Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse - fastsættelse af honorar - byrets anvendelse af nye bevisligheder

Byretssagen vedrørte et spørgsmål om, hvorvidt SKAT og Skatteankestyrelsen havde lagt vægt på usaglige hensyn, da de fastsatte omkostningsgodtgørelsen for bistand ydet af appellanten i forbindelse med en skattesag for Landsskatteretten. Byretten fandt, at dette ikke var tilfældet, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet. I byretsdommens præmisser fremgik det, at byretten havde overvejet reglerne om indenretlig omkostningsfastsættelse, men at disse ikke var sammenlignelige med reglerne om omkostningsfastsættelse i skattesager.For landsretten havde appellanten nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved byretten med den begrundelse, at byretten havde lagt vægt på bevisligheder, som ikke var påberåbt af sagens parter.Landsretten lagde til grund, at byretten ikke havde lagt vægt på nye beviseligheder, idet byretten havde anført, at reglerne om indenretlig omkostningsfastsættelse ikke var sammenlignelige med reglerne i skatteforvaltningsloven, og at byretten endvidere ikke havde nævnt reglerne om indenretlig omkostningsfastsættelse i sin begrundelse for afgørelsen. Landsretten fandt på denne baggrund, at appellanten ikke havde godtgjort, at byretten i sin afgørelse havde lagt vægt på nyt faktum i sagen, hvorfor dommen ikke af denne grund var behæftet med fejl, der kunne begrunde ophævelse og hjemvisning.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

H1 ApS
(Selvmøder)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Bo Schmidt Pedersen)

Afsagt af landsretsdommerne

Sanne Kolmos, Malou Kragh Halling og Birgitte Hersbøll (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byrettens dom af 22. januar 2015 (BS 4C-608/2014, SKM2015.232.BR ) er anket af H1 ApS med påstand om, at dommen ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling i byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Procedure

H1 ApS har i påstandsdokument af 29. april 2015 gjort følgende anbringender gældende og har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed:

"...

..."

H1 ApS har herudover anført, at landsretspræsidenternes notat om afgørelser om sagsomkostninger i civile sager og vejledende takster for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater og beskikkede advokater i ægteskabs-, forældreansvars- og børnefjernelsessager, ikke udgør forventelig jus i sager efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, hvorfor byretsdommeren skulle have overholdt kontradiktionsmaksimen før anvendelsen heraf.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 1. oktober 2015 gjort følgende anbringender gældende og har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed:

"...

Byretten har derfor lagt vægt på de relevante regler og bevisligheder, hvorfor dommen ikke lider af sådanne formelle fejl og mangler, der kan medføre hjemvisning til byretten.

Under alle omstændigheder er byretten kommet frem til det korrekte resultat, hvorfor - hvis det lægges til grund, at byretten fejlagtigt har inddraget nye bevisligheder - der allerede af denne grund ikke skal ske hjemvisning.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Byretten har af egen drift i begrundelsen for afgørelsen inddraget landsretspræsidenternes notat om afgørelse om omkostninger i civile sager og anført, at disse regler ikke er sammenlignelige ved vurderingen af, hvad der er rimelige udgifter til sagkyndig bistand i henhold til skatteforvaltningslovens § 57. Det lægges derfor til grund, at notatet om omkostninger i civile sager ikke er inddraget ved byrettens afgørelse i sagen.

Byretten har i relation til sagen videre overvejet, hvad der ville følge af landsretspræsidenternes vejledende takster for salærer til forsvarere, bistandsadvokater og beskikkede advokater i ægteskabs-, forældreansvars- og børnefjernelsessager, og har anført, at disse regler i et vist omfang, men næppe fuldt ud, kan sammenlignes med reglerne for SKATs skønsmæssige omkostningsfastsættelse.

I begrundelsen for sin afgørelse om efter en samlet vurdering at anse 50.000 kr. inkl. moms for at udgøre fuld dækning af de rimelige udgifter til sagkyndig bistand har retten anført, hvad retten navnlig har lagt vægt på. Landsretspræsidenternes vejledende salærtakster til blandt andet forsvarere er ikke nævnt i begrundelsen. Det lægges derfor videre til grund, at heller ikke salærtaksterne har dannet baggrund for byrettens afgørelse i sagen.

H1 ApS har ikke godtgjort, at byretten i sin afgørelse har lagt vægt på nyt faktum i sagen, hvorfor dommen ikke af denne grund er behæftet med fejl, der kan begrunde ophævelse og hjemvisning.

Allerede fordi notatet om sagsomkostninger og salærtaksterne for blandt andet forsvarere ifølge begrundelsen i dommen ikke har haft afgørende betydning for sagens udfald, finder landsretten ikke anledning til at tage stilling til H1 ApS' anbringende vedrørende byrettens retsanvendelse.

Der er således i det hele ikke grundlag for at ophæve dommen og hjemvise sagen til fornyet behandling i byretten, og Skatteministeriet frifindes derfor.

H1 ApS skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 13.750 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 ApS inden 14 dage betale 13.750 kr. til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.