Dokumentets metadata

Straffesag - momskarusselsvig

T var tiltalt ved, som den reelt ansvarlige i selskabet H1 ApS, med forsæt til momssvig, at have undladt at angive momstilsvar i H1 ApS hvorved der blev unddraget 2.424.351 kr. i moms.T kunne ikke redegøre for reelle aktiviteter i H1 ApS. I de to første kvartaler af selskabets eksistens, havde der været angivet betydeligt negativt momstilsvar, hvorefter der ikke var indgivet momsangivelser.Byretten fandt det bevist, at H1 ApS ikke var stiftet med noget reelt formål for øje, men alene for at begå svindel, og at T var vidende om, hvad der foregik. T var tidligere straffet, tillægsstraffen blev fastsat til 8 måneder og en tillægsbøde på 2.400.000 kr.Påstanden om rettighedsfrakendelse og erstatning blev taget til følge.Landsretten fandt, at T havde viden om de transaktioner der foregik i H1 ApS, og om at der ikke blev indgivet momsangivelser.Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Vestre Landsrets dom af 5. maj 2015, 10. afdeling nr. S-1907-14

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Mikkel Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Linda Hangaard, Poul Hansen og Helle Krogager Rasmussen (kst.) med domsmænd

...........................................................

Byrettens dom af 4. september 2014, nr. K01-656/2014

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2014.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 89,

ved for perioden fra den 1. juli 2011 til den 30. september 2011, som den reelt ansvarlige for den momsregistreringspligtige virksomhed H1 ApS/H1x ApS, CVR-nr. ..., med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms for 2.424.351 kr.

2.

straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, stk. 1, jf. straffelovens § 89,

ved på et tidspunkt i august måned 2011 fra en adresse i Tyskland til personalet i Kommune-x, via en e-mail at have fremsendt og således gjort brug af ansættelseskontrakt af 1. august 2011 der falskelig var underskrevet med "V.3", med henblik på, at den skulle anvendes i kommunens sagsbehandling

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Der nedlægges endvidere i medfør af straffelovens § 79, stk. 2 påstand om,

at T indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser.

Der er af SKAT, nedlagt påstand om erstatning på 2.424.351 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

H1 ApS blev stiftet den 9. februar 2011. V.3 var registreret som ejer, stifter og direktør. Binavne: H1x ApS og ... ApS.

Det fremgår af angivelsesoplysninger fra SKAT, at selskabet pr. 31. marts 2011 indberettede 11.294 kr. i udgående afgift og 24.970 kr. i indgående afgift svarende til et negativt tilsvar på 13.676 kr. og pr. 30. juni 2011 11.401 kr. i udgående afgift og 51.393 kr. i indgående afgift svarende til et negativt tilsvar på 39.992 kr.

Der har været fremlagt 5 fakturaer udstedt af H1x ApS i perioden 4. juli 2011 til 26. august 2011 indeholdende salgsmoms på i alt 2.424.351 kr. Under sælger er der anført: "T". Nederst i fakturaen står der: "Hvis der er spørgsmål til denne faktura, bedes De venligst kontakte T info@...H1x".

Forklaringer

Tiltalte har ved hovedforhandlingen den 10. april 2014 forklaret, at han har villet afgive forklaring til politiet. Politiet har dog aldrig kontaktet ham.

Han er uddannet elektriker og installatør, men han har ikke arbejdet som elektriker de sidste 20 år, hvor han hovedsagligt har arbejdet inden for rengøringsbranchen.

Selskabet H1 ApS har han stiftet sammen med V.3. Han stiftede selskabet, fordi han lavede noget andet sammen med en kammerat, NC, som ikke måtte vide, at han skulle i gang med noget nyt. Han spurgte derfor V.3, om han ville stå for selskabet. Tiltalte var opkøber og sælger af skrottede ... . De skulle have startet en afdeling i ...1, som V.3 og hans bror skulle stå for. V.3 nåede dog ikke at lave noget i selskabet.

De angivelsesoplysninger, der fremgår af bilag 2-01-05 side 3 for de to første kvartaler af 2011, er lavet ud fra den handel med skrot, der havde været. En person der hedder LM, har lavet indberetningerne på grundlag af bilag. I tredje kvartal blev der ikke indberettet noget. Han kan ikke sige hvorfor, det forholder sig sådan.

I en længere periode har han været indlagt på sygehuset, fordi han havde betændelse i et ben. Det var måske i den periode. Det er ikke store beløb, der er indberettet, men det var de tal, der var. I tredje kvartal begyndte handlerne med elektronik. Han har ikke handlet eller lavet aftaler, men han har nok været inde over for så vidt angår betalinger. Han kender til indbetalingen den 8. juli 2011 på lidt over 3 millioner og udbetalingen på et lidt mindre beløb samme dag, der fremgår af bilag 24-04-01, side 7. Betalingerne vedrører elektronikudstyr. Han ved ikke, hvem der har stået for handlen, måske er det NJ fra ..., som han kun har mødt en gang. V.2 har han mødt et par gange. RJ har han mødt mange gange.

Det var tiltalte, der havde selskabet, men på et tidspunkt spurgte RJ, om han kunne hjælpe ham. Tiltaltes navn fremgår af den faktura, der er vist i bilag 26-06-01, side 1, men han har ikke haft noget med handlen at gøre.

Info@...H1x er ikke en adresse, han havde adgang til. Han har set fakturaen og de andre fakturaer én gang 1-2 måneder senere, da han bad om dem, fordi der var noget galt. Der var fem fakturaer, som det fremgår af bilag 26-06-01, side 0. Bilag 24-04-01, side 21, er en bankkvittering for en betaling til udlandet. Han har foretaget betalingen efter ordre fra RJ, da RJ ikke havde adgang til banken. RJ har en gang bedt om betalingsoverførsel pr. mail, og 2 gange har han været på kontoret.

Han har for mange år siden stiftet et selskab for V.2, som han har mødt 2-3 gange. Han vidste ikke, at V.2 havde noget at gøre med G1 i Østrig.

Bilag 52-06-01, side 1, er en e-mail til banken. Han har skrevet mailen og sendt den til banken. Han brugte V.3´s navn, da banken ellers ikke ville ekspedere overførslen. Han aftalte med V.3, at det skulle gøres på den måde.

Første gang tiltalte har hørt om denne sag, er da han talte med advokat SN.

V.2 har spurgt ham, om han ville hjælpe. Der skulle arbejdes en hel del, hvilket tiltalte ikke havde tid til, hvorfor han henviste til RJ, som ikke lavede noget. De fik lov til at bruge H1 ApS`s bankkonto, men han sagde vist til dem, at de selv skulle stifte et selskab. De måtte også bruge CVR-nummeret med mere. Tiltalte havde ikke de nødvendige bilag for at kunne indberette til SKAT, det fik han først senere.

Det er ikke ham, der har skrevet under på bilag 24-04-01, side 28. V.3 var i banken for at oprette en konto til H1 APS.

Ansættelseskontrakten, bilag 24-04-01, side 34, har han hentet på nettet og rettet til. Det er V.3, der har skrevet den under. Han kan ikke huske, om han var til stede, da V.3 skrev den under. Den blev vist sendt til V.3 med post eller pr. mail. Han husker det ikke. Han har nok sendt kontrakten til Kommune-y for at få et sygesikringsbevis, da han boede i Tyskland. V.3 var direktør og derfor nærmeste foresatte på papiret, men selskabet var tiltaltes, og han var også daglig leder.

Skattemedarbejder V.1 har ved hovedforhandlingen den 10. april 2014 forklaret, at han har været med til at skrive anmeldelsen, der fremgår af bilag 2-1. Sagen drejer sig om momskarruselsvig, hvor der er købt elektronik i udlandet, der er solgt i Danmark, uden der er afregnet moms. H1x-delen af komplekset fremgår på side 8 i anmeldelsen. H1x er et binavn til H1 ApS.

SKAT skrev til H1 ApS vedrørende dokumentation for det negative momstilsvar på ca. 40.000 for andet kvartal 2011, men der kom ingen reaktion. I tredje kvartal er de 8.000 kr., der er anført under angivet tilsvar, foreløbigt ansat af SKATs system. Samtidig er der sendt et brev til selskabet, som skal reagere, hvis tallet er forkert. 8.000 kr. er nok det laveste beløb, som systemet kan generere. Omkring samtidig modtog SKAT en faktura fra G2, der var udstedt af H1x. H1x har faktureret fem gange til G2 med en samlet moms på ca. 2.4 millioner kroner. Der er en oversigt i bilag 26-06-01, side 0. De ca. 2,4 millioner kroner skulle angives til SKAT som salgsmoms. Da varerne var købt i udlandet, var der ikke fradrag for købsmoms. G2 har fradrag for købsmoms. Købsmomsen anføres på momsangivelserne. V.2 stod bag G1 GmbH, der solgte til H1x.

V.2 har ved hovedforhandlingen den 10. april 2014 forklaret, at han selv er dømt i sagen den 18. oktober 2013. Hans rolle i sagen har været at sælge elektronik i Danmark, uden der blev afregnet moms i 10 selskaber.

Han kender til H1x. Han var direktør i G1, Østrig, der leverede elektronik til Danmark. Han solgte til G2, hvor han havde kontakt med JK. G2 solgte varerne tilbage til G1. Det var RJ, han havde kontakt med — ikke tiltalte, som han kun har mødt en gang i ... . Han var klar over, at det var et set up, hvilket RJ også var. RJ vidste, det var en momskarrusel. Om JK vidste det, ved han ikke, det må JK selv svare på. Den faktura, der er i bilag 26-06-01, side 1, har han aldrig set. Den er vist lavet af RJ, og han har lavet aftaler med RJ. Der blev fysisk sendt varer rundt, der var ikke kun tale om udfyldelse af papir. RJ sendte ham ikke en kopi af fakturaerne. Det var RJ, der formidlede, at de kunne bruge H1x, hvorefter de begyndte at bruge selskabet. Han anser sig selv som bagmand, og det er han dømt for. Han og RJ har delt udbyttet ligeligt.

V.3 har forklaret, at H1x ApS ikke siger ham noget. Han ved ikke om han har hørt om selskabet. H1 ApS siger ham heller ikke noget. Han kan ikke huske det. Han har stiftet et selskab sammen med tiltalte, som han kender gennem sin søster. De har kendt hinanden siden 2009 eller 2011. Han kan ikke huske, hvad de skulle lave i selskabet. Han kan huske, at han er blevet afhørt af politiet. Det kan godt have været den 9. august 2011. Det der står i afhøringsrapporten bilag 37-16-01, side 2, 1. linje, er rigtigt. Han kan ikke huske, hvilken rolle han skulle have i selskabet. Hvilken bankforbindelse selskabet havde, husker han ikke.

Foreholdt bilag 24-04-01, side 23 - Aftale om kundeforhold med F1-bank - bekræftede han, at det er hans underskrift på aftalen. Han husker dog ikke noget om det. Han har haft et massivt hashmisbrug i 13 år. I de 13 år gik han i en konstant hashrus. Han kan ikke huske, om der blev lavet en direktørkontrakt. Han kan heller ikke huske, at han er blevet afhørt af politiet den 3. juli 2013 (bilag 37-16-02).

Foreholdt fra side 3, sidste linje til side 4, 1. afsnit, forklarede han, at han ikke ved, om han har sagt sådan. Han fik en hashpsykose for nogle år siden. Han kan ikke forklare, hvorfor han kunne huske noget ved politiafhøringerne, men ikke kan huske noget nu. Han ved ikke, om der var en bogholder i selskabet. Han husker det ikke.

Foreholdt side 4, 6. og 7. afsnit, forklarede han, det godt kan passe, at han har forklaret sådan. Han kan huske, at han var i banken med sin søster. Det var nok mest hans søster, der fik bragt hans engagement i selskabet til ophør. Det skete gennem hende.

Foreholdt bilag 52-06-01 oplyste han, at han ikke kan huske, om han har skrevet denne e-mail. Han kan ikke huske, hvad selskabet skulle beskæftige sig med.

Foreholdt bilag 37-16-01, side 1, 1. afsnit, forklarede han, at det kan passe, at han har sagt til politiet, at selskabet havde til formål at tjene penge på rengøring m.v.

Foreholdt side 2, 3. afsnit, kunne han ikke huske at have sagt sådan, men det kan være rigtigt. På grund af sin angst, kom han aldrig rigtig i gang med at lave noget i selskabet.

Foreholdt bilag 24-04-01, side 34, Ansættelseskontrakt for funktionær (LM), forklarede han, at han tror, han har set den før. Det er hans underskrift på kontrakten.

Foreholdt bilag 37-16-02, side 4, 1. afsnit, forklarede han, at det kan passe, at han har sagt sådan ved afhøringen. Han ville dog fastholde, at det er hans underskrift på ansættelseskontrakten. Han har ikke talt med tiltalte i den sidste tid.

Personlige forhold

Tiltalte er straffet ved Vestre Landsrets dom af 19. juni 2013 med fængsel i 1 år og en tillægsbøde på 1.200.000 kr. for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 52, stk. 6, opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1, samt opkrævningslovens § 17, stk. 3 og straffelovens § 302, stk. 1, alt jf. straffelovens § 89.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han afsoner i ... fængsel og skal til at udsluses.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har forklaret, at han stiftede selskabet sammen med V.3, som skulle stå for selskabet, da en kammerat ikke måtte vide, at han skulle i gang med noget nyt. Ifølge tiltaltes forklaring skulle selskabet beskæftige sig med skrottede ... . Selskabet blev stiftet den 9. februar 2011. V.3 har forklaret, at han har haft et massivt hashmisbrug i 13 år, og han stort set ikke husker noget om, hvorfor han har været involveret i selskabet. Han har dog forklaret, at han mente selskabet skulle beskæftige sig med rengøring. Retten lægger herefter til grund, at V.3 blot har været en stråmand, og at tiltalte har været den reelle ansvarlige i selskabet, og derved ansvarlig for, at der blev indberettet til SKAT.

Tiltalte har ikke kunnet redegøre for nogen reelle aktiviteter i selskabet og i de to første kvartaler af selskabets eksistens, har der været angivet betydeligt større indgående afgift end udgående afgift med negativt momstilsvar til følge.

Herefter er der ikke er indgivet momsangivelser. Der er således ikke indgivet momsangivelser for den periode, hvor de transaktioner, sagen handler om, er foretaget.

Tiltalte har forklaret, at det var ham der havde adgang til selskabets bankkonti, og ham der har foretaget udbetalingerne til udlandet. På de fakturaer, der er udstedt af H1x ApS til G2 A/S, er anført "T" som sælger, og at ved spørgsmål til fakturaen bedes T info@...H1x kontaktes. Betalingerne til udlandet er foretaget umiddelbart efter, at der er gået penge ind på selskabets konto fra G2 A/S, og såfremt de beløb der blev overført fra G2 A/S var inklusive moms, ville betalingen til udlandet have medført et betragteligt tab for H1x ApS. Tiltalte har heller ikke på trods af sin viden om transaktionerne indgivet momsangivelser for selskabet. Retten finder det herefter bevist, at selskabet ikke er stiftet med noget reelt formål for øje, men alene for at begå svindel, og at tiltalte har været vidende om, hvad der er foregået.

Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 1.

V.3 har forklaret, at det er ham, der har underskrevet ansættelseskontrakten af 1. august 2011. Retten finder ikke, at det er bevist, at dette ikke er rigtigt.

Tiltalte frifindes herefter i forhold 2.

Straffen, der er en tillægsstraf til Vestre Landsrets dom af 19. juni 2013, fastsættes til fængsel i 8 måneder og en tillægsbøde bøde på 2.400.000 kr., jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. og straffelovens § 50, stk. 2, jf. straffelovens § 89.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at H1 ApS blev stiftet af tiltalte, og at han var den reelle leder i selskabet, samt at selskabet kort tid efter stiftelsen blev anvendt til momssvindlen. På baggrund heraf sammenholdt med resultatet af Vestre Landsrets dom af 19.juni 2013 finder retten, at der er en nærliggende fare for, at tiltalte fremover vil misbruge en stilling af lignende karakter.

Påstanden om rettighedsfrakendelse tages derfor til følge som nedenfor bestemt.

Erstatningspåstanden tages til følge som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte, T skal straffes med fængsel i 8 måneder og en bøde på 2.400.000 kr.

T frakendes indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtigelser.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

...................................................

Vestre Landsrets dom af 5. maj 2015, 10. afdeling nr. S-1907-14

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T(advokat Mikkel Nielsen)

Byretten har den 4. september 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01- 656/2014).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, herunder således at frihedsstraffen gøres betinget.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har på vegne SKAT påstået dommens afgørelse om erstatning stadfæstet.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om erstatning, men har ikke bestridt kravet størrelsesmæssigt.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.2 og V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det var hans ide, at selskabet H1 ApS skulle stiftes. Han kendte V.3 gennem V.3´s søster. NC og han var ikke helt enige om det, de tidligere havde lavet sammen, og dette var årsagen til stiftelsen af selskabet sammen med V.3. Han troede, at det var noget elektronik, som RJ skulle købe og sælge. Ham bekendt havde RJ ikke tidligere beskæftiget sig hermed.

Foreholdt kontoudtoget på ekstrakten side 56 og fakturaen på ekstrakten side 85 forklarede han, at han skulle indkræve nogle penge og endvidere betale penge for noget elektronik. RJ havde ikke adgang til selskabets konto, fordi det ikke "ragede" RJ.

Foreholdt mailen i ekstrakten side 134 forklarede han, at det er ham, der har skrevet denne mail, uanset den er underskrevet med "V.3", der alene kunne disponere på kontoen. Mailen er skrevet efter aftale med V.3.

Foreholdt pengeoverførslen den 8. juli 2011 på ekstrakten side 70 til et selskab i Østrig forklarede han, at han også har overført dette beløb. Han havde modtaget en faktura og et kontonummer til brug herfor, men han kendte ikke nærmere til, hvad der egentlig foregik. Han blev først flere måneder efter klar over, at meningen med det hele var at snyde statskassen. Han har stået for alle ind- og udbetalinger på selskabets konto. Han har ikke kunnet indberette salgsmomsen til SKAT, da han ikke fik alle de fakturaer, han skulle bruge. Han manglede fakturaer, hvoraf købsmomsen fremgik. Han kontaktede ikke SKAT for at høre, hvad han skulle gøre. Selskabet var ikke købt med svindel for øje. Selskabet købte mange ... i Tyskland, som de tog hjem til Danmark og skilte ad. Der var nok tale om flere hundrede ... . Der var ansat nogle østeuropæiske arbejdere til at tage sig heraf på selskabets plads. Han havde kendt RJ siden 2009/10. RJ skyldte ham penge for noget mandskabsudlejning, vist over 100.000 kr. RJ ville bl.a. låne hans selskab for at kunne betale denne gæld, og han skulle ikke have et større beløb for at udlåne selskabet, end det som RJ skyldte. I første omgang blev der ikke talt om flere handler end den, der blev betalt for den 8. juli 2011.

Foreholdt selskabets stamdata, ekstrakten side 39, forklarede han, at det ikke er ham, der har registreret selskabet med de angivne formål. Det må være revisoren, der har skrevet dette. Han har aldrig set de varer, der var angivet i de 5 fakturaer. Han undrede sig ikke over, at pengene skulle sendes til Østrig. Han opfattede det sådan, at det var to danske selskaber, der handlede sammen, således at der ville være tale om både salgs- og købsmoms, der gik nogenlunde lige op.

Tiltalte har om sine personlige forhold yderligere forklaret, at han den 9. april 2015 blev indlagt på hospitalet med en blodprop. Han blev udskrevet den 14. april 2015, men han er fortsat meget træt og har det rigtig skidt. Han har ikke længere hjemmeboende børn. Han har også problemer med betændelsestilstande i benene. Han og hans samlever lever begge af SU. Han er begyndt på at tage 9. klasse.

V.1 har supplerende forklaret, at der ikke var noget købsmoms at fradrage, når varerne er købt i udlandet. Hvis varerne var købt i Danmark, og der ikke var en fortjeneste ved videresalget, ville købsmomsen og salgsmomsen være den samme, men begge beløb skulle have været indberettet til SKAT i så fald.

V.2 har supplerende forklaret, at han tidligere havde kørt noget andet momssvig sammen med RJ gennem nogle andre selskaber. Det, der foregik gennem H1x, var nok det sidste. Han havde ikke nærmere kendskab til H1x; det var RJ, der skaffede dette. Han indgik handlerne med G2, og han fortalte RJ, hvad der skulle stå i fakturaerne fra H1x til G2. Han har dog ikke sagt, at tiltalte skulle kontaktes, hvis der var spørgsmål til fakturaerne, således som det er anført nederst på alle 5 fakturaer. Han ved, at det er RJ, der lavede fakturaerne i ekstrakten side 85-89.

V.3 har supplerende forklaret, at han ikke kan huske afhøringerne hos politiet i 2011 og i 2013.

Foreholdt, at han er registreret som direktør af selskabet H1x ApS og stifter af dette, forklarede han, at han havde talt med tiltalte herom. Han husker ikke, hvem der fik ideen hertil. Han er først stoppet med at ryge hash for 11-12 måneder siden, så han havde sit hashmisbrug, da selskabet blev stiftet. Han er ikke sikker på, hvad selskabet skulle beskæftige sig med. Det er hans underskrift på anmodningen om oprettelse af en bankkonto den 11. marts 2011, ekstrakten side 72.

Foreholdt e-mailen af 1. august 2011 til banken, ekstrakten side 134, forklarede han, at mail-adressen, post@...com, ikke nu siger ham noget.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførslen for landsretten, at tiltalte må anses som den reelt ansvarlige i selskabet H1 ApS/H1x ApS.

Det tiltrædes endvidere af de anførte grunde, at tiltalte havde viden om de transaktioner, der foregik i selskabet, og om at der ikke blev indgivet momsangivelser. Dette findes endvidere bestyrket ved indholdet af mailen af 1. august 2011, som tiltalte har erkendt, at han har skrevet. Det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i med forsæt til at unddrage statskassen afgift har undladt at angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms som angivet i den rejste tiltale.

Tillægsstraffen er passende udmålt til fængsel i 8 måneder.

Efter forholdets karakter er der ikke grundlag for at gøre frihedsstraffen helt eller delvis betinget.

Det tiltrædes endvidere, at tiltalte er idømt en tillægsbøde som sket.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Det tiltrædes endelig, at påstanden om rettighedsfrakendelse er taget til følge som sket.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes til fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.