Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - usandsynligt lavt privatforbrug - låneforhold - salg af båd - familie - fælles økonomi

Sagen vedrørte spørgsmålet, om der var grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige forhøjelser af to af sagsøgernes indkomst for indkomstårene 2003-2005 og den skønsmæssige forhøjelse af den sidste sagsøgers indkomst for indkomståret 2005. De skønsmæssige forhøjelser var baseret på et beregnet privatforbrug.Sagsøgerne gjorde under sagen gældende, at de til deres rådighed til dækning af deres private forbrug havde indtægter fra en række lån, samt for den ene sagsøgers vedkommende fra salg af en båd og fra en mellemregningskonto i et selskab. Sagsøgerne gjorde desuden gældende, at de havde fælles økonomi.Retten fandt ikke, at sagsøgerne med de afgivne parts- og vidneforklaringer havde dokumenteret, at de omhandlede låneforhold, salget af båden og udbetalingerne fra selskabets mellemregningskonti var reelle dispositioner.Retten lagde vægt på, at dispositionerne ikke var støttet ved objektiv dokumentation af underliggende pengestrømme mellem de involverede.Retten lagde også vægt på, at dispositionerne i vidt omfang havde usædvanlig karakter. Låneforholdene og aftalen om betaling af købesummen for båden var karakteriseret ved usædvanlige afdrags- og rentevilkår, ligesom der ikke var aftalt sikkerhed for de ikke ubetydelige beløb, aftalerne drejede sig om. Endelig stemte dateringerne af en række af aftalerne ikke overens med de faktiske forhold vedrørende udbetaling af pengene, som disse fremgik af forklaringerne.Retten fandt efter en samlet vurdering af bevisførelsen ikke, at sagsøgerne havde dokumenteret, at dispositionerne var reelle og skulle lægges til grund for opgørelsen af sagsøgernes privatforbrug.Retten fandt det heller ikke dokumenteret, at sagsøgerne havde haft fælles økonomi.I forhold til spørgsmålet om fælles økonomi lagde retten vægt på, at uanset om der var betalt regninger af en anden end den, en regning vedrørte, gav de fremlagte kvitteringer ikke et samlet billede af familiens økonomi.Samlet fandt retten det bevist, at sagsøgernes privatforbrug i de omhandlede år var negativt eller uantageligt lavt, og at skattemyndighederne havde været berettigede til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgernes skatteansættelser.Sagsøgerne havde derfor ikke under sagen løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn var udøvet på et forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(Advokat Brian Werner Larsen)

BA
(Advokat Brian Werner Larsen)

og

CA
(Advokat Brian Werner Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Christian Astrup Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Nørregaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 6. juni 2014.

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes skønsmæssige forhøjelser af sagsøgernes personlige indkomster for årene 2003, 2004 og 2005 - senest skønsmæssigt fastsat i Landsskatterettens kendelser af 7. marts 2014 - skal nedsættes til 0 kr. subsidiært til et af retten fastsat mindre beløb.

Mere subsidiært har sagsøgerne nedlagt påstand om, at sagerne for de pågældende år hjemvises til fornyet behandling.

Sagsøgte har nedlagt påstand således:

Vedrørende A

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: As skatteansættelse for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Vedrørende BA

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: BAs skatteansættelse for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Vedrørende CA

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: CAs skatteansættelse for indkomståret 2005 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens kendelse af 7. marts 2014 vedrørende sagsøgeren A har følgende ordlyd:

"Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS, CVR.nr. .... H1 ApS har desuden stiftet selskabet H1.1 ApS, hvori klageren ifølge revisor har været hovedanpartshaver. H1.1 ApS er i dag konkurs.

Klageren har i 2003 haft indtægter i form af SU med 48.169 kr. I 2004 har han haft en indtægt på 89.850 kr. fra sit selskab H1 ApS, ligesom han i 2005 har modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse på 27.326 kr. fra selskabet.

Den 1. oktober 2002 erhvervede klageren en ejendom beliggende ...1, til en købesum på 3.100.000 kr. Samme dag erhvervede klagerens bror, BA, en ejendom beliggende ...2, til en købesum på l.680.000 kr. Sælger var i begge tilfælde moderen CA, som havde bopæl på adressen ...1. Moderen bor fortsat på adressen.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til at være negativt i både 2003, 2004 og 2005, mens skatteankenævnet har beregnet privatforbruget til at være negativt i 2003 og 2004, samt positivt, men for lille i 2005.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ændret SKATs afgørelse.

For indkomståret 2003 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 1.300.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 1.000.000 kr.

For indkomståret 2004 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 1.330.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 810.000 kr.

For indkomståret 2005 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 735.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 85.000 kr.

For 2003 har skatteankenævnet opgjort klagerens privatforbrug til brutto -790.699 kr. før forhøjelsen og brutto 200.301 kr. efter forhøjelsen, og for 2004 til brutto -606.686 kr. før forhøjelsen og brutto 203.314 kr. efter forhøjelsen, samt for 2005 til brutto 121.436 kr. før forhøjelsen og brutto 206.436 kr. efter forhøjelsen.

Der er lagt vægt på, at de selvangivne indkomster sammenholdt med klagerens formuebevægelser ikke giver plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug, hvorfor de selvangivne indkomster er forhøjet skønsmæssigt. Der er henvist til statsskattelovens § 4, skattekontrollovens § 6B, samt daværende ligningsvejledning, afsnit E,B.1.4, samt skatteankenævnets privatforbrugsopgørelser.

Herudover er der lagt vægt på, at de lån, klageren har modtaget fra sin mor, ikke er tilstrækkeligt dokumenteret ved pengestrømme, og at der ikke er dokumenteret er reelt gældsforhold.

De lån på 610.000 kr. og 200.000 kr., som klageren har modtaget fra henholdsvis NJ og NØ, er tilgået selskabet H1 ApS, men der er ikke dokumenteret pengestrømme til klageren, ligesom der ikke er dokumenteret at der er tale om reelle gældsforhold. Der foreligger heller ikke dokumentation for at lånene er tilbagebetalt.

Tilgodehavendet hos LG på 20.000 euro er tilgået selskabet H1 ApS, og der er ikke fremlagt dokumentation for at beløbet vedrører et personligt tilgodehavende for klageren og ikke selskabet, hvorfor beløbet ikke er tillagt vægt.

Der er desuden ikke fremlagt dokumentation for fællesøkonomi med klageres mor og bror. Skatteankenævnet har ligeledes forhøjet skatteansættelsen hos klagerens mor og bror.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at privatforbrugsopgørelserne ændres.

Klagerens privatforbrug skal opgøres sammen med hans mor og bror. Klageren bor på samme adresse som sin mor og tæt på sin bror, og da familien i dagligdagen er fælles om mange udgifter. Samlet set har familien haft et rådighedsbeløb på mere end 1.000.000 kr. fordelt over 2003, 2004 og 2005 eller således:

Ved opgørelsen af privatforbruget for 2003 skal der tages hensyn til et lån på 610.000 kr., som klageren har fået fra NJ. Der er fremlagt dokumentation i form af et underskrevet lånedokument, dateret den 9. april 2003, og beløbet er indsat på klagerens selskabs konto og efterfølgende overført til klageren via mellemregningskontoen, samt derefter anvendt til finansiering af ejendom.

Ved opgørelsen af privatforbruget for 2005 skal der tages hensyn til et lån på 200.000 kr., som klageren har fået fra NØ. Der er fremlagt dokumentation i form af et underskrevet lånedokument, dateret den 31. december 2005, og beløbet er indsat på klagerens selskabs konto og efterfølgende overført til klageren via mellemregningskontoen.

Der er desuden fremlagt et lånedokument, dateret den 31. december 2003, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 300.000 kr. af sin mor CA, og at beløbet er indbetalt løbende gennem 2003 til klagerens selskab H1 ApS. Derudover er der fremlagt et ikke-underskrevet lånedokument, dateret den 9. april 2003, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 610.000 kr. af moderen, og at beløbet er indbetalt til klagerens selskab til brug for køb af ejendom.

Derudover er der fremlagt et lånedokument, dateret den 31. december 2004, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt yderligere 800.000 kr. af moderen, i alt et samlet lån på 1.100.000 kr., og at beløbet på 800.000 kr. også er indbetalt løbende gennem 2004 til selskabet. For 2005 er det samlede lån opgjort til 1.000.000 kr.

For 2005 skal der desuden tages hensyn til et tilgodehavende på 25.000 euro, som klageren har modtaget fra LG i oktober 2005. Beløbet er indsat på klagerens selskabs konto og efterfølgende overført til klageren via mellemregningskontoen.

Der henvises til byrettens dom i SKM2010.130.BR . hvoraf det fremgår, at et tilgodehavende hos skatteyders selskab skulle indgå i privatforbrugsopgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR ). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Således som sagen foreligger oplyst, er Landsskatteretten enig i den privatforbrugsopgørelse, som er foretaget af skatteankenævnet. Da opgørelsen viser et negativt privatforbrug i både 2003 og 2004, samt et for lavt privatforbrug i 2005, må klageren derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen og indtægterne må ansættes skønsmæssigt.

De lån, som klageren ifølge de fremlagte lånedokumenter har optaget, er ikke støttet af pengestrømme, hvorfor disse lån ikke er tillagt vægt. Det forhold, at der er overført midler til klagerens selskab, og at der skulle være overført midler fra selskabet til klageren via mellemregningskontoen, dokumenterer ikke i sig selv, at der er tale om private lån, som skal medregnes til klagerens privatøkonomi, ligesom lånedokumenternes beskaffenhed og øvrige forhold ikke dokumenterer lånenes beståen.

Det anses heller ikke for dokumenteret, at tilgodehavendet på 25.000 euro er tilgået klagerens privatøkonomi via selskabets mellemregningskonto.

De kontoudtog og postkvitteringer mv., der er fremlagt som dokumentation for at klageren har haft fællesøkonomi med sin mor og bror, indikerer, at familiens økonomi i et vist omfang har været sammenblandet, men bilagene giver ikke et reelt og dokumenterbart billede af klagerens privatøkonomi. Herved er der også lagt vægt på, at det ikke er muligt præcist at følge pengestrømmen fra bilagene tilbage til henholdsvis klageren, moderen og broderen, da der har været et vist omfang af kontantøkonomi.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

..."

Landsskatterettens kendelse af 7. marts 2014 vedrørende sagsøgeren BA har følgende ordlyd:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2003 og 2004 haft indtægter i form af SU på henholdsvis 39.411 kr. og 49.709 kr. Derudover har han haft en indtægt 34.850 kr. i 2004, og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse på 21.194 kr. i 2005, begge fra selskabet H1 ApS, hvori klagerens bror, A, er hovedanpartshaver.

Den 1. oktober 2002 erhvervede klageren en ejendom beliggende ...2, til en købesum på 1.680.000 kr. Samme dag erhvervede klagerens bror en ejendom beliggende ...1, til en købesum på 3.100.000 kr. Sælger var i begge tilfælde moderen CA, som havde bopæl på adressen ...1.

SKAT og skatteankenævnet har beregnet klagerens privatforbrug til at være negativt i både 2003, 2004 og 2005.

SKATs afgørelse

Skatteankenævnet har ændret SKATs afgørelse.

For indkomståret 2003 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 425.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 200.000 kr.

For indkomståret 2004 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 125.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 120.000 kr.

For indkomståret 2005 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med 735.000 kr., hvilket skatteankenævnet har ændret til 145.000 kr.

For 2003 har skatteankenævnet opgjort klagerens privatforbrug til brutto -93.107 kr. før forhøjelsen og brutto 106.893 kr. efter forhøjelsen, og for 2004 til brutto -9.750 kr. før forhøjelsen og brutto 110.250 kr. efter forhøjelsen, samt for 2005 til brutto -30.804 kr. før forhøjelsen og brutto 114.196 kr. efter forhøjelsen.

Der er lagt vægt på, at de selvangivne indkomster sammenholdt med klagerens formuebevægelser ikke giver plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug, hvorfor de selvangivne indkomster er forhøjet skønsmæssigt. Der er henvist til statsskattelovens § 4, skattekontrollovens § 6B, samt daværende ligningsvejledning, afsnit E.B.1.4, og de fremlagte privatforbrugsopgørelser.

Herudover er der lagt vægt på, at det ikke anses for dokumenteret, at klageren har haft fællesøkonomi med sin mor CA og sin bror A, og heller ikke dokumenteret, at klagerens morfar har bidraget til privatøkonomien.

Skatteankenævnet har ligeledes forhøjet skatteansættelsen hos klagerens mor og bror.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at der ikke sker skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse.

Der henvises til den af repræsentanten fremlagte privatforbrugsopgørelse.

Derudover bør vurderingen af klagerens privatforbrug ses i sammenhæng med resten af familien. Han har boet hos sin morfar, hvis bopæl er beliggende tæt på moderens og broderens bopæl, hvorfor klageren i vidt omfang har delt en række udgifter med familien. Der bor også henses til klagerens unge alder på daværende tidspunkt.

Samlet set har familien haft et rådighedsbeløb på mere end 1.000.000 kr. fordelt over 2003, 2004 og 2005 eller således:

Som dokumentation for at familien har haft en samlet økonomi, er der fremlagt bilag med kontoudtog og postkvitteringer mv., som viser, at familiemedlemmerne hver især har betalt regninger for og overført penge til hinanden, samt at de har haft et fælles kontokort.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR ). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

De privatforbrugsopgørelser for 2003, 2004 og 2005, som skatteankenævnet har foretaget, viser et negativt privatforbrug i alle årene. Klageren må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt.

Således som sagen foreligger oplyst, er der ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets skøn over klagerens indkomst. De kontoudtog og postkvitteringer mv., der er fremlagt som dokumentation for at han har haft fællesøkonomi med sin mor og bror, indikerer, at familiens økonomi i et vist omfang har været sammenblandet, men bilagene giver ikke et reelt og dokumenterbart billede af klagerens privatøkonomi. Herved er der også lagt vægt på, at det ikke er muligt præcist at følge pengestrømmen fra bilagene tilbage til henholdsvis klageren, moderen og broderen, da der har været et vist omfang af kontantøkonomi. Selv om der henses til klagerens alder og bopælsstatus, anses det skønnede privatforbrug efter forhøjelsen ikke for at være urealistisk højt.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

..."

Landsskatterettens kendelse af 7. marts 2014 vedrørende sagsøgeren CA har følgende ordlyd:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i det daværende selskab H2x ApS, CVR.nr. ... (i dag H2 ApS), samt medlem af direktionen og bestyrelsen i H3 A/S, CVR.nr. ..., som i dag er under tvangsopløsning. Repræsentanten har oplyst, at klageren i 2003 gik konkurs med virksomheden H4, som hun havde sammen med sin ægtefælle.

Fra H2x ApS har klageren i 2004 haft indtægter med 174.478 kr., ligesom hun i 2003 og 2004 har haft indtægter fra selskabet H5 ApS med henholdsvis 174.478 kr. og 49.925 kr. H5 ApS er i dag konkurs.

Den 1. oktober 2002 solgte hun en ejendom beliggende ...1, til sin søn A for en købesum på 3.100.000 kr. Samme dag solgte hun til sin anden søn BA, en ejendom beliggende ...2, til en købesum på 1.680.000 kr. Klageren har haft bopæl på adressen ...1, siden 1992 og bor fortsat på adressen.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til at være negativt i både 2003, 2004 og 2005, mens skatteankenævnet har beregnet et positivt privatforbrug i 2003 og 2004, men et negativt i 2005.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ændret SKATs afgørelse.

For indkomstårene 2003 og 2004 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skatteansættelse med henholdsvis 1.100.000 kr. og 925.000 kr., hvilket skatteankenævnet i begge tilfælde har ændret til 0 kr.

For indkomståret 2005 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse med 270.000 kr., hvilket skatteankenævnet har stadfæstet.

For 2003 har skatteankenævnet opgjort klagerens privatforbrug til brutto til 637.835 kr.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er muligt at opgøre et nøjagtigt forbrug, da følgende formueforhold anses for uafklarede:

For 2004 har skatteankenævnet opgjort klagerens privatforbrug til brutto 255.417 kr. Lån til klagerens søn A, som ultimo 2004 udgør i alt 1.100.000 kr., er ikke tillagt vægt, da pengestrømmen ikke er dokumenteret.

For 2005 har skatteankenævnet stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved klagerens privatforbrug er opgjort til -67.165 kr., og derfor skønsmæssigt forhøjet med 270.000 kr., således at privatforbruget brutto udgør 202.835 kr. Lån til klagerens søn A, som ultimo 2005 udgør i alt 1.000.000 kr., er ikke tillagt vægt, da pengestrømmen ikke er dokumenteret.

Der er lagt vægt på, at de selvangivne indkomster sammenholdt med klagerens formuebevægelser ikke giver plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug, hvorfor de selvangivne indkomster er forhøjet skønsmæssigt. Der er henvist til statsskattelovens § 4, skattekontrollovens § 6B, samt daværende ligningsvejledning, afsnit E.B.l., og de fremlagte privatforbrugsopgørelser.

Skatteankenævnet har ligeledes forhøjet skatteansættelsen hos klagerens to sønner. Nævnet har ikke anset det for dokumenteret, at klageren har haft fællesøkonomi med sine to sønner.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at privatforbrugsopgørelserne ændres.

Klageren er enig i skatteankenævnets nedsættelse af SKATs forhøjelser vedrørende 2003 og 2004, men ikke enig i forhøjelsen vedrørende 2005.

Ved opgørelsen af privatforbruget for 2003 skal der tages hensyn til den kontantbeholdning, der stammer fra salget af båden, samt tilgodehavende hos H3 A/S. Såfremt disse beløb regnes med, vil det påvirke opgørelserne for 2004 og 2005, således at der heller ikke skal ske forhøjelse for 2005.

Desuden skal klagerens privatforbrug opgøres sammen med hendes to sønners privatforbrug, da hun bor sammen med den ene søn, og den anden bor tæt ved, og da familien i dagligdagen er fælles om mange udgifter. Samlet set har familien haft et rådighedsbeløb på mere end 1.000.000 kr. fordelt over 2003, 2004 og 2005 eller således:

Hvad angår bådsalget bemærkes, at salget er foregået ved kontanthandel. Der er fremlagt en udateret slutseddel, hvoraf det fremgår, at klageren sammen med PI har solgt en båd til køber til i alt 500.000 kr. Derudover er der fremlagt et brev af 11. juni 2010, hvori køber bekræfter, at han har købt båden i 2002 og betalt for den kontant ved løbende afdrag i 2003. Af brev fra klageren til et forsikringsselskab, dateret den 18. juni 2002, har klageren bedt forsikringsselskabet om at registrere køberen af båden som ny forsikringstager.

Hvad angår tilgodehavende hos H3 ApS er der fremsendt dokumentation for tilgodehavendet og kontospecifikation mv.

Der er fremlagt et lånedokument, dateret den 31. december 2003, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 300.000 kr. til sin søn A, og at beløbet er indbetalt løbende gennem 2003 til sønnens selskab H1 ApS. Derudover er der fremlagt et ikke-underskrevet lånedokument, dateret den 9. april 2003, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 610.000 kr. til sønnen, og at beløbet er indbetalt til sønnens selskab til brug for køb af ejendom.

Der er desuden fremlagt et lånedokument, dateret den 31. december 2004, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt yderligere 800.000 kr. til sønnen, i alt et samlet lån på 1.100.000 kr., og at beløbet på 800.000 kr. også er indbetalt løbende gennem 2004 til selskabet. For 2005 er det samlede lån opgjort til 1.000.000 kr.

Som dokumentation for at familien har haft en samlet økonomi, er der fremlagt bilag med kontoudtog og postkvittereringer mv., som viser, at familiemedlemmerne hver især har betalt regninger for og overført penge til hinanden, samt at de har haft et fælles kontokort.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR ). Skattemyndighederne kan efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Således som sagen foreligger oplyst, er Landsskatteretten enig i den privatforbrugsopgørelse, som er foretaget af skatteankenævnet. Da opgørelsen viser et negativt privatforbrug for 2005, må klageren derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst i selvangivelsen, og indtægterne må ansættes skønsmæssigt.

Der er ikke lagt vægt på den kontantbeholdning på 500.000 kr., som klageren har oplyst stammer fra bådsalget i 2002, da der ikke er dokumenteret en pengestrøm. Den fremlagte slutseddel, samt den efterfølgende erklæring fra køberen, dokumenterer ikke, at beløbet er tilgået klagerens privatøkonomi, og det bemærkes desuden, at ifølge klagerens egen indkomstopgørelse fremstår kontantbeløbet som værende forbrugt i 2004, hvorfor det ikke i sig selv påvirker privatforbrugsopgørelsen for 2005.

Der er heller ikke lagt vægt på tilgodehavendet hos selskabet H3 A/S, da der ikke er dokumenteret en pengestrøm. Udskriften fra selskabets kontospecifikation anses ikke i sig selv for at dokumentere tilgodehavendets beståen.

De lån, som klageren ifølge de fremlagte lånedokumenter har ydet til sin søn, er ligeledes ikke støttet af pengestrømme, hvorfor disse lån ikke er tillagt vægt. Det bemærkes desuden, at visse af lånene er ydet til sønnens selskab, og at disse lån ikke umiddelbart kan sammenholdes med sønnens privatøkonomi, ligesom lånedokumenternes beskaffenhed ikke i sig selv anses som dokumentation for lånenes beståen.

De kontoudtog og postkvitteringer mv., der er fremlagt som dokumentation for at klageren har haft fællesøkonomi med sine to sønner, indikerer, at familiens økonomi i et vist omfang har været sammenblandet, men bilagene giver ikke et reelt og dokumenterbart billede af klagerens privatøkonomi. Herved er der også lagt vægt på, at det ikke er muligt præcist at følge pengestrømmen fra bilagene tilbage til henholdsvis klageren og sønnerne, da der har været et vist omfang af kontantøkonomi.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af CA, A, BA, NJ, NØ, LG, NN og PR.

CA har forklaret, at hun har haft en ejermæssig tilknytning til H4, der gik konkurs i 2002. I den forbindelse inddrog Danske Bank en del af hendes opsparede midler, der stod på hendes konto. Derfor begyndte hun, når hun havde penge, at lægge pengene i sin boks på adressen på ...1 eller i sin bankboks i Amagerbanken. Derved havde hun rådighed over pengene. Der var usikkerhed om deres situation, og derfor havde hun store kontante beløb liggende. Hun hævede også sin pensionsopsparing, så hun havde rådighed over den i kontanter.

Hun havde en ejerrelation til selskabet H3 ApS. Det bilag, der er fremlagt som bilag 49, er en udskrift af regnskabet for selskabet. De poster, der er anført som "mellemregninger", vedrører penge, som hun har fået udbetalt, formentligt kontant. Hun opbevarede penge, hun modtog kontant som mellemregninger, derhjemme. H3 er blevet lukket. Hun ved ikke, om selskabet gik konkurs eller blev tvangsopløst eller blot lukket. Det var PR, der ordnede det for hende.

I 2002 solgte hun husene til sine sønner på grund af konkursen. Det var for at sikre pengene.

Hun havde en båd, som hun havde købt kontant i 2002 for omkring 700.000 kr. Det var hende, der købte og betalte båden, selvom hendes mand også stod på kontrakten. Hun solgte båden i 2003 til NN og fik pengene kontant i afdrag hen over sommeren 2003. Det var vigtigt at sælge båden, så den ikke pludseligt blev taget i forbindelse med konkursen. At hun fik pengene i afdrag, skyldtes, at NN ikke havde alle pengene på en gang. Betalingen foregik således, at NN kom til hende med afdrag, når han havde penge. Afdragene var i størrelsesordenen 40.000 - 50.000 ad gangen. Der var ikke aftalt nogen faste afdrag. Der var ingen sikkerhedsstillelse. De var sikre på, at han kunne og ville betale. NN skulle ikke betale renter. Hun førte regnskab over hans indbetalinger på en konvolut, hvor pengene lå. NS er NNs bror. Det var hendes mand, der kendte NN og NS. Båden var ikke annonceret til salg nogen steder. Salget foregik rent privat. NN har en bilforretning. Hun ved ikke, hvorfor NS står på forsikringspapirerne. Det var NN, der købte båden.

Hun har lånt A nogle penge. Hun lånte ham 300.000 kr. i 2003. Pengene var til at leve for. Pengene, hun lånte ham, kom fra hendes kontantbeholdning. I 2004 lånte hun ham 800.000 kr. Pengene, han lånte, kom fra salget af båden, samt fra det beløb, hun fik, da hun hævede sin pensionsopsparing og fra mellemregninger med H3. A har nedbragt gælden med 100.000 kr. ved at betale hendes udgifter eller ved at betale hende kontant. Hun husker ikke nærmere om, hvordan han betalte. Der blev udarbejdet lånedokumenter, der viser lånene. Lånedokumenterne er udarbejdet af hendes regnskabsmand, PR. Han stod for deres økonomi. Dokumenterne blev skrevet i slutningen af året. Pengene blev lånt i løbet af året og blev ikke udbetalt som en samlet sum. Hun betalte A pengene ved kontantudbetalinger i løbet af årene. A skylder hende stadig en million. Hun regner med at få pengene tilbage.

Hun bor på ...1 sammen med A og hans kone og deres 2 børn. A og hans familie har overetagen i huset, mens hun bor i stueetagen, hvor der også er fælles stue og køkken mv.

Hendes far bor ca. 5 minutter derfra. De spiser sammen hver dag. Det er forskelligt, hvem der handler ind, og hvem der laver maden. De betaler regninger for hinanden. Det var ikke vigtigt, hvem der betaler de enkelte regninger.

De fotos, der er fremlagt under sagen, viser situationer fra deres dagligdag. Familien holder også ferie sammen.

BA bor ikke i huset og boede der heller ikke i perioden 2003 - 2005. Han boede i en periode hos sin morfar. BA kom tit hjem og spiste, ligesom sin morfar.

I 2005 havde hun et meget begrænset privatforbrug. Hun havde ikke nogen indkomst og måtte skære meget ned. Hun fik først indkomst igen i 2006. Hun havde en bil. Udgifterne til den var ikke høje.

Hun kender ikke noget til det lånedokument, der er fremlagt, hvoraf det fremgår, at A erkender at have lånt 610.000 kr. af hende. Måske kan PR forklare, hvad det er. A har kun lånt de penge, der fremgår af den to andre lånedokumenter med beløb på 300.000 kr. og 800.000 kr.

A har forklaret, at han har haft et selskab, H1 ApS, der udviklede software til virksomheder. Der var ikke mulighed for at "lave sorte penge" i selskabet, idet de virksomheder, han arbejdede for, ønskede fakturaer, før de betalte. Før han stiftede selskabet, studerede han datalogi.

I 2002 - 2005 arbejdede han konstant. Han brugte ikke mange penge og havde et lavt forbrug. På det tidspunkt troede han, at han kunne få selskaberne til at køre. Der var indtægter i selskaberne. Han tog dog ikke løn. Det ene selskab gik imidlertid konkurs, og det andet lukkede.

Han havde en bil i perioden. Den blev finansieret via lån. Han husker ikke, om det var ham eller en af de andre, der betalte afdragene på bilen.

I 2002 - 2003 lod han lånte penge gå ind over firmaet, fordi situationen var usikker. De vidste ikke, hvad der skulle ske i anledning af hans mors konkurs med H4. Han ville derfor ikke sætte penge ind på sin egen konto, fordi han ikke ville risikere, at banken eller andre skulle tage dem.

Han købte huset af sin mor i forbindelse med konkursen af H4. De ville sikre, at husene blev i familien. Hvis de ikke havde gjort det, havde de mistet huset. Kreditorerne ville have penge for at frigive huset. Han overførte 610.000 kr. til Nykredit for, at Danske Bank ville frigive huset. Danske Bank skulle have penge, fordi der var en kaution i huset til sikkerhed for noget gæld, der vedrørte konkursboet efter H4. Kurator godkendte handlen. Den kopi af en check, der er fremlagt, vedrører beløbet, som Nykredit fik. Han ved ikke, om der er dokumentation for, at Nykredit fik beløbet.

De 610.000 kr. havde han lånt af NJ, der er en privat ven. NJ er velhavende. Det var et privat lån. Pengene blev overført i mindre rater, fordi det var, hvad NJ havde på det tidspunkt. Pengene blev sikkert betalt med check eller kontanter. Pengene blev, da han lånte dem, overført til H1s konto. Det var ikke H1, der købte huset. Beløbet blev bogført på mellemregningskontoen. Det var PR, der stod for det hele. At en af raterne på 150.000 kr. i regnskabet er benævnt "ref. NØ", er nok en fejl. PR har nok misforstået det. Pengene kom fra NJ.

A lånte også 200.000 kr. af NØ, der er en gammel ven af familien. Det var et privat lån. Pengene blev overført til H1s konto. Pengene blev brugt til privatforbrug.

A har ikke betalt hverken de 610.000 kr. eller de 200.000 kr., tilbage. Han agter at betale dem tilbage; der er ikke tale om gaver. De to har dog accepteret, at han ikke har betalt tilbage endnu.

Han har lånt 300.000 kr. og 800.000 kr. af sin mor. Pengene er gået til forbrug. Pengene lå i boksen, hvor hans mor opbevarede sine penge. Han har betalt 100.000 kr. tilbage kontant. Dokumenterne er udarbejdet af PR, der er As onkel.

Han har fået 185.000 kr. fra LG, der er en ven af familien. I 2002 havde LG nogle personlige problemer og havde brug for at låne penge. Han lånte 25.000 euro af A. Det var et privat lån. Der blev ikke lavet noget lånedokument. Han husker ikke længere, hvordan han overførte pengene til LG. LG betalte pengene tilbage til A i oktober 2005. Pengene blev indbetalt til H1, selvom de ikke tilhørte H1. Det var A selv, der sagde, at de skulle sættes ind der, selvom de tilhørte ham privat. Det skyldtes usikkerhed om, hvorvidt banken kunne finde på at tage pengene som led i behandlingen efter H4s konkurs, hvis de stod på hans private konto. Han havde ikke kautioneret for sin mors gæld i H4.

I 2003 og 2004 var det mest hans mor, der betalte regninger i deres fælles husstand. Senere havde hun ikke så mange penge.

De kontanter, de havde, lå i en boks i huset og i en bankboks i Amagerbanken. De brugte ikke bankkonti. De brugte kontanter.

Han bor stadig sammen med sin mor. De har et meget nært forhold og gør alting sammen. De har fælles husstand. De skiftes til at handle ind. Den, der har penge, betaler regningerne. BA var en del af husstanden i de år, denne sag drejer sig om. BA boede hos sin morfar og kom hver dag sammen med sin morfar og spiste med.

A har overført penge til BA, for at BA ikke skulle have underskud på kontoen. Det var gaver, ikke lån. BA studerede. BA har været meget syg og har haft 4 - 5 blodpropper. Han arbejdede ikke i H1.

BA har forklaret, at det er rigtigt, at han har haft flere blodpropper. Den første fik han, da han var 20 år i 2003.

I 2002 blev han student og begyndte at læse. Han levede af SU. Han mener, at han arbejdede i H1 en gang i 2007. Foreholdt, at SKAT har registreret kørselsgodtgørelse til ham i 2005, har BA forklaret, at han har haft arbejde i H1 den gang. Han havde dog også arbejde andre steder, blandt andet på G2.

Han var meget hjemme i 2003-2005. Hjemme er på ...1. Det er der, han føler sig hjemme. Han kan bekræfte de andres forklaringer om, at de har fælles husstand på ...1. De havde en sammenflettet økonomi.

Da han blev 18, købte han en bil. Den kostede ca. 200.000 - 300.000 kr. Han betalte med penge, han havde fra en fødselsdagsgave, samt penge, han havde lånt.

A har givet ham penge, enten kontant eller ved overførsel. Pengene er gået til forbrug. Hans mor betalte også nogle af hans regninger, blandt andet til hans bil. Hans morfar betalte også for ham nogle gange, blandt andet husleje, licens mv. Han betalte selv for tøj og byture mv.

Han boede hos sin morfar, men var på ...1 stort set hver dag. Det er han stadig. Han spiser der, og de rejser sammen.

Der var en bankboks i hjemmet. Den indeholdt kontanter.

Han ved ikke noget om handlen med båden.

Grunden til, at hans morfar ikke er indkaldt som vidne, er hensynet til hans morfar.

NJ har forklaret, at han bor i Østeuropa, hvor han har opbygget en shippingforretning. Han har familie i Danmark.

Han har lånt A 610.000 kr. Det var et privat lån.

A skulle bruge pengene til at købe et hus. Vidnet har kendt familien i mange år og ville gerne hjælpe A. Vidnet har været ... og har haft gode år. Han har også gennemført nogle ejendomshandler, der er gået godt. Vidnet har ikke kendskab til, om pengene faktisk blev brugt på køb af hus.

Det er ham, der har underskrevet den fremlagte aftale. Lånedokumentet blev udarbejdet på hans kontor. Han har ikke lavet det selv, men har fået sit kontor til det.

Han mener, at pengene blev overført ad 3 - 4 gange i 2003. De er formentligt blevet indbetalt med check. Forevist sagens bilag 44, der er oplyst til at være kontoudtog fra H1, har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at de beløb, der er sat krydser ved, er de beløb, han indbetalte som lån til A. Han kan ikke sige, hvorfor de 4 beløb er overført på den måde. Beløbene er formentligt udbetalt fra hans selskaber af hans sekretær. Han ved ikke, hvilken konto pengene blev indbetalt på. Han ved således ikke, om det var en erhvervskonto, de gik ind på. Han husker ikke længere detaljer ved lånet. Han husker ikke, hvordan lånet kom i stand.

A har ikke betalt pengene tilbage. Vidnet har rykket ham løbende, og de har haft en dialog om tilbagebetalingen. A har lovet, at når han får orden i sin økonomi, vil vidnet få sine penge. Vidnet havde ikke regnet med, at der skulle gå over 12 år, før han fik pengene tilbage.

Vidnet har ikke kendskab til, om A har andre private lån.

As familie er en stor familie, der er meget sammen. Når han har besøgt dem, har de alle været til stede hjemme hos A.

NØ har forklaret, at han har lånt 200.000 kr. til A som privat lån.

Han har kendt familien længe, og de har været venner længe. De er gået ind og ud hos hinanden. Familien har hjulpet ham en gang, da hans hus brændte.

Det er hans underskrift, der er på lånedokumentet. Det var A, der kom med lånedokumentet. Vidnet husker ikke, hvornår det blev skrevet under. De holder ikke nytår hos hinanden. Han overførte pengene, og de lavede låneaftalen senere.

Han har været købmand. Han tog pengene fra det beløb, han havde stående på en privat konto til investeringer. Han har handlet med papirer. 200.000 kr. var ikke et stort beløb for ham.

Pengene blev overført til Danske Bank. Han ved ikke, hvad A skulle bruge pengene til. Han fik det ikke at vide. Han vidste, at familien havde et tøjfirma, der ikke gik så godt.

Han regner med at få pengene igen. Når han får pengene tilbage, gør han rentekravet gældende. Der er ikke aftalt nogen sikkerhed for pengene.

Vidnet har besøgt familien masser af gange, ofte en gang om ugen. Når han var der, var hele familien som regel til stede, herunder BA, CAs far mv.

LG har forklaret, at A lånte ham 25.000 euro i 2002. Vidnet er en personlig ven af As far. Han kendte også A meget godt. Pengene blev overført til ham i 2001 eller 2002. Der blev ikke skrevet kontrakt, da han lånte pengene. Der var ikke aftalt noget om renter eller afdrag. Pengene skulle betales tilbage, så snart han fik penge igen. Han kunne betale tilbage i 2005, så det var der, han betalte.

Det er korrekt, at han skrev det brev, der er fremlagt. Han overførte pengene til A lige efter. Han fik kontonummeret af A og overførte pengene i henhold til A's instrukser.

Vidnet har ingen relation til H1 ApS.

NN har forklaret, at han i 2002 købte en båd af CA sammen med sin bror. Han bor på ... i nærheden af CA og hendes familie. Han kendte hende og hendes mand, da de havde tøjforretningen. Aftalen kom i stand, da han sagde, at han gerne ville købe en båd, og de sagde, at de havde en båd, de gerne ville sælge.

Han havde ikke 500.000 kr. på en gang. Han skulle derfor afdrage beløbet i løbet af 2003. De aftalte ikke noget om, hvor store afdragene skulle være. De aftalte ikke noget om renter. Der blev ikke stillet sikkerhed. CA stolede på ham. De lavede et gældsbrev. Han betalte kontant. Han havde en bilforretning dengang. Når han fik kontanter i overskud, betalte han et afdrag. Han tog pengene fra sin egenkapital. Han havde en egenkapital på omkring 7 - 8 millioner. Han betalte omkring 20.000 - 30.000 kr. i afdrag for båden pr. gang. Nogle gange betalte han 50.000 kr. Både han og CA førte regnskab med betalingerne. De skrev begge på gældsbrevet, når han betalte, og regnede restgælden ud. Grunden til, at han betalte kontant, var, at det var nemmere. Det var på hans initiativ, at pengene blev betalt kontant. Det var en betingelse for handlen fra hans side. Hvis ikke det var kontant, skulle han skrive det i sit regnskab. Det ville have været for besværligt.

Han husker ikke, hvor båden blev forsikret. Forsikringen stod i hans brors navn. Det kan godt passe, at båden blev forsikret i det selskab, som CA havde brugt.

De havde båden i 2 - 3 år. Derefter blev den stjålet. De fik omkring 400.000 kr. fra forsikringen.

PR har forklaret, at han er bror til A's far. Han stod for økonomien i familiens selskaber. Det har han gjort i 20 - 25 år og frem til 2008.

I 2002 var CA direktør for et selskab, der ejede H4. I 2002 gik H4 konkurs. CA hæftede for nogle kautionsforpligtelser. CA ejede to huse på .... Herudover ejede H3 A/S, som CA ejede, 2 huse.

Før konkursen havde CA omkring 500.000 kr. stående på en konto. I forbindelse med konkursen overførte Danske Bank pengene til sig selv som afdrag på kautionsforpligtelsen. Som reaktion herpå besluttede familien at leve kontant. De hævede alt, hvad de havde, og lagde det i et pengeskab derhjemme. Det gjaldt også A, der også havde Danske Bank som bankforbindelse. CA hævede sine pensionsordninger for, at der ikke skulle gøres udlæg i dem. Hun fik derved mange likvider.

CA solgte også en båd, som hun havde købt for et beløb, som han mener var 700.000 kr. Det var vidnet, der udarbejdede den slutseddel, der fremlagt vedrørende salget. Købesummen blev betalt i mindre rater hen over 2002 og 2003. Det foregik på den måde, at NN kom med pengene, som blev afleveret enten til CA eller til vidnet. Det var ikke altid, at CA var til stede, når NN kom. Nogle gange blev de betalt til CAs mand. Pengene var i kontanter og blev lagt i pengeboksen. Når pengene blev afleveret, skrev vidnet beløbet ned.

CA havde også et beløb til gode i H3 ApS. Det fremgår af den balance, der er fremlagt vedrørende H3 ApS, at der var to konti, konto 6200 og konto 6220, hvor hun havde beløb til gode. Det er de to konti, der er klammet ind. CA fik udbetalt pengene kontant, efter at vidnet havde hævet dem i Amagerbanken.

På et tidspunkt lånte CA 300.000 kr. til A. Det er vidnet, der har udarbejdet det lånedokument, der er fremlagt. Pengene blev brugt dels til at betale til selskabet H1 ApS som likviditetsforstærkning, dels til forbrug. Pengene blev ikke udbetalt som en sum, men udbetalt løbende til A. Pengene kom fra pengeboksen.

Senere lånte CA yderligere 800.000 kr. til A. Det er vidnet, der har udarbejdet det lånedokument, der er fremlagt. Pengene blev brugt dels til at finansiere selskabet H1 ApS, dels til forbrug.

På et tidspunkt betalte A 100.000 kr. tilbage til CA. Der var penge i H1 ApS, derfor fik CA noget af lånet tilbagebetalt. Det skete ved en kontant udbetaling til hende. Det er vidnet, der har udarbejdet det dokument, der er fremlagt, om nedbringelsen af gælden.

A lånte også 610.000 kr. af NJ. Det er vidnet, der har udarbejdet det lånedokument, der er fremlagt. Beløbet på 610.000 kr. blev overført ad 4 gange til H1 ApS's konto. De satte pengene ind på selskabets konto i stedet for på A's private konto, fordi de var bange for, at banken skulle tage pengene, hvis de stod på A's konto. Det er vidnet, der ved en fejl har skrevet "ref. NØ" på en af de posteringer, der vedrører indbetalingen af pengene. Han troede først, at pengene kom fra NØ. Det skyldtes, at der lå 150.000 kr. på hans bord, og han troede, de kom fra NØ. Han ved ikke, hvem der havde lagt pengene der.

Det lånedokument, dateret 9. april 2003, der er fremlagt, hvorved A erkender at have lånt 610.000 kr. af CA, er kun et udkast, som vidnet har udarbejdet. Der er nok tale om de samme 610.000 kr. Lånet blev aldrig til noget. Der er ikke noget lån, der understøtter dette dokument. Det er en fejl, at det er blevet fremlagt under sagens behandling.

De 610.000 kr. skulle bruges til As køb af huset ...1. Salget skete i forbindelse med, at H4 gik konkurs. Der var nogle ejerpantebreve i huset, og Danske Bank krævede 610.000 kr. for at acceptere handlen. De 610.000 kr. blev betalt på check. Den kopi, der er fremlagt, viser betalingen. Betalingen skete til Nykredit, der skulle overføre pengene til Danske Bank. Der var ikke tale om, at der blev betalt 610.000 kr. under bordet i forbindelse med handlen.

A har også lånt 200.000 kr. af NØ. Det er vidnet, der har udarbejdet det lånedokument, der er fremlagt. Der var tale om et privat lån, A optog. Pengene blev overført til H1, fordi selskabet skulle bruge pengene til at betale lønninger. Det gik ind på A's private mellemregningskonto.

A lånte på et tidspunkt 25.000 euro til LG. Pengene kom fra As private konto. I 2005 blev pengene betalt tilbage. De blev sat ind på A's mellemregningskonto med H1 ApS. Det skyldtes, at der var brug for penge i H1 ApS til lønninger og regninger. Der manglede likviditet i firmaet.

Han vil beskrive familien som et familiekollektiv. Når man kommer i familien, er de alle til stede. CAs far er der som regel også. Vidnet samlede familiens regninger sammen og betalte dem. De tog penge til betalingerne i pengeboksen til det private forbrug. Der var en følelse af, at alle betalte for alle. Det var nok CA, der betalte mest til fællesskabet.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 28. maj 2015 anført følgende:

Sagsøgte har i påstandsdokument af 28. maj 2015 anført følgende:

Til støtte for frifindelsespåstandene gøres det overordnet gældende, at sagsøgernes privatforbrug i de omtvistede indkomstår var enten negativt eller uantageligt lavt. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgernes skatteansættelse i de pågældende indkomstår.

Når skattemyndighederne med rette har udøvet et skøn, kan det kun tilsidesættes, hvis den skattepligtige løfter bevisbyrden for, at det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR .

Sagsøgerne har ikke løftet denne bevisbyrde.

Skattemyndighederne har baseret det udøvede skøn på sagsøgernes selvangivne indkomst, indkomstårenes formueforskydninger for hver af sagsøgerne og dokumenterede oplysninger om sagsøgernes indkomst og udgifter.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgerne at selvangive deres indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Det følger af en fast og langvarig praksis, at skattemyndighederne er berettiget til at ansætte en skatteyders indkomst skønsmæssigt, hvis skatteyderens selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR . Det følger heraf, at skattemyndighederne er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse - og eventuelt en forhøjelse - af skatteyderens skattepligtige indkomst, allerede fordi der er konstateret et negativt eller et uantageligt lavt privatforbrug.

En privatforbrugsberegning viser, hvor mange penge en skatteyder - ud fra den selvangivne indkomst og skatteyderens formueforskydninger - har haft til rådighed i de pågældende indkomstår til sædvanlige daglige fornødenheder, herunder bl.a. til mad, tøj, forsikringer, bil og rejser, til sig selv og sin familie.

Hvis privatforbruget er negativt - som det er tilfældet med sagsøgernes privatforbrug i størstedelen af indkomstårene i denne sag - må skatteyderen have haft flere indtægter, end vedkommende har selvangivet, da der ellers ikke vil have været nogen penge at leve for. Tilsvarende gælder, hvis privatforbruget er meget lavt, da faste udgifter til husstandens underhold, f.eks. til forsikringer, bil, bolig mv. ikke fuldt ud vil kunne dækkes heraf.

Skatteankenævnet beregnede sagsøgernes privatforbrug, jf. bilag D, side 7-9, bilag E, side 5-6 og bilag F, side 7-8, som følger:

Skatteankenævnets beregnede privatforbrug (i kr.)

Landsskatteretten tiltrådte Skatteankenævnets beregninger på baggrund af oplysningerne i sagen, jf. bilag 1, side 4, bilag 2, side 3, og bilag 3, side 4.

Beløbene i skemaet, som er de beløb, sagsøgerne havde til rest til sædvanlige daglige fornødenheder de pågældende år, viser, at sagsøgernes privatforbrug - med undtagelse af CAs privatforbrug i indkomstårene 2003 og 2004 - var enten negativt eller uantageligt lavt.

For så vidt angår As privatforbrug i 2005 er dette uantageligt lavt, når der henses til As husstands økonomiske forhold i indkomståret 2005, jf. bilag G.

Efter skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgernes indkomst i indkomstårene 2003-2005 kan sagsøgernes skønnede rådighedsbeløb til privatforbrug for de relevante indkomstår oplistes, som følger:

Sagsøgernes privatforbrug efter Skatteankenævnets skøn (i kr.)

Disse beløb har skattemyndighederne således skønnet udgjorde de beløb, som sagsøgerne som minimum skulle have til rådighed, når der henses til sagsøgernes husstande og økonomiske forhold i de pågældende indkomstår, jf. også bilag G-J.

Det følger af ovenstående, at sagsøgerne ikke har selvangivet alle deres skattepligtige indtægter i de pågældende indkomstår, hvorfor det kan lægges til grund, at sagsøgerne har haft ubeskattede midler til deres rådighed i indkomstårene.

Skattemyndighederne var derfor berettiget til skønsmæssigt at forhøje sagsøgernes indkomst i de relevante indkomstår.

Skattemyndighederne har ikke begået sagsbehandlingsfejl, og afgørelserne strider ikke mod forvaltningsretlige grundsætninger.

Sagsøgerne gør en række forskellige indsigelser gældende, som for hovedpartens vedkommende svarer til indsigelser, som sagsøgerne også gjorde gældende i forbindelse med myndighedernes bedømmelsesgrundlag. Sagsøgerne har imidlertid heller ikke for retten fremlagt dokumentation for sine synspunkter, herunder anbringender om, at sagsøgerne har haft rådighed over midler til privatforbrug gennem optagelse af lån, at sagsøgerne havde fælles økonomi/husholdning, som berettiger til en samlet beregning (og nedsættelse) af deres privatforbrug, og at sagsøgerne har haft adgang til kontante midler gennem salg af aktiver.

Det er udokumenteret, at sagsøgerne skulle have haft fælles økonomi, som berettiger til en samlet beregning af sagsøgernes privatforbrug. Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at der er overført beløb mellem de enkelte familiemedlemmer i et sådant omfang, at det kan lægges til grund, at sagsøgerne har haft en reel fælles økonomi, som skal tillægges vægt i sagsøgernes privatforbrugsberegninger.

De af sagsøgerne fremlagte kvitteringer (bilag 10-28) dokumenterer ikke, at sagsøgerne havde fælles økonomi, eller at den påståede fælles økonomi i givet fald (netto) påvirkede sagsøgernes privatforbrugsberegninger til gunst for dem. Kvitteringerne viser blot, at der er afholdt en række udgifter, som sagsøgerne har haft i perioden.

Det forhold, at samme adresse fremgår af bilag 10-28, viser heller ikke, at sagsøgerne har haft en sådan sammenblandet økonomi, at det kan tillægges betydning i den skønsmæssige fastsættelse af sagsøgernes skatteansættelse i indkomstårene. At der fremlægges enkeltstående kvitteringer mv., gør det ikke muligt at udarbejde en samlet opgørelse over de betalinger, der måtte være sket mellem sagsøgerne i perioden 2003-2005, jf. også bilag 1-3.

De som bilag 39-43 fremlagte kontoudtog viser heller ikke, at A og BA skulle have haft en fælles økonomi, som berettiger til at foretage en samlet beregning af deres privatforbrug. Det bemærkes, dels at overførslerne er foretaget i perioden april-december 2006, som er et andet indkomstår end de for sagen relevante indkomstår 2003-2005, dels at formålet med overførslerne ikke er nærmere specificeret.

A har ikke dokumenteret - ved at henvise til en række påståede lån (bilag 30-35), som han skulle have haft til rådighed i sin privatøkonomi - at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser for så vidt angår indkomstårene 2003-2005 hviler på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Bilag 30-34 dokumenterer således ikke, at der er tale om reelle låneforhold, da det fremlagte materiale ikke er dokumenteret på objektivt grundlag, fx i form af kontoudskrifter, som kan vise de underliggende pengestrømme. En række af lånene skulle desuden være udbetalt til As selskab, H1 ApS, jf. bilag 1 og bilag 31-32, og skal derfor ikke henregnes til As privatøkonomi.

I relation til det påståede låneforhold til moderen, CA, er A underlagt en skærpet bevisbyrde grundet den familiemæssige relation, idet det må antages, at der foreligger et interessefællesskab, jf. SKM2004.156.ØLR .

Oplysningerne i brev af 20. oktober 2005 (bilag 35) om et lån på € 25.000,- fra LG er heller ikke dokumenteret på objektivt grundlag således, at beløbet vil skulle indgå i As privatøkonomi i de relevante indkomstår. Der mangler bl.a. kontoudtog, som kan dokumentere den underliggende pengestrøm. Det bemærkes, at der i bilag 35 henvises til, at beløbet vedrører indkomståret 2002, som ikke er relevant i denne sag. E-mailen er desuden først sendt den 20. oktober 2005, som er mere end tre år efter etableringen af det påståede låneforhold.

A har desuden ikke dokumenteret, at han havde et personligt gældsforhold til NJ, NØ eller LG. Hertil kommer, at de fremlagte lånedokumenters beskaffenhed og øvrige forhold ikke dokumenterer realiteten i lånene, jf. også bilag 1 og bilag 3 samt bl.a. SKM2007.663.VLR .

Beløbene, som figurerer i de påståede låneforhold i bilag 30-35, skal derfor ikke indgå i As formueopgørelse.

BA har heller ikke dokumenteret, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser for så vidt angår indkomstårene 2003-2005 hviler på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Det er således udokumenteret, at BA skulle have opholdt sig meget hos sin morfar, ligesom det er udokumenteret, at BAs morfar skulle have bidraget til BAs privatforbrug i de pågældende indkomstår. Selv hvis BA opholdt sig hos sin morfar i visse perioder, medfører det ikke, at det udøvede skøn kan tilsidesættes.

Det bestrides desuden, at BA havde et meget lavt privatforbrug de pågældende år, idet han i perioden ejede både ejendommen beliggende på ...2 (købspris kr. 1.680.000,-), og en bil af mærket BMW 3'er Coupé 318 (reg.nr. ...), jf. bilag H og bilag 2.

CA har heller ikke dokumenteret, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse for så vidt angår indkomståret 2005 hviler på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

For så vidt angår det påståede låneforhold til sønnen, A, er der ikke taget hensyn hertil i forhold CAs sag, da der ikke er fremlagt oplysninger, som på objektivt grundlag dokumenterer, at der eksisterede et reelt låneforhold, jf. ovenfor.

For så vidt angår bilagene 36-38, bemærkes det, at det påståede bådsalg skulle være sket i 2002, hvilket er et andet indkomstår end indkomståret 2005, der er relevant i forhold til CA, jf. bilag 3, side 4. Hertil kommer, at købesummen ikke er dokumenteret på objektivt grundlag, f.eks. ved et kontoudtog, og at beløbets størrelse på kr. 500.000,- giver en klar formodning for, at objektiv dokumentation må kunne fremskaffes, hvis en sådan eksisterede. Endelig bemærkes, at der i bilag 36, som i øvrigt er udateret, står både "PI" og "CA" som sælger, hvorfor der er to sælgere og ikke kun én, som skulle have krav på den påståede salgssum på kr. 500.000,-.

Skatteministeriets hjemvisningspåstande

Hvis retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, bør der ske hjemvisning til fornyet opgørelse af sagsøgernes skatteansættelse efter de retningslinjer, som retten angiver. I situationer, hvor domstolene undtagelsesvis finder grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelser, ligger det efter retspraksis fast, at domstolene ikke udøver et selvstændigt skøn, men hjemviser sagen.

Sagsøgte har endvidere i processkrift B af 2. juni 2015 anført følgende:

Sagsøgte bestrider overordnet, at de med processkrift 2 og processkrift 3 fremlagte bilag 44-52 fører til, at sagsøgerne har løftet bevisbyrden for, at det af skattemyndighederne udøvede skøn kan tilsidesættes. Sagsøgerne har heller ikke med bilag 44-52 påvist, at det udøvede skøn er foretaget på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Det centrale er, at sagsøgerne fortsat ikke har løftet bevisbyrden for, at der i de omhandlede år faktisk er tilgået dem - skattefrie - penge til deres privatforbrug, som der ikke er taget højde for i skattemyndighedernes afgørelser.

De påståede låneforhold

Om As sag for indkomståret 2003 bemærkes det, at bilag 44 er en kontoudskrift fra en erhvervskonto (nr. ...), og at det ikke fremgår, hvem der ejer erhvervskontoen. Sagsøgerne oplyser i processkrift 2, at erhvervskontoen tilhører As selskab, H1 ApS.

Det er ikke pengestrømmene i H1 ApS eller andre selskaber, som er centrale i denne sag. Det afgørende er, som nævnt, om sagsøgerne kan bevise, at der er tilgået sagsøgerne skattefrie penge i de omhandlede indkomstår, som myndighederne ikke har haft kendskab til, og som ikke er indgået i opgørelserne af sagsøgernes privatforbrug.

Der henvises i processkrift 2, side 2, midt for, til en overførsel af 2. april 2003 med angivelsen "ref. NØ", idet sagsøgerne tilføjer, at der er tale om en overførsel fra NJ. Dette bestrides som udokumenteret. Sagsøgerne henviser desuden i processkriftet på side 2, samme afsnit, til en række andre overførsler af henholdsvis den 4. april 2003 og 8. april 2003, som angiveligt også er foretaget af NJ. Sagsøgerne anfører, at disse indbetalinger samlet udgør kr. 610.000,-, som A skulle have lånt fra NJ (bilag 30). Dette bestrides også som udokumenteret, idet det ikke fremgår, hvem der har indbetalt beløbene, og hvorfor pengene er overført netop til denne erhvervskonto.

Som bilag K fremlægges et lånedokument dateret 9. april 2003, hvor CA er långiver. Lånedokumentet blev sendt til skattemyndigheder under behandlingen af As skattesag af dennes rådgivere. Det lånte beløb skulle efter lånedokumentet udgøre kr. 610.000,- og skulle være indbetalt til H1 ApS til brug for et køb af en ejendom. På den baggrund kan det konstateres, at der er flere påståede lån på kr. 610.000,-, hvilket skærper sagsøgernes bevisbyrde yderligere, da der således potentielt er flere långivere vedrørende det påståede lånebeløb.

Det bestrides desuden som udokumenteret, at der med en hævning på kr. 610.000,- foretaget den 9. april 2003 fra erhvervskontoen er sket en overførsel med check til Nykredit Bank, jf. processkrift 2, side 2, som led i finansieringen af ejendommen ...1. Der er eksempelvis ikke fremlagt dokumentation for, at pengene er indsat på en konto i Nykredit Bank.

Bilag 50, som efter sagsøgernes oplysninger, jf. processkrift 3, side 2, skulle være en checkkopi, dokumenterer heller ikke, at det hævede beløb den 9. april 2003 er tilgået Nykredit Bank i forbindelse med ejendomshandlen. Det bemærkes, at bilaget er så utydeligt, at der ikke kan konkluderes noget entydigt på baggrund heraf.

For så vidt angår det af A anførte om mellemregningskontoen i processkrift 3 og det fremlagte bilag 51, som er beskrivelse af, hvordan et privat lån skulle være bogført i H1 ApS, bemærkes det, at en mellemregningskonto blot er en del af bogføringen. At et beløb posteres på en mellemregningskonto er ikke ensbetydende med, at beløbet faktisk har været til rådighed i virksomhedsejerens privatøkonomi, og det er derfor ikke med en sådan postering dokumenteret, at der reelt har været en pengestrøm fra selskabet til den pågældende virksomhedsejer. For at løfte bevisbyrden i den sammenhæng skal der fremlægges kontoudtog, der viser, at pengene er blevet hævet, så de har været til rådighed til privatforbrug. Når det ikke er sket, vil en postering på en mellemregningskonto ikke være tilstrækkelig til at løfte bevisbyrden for, at en berettiget skønsmæssig forhøjelse af en skatteyders indkomst skal tilsidesættes. Det bestrides i øvrigt som udokumenteret, at der faktisk er sket bogføring i overensstemmelse med det anførte i bilag 51, som må anses for udarbejdet til brug for sagen. Det er uden betydning for sagen, hvordan bogføringen teoretisk skulle være sket, og der er dermed heller intet grundlag for at afhøre et sagkyndigt vidne herom.

Det som bilag 45 fremlagte endelige skøde mellem CA som sælger og A som køber af ejendommen, ...1, viser desuden ikke, at overførslen af 9. april 2003 fra erhvervskontoen (i bilag 44) vedrører As køb af den pågældende ejendom (bilag 45). Overtagelse af ejendommen skulle desuden ske den 1. oktober 2002, som er et andet indkomstår end de for denne sag relevante indkomstår, og ejendomskøbet er derfor medregnet i As formueopgørelse for 2002, jf. bilag D, side 7. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår bilag 46, som er en årsopgørelse for 2003 for ejendommen ...1, da bilaget ikke viser, at der er en forbindelse mellem overførslerne, som fremgår af kontoudskriften for erhvervskontoen (bilag 44) og finansieringen af købet af ejendommen, ...1.

Sagsøgerne oplyser på side 3, øverst, i processkrift 2, at det påståede lån ydet af NJ skulle være betalt delvist tilbage. Dette bestrides som udokumenteret. Det er således fortsat udokumenteret, at NJ skulle have ydet et lån til A. Lånedokument af 9. april 2003 mellem A og NJ (bilag 30) er således fortsat ikke dokumenteret på objektivt grundlag, hvorfor det fastholdes, at der ikke er tale om et reelt låneforhold. Det bemærkes, at lånedokumenterne fremlagt som henholdsvis bilag 30 og bilag K minder meget om hinanden, hvilket forringer dokumenternes bevisværdi.

For så vidt angår As sag for indkomståret 2005 bemærkes det, at den som bilag 47 fremlagte posteringskvittering viser, at der er foretaget en overførsel på kr. 200.000,- af NØ den 31. august 2005 til den samme erhvervskonto (nr. ...), som bilag 44 vedrører.

Af bilag 47 fremgår imidlertid ingen oplysninger om, hvad beløbet er betaling for, eller at der skulle være tale om et lån. Sagsøgerne anfører på side 3 i processkrift 2, at der er tale om et lån. Dette bestrides. Det er ikke med bilag 47 dokumenteret, at A har lånt penge privat af NØ, som dette lån omtales i lånedokument af 31. december 2005 (bilag 34). Det bestrides derfor også, at beløbet skal indgå i As privatforbrugsberegning, da de underliggende pengestrømme fortsat ikke er dokumenteret. Ovenstående underbygges af, at den tidsmæssige forskel fra indbetalingen i august 2005 til lånedokumentets datering den 31. december 2005 (bilag 34) er på ca. 4 måneder. Lånedokumentet er således udarbejdet efter, at det påståede lånebeløb skulle have været udbetalt, hvilket bestyrker, at der ikke er tale om et lån, jf. også SKM2007.663.VLR .

Sagsøgerne oplyser på side 3 i processkrift 2, at det påståede lån ydet af NØ skulle være betalt delvist tilbage. Dette bestrides som udokumenteret. Det fastholdes derfor, at der ikke mellem A og NØ eksisterede et reelt låneforhold.

I forhold til det påståede lån fra 2002 ydet af LG (bilag 35) fremlægger sagsøgerne bilag 48, som er en kontoudskrift fra oktober 2005 fra erhvervskontoen (nr. ...), der også fremgår af bilag 44 og 47. Af bilag 48 fremgår det, at der den 26. oktober 2005 blev indbetalt kr. 185.487,57. Det bestrides imidlertid, at dette beløb skal indgå i As privatforbrugsberegning, da pengene er indsat på en erhvervskonto, som skulle tilhøre H1 ApS, og da det ikke er dokumenteret, at pengene er hævet, således at de har været til rådighed til privatforbrug. Bilag 48 viser desuden ikke, at der er tale om et reelt låneforhold mellem A og LG. Det kan ikke ændre herpå, som sagsøgerne anfører på side 3, midt for, at det påståede lånebeløb er bogført på en mellemregningskonto i H1 ApS, jf. herom ovenfor, da det ikke hermed er dokumenteret, at der faktisk har fundet en pengebevægelse sted fra selskabet til As privatøkonomi.

A har således ikke med bilag 44-48 og bilag 50-51 fremlagt dokumentation for anbringendet om, at han har haft rådighed over midler til privatforbrug gennem optagelse af lån. Hertil kommer, at de fremlagte kontoudtog, mv. (inkl. de af sagsøgerne fremhævede kontobevægelser, men bortset fra bilag 51) også indgik i skattemyndighedernes behandling af As skattesag, jf. bilag D, side 7-8. Disse oplysninger var derfor en del af det grundlag, som det udøvede skøn, som er til prøvelse i denne sag, er foretaget på baggrund af.

Den af sagsøgerne anførte baggrund for, at de påståede lån er indsat på H1 ApS' erhvervskonto, bestrides. De anførte forhold, herunder sagsøgernes "sammenfiltrede økonomi", As andre mellemværender og forældrenes konkurs, er desuden irrelevante, da de ikke påvirker vurderingen af realiteten i de påståede lån.

Adgang til kontante midler gennem salg af aktiver

For så vidt angår sagsøgernes anbringende om, at sagsøgerne havde adgang til kontante midler fra salg af en båd, anfører sagsøgerne, at det påståede bådsalg skulle være sket i 2003. Dette bestrides, idet det fremgår af bilag 37 (NNs brev af 11. juni 2010 vedrørende det påståede bådsalg) og bilag 38 (CAs brev af 18. juni 2002 til G1), at bådsalget skulle være sket i 2002. Sagsøgerne har imidlertid fortsat ikke med processkrift 2 dokumenteret en underliggende pengestrøm for det påståede bådsalg, hvorfor dette forhold stadig ikke skal tillægges vægt i nærværende sag.

Nyt anbringende: tilgodehavende hos H3 A/S

Sagsøgerne kommer i processkrift 2 med et nyt anbringende om, at CA havde et tilgodehavende i selskabet, H3 A/S. CA fremlægger i den forbindelse bilag 49.

Det fremgår af bilag 49, at der er tale om en "Balance" dateret 23. juni 2010 for selskabet, H3 A/S, for perioden 1. juli til 31. december 2002 og for perioden 1. januar til 31. december 2004. Sagsøgerne gør på den baggrund gældende, at differencen mellem de to beløb, som fremkommer på baggrund af de i bilag 49 angivne mellemregningskonti fra henholdsvis ultimo 2002 til ultimo 2004, er kr. 137.116,29, som skal medtages i CAs privatforbrugsberegning "i perioden fra år 2003".

Hertil bemærkes, at nærværende sag for CAs vedkommende udelukkende vedrører indkomståret 2005, hvorfor bilag 49 ikke er relevant. Derudover er det ikke med bilag 49 dokumenteret, at differencen på kr. 137.116,29 faktisk er hævet i selskabet, dvs. at der har været en pengestrøm fra selskabet, som har været til rådighed for CA i hendes privatøkonomi. Bilaget medfører derfor ikke, at det af skattemyndighederne udøvede skøn skal tilsidesættes. Endelig bemærkes det, at oplysninger om dette tilgodehavende også indgik i skattemyndighedernes afgørelsesgrundlag, jf. bilag F.

CA fremlægger desuden som bilag 52 sin skattemappe for indkomståret 2003. Sagsøgeren er ikke fremkommet med anbringender i tilknytning til bilaget. Det kan dog bemærkes, at bilaget er irrelevant, da det vedrører et indkomstår, som ikke er relevant for CAs sag.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgerne har under sagen gjort gældende, at de til deres rådighed til dækning af deres private forbrug har haft indtægter fra en række lån, samt for CAs vedkommende fra salg af en båd og fra en mellemregningskonto i selskabet H3 A/S.

Retten finder ikke, at sagsøgerne med de afgivne parts- og vidneforklaringer har dokumenteret, at de omhandlede låneforhold, salget af båden og udbetalingerne fra mellemregningskonti i H3 A/S var reelle dispositioner. Retten har herved lagt vægt på, at dispositionerne ikke støttes ved objektiv dokumentation af underliggende pengestrømme mellem de involverede.

Retten har herved også lagt vægt på, at dispositionerne i vidt omfang har usædvanlig karakter. Således er låneforholdene og aftalen om betaling af købesummen for båden karakteriseret ved usædvanlige afdrags- og rentevilkår, ligesom der ikke er aftalt sikkerhed for de ikke ubetydelige beløb, aftalerne drejer sig om. Hertil kommer, at dateringerne af en række af aftalerne ikke stemmer overens med de faktiske forhold vedrørende udbetaling af pengene, således som disse fremgår af forklaringerne.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder retten således ikke, at sagsøgerne har dokumenteret, at dispositionerne var reelle og skal lægges til grund for opgørelsen af sagsøgernes privatforbrug.

Retten finder det heller ikke dokumenteret, at sagsøgerne har haft fælles økonomi. Retten har herved lagt vægt på, at uanset om der er betalt regninger af en anden end den, en regning vedrører, giver de fremlagte kvitteringer ikke et samlet billede af familiens økonomi.

Samlet finder retten det således bevist, at sagsøgernes privatforbrug i de omhandlede år var negativt eller uantageligt lavt, og at skattemyndighederne har været berettigede til at foretage skønsmæssige forhøjelser af sagsøgernes skatteansættelser.

Sagsøgerne har under sagen ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Herefter og af de grunde, der er anført af Landsskatteretten, frifindes sagsøgte.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt 80.000 kr. til sagsøgte som passende beløb til dækning af udgift til sagsøgtes advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

Sagsøgerne skal endeligt afholde udgifterne til retsafgift.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

Sagsøgerne, A, BA og CA, skal inden 14 dage in solidum betale 80.000 kr. til sagsøgte i sagsomkostninger.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.