Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domstolen | ||
De britiske regler forbyder overførsel gennem koncernlempelse af tab, der er lidt i UK af et udenlandsk selskabs faste driftssted dér til et selskab, der er hjemmehørende i UK, hvis en del af dette tab ved beskatning i udlandet kan fradrages eller på anden måde modregnes i selskabets udenlandske overskud. EU-domstolen fastslog, at de britiske regler var i strid med den fri etableringsret, fordi adgangen til at overføre tab, som et britisk selskab har lidt i UK, ikke er undergivet en tilsvarende betingelse om, at det ikke kan fradrages i et andet land. | Dommen er omtalt ovenfor under afsnittet om underskud fra faste driftssteder. | |
LSR | ||
En situation, hvor en filials indkomst efter danske regler var negativ, ansås under henvisning til ordlyden og forarbejderne for omfattet af bestemmelsen i SEL § 31, stk. 2, 2. pkt. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at filialens indkomst efter både danske og amerikanske regler som udgangspunkt opgøres efter et nettoprincip. At indkomsten efter amerikanske regler - som følge af forskelle i landenes beregningsmetoder i øvrigt - var positiv, kunne herefter ikke medføre et andet resultat. Der blev videre lagt vægt på, at evt. underskud i det faste driftssted efter de amerikanske DCL-regler ville kunne modregnes i fremtidige (eller tidligere) positive indkomster i det faste driftssted. De eventuelle underskud ville herefter kunne medregnes ved beregningen af selskabets indkomstopgørelse i USA, jf. SEL § 31, stk. 2, 2. pkt. Det opgjorte tab kunne derfor ikke modregnes i andre selskabers indkomster, jf. SEL § 31, stk. 2, 2. pkt. | ||
SKAT | ||
En grænseoverskridende lodret fusion mellem et svensk moderselskab, som skulle være det fortsættende selskab, dette svenske selskabs danske filial og to danske datterselskaber opfyldte betingelserne i fusionsskattelovens kapitel 1 og § 15, således at fusionen kunne gennemføres skattefrit uden tilladelse fra SKAT. Den danske filial ville bestå efter fusionen, hvorimod de to danske datterselskaber ville ophøre. Sambeskatningsunderskud til fremførsel i de to danske datterselskaber kunne anvendes fremadrettet i det svenske selskabs danske filial efter fusionens gennemførelse, uagtet at der ikke i koncernen havde været valgt international sambeskatning. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at der kunne ske fremførsel af filialens eget underskud. | ||
En koncern kan etablere mellemadministrationsselskaber, der skal styre de enkelte underkoncerners skatteafregninger til administrationsselskabet. En fordelingsprocedure for rentetillæg og skattegodtgørelse kan godkendes. Proceduren var fast og gjaldt for alle selskaber i koncernen, og stillede ikke et selskab ringere end, hvis det var et enkelt selskab uden for sambeskatningen. En model, hvorefter underskud først kan fordeles inden for en underkoncern, kan ikke godkendes, da SEL § 31, stk. 2, kræver fuld fordeling mellem alle selskaber. |