Dokumentets metadata

Dokumentets dato:10-03-2015
Offentliggjort:16-06-2015
SKM-nr:SKM2015.414.ØLR
Journalnr.:19. afdeling, B-3409-14
Referencer.:Gældsinddrivelsesloven
Retsplejeloven
Dokumenttype:Kendelse


Udlæg - subsidiært - ægtefælles skattegæld - underretning - dokumentation vedr. samliv

SKAT havde foretaget subsidiært udlæg i As ejendom for hendes ægtefælles skattegæld. På underretning var ikke angivet noget sted for udlægsforretningen, men det fremgik, at SKAT agtede at foretage udlæg i de aktiver, ægtefællen havde efterladt sig i Danmark.Fogedretten ophævede udlægget, idet fogedretten lagde til grund, at A var udrejst af landet, at ejendommen fremstod tømt og at A bestred, at hun var samlevende med BA på udlægstidspunktet.Østre Landsret fandt, at underretningen burde have været mere præcis, men at A på trods af den manglende præcisering ikke kunne være i tvivl om, hvor udlægsforretningen ville blive fortaget.Landsretten lagde i øvrigt vægt på, at parterne var gift og registreret med bopæl på samme adresse i England samt på de oplysninger, som A havde offentliggjort på de sociale medier og hjemviste sagen til fogedretten med henblik på at fremme udlægsforretningen.


Østre Landsrets kendelse af 10. marts 2015, 19. afdeling, B-3409-14

Parter

SKAT
(Kammeradvokaten ved advokat Rune Tandgård Derno)

mod

A
(advokat Jacob Monberg)

Afsagt af landsdommerne

Katja Høegh, Linde Jensen og Peter Mørk Thomsen

........................................

Fogedrettens kendelse af 25. november 2014, FS 350-5764/2014

Parter

A
v/adv. Mads Søbye

mod

SKAT

Ingen indkaldt eller mødt.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der blev afsagt kendelse

Sagen drejer sig om et subsidiært udlæg for ægtefælles restance på restskat 2007-2012 foretaget hos A den 7. april 2014.

Efter det for fogedretten oplyste må det lægges til grund, at på tidspunktet for udlæggets foretagelse var A udrejst af landet og ejendommen fremstod tømt.

Det forhold, at A og dennes ægtefælle på tidspunktet for indkaldelse til udlægsforretning og på tidspunktet for udlægsforretningen ifølge folkeregistret stod tilmeldt samme adresse i England findes ikke i sig selv, at godtgøre at ægtefællerne rent faktisk var samlevende på dette tidspunkt.

Det bestrides af A, at hun var samlevende med BA på det omhandlede tidspunkt.

Fogedretten finder ikke at SKAT har godtgjort at ægtefællerne var samlevende, hvorfor

b e s t e m m e s

det af SKAT den 7. april 2014 foretagne udlæg hos A ophæves.

........................................

Østre Landsrets kendelse af 10. marts 2015, 19. afdeling, B-3409-14

Sagens baggrund og parternes påstand

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 8. december 2014 med bilag D til J, hvorved SKAT har kæret fogedrettens afgørelse af 25. november 2014 (FS 350-5764/2014) om subsidiært udlæg efter gældsinddrivelseslovens § 12, stk. 1.

Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 16. december 2014, udskrift af fogedbogen indeholdende den kærede afgørelse samt parternes processkrifter for fogedretten med bilag 1 til 7 og A til C.

Der fremlagdes desuden kæresvarskrift af 22. januar 2015 med bilag 8 og 9, kærereplik af 2. februar 2015 med bilag K, kæreduplik af 13. februar 2015 med bilag 10, processkrift 1 af 24. februar 2015 og processkrift A af 24. februar 2015.

Fogedretten har ved sagens fremsendelse oplyst, at fogedretten under henvisning til kæreskriftet og de vedlagte nye bilag ikke længere kan henholde sig til den trufne afgørelse.

Kærende, SKAT, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises med henblik på fremme af udlægsforretningen.

Indkærede, A, har påstået stadfæstelse.

Parternes synspunkter

SKAT har til støtte for påstanden navnlig gjort gældende, at betingelserne for at foretage subsidiært udlæg hos A var opfyldt på udlægstidspunktet den 7. april 2014, idet det ikke er godtgjort eller blot sandsynliggjort, at samlivet mellem A og BA var ophævet på tidspunktet for udlægsforretningens foretagelse.

SKAT har som udgangspunkt bevisbyrden for, at ægtefællerne var samlevende på udlægstidspunktet. Desuagtet gælder der normalt en bevismæssig formodning for, at ægtefæller, som ikke er separerede, er samlevende. Dette gælder særligt, hvis ægtefællerne har registreret sig med samme adresse i Folkeregistret. A var på udlægstidspunktet gift med BA, og de var registreret på samme adresse i Folkeregistret.

Det bestrides som udokumenteret, at ægtefællerne ophævede samlivet den 3. marts 2014. Hertil bemærkes, at ægtefællerne efter det oplyste på intet tidspunkt har taget skridt til at blive separeret, og at A - til trods for oplysningen om samlivsophævelsen - valgte at flytte til England samtidig med BA, selvom familiens indbo på det tidspunkt allerede var på vej til Emiraterne. Desuden stemmer As oplysninger om samlivsophævelsen ikke overens med de billeder og statusopdateringer, som hun offentliggjorde henover foråret og sommeren 2014. Billedet og kommentarerne fra den 23. marts 2014 viser, at hele familien samlet rejste til England, og As bemærkning om, at familien først rejste videre til Emiraterne nogle uger senere, idet "BA havde så meget arbejde her", bekræfter, at hensigten var, at hele familien samlet skulle rejse videre til Emiraterne. Dette bekræftes desuden af BAs mors kommentar den 23. april 2014 om, at det glædede hende, at de "alle 6" nu kunne komme på plads i Emiraterne. Hertil kommer, at A efterfølgende har offentliggjort billeder af BA og sig selv på de sociale medier med tilhørende statusopdateringer og kommentarer som "mylove", "me&mylove" og "true love", hvilket ville være yderst usædvanligt at gøre i en situation, hvor ægtefællerne skulle have ophævet samlivet. A har ikke ved sagens oplysninger afkræftet formodningen for, at ægtefællerne var samlevende på tidspunktet for udlæggets foretagelse den 7. april 2014.

SKAT har foretaget behørig underretning om udlæggets foretagelse over for A, idet SKAT fremsendte underretningsbrev til hende den 20. marts 2014 til den adresse i England, som hun var registreret hos i Folkeregistret. Underretningen angav, at SKAT

"agter at foretage subsidiært udlæg i de aktiver, du har efterladt her i landet."

Da A alene havde efterladt sig fast ejendom, må det have været klart for hende, at udlægget skulle foretages på adresserne for disse. Udlægsforretningen var således tilstrækkeligt oplyst for A, således at hun havde mulighed for at give møde og varetage sine interesser. Selv hvis det måtte lægges til grund, at A ikke blev behørigt underrettet om stedet for udlægsforretningen, kan dette ikke fratage udlægget dets retskraft, idet hun blev gjort bekendt med udlægsforretningen den pågældende dag.

A har til støtte for påstanden om stadfæstelse gjort gældende navnlig, at betingelserne for at foretage subsidiært udlæg efter gældsinddrivelseslovens § 12, stk. 1, ikke er opfyldt, idet hun ikke var samlevende med BA på udlægstidspunktet den 7. april 2014.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at hun var samlevende med BA på udlægstidspunktet, og den omstændighed, at de var gift og formelt var registreret på samme adresse, skaber ikke nogen formodning for, at de var samlevende. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at de var samlevende på udlægstidspunktet.

A og BA var ikke samlevende efter fraflytningen fra Danmark den 3. marts 2014. Den 7. april 2014 havde A fast adresse i Emiraterne sammen med børnene, men uden BA, der havde bopæl i England. A har modtaget et UAE Resident Identity Card i Emiraterne, hvilket BA ikke har. BA har derimod modtaget et engelsk National Insurance Number, hvilket ikke er tilfældet for A.

De fremlagte billeder og statusopdateringer fra de sociale medier kan og skal ikke tillægges bevismæssig værdi ved vurderingen af de faktiske forhold. Disse hverken dokumenterer eller sandsynliggør i øvrigt, at A og BA var samlevende på udlægstidspunktet. Statusopdateringen den 23. marts 2014 er ikke udtryk for, at de var samlevende, eller at BA skulle flytte med hende og børnene til Emiraterne. Kommentaren fra BAs mor den 23. april 2014 skal ses i lyset af, at BA af private årsager endnu ikke havde fortalt sin mor om samlivsophævelsen. De billeder, som A efterfølgende har offentliggjort af BA og sig selv på de sociale medier, er taget i forbindelse med, at BA var i Emiraterne for at besøge børnene. Efter samlivsophævelsen har ægteparret så vidt muligt forsøgt at bevare et godt forhold til hinanden og at komme overens af hensyn til børnene. Billederne indgår i øvrigt som led i As virksomhed med salg af bl.a. modetøj og accessories, hvor billederne viser en livsstil indeholdende fiktive/forskønnende omstændigheder, der understøtter virksomheden og produkterne. Billederne er således udtryk for reklame og dokumenterer ikke konkrete personlige forhold i juridisk eller faktisk sammenhæng.

A har desuden gjort gældende, at betingelsen i retsplejelovens § 493 om underretning om stedet for udlægsforretningen ikke er opfyldt, og at SKAT's subsidiære udlæg allerede af den grund bør ophæves.

Rettens begrundelse og afgørelse

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes kendelse

Er udlæg for skattebeløb forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg efter gældsinddrivelseslovens § 12, stk. 1, ske i ejendele, der tilhører den skattepligtiges samlevende ægtefælle.

Spørgsmålet for landsretten er, om A på udlægstidspunktet den 7. april 2014 var samlevende med sin ægtefælle BA, og om A modtog tilstrækkelig underretning om stedet for udlægsforretningens foretagelse.

A og BA var på tidspunktet for udlægsforretningen gift, og de var i Folkeregistret registreret med bopæl på den samme adresse i England. Ægteparret udrejste begge af Danmark den 3. marts 2014, og de tog ophold i England på et tidspunkt, hvor A efter det oplyste havde planlagt at bosætte sig i Emiraterne, og hvor indboet i ægteparrets tidligere fælles hjem i Danmark var på vej til Emiraterne. Ifølge oplysninger fra A og andre via sociale medier må det lægges til grund, at ægtefællerne rejste sammen med deres 4 børn til Emiraterne i slutningen af marts 2014, og at de fortsat var samlevende på udlægstidspunktet den 7. april 2014.

Landsretten finder det på den baggrund godtgjort, at A var samlevende med BA på tidspunktet for udlæggets foretagelse. Betingelserne for at foretage udlæg hos A i medfør af gældsinddrivelseslovens § 12, stk. 1, var således opfyldt.

Tilbage står herefter at vurdere, om A modtog tilstrækkelig underretning om stedet for udlægsforretningens foretagelse.

Efter retsplejelovens § 493, stk. 1, skal fogedretten så vidt muligt underrette om tid og sted for forretningen.

Af underretningen af 20. marts 2014 fremgår det, at SKAT agtede at foretage udlæg i de aktiver, A havde efterladt sig i Danmark, men der er ikke herudover angivet noget sted for udlægsforretningen. Det er ubestridt, at A alene havde aktiver i Danmark bestående af to faste ejendomme. Udlægsforretningen fandt sted på den tidligere bopælsadresse.

Landsretten finder, at SKAT burde have underrettet A mere præcist om, hvor udlægsforretningen skulle finde sted. A kunne imidlertid på trods af den manglende præcisering ikke have været i tvivl om, hvor udlægsforretningen ville blive foretaget.

Med disse bemærkninger tages SKAT's påstand til følge, således at sagen hjemvises til fogedretten med henblik på at fremme udlægsforretningen.

T h i b e s t e m m e s

Sagen hjemvises til fogedretten med henblik på at fremme udlægsforretningen.

A skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 10.000 kr. til SKAT.

Beløbet indeholder moms.

Kæreafgiften tilbagebetales.