Dokumentets metadata

Straffesag - momssvig - fiktiv faktura - forhold begået under prøveløsladelse

T var tiltalt for som direktør og daglig leder af et selskab forsætligt at have udstedt 3 fakturaer med et urigtigt indhold, som var egnede til uretmæssigt at danne grundlag for et momsfradrag, idet de urigtigt fremstod som dokumentation for overdragelse af et varelager fra selskabet til et andet selskab for en købesum på i alt 2.418.557,50 kr. og med en deklareret moms på 604.639 kr., selvom handlen var uden realitet, idet det pågældende varelager var værdiløst eller af ringe værdi. Han havde derved unddraget for 604.639 kr. i moms. Forholdet blev begået kort tid efter, at T blev prøveløsladt efter afsoning af en dom for blandt andet groft bedrageri.T forklarede at han var en god forretningsmand, og derfor kunne sælge varelaget, som han selv var blevet betalt 5.000 kr. for at bortskaffe, videre for 2.4 mio. kr. Der var kun tale om én faktura på 3 sider og ikke 3 fakturaer.Byretten fandt bevist, at T havde forsæt til momssvig. Det fandtes fuldstændigt usandsynligt, at varelageret skulle have en værdi som anført på fakturaen af 2.418.557,50 kr. T var klar over, at varelageret reelt var værdiløst eller af ringe værdi. Der var tale om én faktura på 3 sider og ikke 3 fakturaer. Det lagdes til grund at købesummen ikke blev betalt, varelageret aldrig forlod adressen, men at selskabet gjorde brug af fakturaen til at indsende negativ momsangivelse. At T senere udstedte en kreditnota kunne ikke ændre noget herved. T idømtes fængsel i 4 måneder samt en tillægsbøde på 600.000 kr.Landsretten stadfæstede med dissens byretsdommen.

Østre Landsrets dom af 4. august 2015, 11. afdeling nr. S-202-15

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(advokat Finn Walther Petersen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Karsten Bo Knudsen, Bo Østergaard og Lasse Bødker Grymer (kst.) med domsmænd

...................................................

Byrettens dom af 5. januar 2015, nr. 60-2363/2014

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 18. juli 2014.

T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4,

ved som led i virksomheden og som direktør og daglig leder i selskabet H1 ApS, cvr-nr. ...61 , den 28. februar 2011, på ...1, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, forsætligt at have udstedt 3 fakturaer med et urigtigt indhold, som var egnede til uretmæssigt at danne grundlag for et momsfradrag, idet fakturaerne urigtigt fremstod som dokumentation for overdragelse af et varelager fra H1 ApS til G1 Invest ApS, cvr-nr. ...22 for en købesum på i alt 2.418.557,50 kr. og med en deklareret moms på 604.639 kr., selv om handlen var uden realitet, idet det pågældende varelager var værdiløst eller af ringe værdi.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf samt en tillægsbøde på 600.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnet V.1.

Tiltalte T har forklaret, at han var direktør og daglig leder i firmaet H1 ApS, som startede i 2005/2006. Firmaet handlede med brænde og træpiller og havde også en ... .

Firmaet klarede sig rigtig godt, indtil tiltalte kom i kontakt med personer, som snød ham. I starten var omsætningen ikke ret høj, men den steg og nåede på et tidspunkt op på ca. på 2-3 millioner kroner om året. I en periode, hvor det gik rigtig godt for firmaet, var der 1-2 øvrige ansatte.

For at lave træpiller skal man have tørt materiale, og da firmaet ikke ejede og ej heller havde kapital til at anskaffe en tørremaskine, kunne han ikke lave træpiller i vinterhalvåret. Han kunne ikke holde træpiller tørre. Tiltalte fik derfor kontakt til to mænd ved navn LM og RP, som skulle skaffe pengene til at købe en tørremaskine, men det gjorde de ikke. I stedet trak de penge ud af tiltaltes selskab. Regningerne hobede sig op. Det gik helt galt, da tiltalte blev anholdt til afsoning af en dom 2009 eller 2010. Han skulle afsone ca. 1½ år af en dom på 3 års fængsel. Han havde ventet længe på afsoningen. Tiltalte havde en god kammerat, som prøvede at holde firmaet kørende, mens tiltalte afsonede, hvilket også lykkedes vinteren over, men herefter var tiltalte nødt til at lukke firmaet. Der var ubetalte regninger for flere 100.000 kr. Derudover var kvaliteten af træpillerne blevet meget dårlig, idet man havde ansat østeuropæere til at lave dem, og de ødelagde mere end de gavnede.

Tiltalte fik en regning på 100.000 kr. fra R1, som lavede firmaets regnskaber. Det var alt for dyrt, og han stoppede derfor dette samarbejde. Derefter fik tiltalte R2 til at stå for det. Da dette samarbejde heller ikke fungerede, overgik regnskabet til R3 ved NP, som fik rettet lidt op på tingene, men han gik i 2012 konkurs og forsvandt med tiltaltes og firmaets papirer.

Tiltalte kontaktede kurator for konkursboet for at få udleveret sit regnskab, men kurator havde det ikke, og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tvangsopløste så H1 ApS på grund af manglende regnskaber. Han havde kun få bilag liggende selv.

Efterfølgende oprettede tiltalte et nyt selskab, hvor han lejede sin arbejdskraft ud.

Det var under tiltaltes afsoning i fængslet, at han traf SC. De kendte ikke hinanden i forvejen. ... var et åbent fængsel, og tiltalte tog derfor på arbejde hver morgen og kom tilbage igen om aftenen. Den 28. februar 2011 lavede tiltalte en faktura til SC på 318 paller nye plastvarer, men da der var tale om mange forskellige slags plastvarer blev han, ifølge aftale med sin revisor, nødt til at lave en faktura på 3 sider. Revisoren sagde god for dette, hvis tiltalte bare nummererede siderne. Der er således kun tale om én og ikke 3 fakturaer. Han afleverede fakturaen til SC og sagde, at denne ikke skulle hente varerne, før han havde betalt.

Forevist faktura til G1 Invest ApS i sagens bilag 2C forklarede tiltalte, at der er tale om én enkelt faktura. Den er delt op i tre, fordi der ikke var plads til at skrive alle varenumre på en side. Det er samme fakturanummer på alle 3 sider. Varenumrene fandt tiltalte på de kasser med plastvarer, som stod på pallerne. Kasserne stod på paller omviklet med plast og med fragtsedler på.

Tiltalte kom i besiddelse af plastvarerne, da han lejede bygningerne, beliggende ...2. Bygningerne havde tidligere været udlejet til et firma ved navn G2. Dette firma skulle rykke ud af 600 m2 lager, som var fyldt med de omtalte plastvarer. G2 ville leje mandskab og en truck af tiltalte for at tømme lageret.

Tiltalte havde forud for den 28. februar 2011 lejet en del af bygningerne på denne adresse og opholdt sig derfor på adressen. Tiltalte husker ikke, hvem han talte med fra G2, men han mener, at det var direktøren. G2 havde svært ved at nå at rydde lageret til tiden og ville derfor betale tiltalte 5.000 kr. for at bortskaffe alle plastvarer mv. på lageret. Tiltalte fik at vide, at plastvarerne var reservedele til det amerikanske marked. Der blev lavet en skriftlig aftale med G2. Der stod 320 paller på lageret, og tiltalte skulle efter deres aftale overtage G2´s forpligtelse til at rydde lageret.

Direkte forespurgt hvad plastvarerne var værd, forklarede tiltalte, at de var det værd, som de kunne sælges videre for.

Tiltalte kendte ikke prisen på plastvarerne, men havde en ide om, hvad de kostede i butikkerne. Han solgte plastvarerne videre til SC samme dag, som han fik papir på, at de var hans. Aftalen blev lavet lang tid forud for den 28. februar 2011. Han ville bare ikke sælge dem videre, før han havde papir på, at de tilhørte ham.

Tiltalte brugte flere dage på at tælle plastvarerne op samt undersøge priser i byggemarkeder i Danmark, Tjekkiet og Tyskland. Plastvarerne var forældede i Danmark, men blev stadig brugt i Sydtyskland og Tjekkiet, og han tog ca. 50% af, hvad priserne var i disse lande. SC mente, at det var en god pris, idet han havde købere til dem med det samme i de arabiske lande. Det var nye plastvarer.

Tiltalte er en god forretningsmand, og derfor kunne han sælge plastvarerne, som han selv var blevet betalt 5.000 kr. for at bortskaffe, videre for 2.400.000 kr. Det kan godt være, at G2 afskrev indholdet af lageret i deres regnskab som værdiløst, men det er ikke ensbetydende med, at produktet ikke er noget værd, hvis man sælger det videre. Tiltalte ville også kunne få penge for varerne som genbrug, hvis han for eksempel knuste plastken og solgte som plastaffald. Prisen for plast er 2.200 kr. pr. ton, pap koster 1.200 kr. pr. ton, og pallerne koster 80 kr. stk., så alene genbrugsprisen ville kunne indbringe en del.

SC skulle betale senest den 1. april 2011, men det gjorde han ikke. Tiltalte havde ingen grund til at tro, at SC ikke ville være i stand til at betale 2.400.000 kr. Tiltalte havde dog intet indblik i økonomien i SC´s selskab. Da der ikke blev betalt, rykkede tiltalte for betaling pr. telefon. Der skete fortsat ikke noget. Det var også meningen, at SC skulle leje de 600 m2 lager på ...2. Der var blevet udfærdiget en lejekontrakt hos advokat NS, men heller ikke her blev der betalt, og der skete ingenting. Der var 1.800 m2 i lejemålet i alt, og tiltalte kunne derfor sagtens undvære de 600 m2.

Da tiltalte ikke hørte noget fra SC og ikke fik betaling, udfærdigede han den 10. maj 2011 en kreditnota, så deres mellemværende gik i 0,- i regnskabet. Han har fortsat alle pallerne med plastvarerne stående i ...2.

Forevist kreditnota side 1 af 3, i sagens bilag 4 forklarede tiltalte, han ikke ved, hvor de sidste 2 sider i kreditnotaen er, men de er blevet udstedt. SC reagerede heller ikke på kreditnotaen.

Forevist oversigt over momsangivelser i sagens bilag 2D forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor der ikke er angivet et momsbeløb vedrørende fakturaen. Det er tiltaltes revisor, som har udfærdiget oversigten.

Foreholdt, at den i sagen omhandlede faktura på 2.400.000 kr. ikke fremgår af oversigten, forklarede tiltalte, at det ved han ikke noget om. Han betaler sin revisor for at have styr på den slags ting.

Foreholdt skrivelse fra SKAT til kurator i sagens bilag 2B, side 5, hvoraf fremgår, at G1 Invest ApS har gjort brug af den omhandlede faktura, idet selskabet den 28. april 2011 har indsendt negativ momsangivelse for januar kvartal 2011, forklarede tiltalte, at det har han ikke kendskab til. Han har intet kendskab til SC´s brug af fakturaen. Der har ikke været en aftale mellem ham og SC om at snyde SKAT for de 600.000 kr. Tiltalte har ikke fået noget ud af det.

V.1 har som vidne forklaret, at han i begyndelsen af 2011 var direktør i G2, nu G3 A/S.

G2 havde i 2011 varer stående på adressen ...2. Det var varer og emballage, som G2 havde fremstillet til en bestemt kunde/distributør. G2 servicerede dog ikke længere denne kunde, så derfor blev varerne blot opbevaret på adressen. Varerne kunne ikke sælges til anden side, idet kundens navn allerede var trykt på emballagen. Emballagen var indkøbt.

Det var mest emballage, som blev opbevaret på lageret. På de plastvarer, som var tilbage, havde G2 allerede selv taget de plast-elementer fra, som man kunne genbruge ved at kvase til granulat. Det var gjort, hvor plasten var let tilgængelig, og hvor der ikke skulle fjernes for mange søm, skruer, fjedre mv. Den del af plast, som de selv havde fjernet, var allerede kommet i deres egen kværn og blevet genbrugt. De kunne sagtens have genbrugt det hele, men havde vurderet, at det ikke var besværet værd i forhold til den tid, som det ville tage at fjerne søm, skruer mv.

G2´s lejemål på ...2 blev opsagt, vist nok fordi ejendommen var blevet solgt, og man skulle så rydde, hvad der var tilbage. Det var primært emballage, og så var der resterne af de plastvarer, som ikke kunne genbruges. Det var vidnets vurdering, at der ikke var økonomi i at genbruge disse rester. Der var ikke noget af det, som var tilbage, som umiddelbart kunne bruges. Der var ingen færdige plastvarer eller færdige dele, som umiddelbart kunne bruges. Hvis det havde været tilfældet, ville G2 ikke have efterladt disse dele.

Tiltalte henvendte sig til G2 og sagde, at han var enten ny ejer eller ny lejer. Vidnet har aldrig selv været i lokalerne i ...2, men sagde til tiltalte, at de nok skulle sørge for at rydde lokalerne. Vidnet havde ikke set tiltalte før. Tiltalte sagde, at det ikke hastede med at rydde lokalerne, og at han kunne rydde det efterhånden.

Vidnet ved ikke, hvilken værdi indholdet af lageret havde, men der var ikke tale om en formue. En indkøber havde regnet på, hvad det ville koste at transportere det væk, og det ville kræve 5-10 vognlæs. Sammen med mandskabstimerne ville der være tale om en underskudsforretning for G2 i forhold til, hvad de efterfølgende ville kunne få for tingene ved genbrugssalg. Tiltalte sagde til vidnet, at de kunne bare lade det hele stå. Vidnet var dog af den opfattelse, at G2 havde en forpligtelse til at rydde lejemålet, og man ville derfor betale sig ud af den forpligtelse. De ville ikke risikere, at de på opsigelsesdatoen den 28. februar 2011 af udlejer ville få at vide, at de ikke havde overholdt aftalerne om rydning af lejemålet. Tiltalte fik derfor 5.000 kr. for at rydde lejemålet.

Det er vidnets skøn, at det eneste udbytte, som tiltalte muligvis ville kunne få ud af restvarerne, hvis han ville bruge tid på at skille det ad til genbrug, ville være nogle få tusinde kroner. Plastvarerne kunne ikke sælges, som de var, idet de ikke var brugbare. De var lavet til en bestemt kunde og kunne ikke bruges af andre, heller ikke i andre lande. Der var i øvrigt ikke særligt mange plastvarer på lageret, idet firmaet ikke producerer til lager. Det var mest emballage.

Der var ikke tale om en løbende, langvarig dialog mellem vidnet og tiltalte om rydningen af lejemålet. Det var vidnet, der sørgede for udfærdigelse af aftalen, bilag 2E. Vidnet havde forinden talt med ledergruppen i G2 i starten af februar, så aftalen blev lavet senere i den måned. De 5.000 kr. blev overført til tiltalte den 15. februar 2011.

Vidnet er bekendt med, at tiltalte den 28. februar 2011 videresolgte varerne idet han til sin store overraskelse i april 2011 blev ringet op af en MP fra SKAT, som fortalte ham det.

Foreholdt, at lageret blev videresolgt for 2.400.000 kr., forklarede vidnet, at dette ikke kan passe, da der ikke var funktionsdygtige varer tilbage. Hvis der havde været det, havde G2 aldrig efterladt det.

Forevist faktura med diverse varenumre forklarede vidnet, at han ikke kan genkende de anførte varenumre. Emballagen stod på paller, og hvis der havde været indpakkede plastvarer, ville disse være blevet pakket ud i forbindelse med, at G2 tog de ting, som de umiddelbart kunne genbruge til granulat. De på fakturaen anførte stk. antal og stk. priser har ingen hold i virkeligheden, da der var tale om plastvarer til omkring 2-300 kr. pr. stk.

G2 eksporterer til Finland, Sverige, Tyskland, Frankrig, Spanien, England og Mexico. Vidnet har forhørt sig om hos andre i firmaet om varerne på lageret, idet disse var produceret forud for vidnets tid i firmaet.

Foreholdt bilag 5, side 2, hvoraf fremgår, at vidnet aldrig har været på adressen i ...2, og andre har fortalt ham, at der ikke var noget af værdi, forklarede vidnet, at dette er korrekt. Da vidnet spurgte revisoren, fortalte denne, at varerne var afskrevet til 0,- kr.

Personlige forhold

Kriminalforsorgen har oplyst, at såfremt sagen kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes tiltalte egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil det skal anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der hertil alene knyttes vilkår om prøvetid.

Tiltalte har vedrørende sine personlige forhold bekræftet indholdet af personundersøgelsen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter vidnet V.1´s forklaring lægges det til grund, at det omhandlede lager primært bestod af emballage og i mindre grad af plastvarer. Efter forklaringen var varerne ikke brugbare og uden værdi for andre end den oprindelige kunde, idet der var tale om reservedele, og som den oprindelige kundes navn var trykt på. Endvidere havde G2 allerede taget det umiddelbart tilgængelige plast fra plastvarerne og anvendt dette til genbrug.

V.1 har endvidere forklaret, at han ikke kunne genkende de på den omhandlede faktura anvendte varenumre og -priser.

Retten finder det på denne baggrund fuldstændig usandsynligt, at varelageret - som tiltalte af G1 blev betalt 5.000 kr. for at bortskaffe - skulle have en værdi som anført på fakturaen af 2.418.557,50 kr., ligesom retten finder, at tiltalte var klar over, at varelageret reelt var værdiløst eller af ringe værdi.

Det kan lægges til grund, at G1 Invest ApS ikke betalte købesummen, men gjorde brug af fakturaen til at indsende negativ momsangivelse. H1 ApS indsendte 0-angivelse for 1. halvår 2011 til SKAT vedrørende moms. Varelageret forlod aldrig adressen ...2.

Da tiltalte således forsætligt udstedte en faktura med urigtigt indhold, som var egnet til uretmæssigt at danne grundlag for et momsfradrag, idet fakturaen urigtigt fremstod som dokumentation for overdragelse af et varelager fra H1 ApS til G1 Invest ApS for en købesum på 2.418.557,50 kr. med en deklareret moms på 604.639 kr., selvom handlen var uden reelt indhold, er tiltalte skyldig i den rejste tiltale med den bemærkning, at der var tale om en faktura på 3 sider og ikke tre fakturaer.

Det forhold, at tiltalte senere udstedte en kreditnota, kan ikke ændre herved.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4.

To voterende finder, at der ikke er anført omstændigheder, som kan medføre, at straffen undtagelsesvis bør gøres betinget. Det bemærkes særligt, at sagen er modtaget ved Politiet den 27. november 2013, og at der er rejst tiltale ved anklageskrift af den 9. juli 2014.

En voterende finder, at straffen bør gøres betinget med 1 års prøvetid. Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Der er enighed om, at tiltalte skal betale en tillægsbøde på 600.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 måneder. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 600.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..........................................................

Østre Landsrets dom af 4. august 2015, 11. afdeling nr. S-202-15

Byrettens dom af 5. januar 2015 (60-2363/2014) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V.1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han efter sin løsladelse vist ikke havde andre aktiviteter i sit selskab end de, der er omhandlet af denne sag. Han fortalte direktøren for G2, at han ville sælge plastvarerne, og at han havde en køber. På fakturaen anførte han artiklernes varenumre, stykprisen og antallet i nævnte rækkefølge. Han undersøgte ikke køberens betalingsevne. Han rykkede flere gange for betaling, men har aldrig modtaget en krone fra køberen. De artikler, der på fakturaens første side er anført med stykpriser på 4.400 kr. og 6.000 kr., var vist nogle værktøjer eller lignende til at samle de andre ting med. Han så ikke nærmere på disse, og fandt ikke prisen på nettet. men sjussede sig til en pris.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at det omhandlede varelager, som G2 ikke skulle bruge, omkring 2006 blev anbragt på lageret i ...2 i forbindelse med virksomhedens flytning. Det meste af varelageret bestod efter det for ham oplyste af papemballage. Man kunne muligvis få nogle få tusinde kroner ud af lageret som genbrugsmateriale, men det kunne ikke betale sig for G2. Tiltalte sagde ikke noget om, at han ville sælge varerne videre. De stykpriser, der fremgår af fakturaerne, stemmer ikke med G2´s priser. Virksomheden fremstiller ikke artikler til en højere pris end ca. 300 kr.

Personlige oplysninger

Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet ved

Landsrettens begrundelse og resultat

4 voterende finder også efter bevisførelsen for landsretten at tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, er skyldig efter anklageskriftet.

To voterende finder, at der ikke foreligger tilstrækkeligt bevis for domfældelse og stemmer for at frifinde tiltalte.

Der afsiges dom vedrørende skyldspørgsmålet efter stemmeflertallet.

Der er ikke grundlag for at nedsætte hverken fængselsstraffen eller tillægsbøden.

Forholdet er begået kort tid eller, at tiltalte blev prøveløsladt efter afsoning af en dom for blandt andet groft bedrageri. Der er på den baggrund ikke grundlag for at gøre straffen betinget heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.