Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - erhvervsmæssig virksomhed - manglende regnskabsgrundlag

Skattemyndighederne havde foretaget skønsmæssige forhøjelser af skatteyderens skattepligtige indkomst i årene 2006 og 2007.Retten lagde på baggrund af bevisførelsen til grund, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i de pågældende indkomstår. Skatteyderen havde som erhvervsdrivende derfor været regnskabspligtig. Retten fandt herefter, at skattemyndighederne havde været berettiget til at fastsætte skatteyderens indkomst skønsmæssigt, da regnskabspligten ikke var opfyldt.Retten fandt derudover, at den omstændighed, at skønnet var foretaget på grundlag af indsendt regnskabsmateriale, og at skønnet i visse tilfælde og løbende under retssagen var justeret krone for krone, efterhånden som der var dukket oplysninger mv. op, ikke i sig selv kunne føre til, at skønnet kunne tilsidesættes som urimeligt eller foretaget på et åbenlyst forkert grundlag.På den baggrund og da der ikke i øvrigt var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn tog retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Parter

A
(Advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv. Asger Hinsch

Afsagt af byretsdommer

Gerd Sinding

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører opgørelsen af sagsøgerens, A´s, personlige indkomst i årene 2006 og 2007.

A har principalt nedlagt påstand om, at hans indkomst for indkomståret 2006 skal nedsættes med 535.000 kr., og for indkomståret 2007 med 270.000 kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at A´s personlige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 391.082,99 kr., og for indkomståret 2007 med 150.600 kr.

Sagen er anlagt den 18. januar 2011.

Oplysningerne i sagen

Den 18. oktober 2010 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende indkomståret 2006:

"...

Klagen vedrører indkomstforhøjelse i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, eller skønsmæssig ansættelse i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

Personlig indkomst

SKAT har i henhold til statsskattelovens § 4 forhøjet klagerens indkomst med 829.353 kr.

Landsskatteretten nedsætter skønsmæssigt klagerens indkomst med 294.353 kr. til 535.000 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler i sagen (forhandling).

Sagens oplysninger

Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed i indkomstårene 2004 - 2008. Klageren tilmeldte sig på ny med selvstændig virksomhed den 1. maj 2008.

SKAT modtog den 20. oktober 2008 en anonym anmeldelse pr. telefon. Det blev oplyst af anmelderen, at klagerens VVS-firma udførte arbejde for en ferieandelsboligforening i Sverige (G1 Ferieby), og at der var tvivl om, hvorvidt virksomheden var registreret i Danmark.

SKAT oplyste den 8. december 2008 klageren om, at der var modtaget en anonym anmeldelse, ligesom dennes indhold blev videregivet klageren.

Den 8. december 2008 anmodede SKAT tillige klageren om en nærmere redegørelse for hans økonomiske aktivitet fra og med indkomståret 2004 til dags dato, ligesom klageren blev anmodet om at indsende regnskaber bilagt alt det foreliggende regnskabsmateriale, herunder samtlige løbende bankkontoudskrifter vedrørende konti i Danmark og Sverige fra og med indkomståret 2004 til dags dato.

Den 22. december 2008 anmodede klagerens repræsentant om udsættelse med besvarelse af SKATs anmodning.

SKAT imødekom den 23. december 2008 klagerens repræsentants anmodning.

Den 20. januar 2009 anmodede klagerens repræsentant om udsættelse med svarfristen til den 15. februar 2009, og der blev anmodet om fuld aktindsigt i sagen.

Den 21. januar 2009 imødekom SKAT klagerens anmodning om aktindsigt og fristforlængelse.

En person ringede den 29. januar 2009 til SKAT og oplyste, at han var i besiddelse af nogle fakturaer for indkomstårene 2005 - 2008, som SKAT burde interessere sig for. Det var fakturaer, som var udstedt og honoreret til H1 VVS v/A.

Den 3. februar 2009 modtog SKAT fra G1 Ferieby på bestyrelsens vegne fra kassereren kopi af fakturaer for indkomstårene 2005 - 2008. I følgebrevet blev klageren anmeldt for momsunddragelse og manglende skattebetaling for H1 VVS v/A.

Den 9. februar 2009 blev der afholdt møde med en repræsentant for G1 Ferieby. På mødet oplyste repræsentanten bl.a., at klageren havde haft en navngiven person ansat til at deltage i sine entrepriser i feriebyen, og at bl.a. de opsatte termostater var af billig kvalitet og lidt ældre dato. Det blev tillige oplyst, at der ikke forelå yderligere fakturaer, og der blev ikke givet en forklaring på, at der efter fakturanummereringen manglede flere fakturaer, og at samme fakturanummer blev anvendt 2 gange. Der blev tillige fremlagt referater fra en ordinær og 2 ekstraordinære generalforsamlinger i G1 Ferieby i indkomståret 2008.

Klageren og hans repræsentant havde frist til indsendelse af materiale den 15. februar 2009.

Den 18. februar 2009 blev anmodning om udlevering af kontoudskrifter sendt til F1-bank A/S.

Den 19. februar 2009 blev anmodning om udlevering af kontoudskrifter sendt til F2-bank A/S.

Klagerens repræsentant anmodede den 25. februar 2009 om udsættelse vedrørende F1-bank A/S´s besvarelse af SKATs anmodning. SKAT gav besked til F1-bank A/S og klagerens repræsentant om, at udsættelse ikke kan imødekommes.

Den 3. marts 2009 blev kontoudskrifter modtaget fra F2-bank A/S.

Den 4. marts 2009 blev kontoudskrifter modtaget fra F1-bank A/S.

SKAT sendte agterskrivelse til klageren den 16. april 2009, af hvilken det fremgik, at hans indkomst blev varslet forhøjet med 829.353 kr.

Den 4. maj 2009 skrev repræsentanten til SKAT og fremkom med indsigelse mod ændringen af skatteansættelsen, herunder at der alene var delvis indsendt dokumentation.

SKAT skrev til klageren den 25. juni 2009 og udbad sig yderligere materiale, herunder regnskab, som skulle være SKAT i hænde senest den 9. juli 2009.

Den 26. juni 2009 skrev repræsentanten til SKAT, at der ikke ville fremkomme yderligere materiale fra klageren.

Den 20. juli 2009 sendte SKAT en ny agterskrivelse til klageren, af hvilken det fremgik, at hans indkomst blev varslet forhøjet med 829.353 kr.

SKAT udsendte årsopgørelse den 7. september 2009 og traf afgørelse den 7. oktober 2009. SKAT har taget forbehold om en ansvarssag.

Følgende fakturaer vedrørende indkomståret 2006 er udstedt af H1 VVS v/A til G2 (Sverige) og er alle efter det oplyste betalt af G1 Ferieby.

Følgende ikke-nummererede fakturaer vedrørende indkomståret 2006 er udstedt af H1 VVS v/A til G2 og er alle efter det oplyste betalt af G1 Ferieby.

Følgende udlæg i form af håndskrevne kvadrede ark for bestyrelsesarbejde mv. for G1 Ferieby er betalt af foreningen til bilagsudsteder og formand A:

Følgende erhvervsmæssige indsætninger er ifølge SKAT foretaget på konti helt eller delvist kontrolleret af klageren i indkomståret 2006: Kontonr. ...367 tilhørte G1 Ferieby.

Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at bruttoavancen for bygningsinstallation er på 52,5 % i indkomståret 2006.

Der er ingen strafferetlige eller civilretlige søgsmål mod klageren fra hverken G1 Ferieby eller andre.

Skattecentrets afgørelse

Klageren har forsat sin erhvervsmæssige aktivitet, uanset at han har afmeldt sin registrering i virksomhedsregistrering i indkomståret 2002.

Der er ved den vurdering lagt vægt på, at klageren har fortsat med at fakturere med angivelse af det afmeldte virksomhedsnummer, ligesom der er anført og beregnet dansk moms.

Klageren har som følge af sin administration af G1 Ferieby ladet sig godtgøre for helt private udgifter, hvilke er anset for skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

De foretagne bankindbetalinger er anset for at hidrøre fra indtjening fra uregistreret, erhvervsmæssig virksomhed og indtjening fra andre forretningsmæssige dispositioner, i hvilken forbindelse der er forsøgt at tage højde for risikoen for, at bankindbetalinger er medtaget dobbelt.

Der kan ikke umiddelbart og uden klagerens medvirken ved fremlæggelse af fyldestgørende dokumentation indrømmes fradrag for eventuelle driftsudgifter, der måtte relatere sig til de opgjorte indkomsterhvervelser.

Overskud af virksomhed er ansat til 829.353 ud fra bankindbetalingerne.

Der har været yderligere udokumenteret indkomst, der er begrundet ud fra eventuelle kontante afregninger, spring i fakturarækkefølgen, herunder manglende dokumentation for bevægelser på bankkonti i Danmark og Sverige mv., jf. statsskattelovens § 4. Disse udokumenterede indkomsterhvervelser er anset for at udligne klagerens udokumenterede fradragsberettigede driftsudgifter, der er opstået i forbindelse med den samlede indkomsterhvervelse, jf. statsskattelovens § 6.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 806.766 kr.

Ud af beløbet på 806.766 kr. relaterer sig 509.861 kr. ekskl. moms til indsætningerne på konto ...482, medens den resterende del af beløbet på 296.905 kr. hidrører fra konto ...367, hvilken konto ikke har tilhørt eller tilhører klageren.

Baggrunden for indsætningerne på foreningens konto var, at foreningen i forbindelse med medlemmernes salg af lejligheder har modtaget salgssummen eller dele heraf direkte fra køber.

De beløb, som klageren har modtaget og rent faktisk oppebåret, er inkluderet i de af klageren beskrevne poster benævnt som 1) refusion af udlæg, 2) refusion af udlæg mod faktura og 3) andre indsætninger. De har alle været refusion for tidligere udlæg. Modtagelsen af tilbagebetaling for et udlæg er ikke en skattepligtig disposition.

De beløb, der er oplistet under posten 4) køb og salg af lejligheder, må alle relatere sig til beløb, der er tilgået foreningen som følge af andelshavernes salg af lejligheder. De omhandlede beløb er alle blevet udbetalt igen og er alene tilgået den omhandlede konto for, at G1 Ferieby kunne sikre sig fyldestgørelse i sælgers salgssum, såfremt sælger havde gæld til foreningen (varme, restance med afgift m.v.).

De fakturaer, der er udstedt til R1 eller R2 Revisionsbureau AB, dækker ikke over arbejde udført for disse to administratorer. Det har i øvrigt formodningen kraftigt imod sig, at en andelsboligforening skulle udføre arbejde for sin egen administrator af en sådan karakter og i et sådant omfang. Af samme årsag må det have formodningen for sig, at de pågældende fakturaer dækker over samlede opgørelser over de udlæg, klageren har foretaget.

De beløb, der er modtaget af klageren som følge af salg af lejligheder i andelsforeningen, er ikke skattepligtige for klageren. De indsætninger, der har været under denne post, er beløb, som tilkommer sælger af den pågældende lejlighed, og beløbet er i alle tilfælde formidlet videre til sælger.

Herefter har foreningen udbetalt salgssummen til sælger efter at have fratrukket de beløb, som sælger måtte skylde foreningen (manglende betaling af husleje, el, vand og varme eller andre fællesudgifter). Ved at anvende denne fremgangsmåde har foreningen kunne sikre sig, at sælger ikke fik sin salgssum, førend sælgers skyld til foreningen var betalt.

Der er fremlagt en overdragelsesaftale på lejlighed nr. 59 i feriebyen, hvilken aftale er underskrevet af køber og sælger. Som det fremgår betalte køber 100.000 kr. for lejligheden, hvoraf de 25.000 kr. blev betalt til bestyrelsen, således at bestyrelsen kunne foretage modregning, forinden restbeløbet blev overført til sælger. I den pågældende sag har foreningen ikke haft nogen tilgodehavender hos sælgeren. Derfor har foreningen betalt beløbet på 25.000 kr. til sælgeren, hvilket er sket ved check, som det fremgår af sidste side af bilaget.

Bilaget må således dokumentere, at indsætningen ikke er skatterelevant for hverken klageren eller foreningen i øvrigt. Dette eksempel er i øvrigt ikke med i SKATs opgørelse over de beløb, som er beskattet hos klageren. Yderligere må bilaget dokumentere, at klageren er blevet beskattet af indsætningerne, medens der i disse beløb ikke er fratrukket de udbetalinger, der er foretaget fra kontoen.

Af SKATs opgørelse vedrørende indsætningen fremgår yderligere en indbetaling på 11.000 kr. den 5. april 2004, hvilken indsætning klageren er blevet beskattet af. Der er fremlagt korrespondance med foreningens advokat, som må dokumentere, at indsætningen skyldes hans inddrivelse af et beløb hos foreningen. Da beløbet tilhører foreningen, er det således ikke skatterelevant for klageren.

Der er tillige fremlagt materiale vedrørende en persons køb af lejlighed 4C i feriebyen. Køberens indbetaling på 116.000 kr. er klageren uretmæssigt blevet beskattet af. Der er tillige fremlagt materiale vedrørende et andet lejlighedskøb i feriebyen, hvor der i købers betaling på 112.500 kr. er blevet modregnet foreningens tilgodehavender, således at sælger får et resttilgodehavende på 92.655 kr.

For så vidt angår den materielle påstand er der fremlagt en oversigt, af hvilken fremgår de posteringer, som klageren ikke har kunnet finde bilag for og derfor ikke har kunnet acceptere.

De ovenfor nævnte tilfælde er alene eksempler, idet der kan fremlægges yderligere dokumentation.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Alle indtægter såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter skal medregnes ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, som har ført til erhvervelsen, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at såfremt en selvangivelse ikke foreligger på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. LFF nr. 104 af 1. december 1995, fremgår, at det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Klageren må henset til de fremlagte fakturaer for indkomstårene 2004 - 2007 med hans navn, herunder for indkomståret 2006, de afgivne forklaringer fra medlemmer af bestyrelsen i G1 Ferieby samt indbetalingerne på bl.a. hans konto med nummer ...482 anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i det omhandlede indkomstår.

Klageren er som erhvervsdrivende regnskabspligtig, jf. bogføringslovens § 1, stk. 1, jf. § 3.

Der er ikke fremlagt et regnskab fra klageren, selv om SKAT har anmodet ham herom, idet det bemærkes, at retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, jf. Procesvejledningen 2009, Q.8.2, i den konkrete sag kan give klageren ret til at undlade at fremkomme med oplysninger, bl.a. fordi SKAT har taget forbehold om en ansvarssag.

SKAT har fremlagt fakturaer fra klagerens VVS-virksomhed vedrørende indkomståret 2006 på i alt 48.749 kr. ekskl. moms, ligesom der er faktureret fra klagerens virksomhed vedrørende diverse udlæg for i alt 142.036 kr.

Klageren har ligeledes haft indsætninger på sin konto med nummer ...482 på i alt 532.448 kr. i indkomståret 2006, i hvilken forbindelse SKAT har taget højde for eventuelle overførsler mellem konti og deraf følgende dobbeltposteringer, hvorfor selve de beregnede indsætninger lægges til grund.

Idet konto med nummer ...367 ubestridt er G1 Feriebys, og da der ikke er oplysninger om, at foreningen og/eller andre har anmeldt klageren for bedrageri eller underslæb, synes det sammenholdt med de af klageren fremlagte oplysninger ikke muligt at anvende indsætningerne herfra som bevis for udeholdt omsætning i klagerens virksomhed.

Klagerens bruttoavance er skønsmæssigt ansat til 50 % ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik, praksis, oplysningerne om anvendelse af mindre gode materialer og de mulige ikke-selvangivne lønninger.

Ud fra en samlet vurdering af de ovenfor angivne forhold ansættes klagerens fortjeneste i indkomståret 2006 skønsmæssigt til 535.000 kr., jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

..."

Ligeledes den 18. oktober 2010 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende indkomståret 2007. Det hedder i kendelsen sådan:

"...

Klagen vedrører indkomstforhøjelse i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, eller skønsmæssig ansættelse i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Personlig indkomst

SKAT har i henhold til statsskattelovens § 4 forhøjet klagerens indkomst med 401.262 kr.

Landsskatteretten nedsætter skønsmæssigt klagerens indkomst med 131.262 kr. eller til 270.000 kr.

Møde mv.

Klagerens repræsentant og Landsskatterettens sagsbehandler har haft møde om sagen (forhandling).

Sagens oplysninger

Klageren har ikke selvangivet overskud af virksomhed i indkomstårene 2004 - 2008. Klageren tilmeldte sig på ny med selvstændig virksomhed den 1. maj 2008.

SKAT modtog den 20. oktober 2008 en anonym anmeldelse pr. telefon. Det blev oplyst af anmelderen, at klagerens VVS-firma udførte arbejde for en ferieandelsboligforening i Sverige (G1 Ferieby), og at der var tvivl om, hvorvidt virksomheden var registreret i Danmark.

SKAT oplyste den 8. december 2008 klageren om, at der var modtaget en anonym anmeldelse, ligesom dennes indhold blev videregivet klageren.

Den 8. december 2008 anmodede SKAT tillige klageren om en nærmere redegørelse for hans økonomiske aktivitet fra og med indkomståret 2004 til dags dato, ligesom klageren blev anmodet om at indsende regnskaber bilagt alt det foreliggende regnskabsmateriale, herunder samtlige løbende bankkontoudskrifter vedrørende konti i Danmark og Sverige fra og med indkomståret 2004 til dags dato.

Den 22. december 2008 anmodede klagerens repræsentant om udsættelse med besvarelse af SKATs anmodning.

SKAT imødekom den 23. december 2008 klagerens repræsentants anmodning.

Den 20. januar 2009 anmodede klagerens repræsentant om udsættelse med svarfristen til den 15. februar 2009, og der blev anmodet om fuld aktindsigt i sagen.

Den 21. januar 2009 imødekom SKAT klagerens anmodning om aktindsigt og fristforlængelse.

En person ringede den 29. januar 2009 til SKAT og oplyste, at han var i besiddelse af nogle fakturaer for indkomstårene 2005 - 2008, som SKAT burde interessere sig for. Det var fakturaer, som var udstedt og honoreret til H1 VVS v/A.

Den 3. februar 2009 modtog SKAT fra G1 Ferieby på bestyrelsens vegne fra kassereren kopi af fakturaer for indkomstårene 2005 - 2008. I følgebrevet blev klageren anmeldt for momsunddragelse og manglende skattebetaling for H1 VVS v/A.

Den 9. februar 2009 blev der afholdt møde med en repræsentant for G1 Ferieby. På mødet oplyste repræsentanten bl.a., at klageren havde haft en navngiven person ansat til at deltage i sine entrepriser i feriebyen, og at bl.a. de opsatte termostater var af billig kvalitet og lidt ældre dato. Det blev tillige oplyst, at der ikke forelå yderligere fakturaer, og der blev ikke givet en forklaring på, at der efter fakturanummereringen manglede flere fakturaer, og at samme fakturanummer blev anvendt 2 gange. Der blev tillige fremlagt referater fra en ordinær og 2 ekstraordinære generalforsamlinger i G1 Ferieby i indkomståret 2008.

Klageren og hans repræsentant havde frist til indsendelse af materiale den 15. februar 2009.

Den 18. februar 2009 blev anmodning om udlevering af kontoudskrifter sendt til F1-bank A/S.

Den 19. februar 2009 blev anmodning om udlevering af kontoudskrifter sendt til F2-bank A/S.

Klagerens repræsentant anmodede den 25. februar 2009 om udsættelse vedrørende F1-bank A/S's besvarelse af SKATs anmodning. SKAT gav besked til F1-bank A/S og klagerens repræsentant om, at udsættelse ikke kan imødekommes.

Den 3. marts 2009 blev kontoudskrifter modtaget fra F2-bank A/S.

Den 4. marts 2009 blev kontoudskrifter modtaget fra F1-bank A/S.

SKAT sendte agterskrivelse til klageren den 16. april 2009.

Den 4. maj 2009 skrev repræsentanten til SKAT og fremkom med indsigelse mod skatteansættelsen, herunder at der alene var indsendt delvis dokumentation.

SKAT skrev til klageren den 25. juni 2009 og udbad sig yderligere materiale, herunder regnskab, som skulle være SKAT i hænde senest den 9. juli 2009.

Den 26. juni 2009 skrev repræsentanten til SKAT, at der ikke ville fremkomme yderligere materiale fra klageren.

Den 20. juli 2009 sendte SKAT en ny agterskrivelse til klageren.

SKAT udsendte årsopgørelse den 7. september 2009 og traf afgørelse den 7. oktober 2009.

SKAT har taget forbehold om en ansvarssag.

Fakturaerne fra H1 VVS v/A for indkomståret 2007, der er udstedt til R2 Revisionsbureau AB, som efter det oplyste er betalt af G1 Ferieby, er følgende:

De håndskrevne, kvadrerede ark, som vedrører diverse udlæg for bestyrelsesarbejde mv. vedrørende indkomståret 2007 og er betalt af G1 Ferieby til klageren, er følgende:

Følgende bankindbetalinger er foretaget på konti helt eller delvist kontrolleret af klageren i indkomståret 2007:

Kontonr. ...367 tilhørte G1 Ferieby.

Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at bruttoavancen for bygningsinstallation er på 52,5 % i indkomståret 2006.

Der er ingen strafferetlige eller civilretlige søgsmål mod klageren fra hverken G1 Ferieby eller andre.

Skattecentrets afgørelse

Klageren har forsat sin erhvervsmæssige aktivitet, uanset at han har afmeldt sin virksomhedsregistrering i indkomståret 2002.

Der er ved den vurdering lagt vægt på, at klageren har fortsat med at fakturere med angivelse af det afmeldte virksomhedsnummer, ligesom der er anført og beregnet dansk moms.

Klageren har som følge af sin administration af G1 Ferieby ladet sig godtgøre for helt private udgifter, hvilke er anset for skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

De foretagne bankindbetalinger er anset for at hidrøre fra indtjening fra uregistreret, erhvervsmæssig virksomhed og indtjening fra andre forretningsmæssige dispositioner, i hvilken forbindelse der er forsøgt at tage højde for risikoen for, at bankindbetalinger er medtaget dobbelt.

Der kan ikke umiddelbart og uden klagerens medvirken ved fremlæggelse af fyldestgørende dokumentation indrømmes fradrag for eventuelle driftsudgifter, der måtte relatere sig til de opgjorte indkomsterhvervelser.

Overskud af virksomhed er ansat til 401.262 kr. ud fra bankindbetalingerne.

Der har været yderligere udokumenteret indkomst, der er begrundet ud fra eventuelle kontante afregninger, spring i fakturarækkefølgen, herunder manglende dokumentation for bevægelser på bankkonti i Danmark og Sverige mv., jf. statsskattelovens § 4. Disse udokumenterede indkomsterhvervelser er anset for at udligne klagerens udokumenterede fradragsberettigede driftsudgifter, der er opstået i forbindelse med den samlede indkomsterhvervelse, jf. statsskattelovens § 6.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens indkomst på 401.262 kr. skal nedsættes med 395.836 kr.

Klageren har ikke udført erhvervsmæssig virksomhed.

Ud af beløbet på de 395.836 kr. har 264.369 kr. relateret sig til indsætningerne på konto ...482, mens den resterende del af beløbet på 131.467 kr. må relatere sig til konto ...367, hvilken konto aldrig har tilhørt klageren.

Indbetalinger på konto i F2-bank med nummer ...367 er G1 Feriebys, hvorfor de ikke er skatterelevante for klageren. Denne konto tilhører foreningen og ikke klageren.

De beløb, som klageren har modtaget og rent faktisk oppebåret, er inkluderet i de af klageren beskrevne poster benævnt som 1) refusion af udlæg, 2) refusion af udlæg mod faktura og 3) andre indsætninger. De har alle været refusion for tidligere udlæg. Modtagelsen af tilbagebetaling for et udlæg er ikke en skattepligtig disposition.

De beløb, der er oplistet under posten 4) køb og salg af lejligheder, må alle relatere sig til beløb, der er tilgået foreningen som følge af andelshavernes salg af lejligheder. De omhandlede beløb er alle blevet udbetalt igen og er alene tilgået den omhandlede konto for, at G1 Ferieby kunne sikre sig fyldestgørelse i sælgers salgssum, såfremt sælger havde gæld til foreningen (varme, restance med afgift mv.).

De fakturaer, der er udstedt til R1 eller R2 Revisionsbureau AB, dækker ikke over arbejde udført for disse to administratorer. Det har i øvrigt formodningen kraftigt imod sig, at en andelsboligforening skulle udføre arbejde for sin egen administrator af en sådan karakter og i et sådant omfang. Af samme årsag må det have formodningen for sig, at de pågældende fakturaer dækker over samlede opgørelser over de udlæg, klageren har foretaget.

De beløb, der er modtaget af klageren som følge af salg af lejligheder i andelsforeningen, er ikke skattepligtige for klageren. De indsætninger, der har været under denne post, er beløb, som tilkommer sælger af den pågældende lejlighed, og beløbet er i alle tilfælde formidlet videre til sælger.

Baggrunden for indsætningerne på foreningens konto var, at foreningen i forbindelse med medlemmernes salg af lejligheder har modtaget salgssummen eller dele heraf direkte fra køber.

Herefter har foreningen udbetalt salgssummen til sælger efter at have fratrukket de beløb, som sælger måtte skylde foreningen (manglende betaling af husleje, el, vand og varme eller andre fællesudgifter). Ved at anvende denne fremgangsmåde har foreningen kunne sikre sig, at sælger ikke fik sin salgssum, førend sælgers skyld til foreningen var betalt.

Der er fremlagt en overdragelsesaftale på lejlighed nr. 59 i feriebyen, hvilken aftale er underskrevet af køber og sælger. Som det fremgår betalte køber 100.000 kr. for lejligheden, hvoraf de 25.000 kr. blev betalt til bestyrelsen, således at bestyrelsen kunne foretage modregning, forinden restbeløbet blev overført til sælger. I den pågældende sag har foreningen ikke haft nogen tilgodehavender hos sælgeren. Derfor har foreningen betalt beløbet på 25.000 kr. til sælgeren, hvilket er sket ved check, som det fremgår af sidste side af bilaget.

Bilaget må således dokumentere, at indsætningen ikke er skatterelevant for hverken klageren eller foreningen i øvrigt. Dette eksempel er i øvrigt ikke med i SKATs opgørelse over de beløb, som er beskattet hos klageren. Yderligere må bilaget dokumentere, at klageren er blevet beskattet af indsætningerne, medens der i disse beløb ikke er fratrukket de udbetalinger, der er foretaget fra kontoen.

Af SKATs opgørelse vedrørende indsætningen fremgår yderligere en indbetaling på 11.000 kr. den 5. april 2004, hvilken indsætning klageren er blevet beskattet af. Det er fremlagt korrespondance med foreningens advokat, som må dokumentere, at indsætningen skyldes hans inddrivelse af et beløb hos foreningen. Da beløbet tilhører foreningen, er det således ikke skatterelevant for klageren.

Der er tillige fremlagt materiale vedrørende en persons køb af lejlighed 4C i feriebyen. Køberens indbetaling på 116.000 kr. er klageren uretmæssigt blevet beskattet af. Der er tillige fremlagt materiale vedrørende et andet lejlighedskøb i feriebyen, hvor der i købers betaling på 112.500 kr. er blevet modregnet foreningens tilgodehavender, således at sælger får et resttilgodehavende på 92.655 kr.

For så vidt angår den materielle påstand er der fremlagt en oversigt, af hvilken fremgår de posteringer, som klageren ikke har kunnet finde bilag for og derfor ikke har kunnet acceptere.

De ovenfor nævnte tilfælde er alene eksempler, idet der kan fremlægges yderligere dokumentation.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Alle indtægter såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter skal medregnes ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, som har ført til erhvervelsen, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at såfremt en selvangivelse ikke foreligger på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. LFF nr. 104 af 1. december 1995, fremgår, at det foreslås, at skattemyndighederne - ligesom efter gældende ret - skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssigt opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt.

Klageren må henset til de fremlagte fakturaer for indkomstårene 2004 - 2007 med hans navn, herunder for indkomståret 2007, de afgivne forklaringer fra medlemmer af bestyrelsen i G1 Ferieby samt indbetalingerne på bl.a. hans konto med nummer ...482 anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i det omhandlede indkomstår.

Klageren er som erhvervsdrivende regnskabspligtig, jf. bogføringslovens § 1, stk. 1, jf. § 3.

Der er ikke fremlagt et regnskab fra klageren, selv om SKAT har anmodet ham herom, idet bemærkes, at retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, jf. Procesvejledningen 2009, Q.8.2, i den konkrete sag kan give klageren ret til at undlade at fremkomme med oplysninger, bl.a. fordi SKAT har taget forbehold om en ansvarssag.

SKAT har fremlagt fakturaer fra klagerens VVS-virksomhed vedrørende indkomståret 2007 på i alt 33.267 kr. ekskl. moms, ligesom der er faktureret fra klagerens virksomhed vedrørende diverse udlæg for i alt 70.142 kr.

Klageren har ligeledes haft indsætninger på sin konto med nummer ...482 på i alt 267.810 kr. i indkomståret 2007, i hvilken forbindelse SKAT har forsøgt at tage højde for eventuelle overførsler mellem konti og deraf følgende dobbeltposteringer, hvorfor selve de beregnede indsætninger må lægges til grund.

Idet konto med nummer ...367 ubestridt er G1 Feriebys, og da der ikke er oplysninger om, at foreningen og/eller andre har anmeldt klageren for bedrageri, synes det sammenholdt med de af klageren fremlagte oplysninger ikke muligt at anvende indsætningerne herfra som bevis for udeholdt omsætning i klagerens virksomhed.

Klagerens bruttoavance er skønsmæssigt ansat til 50 % ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik, praksis, oplysningerne om anvendelse af mindre gode materialer og de mulige ikke-selvangivne lønninger.

Ud fra en samlet vurdering af de ovenfor angivne forhold ansættes klagerens fortjeneste i indkomståret 2007 skønsmæssigt til 270.000 kr., jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, RM, NM, SK, NJ, BV og LS.

A har forklaret blandt andet, at han indtil 2003 drev virksomheden "H2 Teknik". Han lavede primært ... og udførte service for G3, desuden udførte han almene VVS-opgaver. På et tidspunkt flyttede han virksomheden hjem til sig selv. Han kan dog ikke helt huske de forskellige årstal. Han afmeldte virksomheden i 2003, fordi han begyndte at overveje at gå på efterløn. Der var noget rod med registreringen af virksomheden op til afmeldingen, men han husker ikke de nærmere detaljer, eller hvorfor han på ny anmeldte sin virksomhed i 2008. Han gik først på efterløn og derefter på pension. Han husker ikke, hvornår han gik fra det ene til det andet. Han fylder snart 72, i 2008 var han således 65 år gammel.

Der er 72 boliger i G1 Ferieby. Han købte sin bolig den 1. november 2003. Han blev medlem af bestyrelsen i april 2004. Han var medlem af bestyrelsen i både 2006 og 2007. I disse år var han også formand. Alt i alt var han formand for andelsboligforeningen i 4 år.

Når han lagde penge ud for feriebyen i 2006 og 2007 var proceduren sådan, at han sendte et bilag til administratoren i .... På et tidspunkt sagde administratoren, at hun ikke ville have så mange småbilag. Hun ville have dem samlet. Det var ham, der indsendte bilagene, men bilagene skulle også godkendes af et andet bestyrelsesmedlem.

Administrator sørgede for betaling af vand, varme m.v. samt for betaling af de bilag, bestyrelsen indsendte. Administrator stod også for foreningens bogføring. Når administrator havde udført bogføringen, udarbejdede revisor regnskabet.

Det er ham, der har udarbejdet bilag 10, og de dokumenter, der indgår i bilaget. Han mener, dokumenterne afspejler de faktiske forhold. Han husker ikke, om checken blev hævet, eller om beløbet blev betalt på anden vis.

Han husker ikke, om han har betalt 10.000 svenske kroner kontant, som anført på side 4 i bilag 10.

Hans kone døde i november 2006, foreningens kasserer døde i 2007. Det betød en del rod i foreningens regnskaber og økonomi, og det førte igen til, at han begyndte at bruge sin egen konto i forbindelse med aktiviteterne i feriebyen. Det var kun i en overgangsperiode, men han husker ikke i hvor lang tid. Senere i 2007 fik foreningen sin egen konto.

Overtagelsesgebyret på 2.500 kr. dækkede de udgifter, det bestyrelsesmedlem, der medvirkede ved overdragelsen, havde til kørsel m.v.

Det er KS, der har påtegnet fakturaen i bilag 22, side 4. Forsiden af bilag 22b er et verifikationsbilag til bogføringen.

Han husker ikke, hvor mange ture, der var på rabatkortet til færgen, eller hvordan han er kommet frem til prisen for en enkelttur på 252 kr. Kilometer-taksten på 3 kr. var aftalt i bestyrelsen. Den svarede så vidt han ved til ligningsrådets satser for befordringsfradrag.

Han havde aftalt med feriebyen, at de skulle betale hans fastnettelefon og hans mobiltelefon. Det var fordi, han førte mange samtaler på bestyrelsens vegne. Han fik alle sine telefonudgifter betalt af foreningen. Han anvendte også telefonerne privat.

Der var aftalt et fast honorar på 300 kr. til den, der lagde hus til bestyrelsesmøderne.

Han opfatter ikke bilag 22, side 2, som en faktura. Det er et brev, men han anvendte det samme papir, som han anvendte til sine fakturaer, til brevet.

Han har kørt frem og tilbage til G1 Ferieby, jf. bilag 22b, side 6, men han husker ikke, om han kørte frem og tilbage samme dag.

Han husker ikke, hvad differencen mellem de 2.300 kr., der er anført på bilag 24, side 3, og de 4.062,50 kr., der er anført på side 2, vedrører, måske er det indkøbet af lamperne.

Der blev måske lagt moms på for de lamper, der er indkøbt, men der er ikke lagt moms på arbejdslønnen. Han var ikke selv med til at sætte lamperne op.

Han husker ikke nærmere om de underposteringer, der fremgår af underbilag (udgiftsbilag) 7 til bilag 24. Han husker ikke, om han kørte frem og tilbage til bestyrelsesmøde samme dag (bilag 24, udgiftsbilag 5).

Han er ikke så god til at skrive breve, derfor betalte bestyrelsen LS eller en anden for at gøre det.

Han husker ikke, hvor det netkort, han købte for foreningens midler, blev anvendt.

Kvitteringen fra Jem og Fix, mener han, vedrører en reol til foreningens kontor.

Bilag 25 vedrører levering af materialer. Han har givet det samme for materialerne, som han har opkrævet hos foreningen. Han har betalt moms, da han købte materialerne. Han mener, han købte materialerne hos G4.

Han husker ikke nærmere om, hvem der fik honorar for at deltage i de møder med NS og Bolagsverket, der er omtalt i bilag 26.

Han har formentlig betalt de 3.300 kr., der er omtalt i bilag 27, til LS.

Timelønnen vedrørende mødet i ... er honorar til ham selv.

Når LS udførte konsulentarbejde, udstedte LS ikke nogen faktura.

"Handkassa" var bestyrelsens kontantbeholdning. Forplejningsudgiften omtalt i bilag 28b vedrører udgifter til mad under hans ophold i lejligheden i Sverige i forbindelse med mødet. Det vedrører ikke udgifter til restaurant eller lignende. Han husker ikke, om beløbene vedrørende mødet med advokat TC var løn, men det passer nok meget godt.

Beløbet til G5 klub omtalt i bilag 63 vedrører leje af et lokale. Han husker ikke, hvordan beløbet blev lagt ud. Middagen var med advokat TC og bestyrelsen.

De 31.461,66 kr., NH skyldte foreningen, og som er omtalt i bilag 12, kan han ikke huske, hvordan blev afregnet.

Han betalte 22.792 kr. for de pumper, der er omtalt i bilag 33. Pumperne skulle bruges i feriebyen. Han ved ikke, hvorfor han har skrevet beløbet som anført. Det er en fejl, der er anført fakturanummer. Han kan ikke forklare, hvorfor han fakturerede feriebyen 8.000 kr. mere for varerne, end han selv havde betalt for dem.

Det var nok ham, der betalte BV det beløb, der er anført i bilag 67. Der er også tillagt moms af kørsel og færge. Han husker ikke, om han fik en faktura af BV.

Han købte en grill i Bauhaus til foreningen. Han husker ikke, hvad han gav for den. Der er ikke noget bilag vedrørende grillen.

Det er ikke ham, der har skrevet den håndskrevne seddel, der udgør forsiden af bilag 37. De øvrige sider er fra IKEA. Han har købt køkkenmoduler for RB og kørt dem til Sverige for ham. Det skyldtes, at han havde en større bil end RB.

Han husker ikke, om han betalte FL 10.000 kr. særskilt, eller hvorfor han kun sendte 105.000 kr. til FL, da han afregnede salget, der er omtalt i bilag 38.

Bilag 41, 42 og 46 vedrører istandsættelsen af en trappe. GN og SM fik nok en del af deres tilgodehavende kontant. Han kan ikke redegøre for forskellene i det opgjorte timetal og timeprisen.

Bårebuketten omtalt i bilag 68a var til en af andelshaverne. Det var en tradition at sende en buket til begravelsen, hvis en af andelshaverne døde. SK har formentlig fået kontant betaling. Det forlangte han stort set altid. LS fik også altid kontant betaling.

Underbilag 39 vedrører indkøb til en arbejdsweekend.

Han mener, at beløbet, der er indsat på hans konto den 26. marts 2007, vedrører indkøb af noget udstyr til en brusekabine. Han tjente ikke noget på det.

Den stålvask, han solgte til maleren, og som er omtalt i bilag 48, var en, han havde i overskud fra sin egen ferielejlighed.

Bilag 49 vedrører indkøb for RB. Han tjente ikke noget på indkøbet.

SH var kasserer i G1 Ferieby. Bilag 70 er en udskrift fra en konto, der tilhører G1 Ferieby. Bilaget skal sammenholdes med bilag 69.

Beløbet i bilag 51 vedrører betaling for forskellige ting, han indkøbte for JB.

Der blev gennemført en større gennemgang af lejlighederne med bistand fra G8 Konsulent. Han mener ikke, bilag 53 vedrører betaling til G8 Konsulent, men nok snarere betaling til ham selv for det udførte arbejde. Han er dog ikke sikker.

BN var en kunde. Hans kælder var blevet oversvømmet. Han skaffede en affugter til ham. Han tjente ikke nogen penge på det. Han lejede affugteren hos G6 i Danmark. Han husker ikke, om han fik en faktura.

Bilag 74, side 1, vedrører betaling af de to udlæg, han havde haft til G7, jf. side 2 og 3 i bilaget.

Han er ikke så god til it. Han har måske skrevet oven i gamle dokumenter, og på den måde er der kommet flere "fakturaer" med samme nummer.

Det er SH, der har påtegnet bilag 76 og bilag 78, side 1.

Han leverede nogle materialer til SM. Han husker ikke, hvilke materialer, der var tale om, men det var igen ham, der stod for indkøb og transport, fordi han havde den store bil.

Det er ikke ham, der har udført det arbejde, der er omtalt i bilag 80. Han husker ikke, hvem der udførte det, men måske var det den lokale VVS-mand.

Det er ham, der har modtaget det vederlag, der er omtalt i bilag 81.

Han lånte 10.000 kr. af NM. Han husker ikke, om han har betalt beløbet tilbage. Der var ingen særlige aftale om, hvordan beløbet skulle betales tilbage. Han havde hjulpet hende med noget i hendes lejlighed, derfor var hun villig til at yde ham et lån. Han husker ikke, hvad han skulle bruge pengene til.

Han mener, det var ham, der modtog vederlag for deltagelse i de møder, der er omtalt på side 2 i bilag 83. Han tjente ikke noget på indkøb af de materialer, der er nævnt i samme bilag 83.

Foreningen købte nogle tætningslister, han ved ikke, hvorfor han skulle have penge i den anledning.

Der var nogle bilagskontrollanter i foreningen, det var bestyrelsesmedlemmer. De kunne gennemgå foreningens bilag hos administrator. Hvis de havde spørgsmål, kunne de påtegne bilagene eller rette henvendelse til revisor.

RM har forklaret blandt andet, at han var medlem af bestyrelsen for G1 Ferieby i både 2006 og 2007. Det er hans underskrift, man ser på sidste side af regnskabet for såvel 2006 som 2007. Han var almindeligt bestyrelsesmedlem og havde ikke nogen særlig rolle i bestyrelsen, men deltog blot i bestyrelsesmøderne.

Han ved ikke, hvis underskrift det er, man ser på bilag 22, side 2.

Det er hans underskrift, man ser på bilag 24 b, side 5. Han skrev under, når han blev bedt om det af formanden. Han gennemgik ikke tallene, inden han skrev under, idet han gik ud fra, at det formanden havde lavet, var korrekt.

Det er også hans underskrift på bilag 26b, side 6, bilag 27b, side 5, bilag 28a, bilag 63b, side 3, bilag 33a, side 4, bilag 66a, side 3 og 4, bilag 46, bilag H, bilag 53. bilag 74, side 1 og 4, bilag 80 side 1, bilag 81, bilag 83 side 2.

Han husker ikke, hvad bilag 63b, side 3, vedrører. Han skrev under, fordi han stolede på A.

Bilag 64, side 2, er nok også hans underskrift, men han er ikke 100 % sikker.

Han ved ikke, om pumperne nævnt i bilag 33a blev leveret. Han er ikke klar over, hvem der udførte det tagarbejde, som bilag 66a vedrører. Det svejsearbejde, som bilag 46 vedrører, blev udført af GN. De personer, der i øvrigt er anført i bilag 46, fungerede som arbejdsmænd. Det var beboere i foreningen. Han har modtaget vederlag for 10 timers arbejde udført for foreningen. Det var ikke sædvanligt, man modtog vederlag for at udføre arbejde for foreningen, men det kunne ske. Bilag 46 b og bilag 42 vedrører det samme arbejde. Han har ikke nogen forklaring på, at der er anført forskellig timepris i bilagene.

G8 var et konsulentfirma, foreningen brugte. Han ved ikke, om det er deres arbejde, bilag 53 vedrører.

Han ved ikke, hvem der har udført det arbejde, der er omtalt i bilag 80.

Han har ikke været med til at udarbejde redegørelsen i lensstyrelsen. Han er bekendt med den, men det er ikke ham, der har skrevet den. Han kan dog bekræfte, at A var enerådende i foreningen, sådan som det er anført i første afsnit på side 2. Baggrunden for mistillidsvotummet var økonomien.

NM har forklaret blandt andet, at det er hende, der har skrevet under på bilag 56. Hun lånte A 10.000 kr. Hun husker ikke, om hun har fået pengene tilbage. De havde ingen særlige aftaler om tilbagebetalingen. Hun lånte pengene til A, fordi de er gode venner.

Bilag 11 vedrører hendes køb af en lejlighed i Sverige. Hun ved ikke, om NH har fået beløbet på 31.461,66 kr.

SK har forklaret blandt andet, at bilag 44 ikke vedrører arbejdstimer, men materialer, som han skaffede til støbning af trappeopgangene. Han fik udbetalt beløbet i kontanter. Det var A, der udbetalte beløbet. De holder arbejdsweekend 2 gange om året. Der deltager 30- 40 beboere hver gang. Det er ham, der har skrevet under på underbilag 26 og 27 til bilag 68 a. Det er ham, der har indkøbt de omtalte materialer. Han har fået sine udgifter refunderet af A.

Checken i bilag 85 vedrører den betaling på 1.800 kr., der også fremgår af bilag 44.

På et tidspunkt blev de pålagt at opsætte tætningslister. Man skulle købe tætningslisterne af A. Han husker ikke, hvorfor LR var indblandet, han husker faktisk ikke, hvem hun er.

Det passer godt nok, at han har modtaget 6.000 SEK kontant fra A omkring det tidspunkt, bilag 91 vedrører.

Han har aldrig modtaget vederlag for arbejde udført for foreningen. Han er ikke bekendt med, om andre har modtaget vederlag.

NJ har forklaret blandt andet, at det er ham, der har underskrevet på side 4 i bilag 10. Han har modtaget de beløb, der er omtalt i dokumentet. Han fik de 10.000 SEK kontant af A, han husker ikke hvornår, men det har nok været kort tid efter, han skrev under. Han mener også, han fik de 2.200 kr. kontant, men han er ikke sikker.

BV har forklaret blandt andet, at det er ham, der har skrevet under som vitterlighedsvidne på side 4 af bilag 10. Betalingen er formentlig gået gennem A, men han husker ikke, at han konkret har overværet betalingen.

Han har fået det beløb udbetalt, der er omtalt i faktura 179 og faktura 177 i bilag 66 a. Det skete af og til, at han udførte arbejde for foreningen, som han fik vederlag for. Han ved ikke, om A også udførte arbejde, som han modtog vederlag for.

Han modtog også vederlag som anført i bilag 74.

LS har forklaret blandt andet, at han har en lejlighed i G1 Ferie-by. I 2006 var han bilagskontrollant sammen med HL. Hans opgave som bilagskontrollant var at gennemgå de bilag, A sendte til administrator og kontrollere, at der var to underskrifter på dem samt, at der forelå de nødvendige underbilag. Desuden kontrollerede de, at administrator havde udbetalt de beløb, de skulle. Det var vedtaget på generalforsamlingen, at der skulle være to underskrifter på alle bilag. Det var for at undgå misbrug af andelsboligforeningens midler.

De gennemgik bilagene i forbindelse med en række uanmeldte besøg hos administrator. De foretog stikprøver, som de udtog på baggrund af kontospecifikationerne. De udtog mange stikprøver. De gik især efter de bilag, der vedrørte større beløb. Han er tidligere revisor. Når de havde afsluttet bilagskontrollen, gav de en tilbagemelding til bestyrelsen. De foretog bilagskontrol omkring hver sjette måned. Han har på et tidspunkt sagt til foreningens advokat, at man skulle huske på, at der skulle betales skat af de vederlag, foreningen udbetalte til medlemmerne. Han mener også, det blev nævnt for foreningens bestyrelse.

De koncentrerede sig først og fremmest om kontrollen af, at der var to underskrifter, idet det er hans opfattelse, at det medunderskrivende bestyrelsesmedlem havde det primære ansvar for kontrollen af underbilagene.

RB har forklaret blandt andet, at han bor på den adresse, der fremgår af bilag 98. Han boede også på denne adresse i 2006 og 07. Det er hans hustru, der er ejer af G9 Handelsselskab. De har en lejlighed i G1 Ferieby. Da de overtog den, satte de den i stand. I den forbindelse foretog A en række indkøb for dem i Danmark og kørte desuden det indkøbte op til lejligheden i Sverige. Indkøbene foregik på den måde, at han selv valgte varerne, hvorefter A foretog indkøbet og forestod transporten, hvorefter han refunderede A beløbet. De skiftede stort set alt i lejligheden, herunder både køkkenet og persiennerne. De fleste VVS-materialer købte de i Sverige og ikke via A. Han havde oprindelig bilag for indkøbene, men de gik tabt i forbindelse med skybruddet i 2011.

A har løbende fungeret som "byggeleder" for ham. A fik ikke anden betaling end en god flaske vin.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sine påstande anført, at han muligvis har anvendt sin fakturaskabelon som brevpapir, men at han ikke har drevet VVS-virksomhed. Det er uhensigtsmæssigt, at han har anvendt sin fakturaskabelon som brevpapir, men netop den omstændighed, at det samme fakturanummer er anvendt flere gange, og at rækkefølgen ikke er stringent, understøtter, at det er det, der er sket, og at der ikke er tale om, at han har drevet erhvervsvirksomhed.

Man må tage det, der er anført i indberetningen til Lensstyrelsen (bilag M) med et gran salt og ikke som udtryk for sandheden, men som udtryk for, at konfliktniveauet i foreningen var meget højt. Der er ikke kommet noget ud af den politianmeldelse, der er foretaget i Sverige, ligesom der ikke er sket politianmeldelse i Danmark.

Han har modtaget vederlag fra andelsboligforeningen, men det har været for bestyrelsesarbejde, og ikke for VVS-arbejde. Han har således ikke været erhvervsdrivende og dermed heller ikke været regnskabspligtig.

Skattemyndighedernes forhøjelse af hans indkomst er ikke skønsmæssig, men foretaget krone for krone. Skøn kan kun anvendes, når der ikke er noget ordentligt grundlag at træffe afgørelse på. Det er ikke tilfældet i denne sag, hvor der er fremlagt et meget omfattende bilagsmateriale.

De beløb, sagen vedrører, kan deles op i 7 kategorier:

Hvis retten mener, der er skønnet, kan skønnet tilsidesættes, idet der ikke er udarbejdet nogen privatforbrugsberegning. Desuden er skønnet udøvet på et fejlagtigt grundlag, idet det er lagt til grund, at han var erhvervsdrivende.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført, at et skøn kan kun tilsidesættes, hvis det er urimeligt eller foretaget på et åbenlyst forkert grundlag. Man kan godt skønne også på et faktuelt grundlag, det viser flere afgørelser.

Der er en betydelig skønsmargin, og det er desuden skatteyderen, der har bevisbyrden for, at indsætninger på hans konto er indkomstopgørelsen uvedkommende. Indsætningerne i denne sag er foretaget på et tidspunkt, hvor A var enerådig i G1 Ferieby.

A har udført arbejde for andelsboligforeningen og udstedt fakturaer med angivelse af moms. Det viser, at han har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Han burde derfor have udarbejdet regnskab, men da han ikke har gjort det, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt.

Landsskatterettens afgørelse er skønsmæssig. Den omstændighed, at der under retssagen er sket nedsættelse af visse poster krone for krone medfører ikke, at der ikke er tale om et skøn.

Fakturaerne er nummererede. Selv om rækkefølgen ikke er stringent, er der dog en lineær rækkefølge, der indikerer, at der også var andre indtægter. A´s adfærd og handlemåde i forbindelse med fakturaudstedelsen skærper hans bevisbyrde.

RM´s forklaring viser, at der reelt ikke var nogen kontrol med udbetalingerne til A. LS´s forklaring gør ingen ændring heri. Alle de håndskrevne bilag dokumenterer ikke noget. Desuden er der mange uoverensstemmelser mellem indbetalingerne og de påberåbte bilag. Alene de indsætninger, der er gennemgået under sagen, udgør for 2006 omkring 174.000 kr. og for 2007 omkring 184.000 kr. Det viser, at der er tale om et meget lempeligt skøn.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen for retten må det lægges til grund, at A i et vist omfang har drevet erhvervsmæssig virksomhed i årene 2006 og 2007.

Retten har herved navnlig lagt vægt på de fakturaer fra H1 VVS, der er fremlagt under sagen, men også på de forklaringer, der er afgivet, og på bilagsmaterialet i øvrigt, herunder navnlig på, at A i flere tilfælde har tillagt fakturabeløbene moms, og på den omstændighed, at det må lægges til grund, at A i hvert fald i visse tilfælde har opnået en avance ved salg af VVS-artikler. Retten finder ikke, at det kan lægges til grund, at A´s udstedelse af fakturaer skyldes, at han fejlagtigt har anvendt sin fakturaskabelon som brevpapir. Retten har herved lagt vægt på, at A som erhvervsdrivende gennem mange år må formodes at have været bekendt med, hvornår og hvordan man udsteder en faktura. Dette må i endnu højere grad have været tilfældet i 2006 og 07, hvor det kun var kort tid siden, han havde afviklet sin virksomhed "H2 Teknik". Det kan derfor ikke tillægges særskilt vægt, at A under hovedforhandlingen i sagen har haft vanskeligt ved at huske detaljer vedrørende sin virksomhed og driften af denne.

Som anført af Landsskatteretten har A som erhvervsdrivende været regnskabspligtig. Da A imidlertid ikke har opfyldt denne pligt og udarbejdet regnskaber for indkomstårene 2006 og 07, har skattemyndighederne været berettiget til at fastsætte hans indkomst for disse år skønsmæssigt.

Den omstændighed, at skønnet er foretaget på grundlag af indsendt regnskabsmateriale og, at skønnet i visse tilfælde og løbende under retssagen er justeret krone for krone efterhånden, som der er dukket nye oplysninger og nyt regnskabsmateriale op, kan ikke i sig selv medføre, at skønnet må tilsidesættes som urimeligt eller foretaget på et åbenlyst forkert grundlag.

Herefter og idet, der heller ikke i øvrigt findes grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, tager retten Skatteministeriets påstand til følge, således at A´s personlige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 391.082,99 kr., og for indkomståret 2007 med 150.600 kr., men at Skatteministeriet i øvrigt frifindes.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, dog således at sagsgenstanden alene opgøres til skatteværdien af 263.317,01 kr., hvilket beløb svarer til differencen mellem 805.000 kr. (535.000 kr. + 270.000 kr.) og 541.682,99 kr. (391.082,99 kr. + 150.600 kr.). A skal herefter betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet udgør erstatning for udgift til advokat. Ved fastsættelsen af beløbets størrelse er der udover sagens genstand taget hensyn til sagens karakter og omfang. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke har fradragsret for moms.

T h i k e n d e s f or r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at A´s personlige indkomst for indkomståret 2006 nedsættes med 391.082,99 kr., og for indkomståret 2007 med 150.600 kr.

I øvrigt frifindes Skatteministeriet.

Inden 14 dage skal A til Skatteministeriet betale 35.000 kr. i sagsomkostninger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.