C.D.3.1.4.3.5 Bortseelse fra underskud

Inden for en sambeskatning er der to muligheder for at bortse fra underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bortseelsen kan ske for at opnå lempelse i

a) udlandet for dansk skat efter SEL § 31, stk. 9, eller
b) i Danmark for udenlandsk skat efter LL § 33 H.

SEL § 31, stk. 9, kan kun anvendes af sambeskattede selskaber og faste driftssteder, mens LL § 33 H kan anvendes af alle selskaber, uanset om de indgår i en sambeskatning eller ej.

Ad a) SEL § 31, stk. 9

Der kan ses bort fra underskud, når indkomsten i et fast driftssted i Danmark (eller et sambeskattet datterselskab i Danmark) medregnes ved indkomstopgørelsen i en anden stat. Det er en betingelse, at den anden stat lemper for den danske skat efter det såkaldte creditprincip. Formålet er, at koncernen herved kan udnytte muligheden for lempelse i den anden stat på samme måde, som hvis det faste driftssted ikke skulle sambeskattes med koncernens andre selskaber og faste driftssteder i Danmark. Underskuddene, der bortses fra, fremføres for at blive udnyttet i senere indkomstår i indkomst i Danmark. Se SEL § 31, stk. 9.

Det faste driftssted kan undlade at benytte det underskud, der som følge af opgørelsen af sambeskatningsindkomsten efter § 31, stk. 2, overføres fra sambeskattede selskaber og faste driftssteder til modregning i det pågældende faste driftssteds indkomst. Det faste driftssted kan ikke vælge delvist at benytte det overførte underskud. Det overførte underskud skal enten benyttes fuldt ud eller slet ikke.

Sambeskatningsindkomsten og underskudsmodregningen opgøres fortsat efter gældende regler. Det indebærer, at sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab og faste driftssted er modregnet fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstperioder. Hvis det faste driftssted har underskud fra tidligere indkomstår, skal dette underskud således modregnes i positiv indkomst efter de almindelige regler. Det faste driftssted kan ikke undlade at fremføre egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstperioder. Det skyldes, at formålet med reglen er at give det faste driftssted mulighed for at opnå lempelse i den anden stat på samme måde, som hvis det ikke skulle sambeskattes med koncernens øvrige selskaber og faste driftssteder. Det er det underskud, der overføres fra andre selskaber via sambeskatningen, som det faste driftssted kan vælge ikke at udnytte.

Hvis det faste driftssted vælger ikke at udnytte det underskud, som overføres fra andre selskaber via opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, fordeles det uudnyttede underskud forholdsmæssigt på de underskudsgivende selskaber og faste driftssteder i forhold til de underskud, der indgår i sambeskatningsindkomsten. Underskuddene skal fordeles tilbage til de selskaber mv., som de blev overført fra. Underskuddene fremføres herefter til anvendelse i senere indkomstår hos de pågældende selskaber - også i de tilfælde, hvor sambeskatningsindkomsten er positiv. Det underskud, som det faste driftssted vælger ikke at udnytte, kan ikke anvendes af andre overskudsgivende selskaber i sambeskatningen i det pågældende indkomstår. Det påvirker således ikke indkomsten i de overskudsgivende selskaber, hvis det faste driftssted vælger at benytte muligheden.

Når det faste driftssted ikke udnytter det overførte underskud, skal det heller ikke forpligte sig til at betale skatteværdien heraf til administrationsselskabet. Se SEL § 31, stk. 8.

Eksempel 1

Eksemplet viser en situation, hvor et fast driftssted ikke udnytter et overført overskud.

Et udenlandsk moderselskab har et datterselskab og et fast driftssted i Danmark. Indkomsten i det faste driftssted medregnes ved den udenlandske indkomstopgørelse, hvor der lempes efter creditprincippet. Datterselskabet har et underskud på 200, og det faste driftssted har et overskud på 100. Det faste driftssted vælger ikke at udnytte det underskud på 100, som overføres fra datterselskabet ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Både det underskud, som der er bortset fra, og det resterende underskud fremføres til senere indkomstår (der er ingen andre overskudsgivende selskaber eller faste driftssteder). Sambeskatningsindkomsten bliver herefter 100, som i det hele vedrører det faste driftssted. Der betales en dansk skat på 25, som der kan gives lempelse for i udlandet.

Eksempel 2

Eksemplet viser en anden situation, hvor et fast driftssted ikke udnytter et overført overskud.

Et udenlandsk moderselskab har to datterselskaber og et fast driftssted i Danmark. Indkomsten i det faste driftssted medregnes ved den udenlandske indkomstopgørelse, hvor der lempes efter creditprincippet. Datterselskab 1 har et underskud på 200, datterselskab 2 har et overskud på 300 og det faste driftssted har et overskud på 100. Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten modregnes underskuddet i datterselskab 1 forholdsmæssigt i den positive indkomst i datterselskab 2 og det faste driftssted. Datterselskab 2 har herefter en positiv indkomst på 150. Det faste driftssted har herefter en positiv indkomst på 50. Hvis det faste driftssted vælger ikke at anvende det overførte underskud på 50, fremføres dette i stedet hos datterselskab 1 til senere indkomstår. Det kan ikke modregnes i datterselskab 2's positive indkomst på 150. Sambeskatningsindkomsten er herefter 250. Den danske skat af den del af indkomsten, der vedrører det faste driftssted (100), udgør 25. Der kan gives lempelse for denne skat i udlandet.

AD b) LL § 33 H

Sambeskattede selskaber anses for en samlet enhed, når LL § 33 H anvendes. Se LL § 33 H, stk. 1, 5. pkt. Retten til at se bort fra underskud i LL § 33 H skal således ske på sambeskatningsniveau. I sambeskatningen kan enkelte selskaber have underskud, som kun kan fremføres til modregning i selskabets egen indkomst (særunderskud) som følge af, at underskuddene er opstået inden koncernforbindelsens etablering. Der kan ikke ses bort fra sådanne underskud, når særunderskuddet ikke kan modregnes i indkomsten fra den fremmede stat, hvori der opnås creditlempelse.

Se også

Se også

Samspillet mellem SEL § 12, stk. 2 og LL § 33 H

Samspillet mellem underskudsbegrænsningen i § 12, stk. 2, og reglen i LL § 33 H om adgang til at bortse fra underskud for at opnå lempelse for udenlandske skatter bliver reguleret af SEL § 12, stk. 4.

Underskud skal ikke begrænses efter SEL § 12, stk. 2, hvis LL § 33 H anvendes til at forhøje den skattepligtige indkomst til et større beløb end reglerne om underskudsbegrænsning ville medføre.

SEL § 12, stk. 4, betyder med andre ord, at hvis anvendelsen af LL § 33 H medfører, at den skattepligtige indkomst efter bortseelse af dele af årets eller tidligere års underskud udgør et større beløb end den skattepligtige indkomst opgjort under hensyntagen til reglerne i SEL § 12, stk. 2, anvendes underskudsbegrænsningsreglerne i SEL § 12, stk. 2, ikke. SEL § 12, stk. 4, skal sikre, at der ikke i samspillet mellem underskudsbegrænsningsreglerne og bortseelsesreglerne sker en cirkulær beregning (bortseelse for underskud fra tidligere år ville medføre en ændring i underskudsbegrænsningen, hvilket ville medføre en ændring i den skattepligtige indkomst, som igen ville betyde en ændring i bortseelsen, som ville medføre en ændring i underskudsbegrænsningen osv.).

Reglen i SEL § 12, stk. 4, anvendes også for filialer. Se SEL § 31, stk. 9.

Se også

Se også afsnit C.D.2.4.5.3 om generel begrænsning af selskabers underskud.