatteansættelse af 12. december 2007 var forkert. Da han ikke selv havde indberettet nogle tal, tænkte han, at de måtte være trukket automatisk. Der var jo kun medtaget provenu og ikke udgifterne. Da SKAT opkrævede penge, vist 250.000 kr. - da betalingsfristen var overskredet - spurgte han en kvindelig ansat hos SKAT, hvad han skulle gøre, og hun svarede, at så måtte han jo inddrage MB og skaffe bilagene.

Sagsøgeren forelagde det for MB, der ville tage sig af det, men det gjorde han ikke. Det var ikke SKAT, der sagde, hvor og hvordan han kunne få hjælp. Der kom 3 girokort, som sagsøgeren ikke kunne betale, og han blev indkaldt til møder en del gange med SKAT, men han kunne ikke få MB til at tage med.

På et tidspunkt havde en kvindelig ansat hos SKAT sagt, at det var for sent til, at han kunne udsætte det længere, men senere igen fik han større hjælp af en mandlig skattemedarbejder. Han tænkte ikke over at klage over skatteansættelsen i afgørelsen af 17. januar 2008 pga. dialogen med SKAT, idet de prøvede at hjælpe ham, og det var hans opfattelse, at processen løb videre med henblik på at finde en løsning for ham. En skattemedarbejder, SP, spurgte, hvor langt sagsøgeren var med at skaffe papirer, og sagsøgeren havde jo fortalt under hele forløbet med SKAT, at han manglede bilag. Han blev spurgt af SP, hvem der skulle lave skatteregnskabet, og sagsøgeren fortalte, at det var revisor LT.

Efter han havde været hos SKAT igen, skrev han brevet af 6. maj 2008 til MB om at udlevere bilagene, men han havde flere gange tidligere bedt MB udlevere bilagene. Sagsøgerens revisor tog også kontakt til MB, jf. mailen af 30. september 2008, idet sagsøgeren håbede, at det kunne lægge pres på MB. Herefter antog han en advokat, der skrev brevet af 3. oktober 2008, men der skete ikke noget, og MB ville ikke se sagsøgeren. Alle de bilag, der skulle vise, at der havde været udgifter på ejendommene, var væk, da han endelig modtog nogle bilag fra MB. Der var heller ingen kontoudtog fra banken, som sagsøgerens så efterfølgende har betalt banken for at få udleveret kopier af. Da sagsøgeren kendte MB privat, ville han ikke politianmelde ham, men det var heller ikke noget, som han i øvrigt overvejede.

NE har forklaret, at hun nu er bogholder i G5, men tidligere har været ansat hos revisor LT. Hun er bekendt med, at sagsøgerens 2005-skatteansættelse blev forhøjet, da SKAT ikke havde fået regnskabet. Hun hjalp sagsøgeren med at lave regnskabet.

Telefonnotatet fra SP af den 19. januar 2010 var, fra han ringede for at høre, hvordan det gik med regnskaberne. Hun kan ikke huske samtalerne, men de havde nok en dialog om, at de skulle få indsendt regnskaberne. Hun sendte følgebrevet af 4. maj 2010 for at vise, hvad der blev sendt ind til SKAT. Der havde tidligere været en dialog med SKAT om genoptagelse. Hun kan ikke ordret huske dialogen med SKAT om 2005-regnskabet, men hun er ret sikker på, at det var blevet drøftet med SKAT, at der skulle laves en ændring. De talte ikke, om det var en ordinær eller ekstraordinær genoptagelse, man gik efter. Det var bare en let snak med SKAT om at få indsendt 2005-regnskabet. Hun kan ikke huske, hvornår bilagene blev modtaget fra MB. Hun kan ikke huske, om hun havde nogle bilag, da hun skrev brevet af 3. december 2009 til A.

LT har forklaret, at han er registreret revisor og har været selvstændig i 20 år med et lille firma. Han har lavet regnskaber for sagsøgeren, siden han købte sin første ejendom. Vidnet har lavet 2005-regnskabet for sagsøgeren og har været med under hele forløbet. De kunne ikke få bilagene udleveret fra MB. Vidnet har tidligere lavet et regnskab for MB, så vidnet kender ham godt. Han fratrådte som MBs revisor, da vidnet ikke kunne stå inde for, hvad MB lavede. Han så, at andre kunder heller ikke kunne få deres materiale udleveret. Det var umuligt at lave regnskabet, da MB ikke udleverede bilagene. Derfor anbefalede han sagsøgeren at kontakte en advokat. Derefter fik de udleveret noget af materialet, og de måtte så til at rekonstruere det resterende.

De afstemte via bankkontooplysninger. Sommetider er det umuligt at spore en udgift, da ikke alle modtageroplysninger foreligger. Det var på bankens nåde, at de fik noget ud af at spørge ind til nogle kontooplysninger. De lavede et delvist regnskab, men det kunne ikke laves, inden bilagene kom fra MB, da det var ham, der stod for alle betalingerne vedrørende sagsøgerens ejendomme. De kunne have rekvireret kontoudtog allerede efter agterskrivelsen den 12. december 2007, men det ville have taget måneder og kostet sagsøgeren mange penge, og de ville alligevel kun kunne finde ca. 60- 70 pct. af udgifterne ved en sådan rekonstruktion.

Der manglede i SKATs afgørelse at blive medtaget ejendommens driftsudgifter, som SKAT af gode grunde ikke kendte, samt handelsudgifterne i forbindelse med ejendomshandlerne. Der var også en del renteudgifter, der ikke var indberettet. Selve virksomhedsskatteordningen er lavet forkert oprindeligt. Vidnet kan derfor konkludere, at der i hovedtræk var 4 fejl. Forskellen er på 1,8 mio kr. svarende til en skat på ca. 1.000.000 kr. Det er et spørgsmål om økonomisk liv eller død for sagsøgeren.

Vidnet har lavet årsrapporten for 2005 af 27. april 2010. Han har måttet tage forbehold på grund af problemerne med at skaffe bogføringsmaterialet. Han kan ikke udelukke, at MB har gemt nogle ting af vejen, men årsrapporten giver et retvisende billede. Et par kreditorer fra eller til rykker ikke et par tusinde frem eller tilbage. Der er ikke revisionspligt på privatregnskaber, og det er usædvanligt at revidere private.

NJ har forklaret, at hun har været ansat hos MB som regnskabsassistent/bogholder. Hun blev i en konkret sag - ikke sagsøgerens - bedt om at udføre ulovligt arbejde ved at lave om på bilag og bogføre dem forkert. Hun sagde derfor op. Det var ikke i øvrigt hendes opfattelse, at det var noget, der foregik generelt i MBs firma.

Vidnet har skrevet mailen af 1. oktober 2008 til NE om aflevering af sagsøgerens papirer. Der var flere kunder, der gerne ville se deres papirer, og sagsøgeren var bare den første, der spurgte til dem. Det var svært at få sine papirer udleveret. Det skulle igennem MB.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori er anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende hel eller delvis genoptagelse af As skatteansættelse for indkomståret 2005 gøres det overordnet gældende,

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende hel eller delvis genoptagelse af As afgiftsansættelser for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2006 gøres det overordnet gældende,

—— o ——

Reglerne omkring henholdsvis ordinær og ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse er indeholdt i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27. Bestemmelserne er en videreførelse af reglerne i den dagældende skattestyrelseslovs § 34 og § 35.

Den skattepligtiges adgang til at anmode om ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det fremgår videre af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær ansættelse, at skattemyndighederne uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26 - af egen drift eller efter anmodning fra den skattepligtige - kan gennemføre en ændring af en skatteansættelse, hvis der foreligger en af de særlige omstændigheder, der er opregnet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og nr. 8 har følgende ordlyd:

"...

§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

..."

I et tilfælde omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er det muligt at foretage en ekstraordinær skatteansættelse - dvs. en skatteansættelse efter 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Adgangen til ekstraordinær genoptagelse er desuden reguleret af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, der har følgende ordlyd:

"...

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

..."

Som det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., kan skattemyndighederne fravige fristen efter 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor - dvs. hvis der foreligger "særlige omstændigheder".

Nærmere om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Som det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan skattemyndighederne foretage en ændring af en skatteansættelse efter anmodning fra den skattepligtige som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder i sagen. Reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er en opsamlingsregel, der efter en konkret vurdering kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 kan medføre ekstraordinær genoptagelse.

Af Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A A.8.2.3.10 fremgår bl.a. følgende:

"...

Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

..."

Det gøres overordnet gældende, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse for indkomståret 2005.

Af SKATs egen vejledning - Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A A.8.2.3.10 - fremgår for det første, at tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan gives eksempelvis i tilfælde af svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Som det fremgår af sagen, skulle administrationsselskabet G9 v/ MB varetage alt vedrørende As udlejningsvirksomhed, herunder administration af selve udlejningen, kontakt med lejere, postgang, bogholderi, momsangivelse, låneomlægninger, bankbetalinger m.v., idet A ikke selv havde indsigt i at administrere ejendomme.

Efter flere episoder gik det imidlertid op for A, at G9 v/MB ikke varetog sine administrationsopgaver på behørig vis, herunder at MB ikke havde foretaget en korrekt regnskabsmæssig administration af ejendommene.

I den sammenhæng skal det fremhæves, at MB i en række sammenhænge efter As bedste opfattelse har handlet direkte svigagtigt. Dette med henblik på at opnå personlig vinding i forbindelse med administrationen af ejendommene tilhørende A.

Til støtte for, at G9 v/MB ved direkte svigagtig adfærd har ført til en urigtig ansættelse af As skatteansættelse for indkomståret 2005, skal endvidere fremhæves, at MB efter afbrydelsen af samarbejdet og ansættelsesforholdet ikke ønskede at udlevere regnskabsmaterialet vedrørende driften af As ejendomme.

Det må anses for højst usædvanligt, at G9 v/MB ikke ønskede at udlevere det regnskabsmateriale, som retmæssigt tilhørte A. Dette støtter klart den omstændighed, at MB var vidende om, at de tilkendegivelser, som han løbende havde givet A, ikke var udtryk for reelle forhold.

Endvidere skal der henvises til skrivelse af den 4. december 2009, jf. bilag 9, fra kurators advokat JA til Politiet, hvor han på vegne af G6 v/SC, CVR-nr. ..., anmeldte MB for overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 om underslæb og/eller straffelovens § 280 om mandatsvig.

Den fremlagte skrivelse til Politiet støtter klart den omstændighed, at G9 v/MB ved svigagtig adfærd har foretaget dispositioner, som har skabt et forkert regnskabsgrundlag for A, hvorfor der utvivlsomt foreligger "særlige omstændigheder".

Af SKATs egen vejledning - Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A A.8.2.3.10 - fremgår endvidere for det andet, at det ved vurderingen af, om der kan tillades genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan tillægges betydning, om ændringen af ansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. I forhold til dette væsentlighedskriterium er det anført, at en indkomstændring for et eller flere indkomstår på i alt mere end kr. 5.000 normalt bør resultere i genoptagelse forudsat, at der i øvrigt vurderes at være tale om særlige omstændigheder.

Som det fremgår af de af Revisionsfirmaet LT angivne beløbsmæssige fejl i As skatteansættelse for indkomståret 2005, jf. bilag 6, er der i nærværende sag fremlagt dokumentation for, at en genoptagelse af skatteansættelsen i nærværende sag vil indebære en indkomstændring på langt mere end den såkaldte bagatelgrænse.

Det fremgår for det tredje af SKATs egen vejledning - Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A A.8.2.3.10. - at det centrale anvendelsesområde for tilladelse til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er tilfælde, hvor SKAT har begået ansvarspådragende fejl, men også hvis fejlen hos SKAT ikke har en ansvarspådragende karakter, nemlig hvis fejlen har været årsag til en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde.

I forlængelse heraf gøres det videre gældende, at der dog ikke konkret er grundlag for at gøre forskel på den situation, hvor der er tale om en fejl fra SKATs side, der har været årsag til en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde, kontra en fejl fra tredjemands side, når tredjemands fejl ikke kan bebrejdes A, og når fejlen har været årsag til en materiel urigtig ansættelse, som det i nærværende sag må anses for urimeligt at opretholde.

Det gøres således gældende, at As mangelfulde skatteansættelse for indkomståret 2005 ikke kan bebrejdes ham, men skyldes fejl hos tredjemand. Det gøres videre gældende, at denne fejl fra tredjemands side har været årsag til en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde.

Af SKATs egen vejledning - Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A A.8.2.3.10 - fremgår endelig, at selvom der hverken er tale om myndighedsfejl eller svig fra tredjemand, kan bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk., 1, nr. 8 medføre genoptagelse, blot der er tale om en situation, der kan kvalificeres som særlige omstændigheder, hvilket er tilfældet i nærværende sag.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det således gældende, at der i nærværende sag netop ses at være tale om såkaldte særlige omstændigheder. Det gøres således gældende, at den mangelfulde skatteansættelse af A for indkomståret 2005 skyldes fejl/svig hos tredjemand, der ikke kan bebrejdes A, at det under hensyn til udsigten til en samlet indkomstændring på mere end kr. 1 mio. i tilfælde af genoptagelsestilsagn, samt at der er tale om en materiel urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde, hvorfor der i nærværende sag utvivlsomt ses at være tale om "særlige omstændigheder".

Nærmere om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. fremgår, at den skattepligtige kan anmode om ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,

"...

hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

..."

Den omtalte 6 måneders frist benævnes også som "reaktionsfristen" i forhold til ekstraordinær genoptagelse.

Af skrivelserne vedrørende udleveringen af As bilag fra G9 v/MB, jf. bilag 7, fremgår, at bilagsudleveringen faktisk skete kort før den 20. januar 2009. Det kan oplyses, at udleveringen fandt sted den 19. december 2008, men at det udleverede materiale langt fra var tilstrækkeligt til at rekonstruere regnskaberne, idet MB åbenlyst ikke havde intentioner om at bidrage til en positiv løsning af As problemer.

A har løbende rykket for bilagsmaterialet for henholdsvis 2005 og 2006, men dette var indtil december 2008 forgæves. A fik i december 2008 en del mangelfuldt materiale af MB, hvorefter det kunne konstateres, at det var nødvendigt at lave en rekonstruktion af de nødvendige oplysninger med baggrund i bankkontoudtog, som blev rekvireret fra Nordea.

Efter udleveringen påbegyndte revisor NE således arbejdet med at rekonstruere regnskaberne, hvilket nærmest var en umulig opgave grundet det manglende bilagsmateriale.

Til støtte herfor skal henvises til skrivelse dateret den 3. december 2009, jf. bilag 8, hvoraf det fremgår, at revisor NE i december 2009 måtte konstatere, at hun fortsat manglede en mængde bilag, før det var muligt at konstatere, hvorledes skatteansættelsen for 2005 retmæssigt skulle opgøres, hvilket selvsagt var en forudsætning for, at der kunne udarbejdes en fyldestgørende selvangivelse.

Det var således først efter dette tidspunkt, at revisor NE og derved tillige A kom til kundskab om de forhold, som faktisk begrundede en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2005.

Henset til det forhold, at revisor NE og derved tillige A først kom til kundskab om de forhold, som faktisk begrundede en ekstraordinær genoptagelse, ultimo 2009/primo 2010 sammenholdt med det forhold, at NE har været i løbende dialog med SKAT, gøres det gældende, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Som det fremgår af det anførte, blev der telefonisk indgivet anmodning om genoptagelse inden for 6 måneder efter, at revisor NE og derved tillige A var kommet til kundskab om de forhold, som begrundede genoptagelsen. Dette i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Dette støttes endvidere af det forhold, at SP fra SKAT også har set nærmere på As skatteansættelse for indkomståret 2005, hvilket fremgår af tidligere omtalte telefonnotat af den 17. marts 2010, jf. bilag 11.

—— o ——

Under alle omstændigheder gøres det gældende, at reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 må anses for suspenderet, henset til at SP fra SKAT ikke i forbindelse med de telefoniske drøftelser den 19. januar 2010 ikke - i henhold til forvaltningslovens § 7 - har ydet en fornøden vejledning, herunder oplyst om den såkaldte lille fristregel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgår af telefonnotatet dateret den 19. januar 2010, jf. bilag 10, at SP fra SKAT har oplyst, at der er chance for at få genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005, men det fremgår, at han i øvrigt ikke har omtalt fristreglerne, hvilket er en klar fejl.

Det gøres herefter gældende, at i det omfang retten måtte nå frem til, at reaktionsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke konkret er opfyldt, må denne i det mindste anses for suspenderet under hensyntagen til SKATs manglende vejledning om den pågældende reaktionsfrist, hvilket med al tydelighed kommer til udtryk ved, at SKAT ikke i sine notater af henholdsvis den 19. januar og den 17. marts 2010, jf. bilag 10 og 11, har anført, at der er ydet vejledning omkring de frister, der måtte gælde i forbindelse med en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2005.

Nærmere om skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og 4 samt stk. 2

Til støtte for, at der er grundlag for en hel eller delvis genoptagelse af As afgiftsansættelser for perioden 1. januar 2004 - 31. december 2006 i henhold til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og 4 samt stk. 2, henvises der i det hele til det ovenfor anførte til støtte for, at der i henhold til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 samt stk. 2 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse for indkomståret 2005.

Dette som følge af at reglerne omkring ekstraordinær genoptagelse vedrørende henholdsvis en skatteansættelse og en afgiftsansættelse er helt ensartet opbygget.

..."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori er anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for genoptagelse af sagen i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1 og 32, stk. 1, er opfyldt. Sagsøgeren kan således allerede af denne grund ikke få medhold i sine påstande.

Det gøres desuden overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at hans skatteansættelse og afgiftstilsvar ikke er korrekt. Også af denne grund kan sagsøgeren ikke få medhold i sine påstande.

Endvidere gøres det overordnet gældende, at sagsøgerens anmodning om genoptagelse ikke er foretaget inden udløbet af reaktionsfristen i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 2 og 32, stk. 2. Tillige af denne grund kan sagsøgeren ikke få medhold i sine påstande.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det følger desuden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at en anmodning om genoptagelse, der er indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, jf. § 26, kan imødekommes i tilfælde, der opfylder en af de i § 27, stk. 1, nr. 1-8 opregnede betingelser.

Tilsvarende fremgår det af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det følger ligeledes af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, at en anmodning om genoptagelse, der er indgivet efter udløbet af fristen i § 31, kan imødekommes i tilfælde, der opfylder en af de i § 32, stk. 1, nr. 1-4 opregnede betingelser.

Sagsøgerens revisor anmodede ved brev af 4. maj 2010, om genoptagelse af henholdsvis skatteansættelsen for indkomståret 2005 og momstilsvaret for årene 2004-2006. På dette tidspunkt var fristen for ordinær genoptagelse for længst udløbet.

Ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3

Sagsøgeren har gjort gældende, at der skal ske genoptagelse af hans skatte- og momsansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3. Dette støtter sagsøgeren på, at sagsøgerens ejendomsadministrator, MB, har bevirket, at SKAT har foretaget ansættelsen på et ufuldstændigt grundlag, idet MB har nægtet at udlevere sagsøgerens bilag vedrørende de i sagen omhandlede ejendomme.

Det gøres heroverfor gældende, at der ikke er grundlag for at genoptage sagsøgerens skatte- og momsansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, fremgår det, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse, såfremt den skatte- eller afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5 er en videreførelse af § 35, stk. 1, nr. 5 i den tidligere skattestyrelseslov.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er en videreførsel af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 3. I forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4, henvises der til bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

Af forarbejderne (LFF 2003-03-12, nr. 175) til bestemmelsen i den dagældende § 35, stk. 1, nr. 5, i skattestyrelsesloven fremgår det bl.a.:

"...

Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen (min understregning).

..."

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, finder således alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ, og hvor der er grundlag for en forhøjelse af ansættelsen, jf. også SKM2002.371.LSR . Nærværende sag omhandler derimod en anmodning om nedsættelse af skatte- og afgiftsansættelsen på borgerens initiativ.

De af sagsøgeren påberåbte bestemmelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, kan således ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatte- og afgiftsansættelse.

Ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at der skal ske genoptagelse af hans skatte- og momsansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4.

Det gøres heroverfor gældende, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4, kan der gives ekstraordinær genoptagelse efter anmodning fra den skatte- eller afgiftspligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 8 er en videreførelse af § 35, stk. 1, nr. 8 i den tidligere skattestyrelseslov.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, er en videreførsel af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4. I forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 4, henvises der til bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

Af forarbejderne (LFF 2003-03-12, nr. 175) til bestemmelsen i den dagældende § 35, stk. 1, nr. 8, i skattestyrelsesloven fremgår det bl.a.:

“...

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

(...)

Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

(...)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, med mindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

(...)

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.(...)

...“

Det følger således af forarbejderne til bestemmelserne, at anvendelsesområdet er snævert.

Af den Juridiske Vejledning, 2014-1, afsnit A A.8.2.3.10, vedrørende "Ændringer som følge af særlige omstændigheder" fremgår det, at:

"...

Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

(...)

Det er en forudsætning for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at der er en sandsynlig udsigt til, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse. Dvs. at hvis det er SKATs vurdering, at den eksisterende ansættelse er korrekt, vil en afgørelse, hvor anmodning om genoptagelse nægtes, kunne begrundes på netop på denne måde.

(...)

Selv om der hverken er tale om myndighedsfejl eller svig fra tredjemand, vil bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, kunne medføre genoptagelse i andre situationer, der kan kvalificeres som "særlige omstændigheder". Fx vil alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller misvisende skatteansættelser, kunne medføre tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Se SKM2006.467.LSR og SKM2006.412.LSR hvor genoptagelse blev tilladt. Derimod vil klagerens sociale, personlige eller økonomiske forhold normalt ikke i sig selv kunne bevirke, at der tillades genoptagelse, jf. f.eks. SKM2013.487.BR , hvor der ikke blev tilladt genoptagelse trods skilsmisse, søsters sygdom og faders dødsfald. I øvrigt vil helt uforudsigelige konsekvenser, der ikke beror på klageren selv, kunne medføre ekstraordinær genoptagelse.

..."

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder i henhold skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at hans skatte- og momsansættelser er urigtige som følge af svig fra tredjemand.

Sagsøgeren har gjort gældende, at han på tidspunktet for indsendelsen af sin selvangivelse for indkomståret 2005 og på tidspunktet for momsangivelserne for årene 2004-2006 ikke var i besiddelse af sit regnskabsmateriale, hvorfor angivelserne ikke var fyldestgørende.

Det bemærkes, at det er sagsøgerens ansvar, at der er selvangivet korrekt, og at momsangivelserne ligeledes er korrekte. Det forhold, at sagsøgerens tidligere ejendomsadministrator, MB, angiveligt har tilbageholdt bogføringsmateriale, kan ikke i sig selv medføre, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse, jf. TfS 2000.388Ø og SKM2011.140.VLR .

For indkomståret 2005 selvangav sagsøgeren et overskud af virksomhed/ udlejningsejendomme på kr. 33.473,-, der vedrørte G7. Der blev ikke selvangivet anden kapitalindkomst. Årsopgørelsen for indkomståret 2005 blev udskrevet den 24. juli 2006.

SKAT gennemgik efterfølgende den indsendte selvangivelse og fremsendte den 12. december 2007 et forslag til ændret skatteansættelse, hvori SKAT foreslog en række ændringer, jf. bilag B. SKAT foreslog bl.a. at forhøje sagsøgerens overskud af virksomhed fra kr. 33.473,- til kr. 1.129.934,-, og at ansætte anden kapitalindkomst hos sagsøgeren til kr. 2.341.243,-. Den samlede forhøjelse udgjorde i alt kr. 2.990.215,-.

Sagsøgeren kom dog imidlertid ikke med indsigelser overfor SKATs agterskrivelse, hvorfor SKAT herefter fremsendte afgørelse af 17. januar 2008 (bilag C). Der blev herefter udskrevet en ny årsopgørelse den 4. februar 2008 (bilag D). Afgørelsen af 17. januar 2008 er ikke påklaget af sagsøgeren.

Det fremgår af SKATs agterskrivelse (bilag B) og den efterfølgende afgørelse (bilag C), at SKAT havde foretaget en skønsmæssig ansættelse på grund af manglende indsendelse af regnskaber. Sagsøgeren har således på tidspunktet for SKATs agterskrivelse været bekendt med, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation i relation til hans skatteansættelse, ligesom sagsøgeren på tidspunktet for udsendelse af agterskrivelsen endvidere var bekendt med, at han havde haft et tab ved salg af ejendommen, ...8 i indkomståret 2003.

Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at det ikke var muligt at fremskaffe dokumentation til brug for sin skatteansættelse i forbindelse med SKATs agterskrivelse i december 2007. Sagsøgeren har under sagens behandling oplyst (bilag A, side 3), at det materiale, som MB var i besiddelse af, og som blev udleveret i december 2008, ikke var tilstrækkeligt, hvorfor sagsøgeren og hans revisor måtte rekonstruere materialet på baggrund af blandt andet kontoudtog fra Nordea.

Sagsøgeren kunne således på samme grundlag som forelå i forbindelse med anmodningen om genoptagelse have gjort indsigelse mod agterskrivelsen eller have påklaget SKATs afgørelse (bilag C), jf. SKM2011.140.VLR . Dette er imidlertid ikke sket.

Sagsøgeren har desuden ikke godtgjort, at MB har handlet svigagtigt. Sagsøgeren har ikke på noget tidspunkt anmeldt MB for sådanne forhold. De fremlagte bilag 9 og 15 dokumenterer heller ikke, at sagsøgerens skatte- og momsansættelser er urigtige som følge af svig fra tredjemand. Det fremgår således ikke, at MB er dømt, ligesom hverken anmeldelsen, jf. bilag 9, eller erklæringerne, jf. bilag 15, vedrører sagsøgerens skatte- og momsansættelse.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at betingelserne for genoptagelse af sagen i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 1 og 32, stk. 1, er opfyldt. Sagsøgeren kan derfor allerede af denne grund ikke få medhold i sine påstande.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse, jf. bilag C, ikke er korrekt. Det er således ikke dokumenteret, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, hvilket er en forudsætning for, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse.

Det fremgår af det indsendte regnskab for ejendommene v/A (bilag J, side 2), at dette ikke er revideret, og at der ikke er udført review. Det fremgår endvidere, at revisor tager forbehold for fejl og mangler på grund af vanskelighederne med at fremskaffe bogføringsmaterialet.

Regnskabet, jf. bilag J, udgør således ikke tilstrækkelig dokumentation for, at SKATs skønsmæssige ansættelse ikke er korrekt, jf. TfS 2000.388Ø.

Det bemærkes endvidere, at det opgjorte tab på i alt 882.454,- vedrørende ejendommen ...8, jf. bilag 6, ifølge sagsøgeren selv vedrører indkomståret 2003. Det opgjorte tab vedrører således ikke de i sagen omhandlede indkomstår.

Det bemærkes endelig, at det forhold, at en korrektion af betydelig størrelse, ikke i sig selv kan medføre, at der skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4.

Sagsøgeren har således tillige ikke godtgjort, at der er grundlag for at genoptage sagsøgerens skatte- og momsansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 32, stk. 1, nr. 4. Også af denne grund kan sagsøgeren ikke få medhold i sine påstande.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgerens anmodning om genoptagelse af skatte- og momsansættelsen for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 ikke er foretaget inden udløbet af reaktionsfristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2.

Af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2, følger det, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i henholdsvis § 26 og § 31. Told- og skatteforvaltningen kan dog behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6-måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Sagsøgeren har gjort gældende, at han på tidspunktet for indsendelsen af sin selvangivelse for indkomståret 2005 og på tidspunktet for momsangivelserne for årene 2004-2006 ikke var i besiddelse af sit regnskabsmateriale, hvorfor angivelserne ikke var fyldestgørende.

Af SKATs agterskrivelse af 12. december 2007, fremgår det, at skatteansættelsen var foretaget på baggrund af en skønsmæssig ansættelse, idet sagsøgeren ikke havde indsendt regnskaber.

Sagsøgeren var på tidspunktet for udsendelse af agterskrivelsen endvidere bekendt med, at han havde haft et tab ved salg af ejendommen, ...8, i 2003, ligesom sagsøgeren var bekendt med de på ejendommene afholdte vedligeholdelsesudgifter, idet de skulle betales efter ejerens attestation, jf. bilag O, punkt 3. Skatteministeriet gør således gældende, at sagsøgeren på tidspunktet for agterskrivelsen måtte være bekendt med, at ansættelserne ikke var korrekte, hvorfor fristen i skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 2 og 32, stk. 2, skal regnes fra dette tidspunkt. Det forhold, at sagsøgeren måtte have valgt ikke at attestere bilagene ændrer ikke herpå.

Sagsøgerens anmodning om genoptagelse af skatte- og momsansættelsen for indkomstårene 2004-2006 (bilag 12) er således ikke sket inden 6 måneder efter, at han kom til kundskab om det forhold, som ifølge sagsøgeren begrundede en ekstraordinær genoptagelse.

Det gøres desuden gældende, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder som anført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. og § 32, stk. 2, sidste pkt., der kan begrunde, at der ses bort fra 6-månedersfristen.

Endvidere gøres det gældende, at 6-måneders fristen senest skal regnes fra december 2008, hvor sagsøgeren fik udleveret bilagene fra MB, jf. bilag 7. Fristen udløb således senest den 30. juni 2009.

Sagsøgeren har gjort gældende, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 er suspenderet, idet SKAT ikke har opfyldt sin vejledningsforpligtelse i medfør af forvaltningslovens § 7.

Til støtte herfor har sagsøgeren fremlagt to telefonnotater, der er udarbejdet af sagsøgerens revisor, jf. bilag 10 og 11.

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at SKAT har tilsidesat sin vejledningsforpligtelse. Telefonnotaterne, jf. bilag 10 og 11, som er udarbejdet af sagsøgerens egen revisor ændrer ikke herpå. Det fremgår derimod netop af de fremlagte telefonnotater, at en medarbejder fra SKAT i 2010 har oplyst, at indkomståret 2005 ville være forældet, men at der kunne være mulighed for ekstraordinær genoptagelse. SKAT har dermed opfyldt sin vejledningsforpligtelse overfor sagsøgeren, jf. forvaltningslovens § 7.

Sagsøgerens anmodning om genoptagelse er således ikke foretaget inden udløbet af reaktionsfristen i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 27, stk. 2 og 32, stk. 2. Tillige af denne grund kan sagsøgeren ikke få medhold i sine påstande.

Sammenfattende gøres det således gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger indledningsvis til grund, at det ikke er godtgjort, at sagsøgerens, herunder hans revisors henvendelser til SKAT før brevet af 4. maj 2010 kunne betragtes som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 henholdsvis af afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006. Anmodningen om genoptagelse er således fremsat efter fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, henholdsvis § 31, stk. 2.

Sagen angår herefter, om sagsøgeren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 eller 8, jf. stk. 2, henholdsvis § 32, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. stk. 2.

Retten bemærkede, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, hvis den skatte- eller afgiftspligtige - eller nogen på dennes vegne - forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Bestemmelserne finder efter forarbejderne alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ, og således ikke i den her omhandlede sag.

Der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 32, stk. 1, nr. 4, hvis der foreligger "særlige omstændigheder".

Efter forarbejderne kan sådanne særlige omstændigheder være, at der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses som ansvarspådragende. Det er ikke efter bevisførelsen godtgjort, at der er begået fejl af skattemyndighederne. I den forbindelse er det heller ikke godtgjort, at SKAT har tilsidesat sin vejledningspligt.

Efter forarbejderne kan bestemmelsen også anvendes, hvis en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Det anføres endvidere, at det kan tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Det er ikke efter bevisførelsen godtgjort, at administratoren af sagsøgerens ejendomme, MB har udøvet svig over for sagsøgeren. Forholdet er ikke politianmeldt af sagsøgeren. En af MBs tidligere ansatte, NJ, har forklaret, at hun i en anden sag blev opfordret til at ændre på bilag og bogføre fejlagtigt, men hun har tillige forklaret, at det ikke var hendes opfattelse, at det skete generelt.

Det er under sagen endvidere oplyst, at LT har været sagsøgerens revisor forud for sagsøgerens indgåelse af administrationsaftalen med MB den 7. juli 2004. Det fremgår af administrationsaftalen, at ejendomsadministratorens arbejde bl.a. bestod i bogføring af sagsøgerens driftsudgifter og -indtægter samt "aflevering af klargjort og afstemt regnskabsmateriale til ejers revisor".

Det er ikke under sagen oplyst, at der forud for maj 2008, hvor sagsøgeren opsagde sit arbejde hos MB havde været anledning til bekymring om det arbejde, som blev udført af ejendomsadministratoren. Ligeledes kan det ikke lægges til grund, at sagsøgeren forud herfor søgte at få sine bilag udleveret, uagtet at den omtvistede skatteansættelse fremgik af SKATs agterskrivelse af 12. december 2007. Endelig finder retten det ikke godtgjort, at det ikke var muligt for sagsøgeren at skaffe den fornødne dokumentation til brug for skatteansættelsen i forbindelse med modtagelsen af agterskrivelsen, jf. herved det af revisor LT forklarede.

Retten finder således efter en samlet vurdering, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2005 og af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2006 skal tillades.

Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte med 70.000 kr. Beløbet, der er inkl. moms, er til dækning af sagsøgerens udgifter til advokatbistand, og er fastsat henset til sagens karakter, omfang og værdi, der af sagsøgerens revisor er beregnet til ca. 1.000.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 70.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.