Dokumentets metadata

Straffesag - skatte- og momssvig - reelle indehaver af selskab - ægtepar

Ægteparret T1 og T2 var tiltalt for skattesvig for 2008 og 2009 samt momssvig for perioden 01.10.2008-31.07.2010. T1 og T2 havde oprettet et anpartsselskab med T1's 75-årige faster som direktør og indehaver, til trods for at det var de tiltalte, som var de reelle ledere og fik udbetalt/hævede indtægter for udført arbejde. Fasteren var meget syg og afgik senere ved døden. De tiltalte undlod at selvangive hævede lønindtægter og angav ikke momsen. De havde derved unddraget for 453.404 kr. i skat hver og 477.910 kr. i moms i alt.Byretten fandt de tiltalte skyldige i skatte- og momssvig. Retten fandt det bevist, at det var de tiltalte der i fællesskab var de reelle ledere af selskabet, og at det var dem, der disponerede over selskabets indtægter. SKATs opgørelser af lønindtægterne lagdes til grund, da de tiltalte ikke havde tilvejebragt dokumentation for et andet resultat. De tiltalte idømtes hver ubetinget fængsel i 6 måneder samt tillægsbøder på 925.000 kr.Anklagemyndigheden berigtigede anklageskriftet i landsretten og nedlagde påstand om at tillægsbøderne nedsattes til henholdsvis 759.000 kr. (T1) og 758.000 kr. (T2).Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte tillægsbøderne til hver af de tiltalte til 750.000 kr. samt gjorde fængselsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste under henvisning til, at området for anvendelse af samfundstjeneste er udvidet ved lov nr. 152 af 18. februar 2015.

Østre Landsrets dom af 15. september 2015, 22. afdeling nr. S-2030-14

Parter

Anklagemyndigheden

mod

1) T1

2) T2
(begge ved advokat Martin Bekker Henrichsen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Arne Brandt, Lene Jensen og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd

.............................................................

Byrettens dom af 17. juni 2014, nr. 8-3110/2013

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. september 2013.

T1 og T2 er endeligt tiltalt for overtrædelse af

1.

T1

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for indkomstårene 2008 og 2009 med forsæt til skatteunddragelse at have undladt inden 4 uger efter udløbet af selvangivelsesfristen at oplyse til SKAT, at indkomsten på årsopgørelsen var for lav, idet der ikke på årsopgørelsen var medtaget løn fra H1 ApS, i hvilket selskab tiltalte sammen med T2 var den reelle leder, hvorved der i alt blev unddraget skat for 453.404,82 kr.,

hvilket nærmere skete på følgende måde:

2.

T2

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved for indkomstårene 2008 og 2009 med forsæt til skatteunddragelse at have undladt inden 4 uger efter udløbet af selvangivelsesfristen at oplyse til SKAT, at indkomsten på årsopgørelsen var for lav, idet der ikke på årsopgørelsen var medtaget løn fra H1 ApS, i hvilket selskab tiltalte sammen med T1 var den reelle leder, hvorved der i alt blev unddraget skat for 453.404,82 kr., hvilket nærmere skete på følgende måde:

3.

Begge

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1,

ved i perioden fra den 1. oktober 2008 til den 31. juli 2010, som reelle ledere af selskabet H1 ApS, i forening og med forsæt til momsunddragelse at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående moms, hvorved der blev unddraget moms for 477.910,78 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf for hver af de tiltalte.

Anklagemyndigheden har endvidere for hver af de tiltalte nedlagt påstand om en tillægsbøde på 931.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte T1 og T2 og af vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9 og V.10.

Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Øvrige oplysninger

H1 ApS blev stiftet den 1. juli 2008. DH, født 13. oktober 1932, der i øvrigt er faster til tiltalte T1, indtrådte som direktør i selskabet den 28. oktober 2008. Hun udtrådte som direktør den 6. april 2010. Herefter blev en JH direktør fra samme dato. Den 9. november 2010 blev H1 ApS tvangsopløst. DH afgik ved døden 31. januar 2013.

Der er under sagen dokumenteret følgende bilag, og stort set i den angivne rækkefølge:

Personlige forhold

Tiltalte T1 er tidligere straffet,

ved Byrettens udeblivelsesdom af 13. marts 2000 for overtrædelse af momsloven og kildeskatteloven med en bøde på 68.000 kr.

Tiltalte T2 er tidligere straffet,

ved Politiets bødeforlæg af 3. februar 2010 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, med en bøde på 1.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

På grundlag af navnlig tiltalte T1s forklaring lægges det til grund, at tiltaltes faster DH ikke havde erfaring som selvstændig erhvervsdrivende eller med afgivelse af regnskaber, bogføring og lignende. Tiltalte var efter det oplyste hendes gudbarn, og hun var tiltaltes faster. DH skulle efter det af tiltalte oplyste have betalt anpartskapitalen på 125.000 kr. i H1 ApS, og var 75 år på dette tidspunkt. Hun blev også indsat som direktør.

Der er ikke efter bevisførelsen holdepunkter for, at DH skulle have haft sædvanlige ledelsesmæssige funktioner i H1 ApS. Derimod har de tiltalte fremstået som de personer, selskabets forretningsforbindelser havde kontakt med. De tiltaltes beskrivelse af DH´s arbejdsopgaver som direktør fremstår på ingen måde som en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af selskabets funktioner. Det har formodningen mod sig, at der blev udbetalt løn kontant til tiltalte. Det må endvidere lægges til grund, at DH over for SKAT har henvist til tiltalte T1 som den person, der havde kendskab til forholdene i selskabet. Herudover kan det tillægges betydning, at tiltalte over for medarbejder i SKAT, V.3, må antages at have bekræftet, at DH i et nært beslægtet selskab, H2 Entreprise ApS, var indsat som stråmand. På tiltalte T2´s personlige bankkonto er der i perioden fra 1. januar til en gang i november 2008 indsat betaling for fakturaer for arbejdet, der er udført i H1 ApS´s regi.

Tiltalte T1 har forklaret, at DH købte anpartsselskabet H1. Der er ikke i de fremlagte kontoudskrifter for DH´s konto transaktioner, der støtter dette. Derimod er der fra tiltalte T2´s personlige konto den 28. oktober 2008 overført 128.000 kr. til et unavngivent advokatfirma. På H1 ApS´s konto er der 4. november 2008 indsat 125.000 kr. indbetalt ved check.

I sagen indgår et brev sendt til SKAT af 30. december 2010. Dette brev fremstår som underskrevet af de tiltalte. Brevet angår SKATs forhøjelse af de tiltaltes skattepligtige personlige indkomst. Retten lægger til grund, at brevet er udfærdiget af de tiltalte. De tiltalte nævner i brevet ikke DH, og det fremgår, at de tiltalte disponerer over H1 ApS´s regnskabsbilag.

Herefter og sammenholdt med vidneforklaringerne afgivet af særligt V.1, V.2, V.3 og V.4, anses det for bevist, at de tiltalte i fællesskab var de reelle ledere af H1 ApS, og at det var dem, der disponerede over selskabets indtægter.

SKAT har på baggrund af hævninger på H1 ApS´s konto skønnet, at der var tale om lønindtægter for de tiltalte. Da SKAT ikke har været bekendt med fordelingen af arbejdsopgaver mellem de tiltalte, har man vurderet, at de hævede beløb kunne fordeles med halvdelen til hver. De tiltalte er ikke under sagen fremkommet med dokumentation, som kan føre til et andet resultat. Størrelsen af de hævede beløb fremgår af de foreliggende kontoudskrifter. Der er ikke af de tiltalte tilvejebragt dokumentation for at der er grundlag for fradrag udover de 10 % som SKAT har anerkendt alene ved opgørelsen i denne straffesag. SKAT har anført, at der herved efter SKATs opfattelse er givet et fradrag, som overstiger de reelle udgifter.

De tiltalte har ikke indberettet indtægter til SKAT inden 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb for skat for 2008 - den 1. maj 2009 - og 2009 - den 1. maj 2010. Under de foreliggende omstændigheder finder retten det godtgjort, at de tiltalte har haft forsæt til skatteunddragelse.

De tiltalte har som de reelle ledere undladt at indberette og afregne moms som angivet i anklageskriftets forhold 3. SKAT har opgjort den unddragne moms på grundlag af bankkontoudskrifter, og alene medtaget de indbetalinger, der fremstår som betaling af fakturaer. SKATs opgørelse er ikke bestridt, og retten finder, at denne udgør et tilstrækkeligt sikkert grundlag for opgørelsen af momsunddragelsen.

Tiltalte T1 er herefter skyldig efter anklageskriftet i forhold 1 og 3.

Tiltalte T2 er skyldig efter anklageskriftet i forhold 2 og 3

Straffen for tiltalte T1 fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1.

Straffen for tiltalte T2 fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89.

De tiltalte idømmes hver i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, en tillægsbøde på 925.000 kr.

De tiltalte har foranlediget, at der blev oprettet et anpartsselskab med tiltalte T1´s 75-årige faster som direktør og indehaver, til trods for at det var de tiltalte, som var de reelle ledere og fik udbetalt/hævede indtægter for udført arbejde. De unddrog herved med forsæt skattemyndighederne for skat og moms for i alt 931.000 kr. Retten har ved strafudmålingen lagt særlig vægt herpå.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 6 måneder.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 6 måneder.

Hver af de tiltalte skal betale en tillægsbøde på 925.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøderne er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal i fællesskab betale sagens omkostninger, dog betaler hver salær til egen forsvarer.

...........................................................

Østre Landsrets dom af 15. september 2015, 22. afdeling nr. S-2030-14

Byrettens dom af 17. juni 2014 (8-3110/2013) er anket af T1 og T2 med påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste straf.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Berigtigelse af anklageskrift

Anklageren har i landsretten berigtiget anklageskriftet således, at det unddragne beløb i forhold 1 rettelig er 317.819,04 kr. (4.519,50 kr. i punkt a og 313.299,54 kr. i punkt b), at det unddragne beløb i forhold 2 rettelig er 317.190,69 kr. (3.891,05 kr. i punkt a og 313.299,64 kr. i punkt b), og at det unddragne beløb i forhold 3 rettelig er 441.586 kr.

Anklagemyndigheden har herefter nedlagt påstand om, at tillægsbøderne nedsættes til 759.000 kr. for så vidt angår tiltalte T1 og 758.000 kr. for så vidt angår tiltalte T2.

Der har i landsretten været fremlagt yderligere bilagsmateriale og nye beregninger.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne V.1 og V.3, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

De i byretten af vidnerne V.2, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10 og V.4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at han i den relevante periode fik en månedsløn på 8.000 - 10.000 kr.

Foreholdt, at han til politiet den 6. juni 2013 skulle have forklaret, at han fik en månedsløn på 17.000 kr., har han forklaret, at de 17.000 kr. var inden skat, og at de 10.000 kr. var efter skat. Han arbejdede 40-50 timer om ugen. T2 arbejdede i samme omfang. De kørte i hver sin bil. Som fast udgift havde han en husleje på ca. 3.000 kr. Brevet af 30. december 2010 til SKAT er skrevet af ham for DH og vedrørte ham og T2. Brevet havde ikke noget med DH at gøre. JT er en gammel bekendt. De havde for mange år siden en virksomhed sammen. Virksomheden blev lukket, og der kom efterfølgende en skattesag. JT var på et tidspunkt kæreste med JH.

I årsopgørelsen for 2008 stod der, at han havde en lønindkomst på ca. 43.000 kr. Han henvendte sig til BK for at få ændret beløbet, men koderne virkede ikke. Han ringede også selv flere gange til SKAT for at få ændret beløbet, men uden resultat. Ved større arbejder ringede han til DH for at høre, om de skulle tage arbejdet ind i firmaet. DH sagde altid ja. Han har købt materialer for H1 ApS (i det følgende benævnt H1). DH betalte ham kontant herfor. Fakturaen fik DH. H1 havde ca. 5 biler. Bogholderiets bilag blev sat ind i en mappe, som stod hos DH. DH skulle udfærdige momsangivelser. Han betragtede DH som sin egen mor, og hans datter betragtede DH som sin farmor. H1 blev solgt af DH, fordi han stoppede i firmaet. Han var væk i ca. 1 måned. Da han kom tilbage, havde DH solgt firmaet til JH. Han kender ikke nærmere til salget. Han blev bobestyrer i DH´s bo, da hun afgik ved døden. I hendes kælder fandt han nogle papirer, som han lagde i en container. Senere fandt han i containeren de bilag, som er fremlagt i landsretten, men således ikke blev fremlagt i byretten. Han har ikke været med DH ned i banken for at betale regninger. Han har hjulpet hende med at foretage hævninger og betalinger med dankort. Han skulle arve anparterne i H1 efter DH. DH kendte JH som en fælles bekendt.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at det er rigtigt, at der fra starten af 2008 og frem til oktober 2008, hvor H1 blev stiftet, blev sat store beløb ind på hendes konto. Hun husker ikke, hvad de vedrørte. Hun drev ikke H1, før selskabet blev stiftet. Hun hævede penge på sin konto, men husker ikke til hvad. Hun hævede penge til materialer, måske til H1, men hun husker det ikke. Hun havde ikke selv noget firma. Fra 2008-2010 levede hun af løn fra H1. Hun ved ikke, hvorfor hun tjente mere end T1. Hun betalte en månedlig husleje på ca. 3.000 kr. Hun kender JT, som på et tidspunkt var en samarbejdspartner. Hun tror godt, at hun i 2008 kunne stå som direktør for et firma. Hun ved ikke, hvorfor hverken hun eller T1 skulle være direktør i H1. Hun reagerede ikke på årsopgørelserne, idet hun ikke troede, at det var så vigtigt. Der kom en ændring til årsopgørelsen, men hun ved ikke hvorfor. I H1 var hun ansat. Hun skrev fakturaer, når DH havde skrevet en kladde. Hun havde ikke med bogføringen eller momsen at gøre. Hun ved ikke, hvem der stod for det. DH regnede priser ud. Hun tror nok, at hun også selv har købt materialer til H1. Hun havde enten lånt DH´s kort, som hun betalte med, eller hun havde fået kontanter af DH. DH beholdt kvitteringerne.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at DH var meget syg på grund af alderdom, da de besøgte hende. DH så ikke ud til, at hun ville være i stand til komme meget ud af lejligheden og ville slet ikke kunne komme rundt og hæve i alle de automater. Der er ikke dokumenteret virksomhedsrelevante udgifter. Pengene, der kom ind i H1, var ren fortjeneste, hvilket stemte med karakteren af det arbejde, som blev udført i selskabet.

Det materiale, hun modtog fra R3 Revision, var en ny bogføring for perioden 2009 og 2010. Da hun gennemgik det, var der et sammenfald med bogføringen for november og december 2008 udarbejdet af R1 Revision. Der var kopieret hele blokke fra november og december 2008, dvs. samme tal og stavefejl, men bare med nye datoer. Der var også bogført ekstra udgifter i forhold til november og december 2008, som man ikke var i stand til at dokumentere. Hun kontaktede revisoren, som sagde, at han havde haft bilagene i sin hånd, men det mener hun ikke kan være rigtigt. Der er ikke modtaget dokumentation for bogføringen i 2008 fra R1 Revision . Hun har gennemgået det nye materiale, og hun fandt udgifter, blandt andet huslejen, som efterfølgende er blevet trukket fra ud over de 10 %, som SKAT i forvejen havde trukket fra.

Vidnet V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at T1 sagde, at DH var indsat som stråmand. Det var hendes opfattelse, at T1 forstod dette begreb. T1 ville gerne have, at mødet den 7. januar 2013 blev afviklet stille og roligt af hensyn til DH. DH var alene, da de kom ud til hende den 20. december 2012.

Personlige oplysninger

Det fremgår af brev af 19. november 2013 fra kriminalforsorgen til brug for byretssagen, at det ikke har været muligt at få T1 til at deltage i en personundersøgelse.

Det fremgår af brev af 24. april 2015 fra kriminalforsorgen til brug for ankesagen, at T1 trods flere aftaler med kriminalforsorgen ikke er mødt op.

T1 har vedrørende sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han ikke havde en god barndom. Hans forældre blev skilt, da han var 8 år. Han startede med at komme i lære som blikkenslager. Herefter havde han forskellige jobs. Han har en datter på 19 år sammen med T2, som han bor sammen med. I dag er han direktør i et rengøringsfirma, som er hans eget. Han reagerede ikke på kriminalforsorgens henvendelser, fordi han ikke troede, at han ville blive dømt for noget.

Det fremgår af brev af 24. april 2015 fra kriminalforsorgen til brug for ankesagen, at T2 trods flere aftaler med kriminalforsorgen ikke er mødt op.

T2 har vedrørende sine personlige forhold forklaret blandt andet, at hun til brug for byretssagen blev indkaldt én gang af kriminalforsorgen, men hun glemte det. Til brug for ankesagen har hun ikke hørt fra kriminalforsorgen.

Hun er kontoruddannet. I dag arbejder hun i T1´s rengøringsfirma.

Efter at være blevet indskærpet reglerne for samfundstjeneste har begge de tiltalte erklæret sig indforstået med at udføre samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes de tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldige efter det berigtigede anklageskrift. De tiltalte har heller ikke for landsretten dokumenteret, at der er grundlag for fradrag udover de 10 %, som SKAT har foretaget, og det fradrag for lejeudgifter, som SKAT har foretaget i forbindelse med ankesagen, og som har ført til berigtigelsen af anklageskriftet.

Straffene findes passende udmålt, dog skal tillægsbøderne efter anklagemyndighedens påstand og i overensstemmelse med sædvanlig praksis om afrunding nedsættes til 750.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøderne er fængsel i 60 dage.

Henset til, at området for anvendelse af samfundstjeneste er udvidet ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, finder landsretten det efter sagens omstændigheder og det oplyste om de tiltaltes personlige forhold - selv om der ikke foreligger personundersøgelser af de tiltalte, og dette skyldes de tiltaltes egne forhold - forsvarligt at gøre fængselsstraffene betinget med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 stadfæstes med de ændringer, at tillægsbøderne for hver af de tiltalte nedsættes til 750.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage, og at fuldbyrdelsen af fængselsstraffene på 6 måneder udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra landsrettens dom at regne på betingelse af,

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.