Dokumentets metadata

Afgift - engangsservice - ikke egnet til fødevarekontakt

Skatterådet bekræfter, at der ikke skal betales afgift efter emballageafgiftsloven for engangsservice for produkter fremstillet af palmeblade, når produkterne ikke egner sig til kontakt med fødevarer, og det klart fremgår, at produkterne ikke er egnede til kontakt med fødevarer.

Spørgsmål

1. Skal der betales afgift efter emballageafgiftsloven for produkter fremstillet af palmeblade, når produkterne ikke egner sig til direkte fødevarekontakt, og der samtidigt findes lignende produkter, som er egnede til fødevarekontakt?

Svar

Nej, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at importere produkter fremstillet af palmeblade, hvor produkterne ikke opfylder betingelserne for at have direkte fødevarekontakt.

Der forefindes allerede i dag lignende produkter på markedet fremstillet af palmeblade, hvor produkterne opfylder betingelserne for at have direkte fødevarekontakt.

De produkter, som spørger fremadrettet ønsker at importere, vil af udseende ligne produkter, som allerede opfylder betingelserne for direkte fødevarekontakt.

De produkter, som ikke er egnede til kontakt med fødevarer, forventes brugt til samme formål som palmebladeprodukter egnede til fødevarekontakt bliver brugt til i dag - undtagen til at spise af. Det kan fx være til:

• opbevaring af playmais/perler, når børn leger med det,

• opbevaring af ting som nøgler og andre småting,

• til gaveæsker, til indpakning af vin, emballeret chokolade og andre varer med cellofan over som en kurv,

• til blomsteranretninger, foldere og visitkort, og

• som pyntende brugsgenstande.

Produkter egnede til fødevarekontakt kan også anvendes til ovenstående, enten som nye, eller når produkterne ikke længere er egnede til fødevarekontakt.

Til palmebladeprodukter, som ikke er egnede til fødevarekontakt, vil der ved fremstillingen ikke være de samme hygiejnekrav til produktion, lagring og forsendelse, hvorfor spørger forventer at få produkterne lidt billigere. Samtidig vil spørger sikre en tydelig adskillelse af produkterne, så produkter ikke egnet til fødevarekontakt ikke ved en fejl vil blive anvendt til direkte fødevarekontakt. Dette vil spørger sikre ved tydelig mærkning samt separate varenumre.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Produkterne markedsføres og sælges som ikke egnede til fødevarekontakt. Som følge heraf er produkter ikke egnede som engangsservice, og kan derfor efter spørgers opfattelse sælges uden afgift.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Skal der betales afgift efter emballageafgiftsloven for produkter fremstillet af palmeblade, når produkterne ikke egner sig til direkte fødevarekontakt, og der samtidigt findes lignende produkter, som er egnede til fødevarekontakt?

Lovgrundlag

Emballageafgiftslovens § 2 c

"Der svares afgift af engangsservice.

Stk.2. Afgiften udgør 19,20 kr. pr. kg."

Forordning nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktivet 80/590/EØF og 89/109/EØF

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Denne forordning har til formål at sikre, at det indre marked fungerer effektivt for så vidt angår markedsføring i Fællesskabet af materialer og genstande bestemt til direkte eller indirekte kontakt med fødevarer, idet den samtidig giver grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og forbrugernes interesser.

2. Denne forordning gælder for materialer og genstande, herunder aktive og intelligente materialer og genstande i kontakt med fødevarer, (i det følgende benævnt »materialer og genstande«), som i færdig tilstand:

a) er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer
b) allerede er i kontakt med fødevarer i overensstemmelse med deres formål, eller
c) med rimelighed kan antages at komme i kontakt med fødevarer eller at afgive deres bestanddele til fødevarer under normale eller forudsigelige anvendelsesforhold.

3. (...)

Artikel 15

Mærkning

1. Medmindre andet er fastsat i særforanstaltningerne, jf. artikel 5, skal materialer og genstande, der ved markedsføringen endnu ikke er i kontakt med fødevarer, ledsages af:

a) angivelsen »til kontakt med fødevarer« eller en særlig angivelse af anvendelsesformål såsom kaffemaskine, vinflaske, suppeske eller det symbol, der er gengivet i bilag II
b) om nødvendigt særlige anvisninger, der skal overholdes, for at de pågældende materialer og genstande kan anvendes sikkert og korrekt
c) navn eller firmanavn og i begge tilfælde adresse eller vedtægtsmæssigt hjemsted for fabrikanten, forarbejdningsvirksomheden eller den markedsføringsansvarlige forhandler etableret i Fællesskabet
d) passende mærkning eller identifikation, så de pågældende materialer og genstande kan spores, jf. artikel 17, og
e) for så vidt angår aktive materialer og genstande, oplysninger vedrørende tilladt anvendelse og andre relevante oplysninger som f.eks. betegnelsen på og mængden af de stoffer, der afgives af den aktive komponent, så de fødevarevirksomhedsledere, der anvender de pågældende materialer og genstande, kan overholde andre relevante fællesskabsbestemmelser eller, hvis sådanne ikke findes, nationale fødevarebestemmelser, herunder bestemmelser om mærkning af fødevarer.

2. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), er dog ikke obligatoriske for genstande, der på grund af deres karakteristika klart er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer.

(...)"

Forarbejder til emballageafgiftsloven

Afgiften af engangsservice er ved lov nr. 1292 af 20. december 2000 overført fra lov om visse miljøafgifter til emballageafgiftsloven.

Følgende fremgår af bemærkningerne (Lovforslag 59/2000) til de enkelte bestemmelser:

"(...)

Afgiftspligten omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkener og krus m.v. af plast og pap m.v., der benyttes, når man spiser og drikker, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset at det måske kan anvendes flere gange. Hovedsigtet med afgiften er at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed minimere affaldsmængderne. (...)."

Udtalelse fra Fødevarestyrelsen

SKAT har den 18. maj 2015 spurgt Fødevarestyrelsen om følgende:

1. hvad er kravene til mærkning af et produkt, som ligner et produkt til brug ved kontakt med fødevarer, men hvor produktet ikke skal anvendes til kontakt med fødevarer? Det kan fx være en kop eller en tallerken, som importøren ikke ønsker at importere til brug ved kontakt med fødevarer. Gerne henvisning til relevant lovgivning.

2. hvad er kravene til mærkning af et produkt, som af udseende både kan anvendes til brug ved kontakt med fødevarer og til anden anvendelse, men hvor produktet ikke skal anvendes til kontakt med fødevarer. Kan fx være en skål, som kan anvendes til både perler og til madvarer. Gerne henvisning til relevant lovgivning.

3. er det korrekt forstået, at ved salg af importerede produkter til brug ved kontakt med fødevarer, skal importøren kunne dokumentere, at produktet nu også er egnet til denne anvendelse? Dvs. der er ikke tale om en egentlig godkendelse af produktet? Gerne henvisning til relevant lovgivning."

Fødevarestyrelsen har den 27. maj 2015 svaret følgende:

"Reglerne for mærkning af fødevarekontaktmaterialer (FKM) findes i rammeforordningen 1935/2004, art. 15. Heraf fremgår det, at FKM skal mærkes "til kontakt med fødevarer", angivelse af formål fx kaffemaskine eller vinflaske eller mærkes med det officielle "glas og gaffel symbol" som findes i forordningens bilag II.

Det er ikke obligatorisk at mærke genstande, der på grund af deres karakter klart er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer (fx et vinglas eller en gaffel).

Mærkningen i detailledet skal fremgå enten af produktet selv, på dets emballage eller på et skilt i umiddelbar nærhed af produktet (art. 15. stk. 6 litra c).

Det vil sige, at mærkningsreglerne vender, så man skal mærke produkter med, at de er bestemt til kontakt med fødevarer.

Derfor mener vi ikke, at man kan mærke et produkt, der åbenlyst ligner FKM med, at det ikke er egnet til kontakt med fødevarer (dit spørgsmål 1).

Hvis man har et produkt, der ser ud til at kunne anvendes både til kontakt med fødevarer og anden anvendelse, fx en vase, en skål eller andre pyntegenstande, mener vi, at man godt kan mærke produktet, at det ikke er beregnet til kontakt med fødevarer. Der er ikke et officielt symbol eller mærkningstekst. Der er heller ikke krav til, hvor mærkningen skal være placeret. Mærkningen skal dog være så tydelig, at det er åbenlyst for forbrugeren, at produktet ikke kan anvendes til fødevarer. Det skyldes, at hvis der er en sandsynlighed for, at genstanden kommer i kontakt med fødevarer, så bærer forhandleren ansvaret for overensstemmelse med lovgivningen. Se nærmere i artikel 1, stk. 2, litra c i forordning 1935/2004 (dit spørgsmål 2).

Det er korrekt forstået, at det er virksomhedernes ansvar at sikre og vise, at deres produkter er egnede til kontakt med fødevarer og overholder reglerne. Der er ikke nogen godkendelsesordning. Fødevarestyrelsen kontrollerer FKM virksomheder (både producenter, importører og engroshandlende) og kontrollerer den dokumentation der skal følge med FKM (overensstemmelseserklæringer og baggrundsdokumentation). Dette fremgår af FKM rammeforordningens art. 16 og den danske FKM bekendtgørelses § 7 og § 19 (dit spørgsmål 3)."

Fødevarestyrelsen har den 30. juli 2015 uddybet ovenstående med følgende kommentar (uddrag):

"Det er ikke kun den primære anvendelse, som afgør om produktet vil blive betragtet som FKM. Om et produkt er omfattet af reglerne for FKM vil være en konkret vurdering. For at illustrere hvor svært det kan være at forholde sig til, så har FVST netop slået fast, at en dækkeserviet ikke er et FKM. Det primære formål er ikke kontakt med fødevarer, men sekundært så kan det ikke udelukkes, at nogle forbrugere kan finde på at anvende dækkeservietten til brød eller lignende. Nogle producenter vælger selv, fx efter krav fra deres kunder, at mærke dækkeservietter med 'glas og gaffel' og derved skal de naturligvis leve op til kravene for FKM. I en anden sag har FVST fastslået, at transportbånd (fx de bælter der ligger på kasse-systemer i supermarkedet) er FKM.

FKM, som utvivlsomt har til formål at komme i kontakt med fødevarer, skal have dokumentation for overensstemmelse med reglerne."

Begrundelse

Spørger ønsker at importere produkter fremstillet af palmeblade. Produkterne vil af udseende have samme karakteristika som produkter egnede til at have kontakt med fødevarer, men vil ikke være egnede til kontakt med fødevarer, og skal sælges med henblik på anden anvendelse.

Det kan således lægges til grund, at spørgers produkter ikke kan anvendes til kontakt med fødevarer, og at produkterne har en anden anvendelse end til kontakt med fødevarer.

Efter § 2 c, stk. 1 i emballageafgiftsloven, skal der lægges afgift på engangsservice. Det fremgår af forarbejderne til lov 1292 fra 2000, at afgiftspligten omfatter engangsservice, "der benyttes, når man spiser og drikker".

Da spørgers produkter ikke kan anvendes til at spise eller drikke af, er produktet efter SKATs vurdering ikke omfattet af afgiftspligten.

Det er forudsat, at der ikke er tale om produkter omfattet af artikel 15, stk. 2 i forordning 1935/2004. Dvs. der er ikke tale om produkter, der på grund af deres karakteristika klart er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, og således ikke kan formodes at have en anden anvendelse end kontakt med fødevarer.

Ifølge Fødevarestyrelsen kan et produkt mærkes, at det ikke er egnet til fødevarekontakt, hvis produktet både kan anvendes til kontakt med fødevarer og til anden anvendelse. Fødevarestyrelsen pointerer, at mærkningen skal være så tydelig, at det er åbenlyst for forbrugeren, at produktet ikke kan anvendes til fødevarer, hvorved risikoen for fødevarekontakt minimeres.

Alene produkter, hvor det klart fremgår, at produktet ikke er egnet til kontakt med fødevarer, således at brugeren af produktet får kendskab til, at produktet ikke er egnet til fødevarekontakt, anses efter SKATs vurdering for at være ikke-afgiftspligtige.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse