Dokumentets metadata

Afgiftsberigtigelse - senest offentliggjorte ejendomsværdi

Skøde skulle afgiftsberigtiges på grundlag af den senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, uanset at ejendomsværdien senere blev nedsat.

Klagen skyldes, at et skøde er anset at skulle afgiftsberigtiges på grundlag af den offentliggjorte ejendomsværdi på tinglysningstidspunktet, selvom denne senere nedsattes. Godtgørelse er ikke godkendt.

Landsskatteretten stadfæster afgiftsmyndighedens afgørelse.

Der blev den 21. januar 2004 oprettet skøde, hvorved Boligselskabet B A/S overdrog ejendommen matr. nr. XXX til A. Købesummen fastsattes i skødet til 6.169.138,75 kr. Skødet tinglystes og blev afgiftsberigtiget med 63.800,00 kr. den 6. februar 2004. Ejendomsværdien er ifølge påtegning på skødet angivet til 10.400.000 kr. Ændring om nedsættelse af ejendomsvurderingen til 6.150.000 kr. blev udskrevet den 1. marts 2004.

Klageren har anmodet afgiftsmyndigheden om godtgørelse af den del af tinglysningsafgiften, der er betalt af differencen mellem ejendomsværdierne.

Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse anset skødet for at skulle afgiftsberigtiges med 63.800 kr. Beløbet fremkommer som 0,6 % af ejendomsvurderingen 10.400.000 kr. tillagt 1.400 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Ved afgørelsen har afgiftsmyndigheden bl.a. henvist til, at det følger af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, at afgiften beregnes af ejerskiftesummen eller af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, hvis denne er højere end ejerskiftesummen.

Købesummen er aftalt til 6.169.138,75 kr. På tidspunktet for skødets anmeldelse til tinglysning lød den seneste offentliggjorte ejendomsværdi for ejendommen matr. nr. XXX på 10.400.000,00 kr. Afgiftspligten indtrådte ved anmeldelsen, og det er således den vurdering, der skal lægges til grund for afgiftsberegningen. Efter § 2, stk. 3, beregnes afgiften af det afgiftsgrundlag, der medfører den højeste afgift, hvorfor afgiften beregnes efter den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi på 10.400.000 kr.

Efter stempellovens § 34, stk. 4 var der mulighed for at lade ejendomsværdien efter en ny vurdering træde i stedet for den i § 34, stk. 1, nævnte ejendomsværdi eller den i § 34, stk. 2, nævnte værdiangivelse, hvis der i forbindelse med dokumentets oprettelse blev begæret vurdering efter vurderingslovens § 4 eller § 2, stk. 2, nr. 10. Stempellovens § 34, stk. 4, er imidlertid ikke videreført, og reglerne heri finder ikke anvendelse på dokumenter, der er omfattet af tinglysningsloven.

Det afgørende i forhold til afgiftsberegningen er, om ændringen af ejendomsvurderingen er sket før eller efter anmeldelse til tinglysning. Ifølge tinglysningsafgiftsloven er der således i nærværende sag ikke mulighed for at se bort fra sidste offentliggjorte ejendomsvurdering, hvilket vil sige, at den nedsatte ejendomsværdi ikke kan anvendes som afgiftsgrundlag ved beregning af afgiften. Det er kun i de tilfælde, hvor ejendomsværdien faktisk er nedsat før anmeldelse til tinglysning, at der tages hensyn til den nedsatte vurdering. I denne sag kan den nedsatte ejendomsværdi ikke anvendes, da ændringen først blev modtaget den 1. marts 2004.

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at tinglysningsafgift beregnes ud fra ejendomsvurderingen på 6.150.000 kr. som afgiftsgrundlag, og at det overskydende erlagte beløb godtgøres.

Til støtte for den nedlagte påstand har klageren bl.a. gjort gældende, at nedsættelsen af ejendomsvurderingen har tilbagevirkende kraft, og at tidspunktet for ejendomshandlens indgåelse tidsmæssigt ligger efter den ændrede ejendomsværdi. Købesummen i skødet har således været lagt til grund for vurderingsmyndighedernes fastsættelse af ny ejendomsværdi. Herved adskiller sagen sig endvidere fra forholdene, som har været lagt til grund for Landsskatterettens kendelse af 1. maj 2003 vedrørende de tinglysningsafgiftsmæssige konsekvenser af en ændret ejendomsvurdering.

Ved indførelsen af lov nr. 944 af 20.12.1999 har der ikke være tilsigtet en realitetsændring af de hidtil gældende bestemmelser i stempelloven, særligt § 34, stk. 4.

Det er derfor den ændrede ejendomsværdi, der skal lægges til grund for afgiftsberegningen.

Det følger af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, at tinglysningsafgift beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven).

I motiverne til lovforslag 208 til tinglysningsloven som fremsat den 25. marts 1999 er der i bemærkningerne til § 4, stk. 2, bl.a. anført følgende:

”Ejeren af ejendommen kan i stedet for den seneste offentliggjorte ejendomsværdi vælge at anvende en senere ændret (lavere) ejendomsværdi. Denne mulighed foreligger, når ejeren på tidspunktet for anmeldelsen af ejerskiftet har modtaget meddelelse om ændring af den offentliggjorte ejendomsværdi. Vælger ejeren at lægge den ændrede ejendomsværdi til grund, skal en kopi af vurderingsmyndighedens ændringsmeddelelse følge anmeldelsen til tinglysning.”

Det tiltrædes herefter, at anvendelse af en lavere ejendomsværdi end den senest offentliggjort som afgiftsgrundlag, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, forudsætter, at ejeren på tidspunktet for anmeldelsen af ejerskiftet har modtaget meddelelse om ændring af den offentliggjorte ejendomsværdi.

Da meddelelse om nedsættelsen af ejendomsværdien af den omhandlede ejendom ikke var udskrevet, og derfor ikke modtaget på tidspunktet for skødets anmeldelse til tinglysning den 6. februar 2004, skal som afgiftsgrundlag anvendes den på anmeldelsestidspunktet senest offentliggjorte ejendomsværdi, som er oplyst at være 10.400.000 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.